Tågængere

Det er ret normalt, at små børn, der er ved at lære at gå og den første tid herefter, går meget på tæer.

Drejer det sig om større børn, kan tågængeri være tegn på, at akillessenerne er for korte og stramme. De vil så nok også bøje lidt i knæene, når de går. Her vil det være en god idé, at barnet bliver undersøgt og vurderet af en ortopædkirurgisk speciallæge, men en dygtig fysioterapeut vil også kunne stille denne diagnose og hjælpe med øvelser, der kan føre til udstrækning af akillessenerne. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en operation.

I øvrigt kan der, hvis det ikke er hele tiden, at barnet går på tæer, være tale om, at det er den måde det reagerer på, når det er aktivt, glad og ”oppe på tæerne”.

Comments are closed.