Vi har normalt en række forskellige godartede bakterier på huden, som ikke forårsager infektion, når de holder hinanden i skak. Bakterier som colibakterier og gule stafylokokker findes normalt ikke på huden. Det yderste lag af huden afstødes hele tiden, og sammen med hudtalgen, der er bakteriehæmmende, holdes antallet af bakterier på huden nede. De normale bakterier på huden nedbryder også triglyceriderne i huden til frie fede syrer, der hæmmer skadelige bakteriers vækst.
I varme og fugt kan man blive smittet med gule stafylokokker eller streptokokker, der kan give det, man kalder børnesår (impetigo). Behandling er først og fremmest vask med vand og sæbe og påsmøring af Fucidin crème. Er der mange og udtalte sår, kan man behandle med antibiotika. Streptokokker kan ikke tåle penicillin, men det kan mange gule stafylokokker godt, og så bruger man erythromycin eller dicloxacillin. De senere år er der kommet tiltagende mange hospitalsinfektioner med multiresistente gule stafylokokker – MRSA. Læs mere i min artikel om stafylokokker.
Stafylokokker kan også give hårsæksbetændelse – hidrosadenitis, og de kan give regulære bylder i huden. Her må man skære hul på bylden, så betændelsen kan komme ud, og derefter behandle med fx Fucidincreme. Det er oftest ikke nødvendigt med et antibiotikum, hvis ikke der er tegn på spredning af infektionen.
Ved endetarmsåbningen sidder der en mængde talgkirtler, og det er når en af disse ikke kan tømme sit talg ud på huden, at der kommer en byld. Der går altid betændelse i kirtler g hulrum, der ikke kan tømme sig normalt, fx i bihuler, spytkirtler, galdeblære, bugspytkirtel, blindtarm, udposninger på tyktarmen og i huden talgkirtlerne. Akne eller bumser er typiske eksempler.
Det kan have noget med talgens sammensætning at gøre, og det er klogt at få sit fedtindhold i blodet undersøgt. Der behøver dog ikke at være en sammenhæng med det. Det er en god ide at undgå for meget mættet fedt samt fedt fra ikke økologiske dyr, mælkefedt (undtagen økologisk smør, der er OK), og at undgå fast fedt, først og fremmest margarine, der fremmer betændelse (inflammation). Kokosfedt og økologisk smør er det dog i orden at bruge. Brug i stedet olivenolie, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Rapsolie er også i orden, hvis den er koldpresset og ikke har været eller bliver varmet op.
Undgå hvidt sukker og slik mm. da det fremmer inflammation, der også er årsagen til smerter. Undgå også hvidt brød (hvedemel). Brug fuldkornsprodukter. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Svovl har stor betydning for huden, og i gamle dage brugte man svovlsæbe. Der er meget svovl i rå løg, hvidløg og i kål, i Aloe vera og i vand, hvor man har haft rå kartoffelskiver til at ligge natten over. Man kan også tage et tilskud af methylsulfonylmethane – MSM, de kan købes som teknisk pulver eller fra Golden Health i Malmø, dansk tlf 4052 4015, eller fra England via www.gaya-nutrition.com
I gamle dage brugte man sortkrudt, og det er heller ikke nogen dårlig idé, da det indeholder en masse svovl. Men det kan ikke fås mere.
Renlighed er vigtig, men overdreven renlighed kan skade hudens normale forsvar, så man skal ikke skrubbe og skure med stærke midler. Klorhexidin, som bl.a. findes i Hibiscrub, virker dræbende på de fleste bakterier. Virkningen bliver modvirket af almindelig sæbe, så man må vælge. Man kan også vælge at rense huden med Tea Tree Olie produkter til dette brug. fx Nova TTO. Med tiden plejer kroppen at udvikle antistoffer mod de sygdomsfremkaldende bakterier, og så holder bylderne op. I gamle dage sagde man, at man skulle have syv store bylder, så var det forbi.
Et andet godt middel er Neem, der stammer fra et indisk træ og har en god virkning på akterier, virus og betændelser i huden. Det virker antiseptisk og dæmpende på inflammation/betændelse, fx på brandsår. Det er også godt mod svamp. Fås som sæbe, olie, tinktur og salve.
En anden mulighed for at genskabe et godt miljø i huden med afvisning af skadelige bakterier er at bruge Biosa Lotion.
Det er vigtigt at få styrket sit immunforsvar, der sikkert er ødelagt i forbindelse med de mange kure med antibiotika. Det er vigtigt at vedligeholde en sund og veludviklet bakterieflora i tarmene, da det er den, der stimulerer immunforsvaret sammen med en sund og varieret kost. Jeg kan anbefale at tage Vita Biosa, mælkesyregærede urter, samt Molkosan for at styrke tarmfloraen og immunsystemet, eller andre probiotika med mælkesyrebakterier, fx BioGaia.
Det kan være gavnligt med en udrensningskur, der støtter kroppens egne udrensnings- og afgiftningsprocesser. her kan det anbefales at bruge fx ELIXIR fra Human Balance. Man kan, for at maskere smagen af elixiren, tage den i saft.
Både hvidløg og hyperikum – prikbladet perikum – har antibakteriel virksomhed overfor gule stafylokokker og visse antibiotikaresistente bakterier, så det kunne være en idé at bruge tilskud af dette. Hyperikum må ikke bruges samtidig med de lægemidler mod depression, som kaldes lykkepiller.
Ekstrakt af olivenblade har også antibakteriel virkning. Det kan købes som fx Olivir. Man skal tage to tabletter tre gange dagligt for at få fuld virkning. Også oregano har en antibakteriel effekt. Man kan fx købe det som Andante, der også har en kraftig antioxidant virkning. En sund kost med ekstra C-vitamin og zink er også godt mod infektioner, og immunforsvaret kan yderligere styrkes med fx et echinacea præparat (rød solhat).
Jernmangel nedsætter modstandskraften mod infektion, så det er værd at få undersøgt, for mange kvinder og børn har jernmangel. Men for meget jern svækker også modstandskraften. Man kan måle kroppens depoter af jern ved at få taget blodprøven serum-ferritin. Det er dog sjældent, at kvinder har for meget jern i kroppen. Stress og belastning svækker også.
Man kan læse mere om naturlige alternativer til antibiotika i John McKennas bog med samme navn. Forlaget Olivia, hvor lægeClaus Hancke har suppleret og skrevet forord.
Brændenældethé har været meget brugt i folkemedicinen mod hudlidelser. Bukkehornsfrø som thé er også godt mod uren hud og betændte sår, og det kan også bruges direkte på huden som omslag. Også morgenfruethé er betændelseshæmmende. Læs mere i min artikel om alternativer til antibiotika på www.radiodoktoren.dk
Til udvortes behandling vil jeg som nævnt også anbefale Tea Tree Olie eller Neem.
En lytter til Spørg om Sundhed fortalte følgende: Jeg er 66 og har været frygtelig pint af fistel-bylder (i det område, mine underbukser normalt dækker), siden jeg var 21; men sidste år fandt jeg – for første gang i alle årene og med STORT held – en fremragende løsning på problemet. En helt naturlig løsning, som har styrket mit immunforsvar UDEN alle kunstige krumspring, farlige, dyre mediciner etc.:
Jeg hældte noget 0,2 % Klorhexidin på en sprayflaske og rensede hele området. Så lavede jeg af 3-4 lag linned en lille “måtte” i en størrelse, som dækkede hele området. Denne måtte gennemvædede jeg med Ricinus-olie – amerikansk olie, og smurte samme olie på det stærkt angrebne og inflammerede område. Måtten lagde jeg på området og lagde en varmepude (på lav varme) på i et par timer. Efter ganske få dage mærkede jeg den første bedring. Jeg fortsatte i en fjorten dages tid med den kur, og det blev hver dag edre. Derefter holdt jeg op med “måtten”; men hver aften smører jeg endnu hele området ind i den meget fedtede olie – og jeg har det strålende … så strålende, at jeg vil melde mig på en rideskole.
En anden lytter, Fru Larsen, har sendt et råd mod bylder – det er Berthelsens Scanalka – de har hjulpet mange med bylder. Også unge med acnehud har fået en fin hud igen, skriver hun. Berthelsen har med Scanalka skabt et bredt og godt tilskud af mange vigtige mineraler, der blandt andet er med til at styrke immunforsvaret, der modvirker de skadelige bakterier og gør huden sundere, så tilbøjeligheden til betændelse i den mindskes. Scanalka hedder nu Berthelsens Mineraler.
Endnu en mulighed er det at bruge Aloe vera gel direkte på området.
Honning er også meget bakteriedræbende, især Manuka honning, og det er propolis også.
Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er uden bivirkninger. Sølvet optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølvet virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente. Kolloidt sølv er uden bivirkninger af nogen art, så man kan ikke blive forgiftet. Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.
Kolloidt sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.
Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.
I Frankrig har man opdaget, at en grøn form for ler (french green clay. Montmorillon ler) fra gammel vulkansk aske i bjergene i det centrale Frankrig, kan slå 99 procent af kolonier af resistente bakterier ihjel på 24 timer. Kontrol prøver af MRSA voksede 45 gange i den samme periode.
Det franske grønne ler består for det meste af mineraler ved navn smectite og illite og markedsføres med navnet Agricur. Dr. Lynda Williams og Dr. Shelley Haydel fra Arizona State University har præsenteret deres studier af Agricur og andre typer ler på The Geological Society of America’s årlige møde i Denver, 28 october 2007.
Firmaet Agriletz markedsfører også det grønne ler, som blandt andet kan købes om Terra Soleil gruner Mineralerde på www.bioeck.de I England skulle det grønne ler kunne købes i alle helsekostforretninger.
Udvortes kan man smøre leret på huden, fx blandet med tea tree olie.