Autisme er en relativt sjælden sygdom, der rammer mellem 3 og 5 af hver 10.000 børn. Der er 5 drenge for hver pige med autisme. Tilsyneladende bliver autisme og lignende sygdomme hyppigere. Årsagen er ikke sikkert kendt, men arv spiller en rolle, og noget tyder på, at immunsystemet er involveret.
Der er meget, der tyder på, at kviksølv og andre tungmetaller er involveret i udviklingen af autisme. I USA har man set en stor stigning i antallet af børn med autisme og har forbundet det med det kviksølvholdige konserveringsmiddel thimerosal i vacciner til børn. I Danmark har man heldigvis stoppet brugen af thimerosal i børnevacciner i 1991-92 (men det findes stadig i influenzavaccine, japansk hjernehindebetændelses vaccine m.fl.)
Sygdommen opdages almindeligvis i 2-4 års alderen. Karakteristisk er mangel på øjenkontakt, at børnene bliver ved med at gøre de samme ting om og om igen, at de bøjer sig bagover, når man vil tage dem op, og forsøger at undgå fysisk kontakt. Nogen forsøger at skade sig selv. Nogen har særlige sovemønstre og særlig mad, de foretrækker. De har ofte problemer med at tale og med at være sammen med andre socialt.
Der er tilsyneladende mindst fire medicinske problemer, der forekommer sammen med autisme:
1. Der er problemer med hjernen og lillehjernen, medførende balanceproblemer, mangel på opmærksomhed og problemer med opfattelsen af, hvordan muskler og sener bruges. Forskere kalder det ofte for ”fejlforbindelser” i hjernen.
2. Der kan være dårlig optagelse af næringsstoffer fra tarmen.
3. Der er ændringer i immunsystemet (den cellulære immunitet).
4. Der er defekter vedr. signalstofferne i hjernen med for meget af aminosyren tryptofan og signalstoffet serotonin i hjernen og for lidt magnesium i kroppen.
Der er fuld gang i forskningen omkring autisme, og der rapporteres om mange ting, der
kan hjælpe autistiske børn til en bedre funktion. Fx antioxidanter, B6 vitamin, magnesium, dimethylglycin (DMG). Folinsyre og C-vitamin er også muligheder. Alt gives i store doser for at få virkning.
Vedrørende problemerne med tarmene, så ser det ud til, at der kan komme en for stor gennemtrængelighed af tarmslimhinden, så æggehvidestoffer, der ikke er helt nedbrudt, kan trænge ind gennem den i form af korte kæder af aminosyrer (peptider). Disse peptider kan både være giftige for centralnervesystemet og give anledning til allergi. Kasein kan fx nedbrydes i blodet til caseomorfin, der kan virke som et narkotikum. Gluten/gliadin er en anden mulig synder, og derfor anbefaler man ofte kaseinfri (mælkefri) og glutenfri kost til autister. Man kan få analyseret urinen for disse peptider, der opholder sig i kroppen og skader meget længe, på bl.a. Nordic Laboratories Services, Vestergade 17, Baghuset, 1.sal, 146 København K. Tlf. 3393 2019. Man kan også her få vejledning om sammenhængen.
Der kan også ske det, at tarmbakterie floraen ændrer sig, og der kommer flere skadelige bakterier og candida albicans, der breder sig på de normale mælkesyrebakteriers bekostning, hvilket netop kan give utæt tarmslimhinde (leaky gut). Derfor anbefaler man at give ekstra mælkesyrebakterier eller Vita Biosa, der indeholder effektive mikroorganismer, der dels er med til at tætne tarmslimhinden og dels danner værdifulde antioxidanter.
Jeg kan anbefale interesserede at søge på Internettet. Fx gennem Yahoo og på søgeordet AUTISM. Man kan så søge efter Autism Research Institute.
Her i Danmark gør man i det lægelige system ikke meget ud af ernæring og kosttilskud til autister, i modsætning til USA, hvor man fx anbefaler at indskrænke mængden af kornprodukter, især hvede, og sukker. Desuden anbefales mælkefri kost, og man skal heller ikke give for mange stivelsesholdige produkter som fx kartofler, pasta og ris. Lavt blodsukker forværrer autismesymptomer.
Man anbefaler også rigelige mængder af omega-3 fedtsyrer, fx som fiskeolie, D-vitamin og naturligt A-vitamin. Der anbefales også tilskud af kalk (calcium) og magnesium samt B6-vitamin i en dosis på 100 mg dgl.
Der er udgivet et udmærket hæfte om ”Austisme som en stofskifteforstyrrelse” af Paul Shattock & Dawn Savery fra Autisme Research Unit, University of Sunderland i England i 1999 på Buddes Forlag. Gustav Webers Vej 4, 3520 Farum. Tlf. 4495 3911.
Da kost og kosttilskud er af meget stor betydning, vil det være en god ide at konsultere en ernæringsterapeut med særlig interesse for dette felt.
For eksempel Marianne Jaeger. Se www.mjrigtigkost.dk
Eller Karen Nørby. Se www.karennorby.dk
Eller Thorbjørg Hafsteinsdottir. E-mail: th@sundhedsrevolutionen.dk
Liste over ernæringsterapeuter (DET) findes på www.detforening.dk
Bodil Egeberg, Mossøbrå 17, 8660 Skanderborg. Tlf. 8657 9101, mobil: 2617 9101, har en særlig interesse i autisme og kost mm.
Man kan læse et fint kapitel om autisme i Psykiatrifondens bog:
”Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge”. Psykiatrifondens Forlag. Tlf. 3929 3909.
Der findes et Videnscenter for Autisme. Se www.autisme.dk
På Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg har man gode erfaringer med behandling af autisme ved hjælp af en fransk udgave af kranio-sakral terapi. Se www.stanleyrosenberg.com