Polymyositis er en relativt sjældent forekommende muskellidelse, der overvejende forekommer hos voksne.
Symptomerne er fremadskridende muskelsvækkelse, ofte på begge sider samtidig (symmetrisk). De viser sig som tiltagende problemer med klare daglige opgaver, som fx at komme op fra en stol, gå på trapper, løfte ting og fx rede håret. De finere bevægelser som fx at knappe knapper, sy, strikke og skrive er oftest ikke påvirkede før sent i forløbet. Ansigtsmusklerne bliver ikke ramt. Der kan komme problemer med at holde hovedet oppe.. Er der svær kraftnedsættelse, findes der ofte muskelsvind. Følelsen er normal.
Der kan være muskelsmerter og ømhed af musklerne hos nogle få, oftest i begyndelsen af sygdomsforløbet. Normalt vil svækkelsen af musklerne udvikle sig i løbet af uger til måneder, ikke hurtigt. Det kan være svært at afgøre, hvornår lidelsen er begyndt.
Der kan være forskellige grader af andre symptomer som fx feber, dårlig tilpashed, vægttab, ledsmerter og tendens til hvide fingre, især hvis polymyositis optræder sammen med bindevævssygdomme. Der kan komme indskrænket bevægelse i led, især hos børn.
Der kan komme besvær med at synke, hvis musklerne i svælget og spiserøret er påvirket. Hjertet og lungerne kan i nogle tilfælde også blive påvirket.
Polymyositis kan optræde som selvstændig sygdom eller sammen med en anden autoimmun lidelse eller bindevævslidelse, eller i forbindelse med en virusinfektion eller bakterieinfektion.
Meget tyder på, at polymyositis er en autoimmun lidelse, hvor kroppen danner antistoffer mod og angriber muskelvævet. Man har dog ikke nogen sikker viden om, hvorfor polymyositis udvikler sig. Der er en hel del, der tyder på, at polymyositis har en sammenhæng med virus af typen retrovirus, fx HIV eller HTLV, men en række andre vira er også blevet mistænkt som årsag. Virus er en hyppig årsag til autoimmune reaktioner og sygdomme i kroppen.
Det er vigtigt at blive ordentligt undersøgt af en neurologisk speciallæge, da der kan være en række andre ting, der kan medføre de samme symptomer, fx stofskiftelidelser, mangel på carnitin eller muskelsvindlidelser. Visse former for medicin, først og fremmest kolesterolsænkende medicin af typen statiner (fx Zocor, Zarator, Pravachol, Simvastatin eller Mevacor) kan være årsagen, så det er vigtigt at udelukke dette.
Diagnosen stilles ved hjælp af undersøgelse af mængden af muskelenzymer i blodserum og ved hjælp af at tage en bid af musklerne ud og undersøge den. Især er enzymet kreatinkinase (CK) vigtigt. Det kan være øget op til 50 gange og følger aktiviteten i sygdommen. Undersøgelse af den elektriske aktivitet i musklerne (EMG = elektromyografi) viser ofte karakteristiske forandringere, som dog også kan findes ved andre sygdomme.
Målet med behandlingen er at styrke musklerne, så den ramte bedre kan klare de daglige aktiviteter. Når muskelstyrken forbedres, falder aktiviteten af kreatinkinasen.
Desuden behandler man oftest med binyrebarkhormoner, prednison, i reglen med en høj dosis i starten og så med langsom nedsættelse af dosis (nedtrapning) i løbet af fx ti uger. Om det virker kan aflæses ved objektiv måling af muskelstyrken. Man kan ikke stole på den ramtes egen opfattelse af bedring. Er der ingen effekt af prednison efter tre måneder med en høj dosis, virker prednison sandynligvis ikke. Man aftrapper så prednisonen, samtidig med at man begynder med at give midler, der kan undertrykke immunsystemets celler .
De fleste reagerer dog på prednison i nogen grad og nogen tid, men langtids behandling med prednison kan give øget svækkelse PÅ GRUND af prednisonen (steroid myopati).
Omkring tre fjerdedele med polymyositis vil på et eller andet tidspunkt have behov for at blive behandlet med immunsystem undertrykkende stoffer (kemoterapi). Her kan manvælge mellem azothioprin, som oftest tåles godt med få bivirkninger og er lige så effektivt som andre lignende stoffer ved langtids behandling. En anden mulighed er methotrexat, som virker hurtigere end azathioprin, men kan give en art lungebetændelse, der kan være svær at skelne fra lungeforandringer på grund af sygdommen. Det er vigtigt, at det er speciallæger, der varetager behandlingen.
De fleste med polymyositis får det bedre på behandlingen, og mange får det fuldstændig godt igen med deres funktion, hvilket kan fastholdes ved vedligeholdelsesbehandling. Op mod 30% vil dog have nogen resterende muskelsvækkelse. De, der klarer sig dårligst, er dem, der er ramt af svært synkebesvær eller har problemer med lungerne samt ældre. (Kilde: Harrison Principles of Internal Medicine. 15th Edition. 2001.).
Det er som ved alle sygdomme vigtigt at få en god kost og at sørge for, at maden fordøjes ordentligt. Dårlig fordøjelse og utæt tarmslimhinde kan medføre, at småstumper af ikke helt fordøjet mad kan blive optaget i blodet, hvor der så dannes immunkomplekser, der gør immunsystemet endnu mere forvirret. Man kan til dels modvirke dette ved at lade være med at blande kød med stivelse (kartofler, brød, pasta) med spise det med salat eller grønsager. Vil man have kartofler, brød og pasta, skal man spise det sammen med grønsager eller salat, men altså ikke med kød. Det er en god idé at tage vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid, fx Super Enzymes eller Optimum Digestive fra www.gaya-nutrition.com eller Villamette Valleys Digest Aide fra Golden Health i Malmø.Dansk tlf. 4052 4015.
Hormonet eller signalstoffet melatonin, der normalt dannes i hjernens pinealkirtel (koglekirtlen), har indflydelse på immunsystemet, der ved autoimmune sygdomme har svært ved at genkende kroppens egne væv og derfor angriber dem. Der kan derfor være god grund til at tage melatonin som tilskud, fx 3 milligram ved sengetid. Se længer nede i artiklen.
Essentielle fedtsyrer er værdifulde for cellernes sundhed og undertrykker den betændelsesagtige reaktion i vævene. De er lige så vigtige som vitaminer. De findes først og fremmest i fiskeolie samt i hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sidste to olier kan man finde sammen som ”Livets Olie” hos Matas og i helsekostforretninger. Man kan også vælge Nutridan Strong Citron eller UDO’s Choice, der er en god blandingsolie. Begge skal indtages, ikke bruges til at stege med.
Værdifuldt for immunsystemets normale funktion er også essentielle sukkerstoffer, hvoraf der er otte: mannose, glukose, galaktose, fucose, xylose, glukosamin, galaktosamin og neuraminsyre. Ud fra disse sukkerstoffer, hvor kun glukose og galaktose er almindelige i vores daglige kost, danner vi en række informations-sukkermolekyler, der varetager cellernes kommunikation med hinanden. Informationsmolekylerne ligger i rummet mellem cellerne i kroppen og giver besked fra celle til celle, og sørger på den måde for, at cellerne arbejder sammen og fungerer rigtigt, så også cellesystemerne fungerer, som de skal, fx immunsystemet. Man kan læse mere om sukkerstofferne – glykonutrienterne – på fx www.forebyg.dk eller på www.radiodoktoren.dk
Man kan købe de otte essentielle sukkerstoffer i form af Ambrotose. Oplysning om, hvordan kan kan få dem hjem fra udlandet (England) kan også ses på www.,forebyg.dk
Cellernes kraft kan styrkes ved hjælp af Q10, fx 30 mg 2-3 gange dagligt, og ved hjælpaf Bio-Carnitin, 2 kapsler to gange dagligt. Det er også en god idé at tage et tilskud af stærke B-vitamintabletter samt en god, blandet vitamin-mineral tablet, fx Vitamun, Omnimin eller Spektro.
Den bedste måde at styrke immunforsvaret på og forebygge, at det afsporer og giver anledning til autoimmune sygdomme, er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da
kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige
fede syrer og aminosyrer (byggestenene til æggehvidestofferne) for at kunne opretholde et effektivt og normalt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, fx zink, vil give problemer med næsten 300 forskellige enzymprocesser.
Kosten skal helst være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Der er en fordel af nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Forsøg har bla.vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme.
Spar på mættet fedt og brug koldpressede olier, fx olivenolie. Fiskeolie og hørfrøolie er også godt. Margarine indeholder mange omega-6 fedtsyrer, som man ved almindelig dansk kost får 20-40 gange for meget af i forhold til omega-3 fedtsyrerne fra fiskeolie og hørfrøolie. Ideelt bør det være 1:1, og man ved også, at omega-6 fedtsyrerne (undtagen gammalinolensyre (GLA)) kan stimulere kræftcellevækst. Dte er derfor bedst at undgå margarine.
Smør indeholder fedtsyrer, der er kræfthæmmende, især økologisk smør. Læs mere om det sunde fedt på www.radiodoktoren.dk
De gode fedtsyrer modvirker også de betændelsesagtige forandringer i kroppen, inflammation, der følger med autoimmune og andre sygdomme. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren. Sukker og tobaksrygning er nogle af de mest inflammationsfremmende ting.
Forsøg med mus har vist, at de ved at få færre kalorier kunne modvirke de autoimmune forandringer og levede længere. Stoffet resveratrol, der blandt andet findes i skallen af røde druer, kan efterligne virkningerne af en nedsat mængde kalorier og forlænge livet.
Der er også udført forsøg med mus, hvor man gav dem stoffet indole-3carbinol (13C), som findes i korsblomstrede grønsager som fx broccoli og kål. De mus, der blev brugt i forsøget, får normalt en dødelig, autoimmun nyrelidelse i løbet af få måneder. Forsøget viste, at de mus, der fik 13C, i langt færre tilfælde fik autoimmun nyresygdom, og de levede væsentligt længere.
Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af
angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen, især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer. Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene. Selen i organisk form, for eksempel Seleno Precise, har for eksempel vist sig at kunne modvirke for lavt stofskifte på grund af autoimmun sygdom.
Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved autoimmune sygdomme. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk).
Farvestofferne, pigmenterne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener fx, at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, atman på Kreta lever ca fem år længere end danskerne. Krydderurter har endnu stærkere antioxidant effekt.
D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to
sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5-10 mikrogram (400-800 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 50-70 mikrogram (2.000-2.800 enheder) D3-vitamin dagligt. En fjerdedel af alle har brug for mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt. Der er ikke
set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).
Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at
tage ekstra D-vitamin.
B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, fx ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og evt. plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.
Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen – i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.
Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin og ændringer af kosten.. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en >killer<, der ødelægger immunsystemet. Enkelte undersøgelser har dog sat spørgsmålstegn ved, om melatonin kan forværre autoimmune sygdomme, fx Hashimotos autoimmune betændelse i skjoldbruskkirtlen medførende for lavt stofskifte.
Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt. Det kan desværre ikke købes lovligt i Danmark, men kan udleveres som lægemiddel efter ansøgning.
Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.
B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge
effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.
Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det
drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler,
blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.
Så det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at forsøge at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden fra tygge- eller sugetabletter, der kan købes som sådan (tyggetabletter (mint) eller sugetabl. (orange) på www.gaya-nutrition.com Tabl. kan også købes over Internettet på blandt andet www.PharmaViva.com
Et andet naturpræparat – Tahitian Non Juice, oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia, ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter.
Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er Q10 samt ekstrakt af oregano (Andante), gurkemeje (curcumin) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer (ActiVin) samt resveratrol fra skallen af røde vindruer gode valg. Nogle mennesker har problemer med
at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af
tilskud af denne. Yoghurt er godt for immunforsvaret. Hvidløg er også godt, og det kan nærmest virke som et naturligt antibiotikum.