Brændenælde

Brændenælder er først og fremmest rige på mineraler og vitaminer. De er vanddrivende og styrkende, modvirker håraffald og styrker hårvæksten, modvirke skøre negle og gigt. Brændenælder virker også blodsukkersænkende og blødningsstandsende.

I gamle dage var brændenælder både mad, medicin, kosttilskud af vitaminer og mineraler og blev brugt til at væve stærkt tøj med, da fibrene i brændenælder er stærkere end hør.

Der er også værdifulde aminosyrer i brændenælder.

Brændenælder indeholder stoffer, der brænder i huden, hvor der dannes nældefeberagtigt udslæt. Piskning med brændenælder på slidgigtramte led kan virke betydeligt nedsættende på smerterne.

Brændenælder kan bruges i stuvning, tærter (fx sammen med nye mælkebøtteblade) og i suppe. det skal være nye brændenælder eller toppen af de ældre, og de skal lige skoldes i kogende vand for at blive til at have med at gøre.

Brændenældesuppen kan laves ved at svitse løg og hvidløg i olivenolie, blende brændenælderne, tilsætte væske og fennikelfrø.

Comments are closed.