Aneurismer er udposninger på pulsårer, i dette tilfælde hovedpulsåren – aorta. Der er tre lag i pulsårerne, og udvidelsen kan omfatte alle tre, hvilket kaldes et ægte aneurisme, eller der kan være tale om, at kun de to inderste er revnede.
Den mest almindelige årsag er åreforkalkning – arteriosclerose, hvor der er aflejret fedt og kalk i det inderste lag af pulsåren, der bliver uregelmæssigt og kan ligne sår. Årsagen kan fx være for højt kolesterol eller for højt homocystein på grund af mangel på B12, vitamin, folinsyre og B6-vitamin. Bag åreforkalkning ligger også ofte for fed mad og for lidt motion samt tobaksrygning. . Desuden kan bakterier fra tænder og tandkød være en medvirkende årsag. Man kan finde de samme bakterier i forkalkningerne som i munden. Læs mere om åreforkalkning på www.radiodoktoren.dk
Der kan også være tale om ødelæggelse af kollagen og elastiske fibre i det midterste lag af pulsåren, noget der særligt ses ved de arvelige sygdomme Marfans syndrom og Ehlers-Danlos syndrom, men også kan forekomme hos gravide, mennesker med for højt blodtryk og nogen med hjerteklap-problemer. Følger efter skader kan også være årsagen, og tidligere kunne der også være tale om følger af syfilis og tuberkulose.
En væsentlig årsag til aneurismer er mangel på kobber, da det resulterer i svækkelse af de elastiske fibre i pulsårerne. Man kan få undersøgt, om man mangler kobber, ved en spektrofotometrisk håranalyse. Den kan bl.a. foretages hos firmaet HAIR Scan, 3450 Allerød. Tlf. 4814 1167. info@hair-scan.com
Et dagligt tilskud på 2-4 mg dagligt kan anbefales, med mindre håranalysen viser højt indhold af kobber i kroppen.
Man skelner mellem aneurismer i brystregionen (thoracale) og i maveregionen (abdominale). Den gennemsnitlige udvidelse af aneurismer i brystregionen er 0,1 til 0,4 cm om året.
Risikoen for, at udposningen springer, afhænger af størrelsen og eventuelle symptomer. Den stiger meget, når størrelsen er over 6-7 cm for aneurismer opadtil i brystregionen. Symptomerne kan være brystsmerter, åndenød, hoste, hæshed og synkeforstyrrelser på grund af tryk fra udposningen.
Det anbefales mennesker med aneurismer i brystregionen skal have behandling med beta-blokerende lægemidler og om nødvendigt anden medicin til at holde blodtrykket nede. Se også om naturlige måder at kontrollere blodtrykket på www.radiodoktoren.dk
Er størrrelsen over 6 cm (ved Marfans syndrom over 5 cm) er der grund til at overveje operation, hvor man reparerer hovedpulsåren ved at indsætte et net.
Aneurismer i maveregionen er hyppigst hos mænd, og hyppigheden stiger med alderen. Er manden over 50 år, er hyppigheden ca. 1-2%. I mindst 90% af tilfældene er årsagen åreforkalkning. Hvordan det går – prognosen – er afhængig af både størrelsen af udposningen og tilstedeværelsen af samtidig kranspulsåresygdom og åreforkalkning i hjernen. Fem års risikoen for, at udposninger på under 5 cm springer, er 1-2%, mens den er 20-40%, hvis udposningen er over 5 cm.
Der er normalt ingen symptomer ved udposninger i denne del af hovedpulsåren, men man kan eventuelt føle dem som en uøm udfyldning, der bevæger sig med pulsen. Men når udposningen udvider sig, kan det gøre ondt. Derfor skal man reagere, hvis der kommer smerter, for det er et forvarsel om, at udposningen er ved at springe.
Der kan også ske det, at pulsåreblodet presses ind mellem lagene i hovedpulsårevæggen. Det kaldes et dissekerende aortaaneurisme og kan give betydelige smerter.
Oftere sker det, at udposningen revner, uden at der har været forvarsler. Derfor opererer man, når størrelsen er over 5 cm, evt. allerede ved en størrelse på 4-5 cm, undtagen hvis der er en meget høj operationsrisiko. Ved en nyere undersøgelse af mennesker med aneurismer under 5,5 cm har man dog ikke fundet forskel i seks års overlevelsen mellem dem, der blev overvåget med regelmæssige ultralydsundersøgelser, og dem, der blev opereret.
Det er ekstremt vigtigt, at holde op med at ryge, hvis man gør det, da det dels har været medvirkende til at fremkalde udposningen via åreforkalkning, og dels øger risikoen for bristning og for et dårligt udfald af operationen. Hvis man er motiveret for at ophøre med tobakken, kan jeg anbefale øreakupunktur, almindelig akupunktur eller medicinsk hypnose. Se om tobaksafvænning på www.radiodoktoren.dk
Før operationen skal man sørge for at få behandlet alle eksisterende lidelser, der kan komplicere operationen, så godt som muligt, fx for højt blodtryk, hjertelidelse, sukkersyge og lungesygdomme. Med en ordentlig forberedelse og god omsorg efter operationen skulle operationsrisikoen ligge helt nede på 1-2%. Ved et pludseligt brist af udposningen ligger operationsrisikoen generelt på over 50%.
Det, man selv kan gøre, er at leve så sundt som muligt, med en grov kost med 600 gram grønt og frugt dagligt. Man skal undgå mættet fedt (dyrefedt og mælkefedt, dog undtaget økologisk smør) samt transfedt (margarine) og få sine fedtstoffer fra olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Man kan med fordel tage hvidløgstabletter dagligt, da det er vist, at hvidløg dels kan modvirke åreforkalkning, nedsætte kolesterol og dels bevare elasticiteten i pulsårerne.
Det er også vigtigt med daglig motion, uden at man anstrenger sig for meget.
Det tibetanske urtemiddel Padma Plus, der er naturmedicin, er dels et kraftigt antioxidant, som modvirker åreforkalkning, og dels antiinflammatorisk – modvirker inflammation, betændelsesagtige forandringer som er med til at give åreforkalkning.
Følgende øger inflammationen
*Overvægt
• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)
• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine
• Stegning
• Transfedtsyrer
• Sukker og andet med højt glykæmisk indeks
• Insulin
• Homocystein (mangel på folinsyre, B12-vitamin og B-6 vitamin)
• Tobaksrøg
• For meget jern i kroppen
• Kunstige kemiske stoffer
Måling af graden af inflammation/betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og SR har stadig værdi, især ved gigtlidelser.
Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn.
Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.
Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme.
CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae. CRP er ikke ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper.
Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL-kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer.
Følgende modvirker inflammation:
• Reduktion af overvægt
• Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost)
• Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)
• Spis mindre kød
• Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)
• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.
• E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt
• Olivenolie
• Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, nødder, mandler).
• Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)
• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein
• K2-vitamin
• Magnesium (ikke Magnesia)
• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).
• Boswellia serrata
• Policosanol (Vasovital)
• Curcumin (fx Turmeric eller Curcuma longa), krydderier
• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)
• Bromelain (findes i ananas)
• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)
• Padma 28
• Brændenældeekstrakt
Dokumentation bl.a.: Knekt P, et al. “Antioxidant vitamins and coronary heart disease risk: a pooled analysis of 9 cohorts.” Am J Clin Nutr 2004; 80(6): 1,508-1,520.
Block G, Jensen C, Dietrich M, Norkus EP, Hudes M, Packer L. “C-reactive protein concentrations in active and passive smokers: influence of antioxidant supplementation.” J Am Coll Nutr 2004; 23(2): 141-147.
Et højt indtag af kostfibre (grønsager, grov kost) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen. (NHANES. J Nutr. 2004 May; 134(5): 1181-5).
Nedsæt risiko:
Få styr på diabetes og for højt blodtryk
Uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt
Tag pauser og slap af
Sørg for et godt indeklima
Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten
Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer
Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam
Hold afføringen i gang. Overvej evt. Tarmskylning eller Padma digestin