Rysten på hænderne – essentiel tremor familiaris

Familiær rysten – essentiel tremor på latin, er en diagnose, der bør stilles efter en undersøgelse hos en speciallæge i neurologi. Sygdommen eller tilstanden har ikke nogeet med Parkinsons sygdom at gøre. I folkemunde kaldes den for gammelmandsrysten.

Det drejer sig om en arvelig form for tendens til at ryste, som kan opstå hos i øvrigt helt normale mennesker. Tendensen er dog ikke altid arvelig. Man kender ikke den grundlæggende årsag til lidelsen, men man går ud fra, at det drejer sig om forandringer i den del af hjernen, der kontrollerer bevægelserne.

Symptomerne kan opstå i alle aldre, men begynder oftest hos midaldrende eller ældre.

Typisk er der rysten på en eller begge hænder, hovedet og problemer med stemmen. Det kan være en eller flere af dise muligheder. Det er sjældent, at benene ryster. Man finder ikke noget unormalt ved den neurologiske undersøgelse udover denne rysten.

Tendensen til rysten kan blive værre med tiden og kan blive belastende og generende i omgangen med andre, men den er sjældent handicappende, udover hvis den kan forstyrre håndskriften eller udførelse af finere arbejde med hænderne.

En smule alkohol kan sommetider hjælpe på rysten i en kort periode, men man skal passe på ikke at blive afhængig af alkohol.

Man skal passe på med kaffe, da koffeinen i kaffen kan forværre rysten. Det gælder også for andre koffeinholdige drikke som fx cola.

Behandling er ofte unødvendig, og man bør generelt vente så længe som muligt med at behandle, for så er man almindeligvis nødt til at fortsætte. Betablokkeren propranolol (fx Inderal), i doser fra 10 mg til 120 mg to gange dagligt kan nedsætte rysten. I de fleste tilfælde kan man nøjes med 10 mg, 1-2- gange dagligt, i hvert fald i begyndelsen.

Bivirkninger kan være søvnforstyrrelser med mareridt, kølige hænder og fødder, forværring af astma, depression og vægtøgning samt impotens. Disse ting ser man dog sjældent ved mindre doser.

Betablokkere medfører mangel i kroppen på Q10, så det er godt at tage 30 mg Q10 to gange dagligt. Desuden medfører betablokkere mangel på signalstoffet melatonin, der er et vigtigt antioxidant og nødvendigt for en god søvnkvalitet og for at modvirke aldring.

Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk

Epilepsimidlet primidon er også effektivt, men man skal starte med en lille dosis og stige langsomt. Cirka halvdelen bliver omdannet til fenemal (phenobarbital) i kroppen, der kan virke sløvende og nedsætte virkningen af en lang række lægemidler. Den sløvende virkning ved mindre doser fortager sig dog ret hurtigt med tiden.

Epilepsimidlet topiramax har i en vist sig at kunne nedsætte sværhedsgraden af rysten og at forbedre funktionen (Neurology 2006; 66: 672-7). En tredjedel af de deltagere, som fik topiramax, måtte dog stoppe på grund af bivirkninger.

Det antidepressive middel mirtazapin (Remeron) har også vist sig at kunne hjælpe nogen med essentiel tremor, men kan også have betydelige bivirkninger.

Af alternative muligheder, som bør prøves først, kan det være værd at prøve med akupunktur eller zoneterapi.

Da der formentlig er tale om en eller anden form for degeneration i de dybere hjernelag, kan det være værd at prøve med et større tilskud af Q10, fx Bio-Quinon, 100 mg dagligt.

Desuden med et tilskud af fiskeolie (fedtsyren DHA), alle B-vitaminerne, C-vitamin og magnesium. Læs bogen Mirakelkost til din hjerne af Jean Carper. Haases Forlag 2000.

D3-vitamin, der ikke kun er et vitamin, men også et hormon, har også stor betydning for hjernecellernes trivsel og vækst samt for mange andre af kroppens funktioner, ikke mindst for immunsystemet. De fleste danskere mangler D-vitamin, undtagen i maj, juni og juli, hvor solen står højt, men hun hvis de får sol på huden, hvor vi naturligt danner D3-vitamin, og ikke bruger solcreme. Så det må anbefales at tage mindst 60-70 mikrogram, gerne 100 mikrogram (4.000 enheder) dagligt resten af året. Der er ingen risiko ved at tage op til 250 mikrogram D3 dagligt. Det kan man selv danne ved en times solbadning om sommeren.

De fleste mennesker mangler også magnesium, der også er vigtigt for nervesystemets funktion. Læs mere om magnesium på www.radiodoktoren.dk Det kan anbefales at tage 400-600 mg magnesium citrat (ikke Magnesia) om aftenen sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin, der er nødvendigt for magnesiums funktion. Om morgenen et B-kompleks.

Rød koreansk ginseng, der er et kraftigt antioxidant og er rigtig godt for mikrokredsløbet, blandt andet i hjernen, er værd at forsøge.

Næsten alle kroppens funktioner styres fra koglekirtlen på hjernens underside (pinealkirtlen), og man ved, at hormonet melatonin, der dannes i denne kirtel, når det er mørkt, har en styrende funktion og samtidig er et stærkt antioxidant. Der er grund til at tro, at melatonin kan modvirke de degenerative forandringer ved fx Parkinsons sygdom og andre degenerative lidelser i hjernen. Samtidig er melatonin helt ugiftigt. Jeg vil derfor anbefale at tage 3 milligram ved sengetid. Desuden at få stærkt lys (dagslys/sollys) gennem øjnene tidligt på dagen ved at komme ud en time eller ved at sidde foran et lysapparat med dagslyskvalitet. Det kan også være godt at tage lys en time før sengetid, for så at sove i totalt mørke.

Man kan desværre ikke købe det rigtige melatonin lovligt i Danmark, men det kan købes over Internettet på www.gaya-nutrition.com (sugetabl) www.pharmaViva.com eller på www.vitaviva.com

Eller på www.strohmedicon.com  (eller tlf. 4586 6712). Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden fra sugetabletter, fx Elphantas melatonin 3 mg, der kan købes fra England via www.gaya-nutrition.com

Alkoholen 1-octanol (capryl-alkohol) har vist sig at reducere rysten ved essentiel tremor. 1-octanol er godkendt som tilsætningsstof til fødevarer og findes blandt andet i grøn thé og grapefrugt.

Grøn thé er kendt som et beroligende middel, som ikke sløver, og som en af de ting, der formentlig er årsagen til, at japanere og andre i Østen lever så længe. Det er altid muligt at fine en type grøn te, som man kan lide. Man kan også få grøn te i kapsler.

Krydderier er stærke antioxidanter, som modvirker oxidation – forharskning – i krop og hjerne, og vi ved, at en del af de symptomer, der kan komme fra nervesystemet, netop hænger sammen med inflammation. Så det kan muligvis være gavnligt at bruge stærke krydderier i maden.

Et af de gode krydderier er curcumin (fra gurkemejerodpulver, det gule i karry) er et særdeles godt antioxidant og vigtigt for hjernens funktion. Det kan købes som Curcumin (tlf. 5932 1074, det stærkeste og billigste), Curcumin Forte (det næstbilligste) og som en del andre produkter. Tag 2-3 kapsler morgen og aften. Curcumin kan også modvirke Alzheimers sygdom.

Comments are closed.