Hvis der ved gigt er vedvarende hævede led, så er der næsten altid tale om ledlidelser, hvor immunsystemet er involveret. De kaldes autoimmune sygdomme, fordi kroppen fejlreagerer og angriber sine egne væv, her ledhinderne. Mest kendt er nok leddegigt, men også ved psoriasis, adnre autoimmune sygdomme og ved mave tarmsygdomme kan der komme angreb på leddene, fx ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa), Crohns sygdom, salmonella og yersiniainfektioner (se senere). Man kan også se flere autoimmune sygdomme samtidig.
Man kan også se leddegigt i forbindelse med psoriasis.
Leddegigt er en kronisk lidelse i mange af kroppens systemer, men det karakteristiske er en vedvarende betændelsestilstand i ledhinderne, især led i arme og ben. Der er ikke tale om en betændelse med bakterier eller virus, men om en autoimmun sygdom, også kaldet bindevævssygdom, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt antager cellerne i ledslimhinderne for at være fremmede, og derfor angriber dem for at ødelægge dem. Efterhånden kan der komme ødelæggelse af brusk og knogler. Forløbet kan dog være meget forskelligt, lige fra milde tilfælde, der går hurtigt over, til svære, langvarige, led ødelæggende og invaliderende tilfælde. Tobaksrygning firedobler risikoen for at få leddegigt.
Forekomsten er ca 1% af befolkningen, og kvinder bliver ramt tre gange så hyppigt som mænd. Forekomsten stiger med alderen, men man kan godt blive ramt af leddegigt allerede som barn – Still’s sygdom. Der er en arvelig tilbøjelighed til sygdommen, men arv alene gør det ikke. Man ved stadig ikke, hvad det er, der udløser sygdommen og får immunsystemet til at angribe ledhinderne, men man har mistænkt mikroorganismer som fx virus, mycoplasma eller bakterier.
Under alle omstændigheder er en række celler fra immunsystemet involveret i sygdommen, som fejlagtigt angriber kroppens egne væv i leddene og andre steder.
En undersøgelse har vist, at et øget indtag af D-vitamin nedsætter risikoen for at få leddegigt.
Undersøgelsen er en del af Iowa Women’s Health Study, hvor man har fulgt 29.368 kvinder i alderen fra 55-69 år uden symptomer på leddegigt, da undersøgelsen begyndte i 1986. Deltagerne udfyldte selv et spørgeskema med 127 spørgsmål vedrørende hyppigheden af indtagelse af bestemte fødevarer og næringsstoffer, herunder supplerende indtag af D-vitamin.
I løbet af 11 års opfølgning blev der konstateret 152 tilfælde af leddegigt. Et større indtag af D-vitamin havde sammenhæng med en væsentlig mindre risiko for at få leddegigt. Sammenhængen var klar for både indtagelse af D-vitamin i maden og som kosttilskud. Man konkluderer, at et højere indtag af D-vitamin kan medføre en lavere risiko for at få leddegigt. (Kilde: Arthritis Rheum. 2004 Jan; 50(1):72-77).
D-vitamin har stor betydning for immunsystemets funktion. Både leddegigt og sclerose er autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Alt tyder også på, at man groft har undervurderet menneskers behov for D-vitamin, der ikke bare er et vitamin, men også et hormon. I nordlige egne er det kun få måneder om året, i maj, juni og juli, at behovet for D-vitamin kan dækkes ved at få sol på huden. Resten af året har flertallet en mere eller mindre udtalt mangel på vitaminet.
Det er ud til, at der er behov for et tilskud på mindst 60-70 mikrogram dagligt, og at det naturlige D3-vitamin ikke er giftigt ved selv langt højere doser (op til 250 mikrogram dagligt, måske 500 mikrogram (10-20.000 enheder)). Så det er klogt at tage mindst 100 mikrogram dagligt, hvilket cirka en fjerdedel af alle har brug for. Solbader man i maj, juni og juli danner man nok D3-vitami selv, men resten af året står solen så lavt, at der ikke dannes nok D3-vitamin i huden. Bruger man solcreme, blokerer det også for dannelsen af D3-vitamin. D-vitamin dannes i huden ud fra kolesterol, der ikke må være for lavt.
D-vitamin har betydning for alle kroppens væv og organer.
En væsentlig årsag til udvikling af autoimmune sygdomme er en utæt tarmslimhinde.
Se på www.radiodoktoren.dk under autoimmune sygdomme og under utæt tarm. Eller læs min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund”. Gads forlag.
Infektioner og påvirkning fra skadelige kemiske stoffer kan også øge risikoen for at få autoimmune sygdomme.
Der er ofte fra starten ukarakteristiske symptomer som træthed, appetitløshed, svækkelse og svage symptomer fra muskler og knogler, indtil der kommer synlige ledhævelser, især af hænder, håndled, knæ og fødder. På hænderne er det særlig grund og mellemleddene på fingrene, der bliver angrebet, mens hævelse og smerter i yderleddene tyder på slidgigt. Der kommer smerter, der forværres ved belastning, og morgenstivhed samt stivhed efter pauser i arbejdet er almindeligt. Varer morgenstivheden mere end en time, skal man altid tænke på leddegigt. Der kommer med tiden indskrænket bevægelighed af de ramte led, som efterhånden kan risikere at blive ødelagt med fejlstillinger til følge. Især hvis der ikke bliver sat ind med behandling i tide.
Foruden i leddene kan der komme symptomer fra andre steder i kroppen. Der kan fx komme gigtknuder under huden, betændelsesagtige forandringer i blodårerne og tegn på nerveskader.
Også lungehinderne og lungerne kan blive angrebet, medførende øget bindevævsdannelse og besvær med at optage ilten fra lungerne. Ved lang tids sygdom kan der også komme problemer med for stor milt, for få hvide blodlegemer af den art, der bekæmper bakterier, og undertiden blodmangel og mangel på blodplader. Det kaldes Felty’s syndrom. Knogleskørhed er også almindelig og kan blive forværret ved behandling med binyrebarkhormon.
Der er ingen blodprøver, der med sikkerhed kan sige, at der er tale om leddegigt, men en hel del, der kan pege hen imod leddegigt, fx reumatoid faktor og ANA (antistoffer mod cellerkernesyrer). Er der tale om en aktiv leddegigt, er der hos næsten alle en forhøjet blodsænkning og forhøjet C-reaktivt protein – CRP, der er ved at fortrænge blodsænkningen. Forhøjelsen svarer oftest til aktiviteten i sygdommen.
Ultralydscanning kan ved at måle, hvordan blodet strømmer gennem ledhinderne, være en hjælp for lægerne til at vurdere, om der er betændelsesagtige forandringer i leddene. Det samme gælder MR-scanning, der er både dyrere og mere besværlig, og ultralydscanning er lige så effektiv.
Forløbet varierer meget fra patient til patient, men efter 10-12 år vil kun en femtedel af de ramte være uden ledforandringer eller indskrænket funktion. Indenfor tre år vil så mange som 70% have tegn på røntgenbilleder på ledskader, og mere end halvdelen af disse har allerede tegn på ledskader det første år. De sværest ramte har en moderat nedsat levetid, og man mener, at den medicinske behandling kan være medvirkende til dette. Det er mest på grund af infektioner og blødninger fra mave-tarmkanalen, at dødeligheden er øget.
Med tiden vil leddegigten kunne “brænde ud”, men da er leddene ofte ødelagt.
Behandlingen af leddegigt:
Der er forskellige mål med behandlingen:
1. At modvirke smerterne
2. Undertrykkelse af betændelsesreaktionen
3. Beskyttelse af leddene
4. Vedligeholdelse af funktionen
5. Kontrol af leddegigtens virkning andre steder i kroppen.
I den smertestillende behandling med lægemidler anvender man først og fremmest acetylsalicylsyre, paracetamol og gigttabletter af typen ibuprofen – NSAID stoffer. Alle disse stoffer har bivirkninger, der kan være farlige. Det er bedst først at forsøge med naturlige midler mod smerter, der skyldes inflammationen – betændelsesreaktionen.
Ved undertrykkelse af betændelsesreaktionen – inflammationen – dæmpes smerterne også efterhånden. Foruden acetylsalicylsyre og de almindelige gigttabletter vil man i lettere tilfælde, hvis disse stoffer ikke virker godt nok, ofte forsøge med lignende stoffer eller en lille dosis binyrebarkhormon. Man vil også i de mere udtalte tilfælde begynde behandling med stoffer der specifikt modvirker betændelsesprocessen ved leddegigt. Tidligere brugte man meget behandling med guldsalte, som ofte kunne få leddegigten til at gå i ro, men desværre i nogle tilfælde gik ud over nyrerne. Guld bruges stadig, men også D-penicillamin, malariamidler og sulfasalazin, der også bruges mod tarmbetændelser. Disse stoffer kaldes DMARD = disease-modifying anti-rheumatic drugs.
De er alle behæftet med bivirkninger, så behandlingen skal følges nøje med bl.a. undersøgelse af blod, urin og leverfunktion. Det er svært at vide, hvilket af stofferne, man skal vælge først, og ofte må man prøve sig frem. Stoffet methotrexat, der er cellehæmmende og også bruges i kræftbehandling, kan være virksomt. Det virker hurtigere end de andre DMARD, men måske undertrykker stoffet bare symptomerne. Man har også brugt andre celledræbende midler, men de har giftige bivirkninger og kan øge risikoen for kræft senere. Målet med DMARD behandlingen er at undertrykke de celler i immunsystemet, der er aktiveret og angriber egne væv, her ledhinderne og knoglerne, og som producerer de ødelæggende stoffer ved navn interleukiner og leukotriener.
Behandling med binyrebarkhormon bruges også, især i mindre doser, og det er vist, at det kan forsinke ødelæggelsen af knoglerne og undertrykke symptomerne. Det er vigtigt, hvis man bruger binyrebarkhormon, altid at modvirke knogleskørhed ved at give tilskud af kalk og D3-vitamin sammen med magnesium, der også modvirker afkalkningen af knogler ved at lette indbygningen af kalk i knoglerne samt hæmme dannelsen af biskjoldbruskkirtelhormon.
Det seneste er behandling med et TNF-alpha blokerende lægemidddel, der påvirker immunsystemet ved forstyrrelser i det. Der kommer hele tiden nye ting, der altsammen griber ind i betændelsesprocessen. Fx medicin, der hæmmer et bestemt enzym. Men der er farlige bivirkninger ved det hele.
Jeg er ikke meget for de biologiske lægemidler, som mange ikke tåler, og som nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe. De virker som hæmmere af TNF, og jeg vil foreslå, at man forsøger med naturlige TNF-hæmmere.
De følgende er videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF. Boswellia ekstrakt. Aloe vera (fx som drikkegel). Lakridsekstrakt. CLA. D3-vitamin. Curcumin. Colostrum (fx som Muno Colostrum hos Matas). Omega-3 fedtsyrer. Grønt te ekstrakt. Probiotika. Bromelain. Nælde ekstrakt. (og Cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).
Fra USA er der vedholdende beretninger om, at behandling med minocyclin, der er i tetracyklingruppen, 100 mg dagligt hver mandag, onsdag og fredag. Det skal være originalpræparatet fra Lederle, da det har færre bivirkninger. Minocin kan ikke købes i Danmark, men man kan så i stedet anvende doxycyklin 100 mg i stedet. Her er der en vis risiko for at blive følsom for sollys og for udvikle forstyrrelser i tarmbakteriefloraen med blandt andet svampeovervækst, så det er vigtigt at give tilskud af sunde tarmbakterier for at modvirke dette med probiotika, fx som Vita Biosa eller Idoform. Man skal tage disse gode bakterier på et andet tidspunkt af døgnet, end man tager doxycyklin.
Årsagen til., at Minocyclin eller doxycyklin kan hjælpe, skal ifølge disse lægers teori være, at der bag leddegigten kan ligge en infektion med mycoplasma, der er en mellemting mellem bakterier og virus, men dræbes af tetracyklin.
Også kirurgisk kan man hjælpe med nye led, især i skulder , hofte og knæled. Er kun enkelte led angrebet, kan man forsøge at fjerne ledhinden i leddene. Det hjælper på symptomerne, men forhindrer tilsyneladende ikke den videre ødelæggelse af leddene, så det bruges ikke så meget mere.
Det er vigtigt at beskytte leddene mod overbelastning, da det forværrer sygdommen, bl.a. ved at sørge for, at den leddegigtramte får de nødvendige hjælpemidler i hverdagen og evt får et skånejob eller fleksjob. Det er også vigtigt, bla. ved hjælp fra fysioterapeuter og ergoterapeuter, at vedligeholde funktionen af leddene og musklerne. Også her gælder det om at bevæge uden at overbelaste.
Foruden sygehusenes reumatologiske afdelinger har Gigtforeningen gigthospitaler eller gigtsanatorier flere steder i landet, hvor man kan blive behandlet og genoptrænet. Mange gigtramte har det bedre i sydlige, varme lande, fx under kurophold.
MSM har i en række tilfælde også kunnet hjælpe på leddegigt, og glukosamin modvirker den betændelsesagtige reaktion i leddden og styrker brusken. Dosis af glukosamin er cirka 1.500 mg dagligt, og af MSM 2-5 gram 2 gange dagligt.
Kosten spiller en rolle for aktiviteten i leddegigt. Norske undersøgelse tyder på, at en vegetarisk kost, i hvert fald i perioder, og korte perioder med faste kan hjælpe. De livsvigtige eller essentielle fedtsyrer, som bl.a. findes i fed fisk og fiskeolie, kan i større mængder virke positivt på leddegigt. Det er bl.a. vist ved en undersøgelse på Gråsten Gigthospital. Men det er vigtigt, at kosten indeholder alle de ting, man har brug for til at bevare sundheden, så det er bedst at snakke med en diætist, når kosten skal tilrettelægges efter sygdommen.
Bladselleri indeholder mindst 12 stoffer, der modvirker de betændelsesagtige forandringer ved gigtlidelser (anti-inflammatioriske stoffer). Man skal dog ikke overdrive indtagelsen af bladselleri.
Kyllingebrusk indeholder en bestemt type kollagen – type II – der har vist sig at være et vigtigt protein til opretholdelse af bruskens fasthed og brudstyrke. Man kan købe det som Rumagic (fra BiOrto, Bioforce), hvor kollagenet er udenatureret og altså i sin oprindelige form. Dosis er en kapsel dagligt ved sengetid sammen med et stort glas vand. De findes adskillige videnskabelige undersøgelser, der har bekræftet virkningen af udenatureret kollagen II, der hæmmer den autoimmune reaktion i brusken ved leddegigt.
Der er ikke noget i vejen for at forsøge sig med naturlægemidler, men da leddegigt kan være hurtigt ledødelæggende, er det ikke klogt at undlade medicinsk behandling og kontrol hos en gigtspecialist – en reumatolog.
Vi har i Spørg om Sundhed oplevet en dame fra Viborg, der alene ved at spise frisk ingefær dagligt i løbet af et halvt år slap af med sin leddegigt. Ingefær griber også positivt ind i betændelsesprocessen, men foreløbig er der kun videnskabeligt påvist en virkning på slidgigt. Det betyder dog ikke, at det ikke duer ved leddegigt. Det er værd at prøve.
Curcumin, det gule i gurkemeje og karry, har ofte en meget fin virkning mod gigtsmerter også ved polymyalgi. Curcumin stimulerer dannelsen af endorfiner, vores eget morfinstof, som både modvirker smerter og giver en behagelig følelse. Man kan bruge krydderiet, men vil få mere styr på mængden, hvis man anvender curcumin i form af for eksempel Curcumin Forte, Gurkedol, Fortodol, som kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. Startdosis ved smerter er 2 x 2, og man kan gå op til 3 kapsler (cirka halvandet gram) 3 gange dagligt. Når tilstanden er bedret, kan man gå ned på 1 x 1.
Man kan også købe curcumin som Curcuma Longa kapsler, det flydende Curcur, eller som Turmeric.
Nu er der altid en chance for, at disse immunsygdomme kan gå i ro, og det vil der ofte blive henvist til fra lægeside, når folk får det bedre efter at have brugt naturlige midler, men efter min mening er det en rigtig god idé at sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for, især når det gælder grønsager, frugt og krydderier, der indeholder vigtige, naturlige antioxidanter, der hjælper kroppen i kampen mod sygdom.
Et særlig kraftigt, naturligt antioxidant, der stammer fra havalgen Haematococcus Pluvialis, er astaxanthin, der har op til 550 gange mere antioxidantiske egenskaber end E-vitamin. Det er det samme stof, der findes i rejer og vildtlevende laks. Man kan købe det som Astaxin eller AstaXantip.
Det indiske naturmiddel Boswellia serrata er en kraftig hæmmer af enzymet 5-lipoxygenase, der er vigtigt for dannelsen af de inflammations- og smertefremkaldende leukotriener og kan derfor virke positivt ved autoimmune sygdomme, blandt andet leddegigt. Indgår fx i Reumazall. Kan blandt andet købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance, Vesterbrogade 10, mezz., 1620 København K. Tlf. 7025 5566.
Zink og kobber kan være gavnlige som tilskud ved leddegigt, men da de konkurrerer med hinanden om optagelse er det bedst at tage begge dele og på forskellige tidspunkter af dagen, og ikke heller sammen med den daglige vitamin-mineral tablet. Dosis er 30 mg zink (picolinat eller citrat) 2-3 gange dagligt og 2 mg kobber 2-3 gange dagligt. Nogle mennesker har for meget kobber i kroppen og må ikke tage tilskud af det.
Det er også godt med et tilskud af selen, fx Seleno Precise 200 mikrogram dagligt, da selen i sig selv er et kraftigt antioxidant og indgår i en række vigtige enzymer.
Ekstrakt af den grønlæbede musling fra New Zealand har også en virkning på leddegigt,
Da fedtsyrerne i den originale Muslingeolie fører til dannelse af smertestillende hormoner ved navn prostaglandiner af type E1, E3 og 4. Sælges som ”Orginal muslingeolie”.
Et meget effektivt antioxidant, der kan have en meget fin indflydelse på immunsystemet, så det holder op med at angribe egne væv, er et Titan-Kobber-C-vitamin kompleks, der er kombineret af læge Even Marstrand. Det kan kun fås fra Glostrup Apotek, og der skal en recept til. Foruden komplekset skal der gives tilskud af mangan (10 mg dagligt), zink (30-40 mg dagligt) og selen 200 mikrogram dagligt, fx Seleno Precise. Dr. Marstrand har gode erfaringer med behandling af leddegigt og andre autoimmune sydomme med sit kompleks. .
Vi skal heller ikke glemme Alma Nissens kur med kartoffelvand. Det er vand, som skiver af rå kartoffel har ligget i blød i natten over. Alma Nissen kurerede sig selv for leddegigt ved at bruge dette råd. Der er nu kommet en tabletudgave af kartoffelkuren. Navnet på tabletterne er Solanum.
Mange med leddegigt lider af træthed, og det samme gælder ved alle bindevævssygdommene.
Det skyldes formentlig en kombination af sygdommen og følger af behandlingen af den, men det er altid vigtigt at undersøge baggrunden for træthed. Der kunne fx foreligge en blodmangel som følge af mave eller tarmsår på grund af gigtmidler, og specifik behandling med fx malariamidler eller cellehæmmende medicin kan også gå ud over knoglemarven. Et godt alment styrkende middel er Rosenrod (Rhodiola roseae).
Kan man ikke finde nogen særlig årsag, kan jeg, foruden en sund og varieret kost, anbefale ekstra vitaminer og antioxidanter, fx C vitamin, E vitamin, selen og Andante. Mange er trætte på grund af mangel på væske, først og fremmest vand. Ginseng og Rosenrod samt guarana samt en række kombinerede urtepræparater kan modvirke træthed. Det er også vigtigt at have noget at stå op til, glæde sig til og se frem til. Den mest almindelige grund til træthed er psykiske og sociale belastninger, fx ensomhed.
Et problem ved mange gigtlidelser er søvnen, der let kan blive forstyrret af smerter i muskler, sener og led. Især ved vendinger i sengen, hvilket kan automatisk gør under søvnen, kan det gøre så ondt, at man vågner. Her kan man med fordel bruge silkelagener og silkenattøj. Så glider man rundt uden nogen anstrengelse og smerter.
Det kan også være en god idé at tage en hyperikum (prikbladet perikum) tablet en time før sengetid, fx Calmigen eller Velzina. Det kan også være et problem at komme ind og ud af biler, og her kan man med fordel bruge at lægge et stykke plastic på sædet, når man skal ind og ud. Så går det meget lettere.
Varme har meget lindrende virkning ved gigtlidelser. Mange med gigt har det væsentligt bedre, hvis de om vinteren kan være et stykke tid i Sydeuropa, på Gran Canaria eller i varme lande.
Det er solens infrarøde varmestråler, der går dybt ind i vævene og modvirker den inflammation, der er årsag til smerterne. Desuden får man mere lyst til at bevæge sig, når det er varmt.
En god erstatning for at tage sydpå er at anskaffe sig en infrarød sauna. Det er et lille rum af træ, der kan installeres i løbet af tre kvarter. Saunaen kan sættes op overalt og sættes til en stikkontakt. Den fylder ikke særlig meget. Luften i saunaen bliver normalt ikke varmere end mellem 38 og 45 grader.
Infrarød sauna afgifter kroppen gennem kraftig svedproduktion og fremmer vægttab ved at øge forbrændingen i kroppen. Den medfører afslapning af spændte muskler og modvirker derfor følger af stress. Varmen dybt inde i vævene fremmer reparationen af vævene ved at fremme blodgennemstrømningen. Bygger man den infrarøde sauna selv, kan man købe den til priser helt ned til omkring 6.000,- kroner. Se mere på www.google.com Skriv infrarød sauna og vælg sider på dansk.
Svømning i opvarmede bassiner er også godt mod gigt. Temperaturen skal helst være omkring 28 grader.
Essentielle sukkerstoffer, hvoraf der findes otte, som kroppen har svært ved selv at danne, har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning. Dette har ikke mindst stor betydning for immunsystemets normale funktion.
De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice) og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. De findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).
Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Glykoernæring kan nu også købes i helsekostforretninger, fra udlandet og hos Drogisten på tlf. 3833 9633.
Læs mere om de sunde sukkerstoffer på www.radiodoktoren.dk
Det grundlæggende bag generne ved leddegigt og smerter i de hele taget er inflammation, der opstår ved fejl- og overreaktion fra immunforsvaret. Medvirkende er uden tvivl mangel på frie elektroner fra jorden, hvortil de kommer fra solen. Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.
Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, søvnen bedres og vores selvhelbredende kræfter styrkes. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.
Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.
Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk
Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk