En tiltagende mængde medicinsk og ernæringsmæssig forskning tyder på, at soja kan give skadelige virkninger hos følsomme mennesker, især hos børn, der også kan påvirkes af stoffer fra soja, som moderen har indtaget under svangerskabet.
I de senere år er soja i tiltagende grad blevet markedsført som en meget sund fødevare. Man har anbefalet soja mod symptomer i overgangsalderen, mod knogleskørhed, som beskyttelse mod kræft og hjertesygdom, og mod for højt kolesterol. Desuden som en god kilde til protein, så resterne fra sojaolieproduktionen har kunnet anvendes til fremstilling af blandt andet køderstatning og som tilsætning til et meget stort antal fødevarer. Efterhånden fremstilles de fleste sojaprodukter fra gensplejset soja, som bliver massivt sprøjtet med giftige pesticider.
Soja findes blandt andet i drikke, som kan erstatte måltider (mange slankeprodukter), i energi-bars, brød bagt med sojamel, sojais, sojamælk, soja modermælkserstatning, sojapølser, soja-køderstatning, vegetar-burgere (veggie-burgers) og tofu. Desuden i kosttilskud med soja-isoflavoner (mod fx hedeture).
Sojaprodukter indeholder planteøstrogener (genistein og daidzein) som efterligner og somme tider blokerer for det østrogene hormon.
Fytater, som blokerer kroppens optagelse af mineraler.
Enzymhæmmere, som hæmmer nedbrydningen af protein.
Hæmagglutinin, som får de røde blodlegemer til at klumpe sammen og derved hæmmer iltoptagelsen.
Pesticider og herbicider,
GMO-soja.
Soja har i mange undersøgelser vist sig at øge risikoen for brystkræft, hjerneskader hos både mænd og kvinder og misdannelser hos børn.
Soja bidrager til problemer med skjoldbruskkirtlen (stofskifteproblemer, struma), især hos kvinder, i form af autoimmune sygdomme (Hashimoto), for lavt (almindeligst) eller for højt stofskifte.
Søja svækker immunsystemet.
Soja fremmer dannelsen af nyresten.
Soja kan medføre allergi, evt. svære eller dødelige fødevareallergier. Soja er en af de otte mest allergifremkaldende fødevarer. Der kan også optræde en forsinket overfølsomhed med fx kvalme.
Soja kan have sammenhæng eller bidrage til astma, kronisk træthedssyndrom, depression, hjerte- eller leverlidelse, irritabel tyktarm og ufrugtbarhed, problemer med bugspytkirtlen, for tidlig eller for sen pubertet samt indlæringsproblemer.
Kulhydraterne i sojaprodukter giver anledning til en kraftig produktion af tarmgas.
Følgende symptomer kan være tegn på sygdom, hvor soja er involveret:
Kulde- eller varmefornemmelse, blodmangel, adfærdsproblemer, skøre negle, eksem, tyndt hår eller hårtab, indlæringsproblemer, sløvhed eller lavt blodtryk, ømhed i knogler og led, hævede øjne eller øjne, som løber i vand.
Soja kan blokere for optagelsen af livsvigtige næringsstoffer og medføre vækstproblemer hos børn.
Sojabønner indeholder anti-næringsstoffer naturlige gifte for at forhindre for tidlig spiring og for at holde insekter væk. Bliver bønnerne ikke ordentligt bearbejdet for at neutralisere disse stoffer, vil de blandt andet hæmme enzymerne protease og trypsin, hvilket vil medføre en dårlig fordøjelse af proteiner og overbelaste bugspytkirtlen. Andre anti-næringsstoffer er fytater, som svækker optagelsen af mineraler som calcium, jern og zink, oksalater som hæmmer optagelsen af calcium, og nedbrydningen af lektiner, som, hvis de optages i blodet, kan føre til sammenklumpning af de røde blodlegemer og reaktioner fra immunsystemet.
Planteøstrogenerne i soja kan efterligne virkningen af det kvindelige hormon østrogen og have skadelige virkninger på forskellige væv i kroppen. Hvis en kvinde drikker to glas sojamælk dagligt i en måned, er der nok af disse stoffer i kroppen til at ændre på kvindens menstruation. Soja er især problematisk for børn, så modermælkserstatning med soja bør undgås. Man har beregnet, at børn, der får en sådan modermælkserstatning, dermed får østrogen svarende til fem p-piller dagligt.
En undersøgelse af nyfødte mandlige aber har vist, at sojamælkeerstatning hæmmede den normale produktion af mandligt kønshormon (testosteron) som foregår i de første levemåneder. Hos voksne mænd kan soja nedsætte sexlysten samt mængden og kvaliteten af spermierne. Også hos kvinder kan soja nedsætte kønsdriften samt evnen til at blive gravid.
Sojamælkeerstatning indeholder også meget mangan, som kan være giftigt for børn og øge risikoen for DAMP – ADHD senere i barndommen.
Et forskerteam fra det israelske sundhedsministerium, bestående af mere end 12 diætister, børnelæger og kræftlæger, har brugt et år på at vurdere mange forskellige undersøgelser af soja. Deres konklusioner var:
De østrogenlignende plantehormoner i soja (isoflavoner) kan øge risikoen for problemer med sundheden, blandt andet brystkræft og nedsat frugtbarhed hos mænd.
Der er ikke sikre beviser for, at soja kan nedsætte problemer med overgangsalderen
Soja kan nedsætte kolesterolniveauet lidt, men der er ikke fundet nogen klare beviser for, at soja modvirker hjertesygdom. Meget sojaprotein, der er fattigt på aminosyren methionin, øgeer derimod homocystein i blodet, som er en kendt risikofaktor for hjertesygdom (og Alzheimers sygdom).
I år 2000 har den amerikanske hjerteforening anbefalet soja, men senere forskning har vist, at sojaprotein ikke har nogen virkning på HDL-kolesterol (som er det der modvirker blodpropper) og kun en meget lille effekt på LDL-kolesterol. Forskerne konkluderede også, at soja ikke virker mod hedeture og andre symptomer i overgangsalderen, og soja forebygger ikke kræft i prostata, brystet eller livmoderen.
Sojaolie indeholder store mængder af omega-6 fedtsyrer, som vi generelt får 15-10 gange for meget af i forhold til de sunde omega-3 fedtsyrer i fx fisk, hørfrø, nødder mm. Denne ubalance øger risikoen for inflammation (se www.dsgnet.dk under inflammation) som ligger bag de fleste livsstilsygdomme.
Dertil bliver sojaolie blandt andet brugt til fremstilling af margarine ved blanding med brint og nikkel. Det medfører dannelse af de skadelige transfedtsyrer, især ved opvarmning til stegetemperatur (også af margarine uden eller med højst 2% tansfedtsyrer). Transfedtsyrer øger blandt andet risikoen for hjerte- karsygdom og kræft.
Man har i markedsføringen af soja henvist til, at man i de asiatiske lande, hvor man har en lang levetid og ikke har så mange kræfttilfælde, spiser meget soja. Dette er imidlertid ikke sandt, og soja bruges i Asien oftest i form af fermenteret (gæret) soja. Gæringen ødelægger sojaens anti-næringsstoffer, som kan give fordøjelsesbesvær og tab af mineraler på grund af dårlig optagelse. Dertil er de bedste sojaprodukter lavet af økologiske sojabønner. Fermenteringen nedsætter også indholdet af de kulhydrater, som medfører en stor produktion af tarmgas.
Gærede sojaprodukter er fx miso, tempeh, natto samt shoyu eller tamarisauce. Tofu er ikke fermenteret og derfor ikke godt at bruge ret tit.
Konklusionen må være, at man roligt kan bruge gærede sojaprodukter i rimeligt omfang, men at man bør undgå de øvrige sojaprodukter så vidt muligt. Det kræver, at man er opmærksom på varedeklarationen af de varer, man køber, da soja findes i utroligt mange produkter.