Ved søvn-apnø er det typisk, at man under søvnen snorker og periodevist holder op med at trække vejret. Den kommer typisk under dyb søvn, hvor der er udtalt afslapning af musklerne, også i nederste del af svælget, hvor der så lukkes under kraftig indånding. Det sender signaler til hjernen, som ødelægger søvnmønstret og vækker eller næsten vækker den ramte, der oftest vågner med et ordentligt snork. Det medfører så, at den dybe søvn bliver for kort, så man bliver søvnig hele tiden. Der er også for lidt ilt i blodet under søvnapnø, hvilket påvirker kredsløbet betydeligt.
De typiske symptomer er, foruden snorken, at den ramte har en uimodståelig trang til at falde i søvn i dagens løb, fx ved skrivebordet, computeren, under møder, ved sammenkomster med andre og evt. under bilkørsel. Søvnmanglen kan også gøre glemsom og irritabel.
Søvn-apnø er hyppigst hos mænd og kvinder over 50 år, og rammer 2-4% af befolkningen. Det er særlig overvægtige, mennesker der drikker for meget alkohol, tager nervepiller, sovepiller eller ryger, der får søvnapnø. Særlig hårdt rammes mennesker med KOL – kronisk obstruktiv lungefunktion, tidligere kaldet kronisk astmatisk bronkitis. Der kan også være for højt blodtryk, hjertelidelse, refluks (tilbageløb af mavesyre op i spiserøret på grund af slap lukkemuskel mellem spiserør og mavesæk), og sukkersyge af type 2, hvor de fleste er overvægtige. For lavt stofskifte kan give de samme symptomer.
Det er vigtigt at skrive alle sine symptomer ned, før man går til lægen, for det gør det lettere for lægen at genkende lidelsen og henvise til undersøgelse hos øre-næse-halslæge og sygehus med udstyr til undersøgelse af vejrtrækningen og blodets iltindhold om natten under søvn. Den enkleste måde er at måle iltmætningen under søvnen, og det gøre ved hjælp af en klemme på en finger, men den dur kun, hvis iltmætningen falder meget under apnø-tilfældene, og den kan vise forkerte resultater.
Derfor er den natlige undersøgelse på sygehuset ofte nødvendig, og det er også fra sygehuset, at man ved natlig søvn-apnø får udleveret det CPAP-udstyr, som man bruger til behandling af søvn-apnø (CPAP = Continuous Positive Airway Pressure). Det er en maske, man skal bruge under søvnen, og et stadig positivt lufttryk holder luftvejene åbne. Det kan være lidt svært at vænne sig til at sove med en sådan maske, men når man oplever, at man pludselig bliver udsovet og frisk, skal man nok blive ved med at bruge den og påskønne den.
Samtidig skal man helst tabe sig, hvis det er nødvendigt, og lade være med at bedøve sig med alkohol, nervepiller eller sovepiller, og lade være med at ryge.
Nogen har erfaring med, at tilskud af et B-vitamin complex samt ekstra B1-vitamin (thiamin) kan hjælpe. Eventuelt også ekstra B12-vitamin. Læs mere om B12-vitamin på www.rdiodoktoren.dk
Man kan godt gøre grin med mennesker, der snorker meget og højt, men i virkeligheden er det altså en livsfarlig sygdom, der berøver de mennesker et godt og lysvågent liv, ligesom risikoen for ulykker på dem selv og andre stiger kraftigt. Derfor skal man få noget gjort ved det, hvis man har symptomerne.
Man kan godt få søvnapnø, uden at man er for tyk, drikker for meget, tager nerve- eller sovepiller. Er der mistanke om lidelsen, må man blive henvist til en søvnklinik fra sin egen læge.
Søvnapnø har indflydelse på mange forskellige hormoner. Blandt andet sker der et fald i mængden af kønshormon-bindende protein og testosteron, frit T4 (skjoldbruskkirtelhormon), aldosteron (binyrebarkhormon der særlig påvirker saltudskillelsen) og insulin vækst faktor. Alle disse forandringer forsvinder efterhånden, når søvnapnøeen bliver behandlet med masken med positivt lufttryk. Patienterne føler samtidig en øget livskvalitet (Journal of Internal Medicine 2003; 254: 447-54).
Der findes også en art søvnapnø, som skyldes nedsatte signaler fra hjernen til åndedrætsmusklerne. Det kaldes natligt hypoventilations syndrom. Årsagen kan
blandt andet være hjernelidelser eller lidelser, hvor musklerne af en eller anden grund er svækkede.