Parasit betyder egentlig spiser hos. Det er snyltedyr eller snylteorganismer, der lever på eller i mennesker, i dyr eller på planter og får næring fra dem. Vi har alle parasitter i mere eller mindre grad, men behøver ikke at blive syge af dem. Lus, lopper, mider, fnat, orm, malariaparasitter og skovflåter er alle eksempler på parasitter. Man regner normalt ikke bakterier, virus og svampe, som fx candidasvampe, som parasitter, selvom de også lever i og af os.
Mave-tarmkanalen er ofte et godt levested for parasitter, og der findes mange forskellige slags, især i de varme lande. Man skal derfor altid være opmærksom på muligheden af at have hjemført parasitter, hvis man har været på rejse og fx fået diaré, og man skal altid oplyse lægen om, hvor man har været.
Vi har dog også i Danmark parasitter, og foruden indvoldsorm, som bortset fra børneorm er blevet mindre hyppige, er parasitten Giardia Lamblia ikke så sjælden, men findes oftest hos børn og mennesker med dårlig hygiejne eller som drikker forurenet vand. Man stiller diagnosen ved at påvise cyster i afføringen.
En anden parasit, man kan risikere at få herhjemme, er Toxoplasma gondii, der smitter fra harer, der bliver gjort i stand, eller fra katteafføring, er især farlig for gravide, da den kan medføre fosterdød eller misdannelser hos barnet. Vi har også Trichomonas, der mest smitter ved seksuelt samvær.
Forebyggelse af parasitter sker ved hjælp af renlighed og ved at passe på med, hvad man spiser. Især i det fjerne udland bør man kun spise ting, der er enten kogt eller stegt, og kun drikke noget, der har været kogt eller er i flasker med kapsel eller i dåser. Frugt skal kunne skrælles, og man skal være meget renlig med alt.
Der findes en række lægemidler mod parasitter, men det er vigtigt at få kontrolleret, at parasitterne virkelig bliver udryddet. Der kan dog godt gå nogen tid, fra man er behandlet, til symptomerne, fx diaré, forsvinder.
Er behandlingen gået ud over den normale tarmbakterieflora, vil jeg råde ham til at tage Vita Biosa, mindst 30 ml dagligt. Det er effektive mikroorganismer, der er gode for tarmen og danner mange antioxidanter samt fortrænger skadelige svampe og bakterier.
Naturmidlet Restora indeholder syv kendte urter, der er gode for fordøjelsen, tarmslimhinden og leveren, blandt andet kinesisk bynke, der er aktiv mod mange typer parasitter og mod candidasvampe. Det vil sikkert kunne gavne svigersønnen.
Naturmidlet Artemisia absinthium) er også virksomt mod parasitter.
Mange, der har haft parasitter i tarmene, vil bagefter have problemer med at tåle mælk og kornprodukter, så det vil derfor være klogt at undgå mælkeprodukter, inklusive ost, og kornprodukter som hvede, byg, rug og (i mindre grad) havre.