Den bedste form for lovlig doping er at spise virkelig sundt, at træne på den helt rigtige måde, at sørge for at få tilstrækkelig søvn og så vidt muligt at undgå for meget stress på arbejdet og i fritiden. Både psykisk og kropslig balance skal prioriteres, så træningen skal både være legemlig og mental. Der findes mange gode bøger om dette.
En af de gode af slagsen er bogen ”Sommerfugle i maven – mental træning for sportsfolk og motionister” af Terje Nordbjerg. Thaning & Appels Forlag 1996.
Opbygning af muskler er centralt for en god idrætspræstation, og det skal først og fremmest ske på en naturlig måde ved træning og ved at bruge musklerne på den rigtige måde.
Musklerne består først og fremmest af protein, så kosten skal være proteinholdig og indeholde det rigtige protein med alle de livsnødvendige aminosyrer, der jo er byggestenene til æggehvidestofferne, som proteiner jo hedder på dansk. En fornuftig og afbalanceret kost vil normalt indeholde den nødvendige mængde protein , så der er ingen grund til at købe dyre proteindrikke til sportsfolk.
Stoffet kreatin findes naturligt i kød og fisk. Musklerne bruger det til at danne kreatinfosfat, som er nødvendigt for at kunne opbygge stoffet adenosin trifosfat i musklerne. Det er en slags akkumulator, da det afgiver energi ved fraspaltning af fosfat, når man har brug for hurtig energi ved fx sprint. Kreatin fosfat udsætter også den muskeltræthed, der kommer af mælkesyredannelse i musklerne. Stoffet virker bedst i muskler, der er trænet. En svensk professor, Erik Hultmann fra Karolinska Instituttet i Stockholm har lavet nogle undersøgelser, der viser, at kreatin kan give en stigning i præstationsevnen på op til 5%. Det er den samme mand, der har vist, at idrætsfolks evne til at klare længere varende belastninger afhænger af den mængde kulhydrat, der er oplagret i deres muskler. Evnen til dette øges også ved vedvarende træning.
Blomsterpollen indeholder værdifulde aminosyrer og mineraler, og nogle sportsfolk bruger pollenpræparater som tilskud. Det er især finske sportsfolk, der har brugt pollen, og det er også udbredt i USA. Man kan fx forsøge med Bio-Aktiv Pollen eller Bidro, der også indeholder gelée royale, bidronningefoder.
I 2010 har forskere påvist, at atleter, som drak rødbedesaft, kunne motionere 16 procent længere. Da det ofte er små marginaler, der betyder, om man vinder, er 16 procent temmelig meget. Undersøgelsen, der er publiceret i Journal of Applied Physiology, har vist, at rødbedesaft kan virke lige så godt på folk, der ikke længere er topatleter, og på dem, der aldrig har været særlig legemligt aktive. Forskerne gav rødbedesaft til forsøgspersoner, der motionerede ved lav intensitet i form af gang. De kunne herved påvise, at rødbedesaft medførte, at deltagerne brugte mindre ilt under deres cykleture. De brugte 12 procent mindre energi, hvilket er ret meget. Det er specielt en god nyhed for ældre og mennesker med dårligt hjerte og dårlige lunger, der har svært ved at optage nok ilt.
Ginseng er et stimulerende middel, der øger kroppens modstandskraft mod stress og den fysiske præstationsevne og udholdenheden. Det har været diskuteret, om det skulle med på dopinglisten, men det er det ikke.
Rosenrod (Rhodiola roseae) kan også øge evnen til at præstere noget, både legemligt og mentalt.
Også det kinesiske schizandra skal være et godt middel mod træthed, kunne opbygge evne til at klare fysisk anstrengelser og hjælpe mod psykiske belastninger, ifølge den gule kejsers oversigt over lægemidler, som er næsten 5000 år gammel.
Magnetfeltbehandling er en mulighed for at bedre kredsløbet og energiflowet i kroppen,
og er derfor ved at vinde frem i idrætskredse. Det er en lovlig og totalt uskadelig form for bedring af præstationer og hjælper også til en hurtig genopbygning og reparation efter idrætsskader. Se fx på www.vita-life.com
Men der er som sagt ingen lette genveje til en god form og gode idrætspræstationer.
Ved træning, især kraftig træning og langvarige belastninger ved idræt mm. omsættes der mere ilt i kroppen, hvorved der dannes skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra cellernes kraftværker – mitokondrierne, og oxiderer (forharsker) dem samt fedtet i
cellevæggene og blodet.
For at neutralisere disse skadelige iltradikaler er det nødvendigt at få flere antioxidanter.
Først og fremmest gennem en sund kost med mindst 600 gram grønt og frugt dagligt, men det er ikke nok. Man må også tage tilskud af antioxidanter. Først og fremmest C-vitamin, E-vitamin og selen. Det er ikke nok at tage en af delene, for de virker forskelligt og supplerer hinanden.
Q10 er et hjælpeenzym (coenzym), som er særlig vigtigt for cellernes kraftværker og for mange andre processer i kroppen og hjernen. Ved kraftig træning og store idrætspræstationer bør man tage Q10 30 mg tre gange dagligt.
Et andet vigtigt tilskud kan være L-carnitin, som er vitaminlignende stof med en struktur, som ligner en aminosyre. Virkningen minder også om B-vitaminernes, og nogen kalder L-carnitin for ”det glemte B-vitamin”. Det er nødvendigt for organismens normale livsprocesser og findes overalt i kroppen, men især i områder hvor der kræves megen energi.
Vi producerer L-carnitin i leveren, nyrerne og hjernen, men kan kun dække cirka ti procent af behovet på denne måde. Det meste må vi få fra føden, hvor L-carnitin med findes i kød (muskler).
L-carnitin øger blandt andet forbrændingen af fedtsyrer i mitokondrierne, hvilket blandt andet er af stor betydning for udholdenheden. Ved olympiaden i 1980 havde italienske atleter i udholdenhedssport stor succes og var det eneste team, som tog L-carnitin som tilskud. Det samme gjorde de italienske verdensmestre i fodbold i 1982.
Virkningerne er L-carnitin ved træning og sport er følgende:
*Udtalt nedsættelse af ømheden i musklerne
*Nedsat produktion af ammoniak under stor legemlig belastning samt øget afgiftning.
*Korttids øgning af muskelpræstationer på op til en tredjedel, især hos idrætsfolk, som ikke er i god form.
*Nedsat tendens til skader ved regelmæssigt brug.
*Klart nedsat restitutionsperiode efter intensiv fysisk belastning. Musklerne genopbygges hurtigere.
*Nedsætter risikoen for infektioner efter intensiv træning og sportspræstationer på grund af svækkelse af immunforsvaret.
*Øget udholdenhed og evne til at klare en spurt til sidst.
*Nedsætter pulsen under fysisk belastning, svarende til at hjertet arbejder bedre.
*Nedsætter frigørelsen af stress enzymer
*Kompenserer for et betydeligt tab af L-carnitin under udholdenhedssport. En løber mister op til to gram L-carnitin under et maratonløb.
*Træningseffekten på musklerne forbedres, så musklerne øges og bliver stærkere.
*Kredsløbet og iltforsyningen til musklerne forbedres. Iltoptagelsen øges.
*Levetiden og mængden af røde blodlegemer øges.
*Blodforsyningen til benene kan øge mere end 8 procent.
*Der dannes mere energi ud fra glukose (sukkeret i blodet og cellerne).
*Sjældnere forekomst af sidesting på grund af bedre funktion af mellemgulvets muskler.
*Bedring af syre-basebalancen, der ofte forskydes til den sure side af en kost, som er rig på protein og sukker.
*Virker stabiliserende på psyken.
Det normale daglige behov for L-carnitin ligger på mellem 250 og 500 mg. Under stærk legemlig belastning kan behovet let øges til 1200 mg dagligt, og topatleter supplerer med op til 9 gram dagligt for at øge og stabilisere deres evne til at præstere samt for at nedsætte risikoen for skader.
Det er bedst at tage L-carnitin senest to timer før start på træning eller en konkurrence, da øgningen af præstationsevnen er størst mellem 2 og 6 timer efter indtagelsen.
Optagelsen af L-carnitin nedsættes, hvis man samtidig får mange aminosyrer, så man skal ikke tage L-carnitin sammen med proteindrikke. Tages bedst som kapsler.
Det er bedst at bruge L-carnitin regelmæssigt for at sikre, at reserverne i kroppen er fyldt op.
Det er bedst at kombinere brugen af L-carnitin med selen, Q10, magnesium, C-vitamin, E-vitamin og et B-vitamin kompleks.
Der er ikke set skader eller giftvirkninger på kroppen ved brug af op til flere gram L-carnitin dagligt. I meget store doser har man dog kunnet se rysten, hyperaktivitet, søvnproblemer og diaré.
Et andet vigtigt stof med betydning for energidannelsen i cellerne er D-ribose. Det er et kulhydrat (sukkerstof), som måske kan bedre evnen til at motionere og til at forebygge krampeer og stivhed efter motion og arbejde. Det markedsføres blandt andet til forbedring af idrætspræstationer, men det er ikke bevist.
D-ribose kan virke blodsukkersænkende og forstærke virkningen af medicin mod diabetes, både tabletbehandling og insulinbehandling. Så man skal være varsom ved tilbøjelighed til lavt blodsukker. Kan som bivirknng medføre mavesymptomer.
Det er grundlæggende vigtigt, at kroppen og hjernen har alt det til rådighed, der er brug for til reparation og genopbygning efter skader og hele tiden. Først og fremmest gennem en varieret og fuldgyldig kost, men efter hjerneskader kan det knibe med appetitten og evt. med at spise. Derfor er det vigtigt med kosttilskud med indhold af alle nødvendige næringsstoffer.
Golden Health i Malmø sælger det flydende LivsEnergi Maxi, der foruden vitaminer og mineraler også indeholder et komplex af livsvigtige aminosyrer. Det kan anbefales at tage (1)-2 spiseskefulde dagligt (15-30 ml). LivsEnergi Maxi skal suppleres med essentielle fedtsyrer fra gode olier med højt indhold af omega-3 fedtsyrer.