Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til erige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.
Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt.
Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.
På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave rikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.
Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.
Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken.
Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.
Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom.
Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der kyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.
Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.
Grøn stær og kefir:
En læser har fortalt, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseom,rådet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte læseren om et godt råd mod glaukom: kefir!
Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var læseren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for læseren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.
Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Se under glaukom – grøn stær.
I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.
Kefir kan også købes hos Dansk Hjemmeproduktion Aps
Hygildvej 5, 7631 Ejstrupholm
Telefon: (+45) 62671447 Fax: : (+45) 62671497
e-mail : info@hjemmeproduktion.dk Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk