Kollagen colitis er en af de lidt sjældnere kroniske tarmlidelser, selvom de nyeste oversigter har vist, at sygdommen er hyppigere end tidligere (The Lancet, Vol 364, December 4, 2004: 2055-67). Den er lidt hyppigere hos kvinder og findes overvejende hos lidt ældre omkring 60 års alderen..
Det almindeligste symptom er svære diaréer med op til 15 afføringer dagligt. Man kan ikke se noget unormalt i tarmen, når man kigger op i den, med ved mikroskopi kan man se fortykket bindevæv samt et øget antal hvide blodlegemer af typen lymfocytter i slimhinden.
Man kender ikke nogen sikker årsag til sygdommen, men der er givetvis tale om autoimmune ændringer i immunsystemet, som kan være fremkaldt af mange forskellige årsager, fx være en følge af betændelse i tarmene eller kemiske påvirkninger. Måske kan allergi eller overfølsomhed for noget i maden være medvirkende. Blandt andet gluten.
Brug af gigtmidler af typen NSAID, fx acetylsalicylsyre (magnyl), ibuprofen, diclofenac, ser ud til at kunne udløse sygdommen, da disse midler skader slimhinderne i maven og tarmene. Det er med til at udløse allergi og autoimmune sygdomme.
Ved at føre dagbog over, hvornår der er særlig mange diaréer, og hvad man har spist og drukket i døgnet inden, kan man med tiden få indtryk af, om der er noget, man ikke kan tåle. Hvis man får mistanke til noget, kan man helt undlade at spise eller drikke det i et par måneder og se, om det hjælper.
Man kan evt. have gavn af at læse bogen ”Er du følsom?” af Eva Lydeking-Olsen.
Det, man først og fremmest kan have mistanke til, er mælk og mælkeprodukter, gluten fra hvede og andre kornprodukter mm. (cøliaki) samt æg. Men der kan være mange andre ting, man kan blive overfølsom for.
Det er bedst at undgå koffein, fx kaffe, og som nævnt gigtmidler af typen NSAID (fx ibuprofen).
Det er værd at forsøge med en kost, der er i overensstemmelse med blodtypen (Dr. D’Adamo: Spis efter din blodtype), da man på den måde generelt undgår ting, man ikke kan tåle (lektiner).
Sammensætningen af bakteriefloraen i tarmene er af stor betydning. Det kan anbefales at forsøge med Vita Biosa – mælkesyregærede urter, der indeholder en masse sunde bakterier mm. der blandt andet danner vitaminer og antioxidanter. Prøv at tage 25 ml tre gange dagligt i en periode. Hvis det så hjælper, kan man gå ned igen til en mindre dosis.
Eller at tage tilskud af andre probiotika som fx kapsler eller tabletter med sunde mælkesyrebakterier. Fx Bio-Gaia.
Man mener, at der ved collagen colitis og de andre kroniske tarmlidelser kan være kommet en unormal immunreaktion på den normale tarmbakterieflora. Bliver den erstattet med Vita Biosa-mikroorganismerne, der overvejende er mælkesyrebakterier og aldeles ufarlige, eller andre naturlige probiotika, kan det være, at tilstanden bedres eller forsvinder. Der findes også gode probiotika i kapsler.
Tag også gerne et tilskud af zink, fx 30 mg hver aften, og stærke B-vitamintabletter samt fiskeolie.
Aloe vera som drikkejuice har hjulpet mange med tarmbetændelses problemer. I Aloe vera findes der en række vigtige (essentielle) sukkerstoffer, som har stor betydning for blandt andet immunsystemet. Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk
Lad være med at spise hvidt sukker og andre sukkersødede ting samt raffinerede fødevarer af fx fint, hvidt mel. Der er brug for fibre i tarmkanalen, så den kommer til at arbejde normalt. Det betyder grov kost med fuldkornsmel (prøv spelt-mel i stedet for hvedemel, hvis hvede ikke kan undværes. Spelt er en gammeldags hvedesort, men der er også gluten i spelt, selvom det er en anden art).
I nogle tilfælde kan en meget fiberrig kost forværre problemet, men også her må man så prøve sig frem, til man finder noget, man kan tåle.
Mørk chokolade (mindst 70% kakao) kan modvirke diaré, da det modvirker udsivning af væske til tarmen. Kakao har antioxidant virkning og modvirker derfor de betændelsesagtige forandringer (inflammation), der er forbundet med en række sygdomme. Mørk chokolade modvirker også trang til sukker og andet sødt, der er dårligt for tarmbakteriefloraen og fremmer inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Brug sødemidlet fructo-oligo-saccharid = FOS i stedet for sukker. FOS optages ikke i kroppen, men fremmer væksten af sunde tarmbakterier i tyktarmen.
En hjælp kan det også være at tage et tilskud af vegetabilske enzymer til hvert måltid, fx Udo’s Digestive Enzyme Blend (Panacea Helse tlf. 4827 7110) eller Digest Aide (Golden Health, tlf. 4052 4015), eller Super Enzymes NOW, der kan bestilles fra England på www.gaya-nutrition.com
Enzymerne hjælper ikke kun i tarmene, men optages også i blodet og hjælper til at nedbryde immunkomplekser, der dannes, nar man optager ting, man ikke kan tåle, og disse ting angribes af antistoffer, som man har dannet imod dem.
Det er vigtigt at sikre kroppen alt det, den har brug for, ved at spise sundt og varieret og ved at tage kosttilskud, fx en vitamin-mineral tablet af god kvalitet dagligt.
Jeg kan også anbefale det indiske (ayur-vediske) middel Trifalla, der har en utrolig god virkning på tarmkatar og betændelse.
Et andet indisk naturmiddel – Boswellia serrata, der er ekstrakt fra et træ af samme navn, har vist sig ved en videnskabelig undersøgelse at hjælpe på andre betændelsessygdomme med baggrund i immunreaktioner. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt. Det er værd at prøve ved collagen colitis. Kan købes fra Human Balance i København. Det er et godt anti-inflammatorisk indisk middel. Tlf. 7025 5566.
Medicinsk kan man bruge binyrebarkhormonet budesonid 9 mg dagligt. Det er vist, at denne behandling er effektiv som startbehandling. Efter behandling med budesonid i 8-12 uger plejer afføringen at være normal. Herefter nedtrappes budesonid til 6 mg én gang dagligt i 2-4 uger, og derefter 3 mg dagligt i 2-4 uger, hvorefter behandlingen forsøges stoppet.
Som langtids behandling anbefales 3 mg dagligt, hvor risikoen for bivirkninger anses for at være relativt beskeden. Af hensyn til risikoen for afkalkning af knoglerne må det dog anbefales at tage tilskud af calcium, magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin. Læs mere om binyrebarkhormon og om osteoporose på www.radiodoktoren.dk Der forskes i langtidsvirkningen af behandlingen.
Et dobbeltblindt, placebokontrolleret studie af behandling af kollagen colitis med vismuth subsalicylat i otte uger har vist, at alle deltagere på nær en enten bedredes væsentlig eller blev raske ved at få 9 tabletter a 262 mg vismuth subsalicylat dagligt i 8 uger. Kun en af deltagerne i en kontrolgruppe oplevede en let forbedring.
Vismuth subsalicylat (bismuth subsalicylate, Pepto Bismol) kan skaffes via Internettet, men kan måske bestilles af egen læge på Skanderborg eller Glostrup Apotek. Der er beskrevet bivirkninger ved langtidsbrug af vismuth subsalicylat.
Yderligere studier har vist, at mange patienter med kollagen colitis er immunologisk følsomme for gluten. Patienter, der har oplevet at få tilbagefald på trods af behandling med vismuth subsalicylat eller de få, hvor det ikke virker, alle er overfølsomme for gluten. Desværre vil de blodprøver, man bruger for at afsløre glutenallergi, ikke altid afsløre glutenproblemer ved kollagen colitis, da blodprøverne kun bliver positive ved egentlig cøliaki, men en ny afføringsprøve kan påvise dem. Se www.enterolab.com
Læs mere om cøliaki på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven din bedste ven” (Gads forlag).
Behandling med binyrebarkhormon, der i reglen kun har en midlertidig virkning, kan medføre mangel på en række næringsstoffer:
Blandt andet kalk (calcium) medførende risiko for afkalkning af knoglerne. Tag Calcium Forte, 1.000 mg dagligt, eller Osforte, eller CalMag. Man skal altid tage magnesium sammen med calcium for at undgå forkalkninger i kroppen. Man skal også tage D3-vitamin og K2-vitamin af samme grund.
D3-vitamin, er også vigtigt for knoglerne og for meget andet, blandt andet immunsystemet. Tag mindst 70 mikrogram dagligt, gerne mindst 100 mikrogram. D3 er den naturlige form for D-vitamin og ufarligt i disse mængder. Får man blot en times sol på huden om sommeren, danner man selv mindst 250 mikrogram D3-vitamin.
Kalium, der er vigtigt for hjertet, nervesystemet, hjernen, musklerne mm. Der er en hel del kalium i grønsager og frugt, især i bananer. Zink og magnesium, der bedst tage om aftenen, C-vitamin, så tag 500 mg eller 1.000 mg C-vitamin morgen og aften, Folinsyre, tag 800 mikrogram dagligt,Selen, der kan tages sammen med zink om aftenen, fx som Bio-selen + zink.
Dr. Marstrands Titan-Kobber-C-vitamin kompleks kompleks er et meget kraftigt antioxidant, der har vist virkning på blandt andet hjerte- og kredsløbssygdom, cancer og leukæmi, colitis ulcerosa, gigt, psoriasis og andre autoimmune sygdomme.
Fås på recept på Glostrup Apotek. Lægen kan bestille det på det lokale apotek, Som så kan få det fra Glostrup apotek.
Suppleres m aftenen med:
Zink cirka 45 mg dgl.
Mangan 10 mg dgl.
Selen 200 mikrogram dagligt (Seleno Precise)
Selen og zink kan i stedet tages som Bio-selen + Zink, 2 tabletter om aftenen
Brev:
Jeg vil gerne fortælle dig, at jeg er blevet helbredt for mikroskopisk kolit, ved at følge din opskrift, med mangan selen zink og vitamin/mineral kompleks med titan og kobber. Tusind tak for det. Min mave/tarm læge, kunne ikke forstå det var rigtigt, men måtte sande der ikke var noget i prøverne.
Med venlig hilsen Mie