Penicillin og immunforsvaret

Almindelig penicillin er meget ugiftigt i sig selv, og man kan tåle utrolig meget, selv om det gives direkte i blodet, mange millioner enheder. Men det er et problem ved behandling med penicillin og alle de andre antibiotika, at man ødelægger det naturlige immunforsvar, der i høj grad er baseret på stadig påvirkning af især slimhinderne i svælget og i tarmslimhinden fra naturlige og godartede bakterier, der samtidig danner antioxidanter.

Bliver tarmbakteriefloraen ødelagt af penicillin, vil der vokse flere skadelige bakterier og svampe, der kan svække immunforsvaret. Det kan medføre nye betændelser. Man kan også udvikle bakterier, hvor penicillin ikke længere virker, og hvor man så må bruge endnu kraftigere antibiotika med flere bivirkninger.

Har man et dårligt immunforsvar, er det vigtigt at forsøge at finde grunden til, at man fx bliver ramt af infektioner. Immunforsvaret kan også svækkes af andre kemiske stoffer end penicillin og andre antibiotika.

Det drejer sig om at få sunde tilskud, sund mad og motion, der dog ikke må overdrives, da anstrengende motion svækker immunforsvaret, mens almindelig motion styrker det.

Det er vigtigt at få normaliseret sin tarmbakterieflora, der overvejende skal bestå af sunde mælkesyrebakterier, som man bl.a. kan få som frysetørrede i kapsler, fx Idoform eller andre gode produkter. En meget effektiv måde er også at tage Vita Biosa, der er meget effektive, sunde mikroorganismer, der samtidig danner masser af antioxidanter, der blandt andet styrker immunforsvaret.

Der findes en række naturmidler med antibiotisk virkning, også på ellers resistente bakterier. Hvidløg har en kraftig antibiotikalignende virkning og kan måske hjælpe. Det samme gælder for ekstrakt af olivenblade i form af fx OliVie eller Olivir. Man skal så tage to tabletter to-tre gange daglig, indtil den ønskede virkning er opnået, og så gå ned til en tablet to gange daglig.

Også prikbladet perikum – hyperikum (”Den grønne lykkepille”) har antibiotisk virkning. Ekstrakt af Echinacea (solhat), Matrem (Chrysanthemum parthenium, Fever few på engelsk), bukkehornsfrø (Trigonella foenum graecum) og askeblade har alle styrkende virkning på og kan derfor virke mod betændelse. De er værd at forsøge. Kosttilskuddet LongoVital har også en videnskabeligt dokumenteret immunstyrkende virkning, og Aloe vera gel og Noni juice indeholder essentielle sukkerstoffer, der har stor betydning for cellernes sundhed og immunforsvaret.

Det kan være rimeligt med et jerntilskud, hvis man mangler jern. Jernmangel svækker immunforsvaret. Men når man har opbygget gode jerndepoter, er det vigtigt, at man holder op med jerntilskud, da for meget jern virker giftigt på kroppen, blandt andet med dannelse af skadelige, frie iltradikaler, der svækker cellerne og forharsker fedtet i cellevæggene og blodet. Man kan få taget blodprøven serum-ferritin for at få vurderet, om man mangler jern.

Comments are closed.