Der er tale om en regelmæssig, hurtig puls, hvor hjertet slår mere end 100 slag i minuttet i ro. Der er ikke tale om en uregelmæssig rytme, for hjerteslagene udløses regelmæssigt fra forkammeret, men der er en forstyrrelse af den elektriske pacing af hjertet, der kan
udløses fra et andet sted end det normale (sinusknuden).
Der sendes fra forkammervæggen hurtigere signaler til hjertekamrene om at trække sig sammen, hvilket giver en hurtig, men regelmæssig puls. Typisk på 140-150 i minuttet.
Det giver en urolig fornemmelse i brystet og evt. uro. Hvis man skal anstrenge sig, kan der komme lidt åndenød, fordi hjertet ikke arbejder så effektivt ved de høje omdrejninger, og der kan komme lidt iltmangel i hjertet, hvis den hurtige hjertebanken varer i mange timer eller døgn.
Der kan være mange forskellige grunde til denne hurtige hjertebanken, der oftest skyldes en normal reaktion på en påvirkning af hjertet ved behov for hurtigere hjerteslag. Årsagen kan fx være for meget kaffe eller andre koffeinholdige ting (cola), eller for meget nikotin.
Der kan for eksempel være tale om, at hjertet ikke kan klare sit arbejde godt nok, at det er svækket. Kommer anfaldene om natten, når man ligger ned, kan dette være tilfældet, for hjertet har et større arbejde, når man ligger ned, end når man sidder op eller står.
I disse tilfælde kan man aflaste og styrke hjertet med vanddrivende midler og digoxin, eller i de milde tilfælde med et hvidtjørn præparat, Crataegus, fx Crataegisan dråber, som man ved kan styrke hjertets blodforsyning og arbejdsevne.
Andre årsager kan være iltmangel, fx ved dårlige lunger, for højt stofskifte, væskemangel eller feber.
Stress er også en hyppig grund til anfald af hurtig, regelmæssig hjertebanken, der formidles gennem det ubevidste nervesystems sympaticusdel, som får hjertet til at slå hurtigere.
Her kan man stimulere den modsatte del af det ubevidste nervesystem, parasympaticusdelen, blandt andet ved at fremkalde en brækningsrefleks ved at stikke en finger i halsen, ved at trykke hårdt mod øjenlågene med lukkede øjne, ved at drikke et helt glas iskoldt vand eller stikke hovedet ned i iskoldt vand. Eller ved at massere på halsen på det sted, hvor halspulsåren deler sig i to på vejen op til hjernen. På dette sted sidder der en lille klump celler, der bl.a. styrer blodtrykket. Trykker man på stedet, tror cellerne, at blodtrykket er for højt, og sender signaler til den forlængede marv om at give besked til hjertet om at tage den med ro og sætte pulsen ned. Men det skal man lade lægen om, og der må aldrig masseres på begge sider på en gang. Så kan hjertet gå i stå. Derfor udfører man altid denne massage under EKG-overvågning, normalt på et sygehus.
Hjælper disse teknikker ikke, er det nødvendigt at blive indlagt, hvor lægerne så sprøjter et stof, der kan dæmpe antallet af hjerteslag, ind i blodet. Typisk en såkaldt beta-blokker, der også virker gennem nervesystemet.
Er det ikke nok, eller har patienten det dårligt, sprøjter man en aminosyre ved navn adenosin ind i blodet. Det plejer at hjælpe fint, så pulsen bliver normal. Er der tilbagevendende anfald, vil man overveje at give et lægemiddel i tabletform for at forebygge nye anfald, fx en beta-blokker (fx Sotacor) eller en calcium-blokker (fx Isoptin).
Jeg vil også anbefale et tilskud af magnesium og kalk (calcium), fx 500 mg magnesium og 1000 mg kalk med D-vitamin dagligt, fordi calcium og magnesium stabiliserer nervesystemet. Desuden skal man passe på med kaffe og andre former for koffein, alkohol og tobaksrygning. Hurtig hjertebanken er i sig selv ikke nogen farlig tilstand, men ubehagelig.
Er stress årsagen, må man forsøge at nedsætte sin stress, planlægge ordentligt og så være, hvor man er, med sin fulde opmærksomhed. Alt for mange spekulerer på, hvad der er sket og ikke er til at ændre på, eller bekymrer sig om fremtiden, hvilket oftest er spildt møje.
Ved at være, hvor man er, får man ro i sindet og kroppen, hvorved også det ubevidste nervesystem falder til ro.
Bliver man pludseligt urolig og stresset, er det en god førstehjælp at trække vejret dybt tre gange og smile samtidig. Synes man ikke, at der er noget at smile ad, så træk alligevel mundvigene ud til siden med ansigtsmusklerne. Så kan man ikke undgå at komme til at smile, og så slapper man af.
Man kan evt. lære at meditere eller at udføre Tai Chi eller Qi Gong øvelser.