Stress er ikke kun noget dårligt. Det er fx stress, der får os til at præstere det, vi skal, og til at kæmpe eller flygte, hvis vi bliver angrebet. Men ved for megen stress skriger kroppen efter hjælp, og det er dig, der skal lytte og gøre noget ved din livssituation samt lære at håndtere din stress, så den bliver nyttig for dig uden at skade dig. Overhører du dine stress-signaler, kan det gå ud over din familie, dit arbejde og din sundhed.
Lyt til signalerne
For megen stress kan vise sig på mange måder, og du er nødt til at kende dine egne symptomer, så du kan reagere på dem i tide. Både kroppen og sindet kan råbe til dig, at nu er det nok. Der kan ligge sygdom bag de følgende symptomer, men oftest er de en helt normal reaktion på for store belastninger i forhold til din bærekraft.
Rastløshed og angst, problemer med at huske og koncentrere dig, problemer med at falde i søvn og mareridt om natten er det let nok at sammenkæde med for megen stress. Det samme gælder tænderskæren og spændingshovedpine. Vedvarende træthed opfatter mange som symptom på sygdom, men der foreligger en stor undersøgelse, der viser, at træthed normalt ikke skyldes sygdom, men derimod psykiske og sociale belastninger. Træthed er derfor et advarselstegn, der ikke skal kvæles med koffein eller andre opkvikkende midler. Depression kan også skyldes for megen stress.
Maven giver sig ofte til kende ved stress, med mangel på appetit eller overdreven spisning, især af søde sager, der faktisk modvirker depression. Der kan komme dårlig fordøjelse og irritabel tyktarm med skiftende afføring, smerter og rigeligt af gas i tarmene. Bliver det helt galt, kan der komme hjertebanken med ekstraslag, muskelkramper, rysten og dirren samt kæderygning. Det føles af rygerne som en afspænding og stressnedsættende at ryge, men der er i virkeligheden kun tale om en fjernelse af abstinenserne fra sidste cigaret.
Lad være med at ignorere dine symptomer på stress. Det er din røde advarselslampe, der er blevet tændt, fordi du er på en farlig kurs. Bruger du beroligende tabletter eller alkohol, lægger du en sten på din sikkerhedsventil og risikerer en eksplosion.
Hvad kan du gøre?
Der er en række måder, du kan kontrollere din stress på. Sørg først og fremmest for at øge din bærekraft ved at sikre dig perioder med ro og afspænding. Mangel på søvn nedsætter din evne til at klare den stress, du bliver udsat for, så prøv at få 7-8 timers søvn mindst fire nætter om ugen. Lær en afslapningsteknik, hvor du fx en gang om dagen koncentrere dig om at slappe af fra tæerne og op til hovedet, samtidig med, at du trækker vejret dybt og regelmæssigt. Du kan også sætte tyve minutter af hver dag til at meditere, lytte til musik, udføre yogaøvelser, Tai Chi eller dagdrømme. Du kan tage på en fantasirejse, afspændt og med lukkede øjne. Vælg det, du synes passer bedst til dig. Skal det gå hurtigt, så træk vejret dybt tre gange og smil samtidig. Det virker utroligt afspændende, både på krop og sind. Skal du fx til vigtige møder, så forestil dig selv helt rolig og forbered dig godt, inden du går ind til mødet.
Få regelmæssig motion, gerne udendørs. Det hjælper dig til at få styr på og senere til at afspænde dine muskler, du afspænder dit sind under motion og vil føle dig godt tilpas. Får du samtidig lys gennem øjnene ved at motionere ude vinteren igennem, vil du kunne modvirke en eventuel tendens til vinterdepression. Spis en sund kost, grov, grøn, varieret, fedtfattig og ikke for rigelig, og undgå, at der går for lang tid mellem måltiderne, så dit blodsukker bliver for lavt.
Drik ikke for meget kaffe, te eller cola, da det kan gøre dig irritabel og søvnløs. Undtagelsen er grøn te, der virker beroligende og indeholder gode antioxidanter. Ved stress øges kortisol (binyrebarkhormon) i blodet, hvilket blandt andet øger behovet for antioxidanter, der modvirker de skadelige frie iltradikaler, der dannes, når ilten omsættes i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og skader energidannelsen.
Drik alkohol med måde. Overdriver du, bliver du mere udsat for stress. Drik mindst to liter vand om dagen. Det er nødvendigt for din krop og modvirker træthed og andre stresssymptomer.
Planlæg din dag og dine opgaver. Læg det mest belastende arbejde på tidspunkter, hvor du er mest udhvilet og rolig. Læg din dagsplan, så du kan komme afsted i tide til møder og andre opgaver og helst være der fem minutter før. Tag dig tid til at køre i et fornuftigt tempo. Det går lige så hurtigt, og så kan du få tid til at lytte til radioen eller musik og nyde turen. Gør alt det, du gør, med fuld opmærksomhed. Vær, hvor du er er, og ikke det næste sted. Tæl til ti, hvis du bliver gal i hovedet, og brug dine kræfter på at forstå, hvorfor andre ikke altid er, som du ønsker, de skal være. Træk igen vejret dybt et par gange og smil. At grine og le er en rigtig fin måde at fjerne sin stress på. Et rigtig godt grin er som en indre joggingtur. Det styrker bla. hjertet, lungerne og immunforsvaret.
Tænk positivt. Har du mange opgaver, så tag det som en tillidserklæring i stedet for som en belastning. Kald dine problemer for opgaver, og giv dig tid til at slappe af og glæde dig, når du har klaret dem. Se din flaske som halvfuld i stedet for halvtom. Tænk aldrig på dit arbejde som nedslidende og ødelæggende, men glæd dig over det, du præsterer, og over dit gode forhold til dine arbejdskolleger eller de andre mennesker, du færdes iblandt. Hold mørkning hver dag, fx sidst på eftermiddagen, og tænk dagen igennem med fokus på alt det gode, der er sket, og alt det, du har nået. Tæl dine plusser regelmæssigt.
Fritiden
Kend dit eget støttesystem, din familie, dine venner, dine arbejdskammerater . Få snakket ud med dem om dine bekymringer og din stress. Du skal ikke være bange for at belaste dem med din snak, for du viser dem tillid ved at bede dem om at lytte. Du siger til dem, at du har brug for dem, at de er værdifulde for dig. Det styrker venskaber at få lov til at gøre noget for den anden. Vær også selv en del af andres støttesystem. Det er en stor kilde til sundhed og lykke at få lov til at hjælpe andre. Det styrker din selvtillid og din bærekraft.
Fyld din fritid med glæder, og tag dig tid til den. Arbejd hellere lidt over, så du kan holde fri med god samvittighed uden at slæbe arbejde med hjem, hverken i tasken eller hovedet. Slap af, når du kommer hjem, inden du kaster dig over hjemlige opgaver. Tag dig tid til at være sammen med venner og familie. De er din basis i livet, og passer du ikke på dem ved at være fuldt ud tilstede for dem, så er du en kæmpe på lerfødder.
Hold mørkning sammen med din familie, så du ved, hvad der foregår i deres liv og hoveder. Planlæg sammen, så alle er med til at bestemme, og lyt til både voksne og børn. Tag også problemer i familien som opgaver og foreslå løsninger. Det er ikke nok at spise sammen og se fjernsyn sammen. Foretag dig noget sammen med dem, både til jeres egen fornøjelse og ind imellem også til gavn for andre i jeres nærsamfund og omgangskreds.
Ferie og rejser kan også være stressende, hvis de ikke bliver forberedt i tide. Pak i god tid og hav ikke for mange planer. Vend tilbage mindst en hel dag, før arbejdet begynder igen. Og hav også i hverdagen noget at glæde dig til og se frem til. Men, først og sidst, styr din stress, så den arbejder for dig og ikke styrer dig – og dit og familiens liv.