Refleksdystrofi er en kronisk smertetilstand, hvor den sympatiske del af det ubevidste nervesystem er involveret. Tilstanden opstår sædvanligvis efter en skade, men kan også komme efter operationer, betændelser og efter gipsbehandling med for stram gips. Den kan også komme efter blodprop i hjertet, samt hvis nerver har været indeklemt, fx under håndledsbåndet, hvis ikke nerven bliver aflastet i tide.
Der sker det, at hjernen på grund af ødelagte eller skadede nerver det sted, hvor skaden har ramt, ikke kan genkende nervesignaler gennem det normale system. Der vil så aktiveres nervesignaler fra hjernen og rygmarven gennem det ubevidste nervesystem. Der kommer oftest svære og brændende smerter i området, og samtidig intens smertefølsomhed i huden ved berøring og varme.
Huden begynder at hæve og ændre farve til blårød, og det ender med, at huden bliver blå, svedende og kold, med tiltagende smerter og stivhed i led og senebånd. Der kommer muskelsvind og nedsat funktion. Knoglerne afkalker, senerne trækker sig sammen og armen eller benet kan ligesom ”visne”. Der kan også komme tendens til ”hvide fingre” eller tæer (Raynauds fænomen). De svære kroniske smerter er dog oftest det mest belastende.
Når man skal stille diagnosen, bruger man, foruden sygdomsbilledet og udseende af hud etc., ofte at blokere for den sympatiske del af det ubevidste nervesystem højere oppe end det smertende sted (sympaticusblokade). Man kan også måle hudtemperatur, nerveledning, røntgenfotografere og scanne.
Det er vigtigt at stille diagnosen så hurtigt som muligt af hensyn til behandlingen. Man har tidligere behandlet med sympaticusblokade, men det har vist sig kun at have en kortvarig virkning, og det kan tilmed medføre en spredning af symptomerne og flere smerter på længere sigt. Fysioterapi er vigtig for at bevare funktionen af de ramte dele af kroppen, men der skal balanceres mellem træning og smerterne.
Man kan bruge visse former for medicin for at styrke kredsløbet i området, men ellers er det den medicinske og anden smertebehandling, der skal gøres så god og effektiv som muligt.
For kredsløbet kan naturmedicinen Padma 28 være en meget fin hjælp. Den kan købes hos Matas eller i helsekostforretninger.
Man kan til en vis grad forhindre udviklingen af refleksdystrofi ved at give et tilskud af C-vitamin, når der er kommet en skade, så hurtigt som muligt. Det skal være i rimeligt store mængder, for eksempel et gram tre gange dagligt.
Mod smerter i muskler og knogler er det vigtigt at have en tilstrækkelig mængde D3-vitamin i kroppen. Det er det også for at have et godt fungerende immunsystem og for mange andre ting. Vores behov er at få tilført mindst 50 mikrogram D3-vitamin (2.000 enheder) dagligt, undtagen de de to sommermåneder, hvor man kan klare sig ved at få meget sol på kroppen.
Det naturlige stof MSM (methylsulfonylmethane) er meget vigtigt for ophelingen af sår, mod allergi og mod smerter. Det er totalt ugiftigt. Dosis er 2 gram to gange dagligt, evt. stigende til 5 gram, to gange dagligt, men mere hjælper ikke. Man kan købe MSM som kapsler på tlf. 4827 7110.
Det er vigtigt med en effektiv smertebehandling fra starten og at sikre et godt kredsløb på stedet, bl.a. ved at den ramte lader være med at ryge. Medicin af den type, man giver ved depressioner, kan være en god hjælp mod nervesmerterne.
Akupunktur kan også hjælpe, især elektroakupunktur.
Man kan også selv gøre noget ved at sørge for at spise sundt, tage tilskud af antioxidanter og ved at lære af en fysioterapeut, hvordan man kan træne for at bevare funktionen uden at overbelaste. Ved overbelastning af den ramte arm og hånd, ben eller fod er det absolut muligt at forværre tilstanden, så det er vigtigt at undgå dette.
Man kan somme tider ved hjælp af transkutan nervestimulation – TNS, hvor man sender en
strøm gennem fx en arme eller et ben, få sendt signaler til rygmarv og hjerne, der dæmper
smerterne betydeligt. Der findes TNS-apparater, hvor man sender strøm gennem en ledning til en lap på huden. Strømmen går så videre og tilbage fra en anden lap til apparatet. De findes også et lille apparat ved navn Pain Gone. Man trykker i den ene ende og sætter spidsen mod de smertende steder, hvorved der kommer et (ikke ubehageligt) strømstød på stedet. Man skal trykke 25 gange på stedet og kan så fortsætte til andre steder. Rigtige TNS-apparater koster op mod 2.000,- kroner.
En anden mulighed, der bliver mere og mere accepteret, og som virker godt hos de fleste, er magnetfeltbehandling. Nogle magnetfelter er skadelige (fx fra mobiltelefoner, mikrobølgeovne, fjernsyn etc.), men andre, bio-magnetiske, virker helbredende.
Firmaet Vello Scandinavia sælger udstyr til magnetterapi. Adressen er Ortenvej 60, 6800 Varde, tlf. 7521 1110, e-mail: vello@vello.dk I enkleste form er det som magnet-topmadrasser, men man kan købe bandager med magneter til brug de steder på og i kroppen, hvor der er smerter.
Man kan også købe faste magneter, fx fra firmaet Nikken, som har private forhandlere rundt omkring. Man kan sætte dem fast på huden med hudvenligt plaster eller anbringe dem under en elastisk bandage. Magnetfeltbehandling bedrer kredsløbet og modvirker smerter.
Magnetarmbånd er også en god mulighed. Blandt andet fra firmaet EcoFlow.
Små enkelt- magneter, der tilsammen kan bruges som armbånd, halsbånd, ankelbånd, eller enkeltvis på akupunkturpunkter, eller nogle stykker sammen på smertende steder, kan
man finde på www.coclo.com
Nogle alternative behandlere samt enkelte hospitalsfdelinger (Glostrup) har udstyr til magnetfeltbehandling.
I svære tilfælde af refleksdystrofi kan man bruge elektrisk stimulation af den smerteførende
del af rygmarven, eller man kan indsætte et kateter direkte ind til rygmarvsvæsken og dryppe morfin eller stoffet baclofen direkte derind, hvorved man behøver meget mindre doser, end hvis man er nødt til at få stofferne som tabletter. Det nedsætter også risikoen for at blive afhængig af morfin.
Man kan læse mere om smertebehandling i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling”. Forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200.