Radialisnerven (radialis = spolebenet) udgår fra nervebundtet til armen (plexus brachialis) i armhulen og løber rundt om overarmsknoglen, afgiver en gren til musklerne mellem underarmsknoglerne lige over albuen og løber ned forbi albuen som den overfladiske gren af radialisnerven, forbi hovedet af spolebenet og videre ned til håndleddet og hånden med fingrene.
Skaden på nerven kan være sket oppe i armhulen, ud for overarmsknoglen eller ved albuen.
Er skaden sket i armhulen, kan den fx skyldes brug af en gammeldags krykke med støtte oppe i armhulen, hvorved nerven kan blive trykket. Der er her lammelse af fingrene, håndleddet og underarmen, og lammelse af aktiv udstrækning af albueleddet.
Almindeligst er det, at skaden sker på højde med overarmsknoglen. Enten ved knoglebrud der, hvor nerven snor sig rundt om overarmsknoglen (humerus), eller ved at der kommer et længere varende tryk mod nerven ved, at en person sover meget dybt med armen ude over en hård sengekant eller ryggen af en sofa. Det kan fx ske, når man er fuld og ikke mærker trykket. Man kalder det så for ”saturday night palsy”, på dansk ”lørdag aften lammelse”. Her er der, som hos lytteren, typisk lammelse af håndleddet, der hænger og ikke kan bøjes bagover. Man kan heller ikke strække fingrene selv og heller ikke tommelen. Følelsen er normal, og der er kun følelsesløshed på et lille område af håndryggen over mellemhåndsbenene til tommel og pegefinger.
Er skaden sket lige nedenfor albuen, kan håndleddet bøjes bagover, og der er kun tab af kraften i strækningen af grundleddene til fingrene.
Man behandler ved at anbringe en skinne, der støtter håndleddet på håndfladesiden. Det er for at forebygge overstrækning af de lammede muskler. En sådan skinne har dog den ulempe, at den forindrer de ikke lammede muskler i at kunne bruges, så den moderne metode er at bruge en Dynamic or Lively skinne, som anbringes på håndrygssiden af håndleddet og holder fingrene og håndleddet strakt ved hjælp af elastikker, hvorved man aktivt kan bøje i fingre og håndled med de ikke lammede muskler.
Man skal også bevæge led, som vedkommende ikke selv kan bevæge, passivt. Det er også godt at vedligeholde muskelkraften i de lammede muskler ved hjælp af elektrisk stimulation – TENS (Transcutaneous Electrical Nerve Stímulation). Når musklerne begynder at kunne bruges igen, skal man gå i gang med aktive øvelser med stigende intensitet.
De fleste skader på radialisnerven heler op i løbet af 4-6 uger.
Er nerven revet over, skal den opereres og repareres, hvilket oftest giver gode resultater. Hvis nerven er totalt ødelagt, kan man ved at flytte sener genskabe evnen til at bøje håndled, fingre og tommel.
Nerven vokser cirka 1 millimeter om dagen, cirka 2,5 cm om måneden, men ofte er nerven ikke ødelagt og kan komme sig hurtigere.
Man kan styrke sin evne til at få nerven i gang igen ved at gøre sine øvelser, ved TENS og ved at tage tilskud af B-vitaminer,. både B-vitamin kompleks og ekstra B1-vitamin, der også kaldes nervevitaminet. Desuden tilskud af den livsvigtige fede syre gammalinolensyre – GLA, der har stor betydning for gendannelse af nervevæv.
Gingko biloba og Padma 28 styrker blodgennemstrømningen, også i nervevævet.
Desuden er det godt ved skader at tage store mængder C-vitamin, fx et gram 2-3 gange dagligt, blandt andet for at modvirke de mange skadelige frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med skader.
Akupunktur kan også stimulere reparationen af nerverne og genvindelsen af funktionen.