Migræne er hyppig hos børn og unge. Man regner med, at 3% af alle børn har migræne, og 15% af unge. Selv helt små børn kan have migræne, men det er dog sjældent før 3-års alderen. Det er almindeligt, at drenge får migræne før 10-års alderen og piger efter 10-års alderen.
Hos helt små børn kan migræne vise sig ved bleghed, opkastninger og irritabilitet, men disse symptomer kan skyldes mange andre ting, så det er vigtigt, at barnet bliver undersøgt ordentligt hos lægen.
Det er en god idé at føre migrænedagbog, hvor man skriver alt ned omkring migræneanfald. Hvad har barnet fx spiste eller drukket, før anfaldet kom? Hvor var barnet, og hvad lavede det? Efterhånden vil der tegne sig et billede af anfaldsprovokerende faktorer, som man så kan forsøge at få barnet til at undgå.
Ting, der kan fremprovokere migræne er søvnmangel, forskellige fødevarer, flimrende lys (fx i diskoteker) stærke lyde, dufte og generel angst og stress, fx uro i familien, som børn jo også er udsat for i dagens Danmark. De skal også gå til så meget, at de ikke har tid til at falde til ro ved ingenting at lave eller i fred og ro at gå omkring og opleve verden. TV-spil og computerspil kan også udløse migræne.
Det er vigtigt med regelmæssige måltider, så børnene undgår at blive meget sultne. Chokolade, ost, sodavand (især med sødemidlet aspartam (NutraSweet) og kinamad kan udløse anfald.
Små børn har næsten altid kvalme og kaster op, hvis de har et kraftigt anfald af migræne. De klager ofte over ondt i maven, men nævner ofte ikke hovedpine. Større børn har oftest en trykkende og bankende hovedpine, og en trediedel har halvsidig hovedpine. De bliver blege og stille, og holder op med det, de er i gang med. Der er normalt en klar start og afslutning på anfaldet, og mellem anfaldene er børnene symptomfri.
Anfald af børnemigræne varer ofte kun få timer eller kortere. Det er derfor normalt bedst at lade være med at give migrænemedicin. Måske er anfaldet ovre, inden medicinen begynder at virke. Det bedste er at lade barnet ligge og hvile sig i et mørkt rum, og kan det komme til at sove, lindres migrænen. De fleste med børnemigræne kan hjælpes med acetylsalicylsyre i opløselig form, fx Idotyl, eller med paracetamol, der ved opkastninger kan gives som en stikpille.
Forebyggelse af børnemigræne skal først og fremmest ske ved at forsøge at undgå de ting, der provokerer anfald hos barnet. Et dagligt tilskud af fiskeolie har vist sig at kunne forebygge migræne hos voksne, og det gælder givet også hos børn. Man kan for eksempel give Eskimo 3, en barneskefuld dagligt. Det samme gælder tilskud af folinsyre på bare 400 mikrogram dagligt.
Glukosamin, der normalt bruges mod slidgigt, er et essentielt sukkerstof, der også kan modvirke migræne. Til børn vil en halv tablet (250 mg) to gange dagligt være en passende dosis.
Det er vigtigt at lytte til barnet og tage dets symptomer alvorligt. Barnet har fx også brug for at få at vide, at migræne ikke er en alvorlig sygdom.
Undersøgelser har vist, at børn med migræne har en normal intelligens, og migræne ser ikke ud til at påvirke børns intellektuelle udvikling.
Depression og migræne går hånd i hånd.
Mange af de ovenstående oplysninger stammer fra bladet Migrænenyt, der udgives af Migrænikerforbundet, postboks 115, 2610 Rødovre. Tlf. og fax 3641 1216.