Kosttilskud, lægemidler og råddent kød
Kronik. Information 15-16 april 2006
Problemerne i Fødevarestyrelsen skyldes ikke kun nedskæringer og dårlig administration, men også politikernes beslutning om at støtte jagten på sunde kosttilskud på baggrund af nogle få kosttilskudsfirmaers underlødige slankeprodukter. Det var Forbrugerrådets forargelse over denne udnyttelse af overvægtige mennesker som medførte, at rådet sammen politikere og embedsmændene i Fødevarestyrelsen for næsten ti år siden fik igangsat den uspecificerede jagt på kosttilskud, blandt andet under henvisning til de dengang endnu ikke vedtagne EU-love om fødevarer og lægemidler. Disse love bærer helt klart medicinalindustriens stempel.
Bivirkninger af lægemidler er i dag den fjerde hyppigste dødsårsag, og det er især de store sællerter, der er årsagen. For eksempel hormoner til kvinder, gigttabletter, kolesterolsænkende statiner, de moderne midler mod depression og lægemidler mod knogleskørhed. Dette er ved at gå op for almindelige mennesker, som derfor vælger at bruge naturmedicin og kosttilskud, som yderst sjældent medfører alvorlige bivirkninger. Medicinalindustrien er i økonomisk krise og har derfor igangsat en række tiltag for at få lægerne til at give folk flere lægemidler og for at forhindre, at folk bruger kosttilskud og andre naturlige midler. Den har sat sit præg på politikere og embedsmænd i EU, så Fødevareloven og Lægemiddelloven i dag siger, at alt, der kan forebygge, lindre, bedre eller helbrede sygdom skal betegnes som et lægemiddel og registreres som sådan. Men en sådan registrering kræver en så omfattende dokumentation, at den koster millioner i udgifter til dokumentation af naturmidler, som ofte har været brugt med god virkning i op til tusinder af år. De samme midler kan ikke patenteres, hvilket betyder, at kosttilskudsfirmaer ikke har en levende chance for at tjene så mange penge, at de kan få dækker udgifterne.
En anden metode, som lægemiddelindustrien benytter sig flittigt af, er at få læger til at lave lægevidenskabelige forsøg med det klare formål at vise, at vitaminer, mineraler og andre naturmidler ikke virker mod sygdom, men snarere er farlige. Det er med de sofistikerede metoder, man bruger inden for lægevidenskabelig forskning, muligt at bevise alt det, man gerne vil. Statistik er blot et af redskaberne, og der kommer flere og flere tilfælde frem i dagens lys, hvor læger er blevet ført bag lyset eller bestukket af medicinalindustrien, eventuelt blot har lagt navn til en artikel. Det Nordiske Cochrane Institut, som overvåger lægevidenskabelig forskning, har for et par år siden konkluderet, at det kun er 8 procent af lægevidenskabelige studier, der er til at stole på. Lægevidenskab er ved at blive mere skab end viden.
Kosttilskudspolitiet
Det er utroligt, at det er lykkedes politisk i Fødevarestyrelsen at få oprettet et kosttilskudspoliti, som ikke beskæftiger sig med de daglige fødevarer, men med kosttilskud, som indtil EU-lovene og de efterfølgende danske lov principielt var mad. Kosttilskudsgruppen i Fødevarestyrelsen har nu i mere end otte år arbejdet på at lægge hindringer i vejen for sunde og anerkendte kosttilskud. I vores friheds- og ytringsfrihedselskende land har man gjort en stor indsats for at forhindre borgerne i at købe og bruge kosttilskud, som man i op til tusind år har vidst virker mod sygdom. I butikkerne, hvor de sælges, må man under ingen omstændigheder sige noget til kunderne om virkningen af de kosttilskud, de køber. Det må heller ikke anføres på pakningen, i annoncer, på Internettet eller andre steder, hvis man producerer eller sælger produkterne. Dette er ikke alene imod sund fornuft. Det er også en krænkelse af charteret for menneskerettigheder, der siger, at enhver har ret til at søge og få oplysning. Men når der er penge involveret, blæser man på lovene. Der står blandt andet i Grundloven, at enhver har ret til arbejde!
Hele denne jagt på kosttilskud har nu kostet mange millioner kroner hvert år og beskæftiget en stor gruppe ansatte inden for Fødevarestyrelsen. Det vil være oplagt for enhver, at disse penge var bedre anvendt til at kontrollere fødevarers kvalitet og håndteringen af dem i fødevarefirmaer og restauranter mm. Fordærvede og inficerede fødevarer er en hyppig dødsårsag. Ifølge internationale opgørelser vil der i Danmark ske mellem 50 og 60 dødsfald om året på grund af fødevarer, især kød, mens kosttilskud højst vil koste 0,05 dødsfald. Og dødsfald på grund af lægemidler er skønnet til 5.000 mennesker årligt i Danmark.
Kosttilskud har gennemsnitligt været årsag til mindre end 5 dokumenterede dødsfald pr år gennem de sidste 25 år i USA. De fleste på grund af en enkelt forurenet aminosyre. Ingen dødsfald pga. af kosttilskud er dokumenteret at have fundet sted i New Zealand. I begge lande indtager over 50% af befolkningen forskellige kosttilskud.
Hvornår holder Fødevarestyrelsen op med at spille kosttilskudspoliti og tillader almindelige mennesker at købe ufarlige kosttilskud og naturmidler? Hvornår bliver det (som i Norge) tilladt at oplyse købere af kosttilskud om disses fysiologiske og gavnlige virkninger? Hvornår begynder Fødevarestyrelsen at beskæftige sig mere med fødevarer og hygiejne ude i felten? Det er oplyst, at kun 13% af de ansattes arbejde sker ude.
Statsterrorisme
Det er ikke rimeligt, at vi i Danmark skal leve i et overvågnings- og kontrolsamfund, hvor vores handlefrihed er indskrænket og retten til at få viden om det, vi køber, er suspenderet, og kommunikationen mellem borgerne bliver overvåget. Det minder meget om statsterrorisme, og på trods af regeringens gode vilje til at gøre noget godt, kommer den og resten af politikerne let til at blive en samling storebrødre, som overvåger os ud fra deres egen idé om, hvad der er godt for os.
Enhver lov og vejledning fra det offentlige har sundhedsmæssige konsekvenser, som bør overvejes nøje, for loven eller vejledningen vedtages og udsendes. Er konsekvensen, at lægemidler slår tusinder ihjel hvert år, mens sunde kosttilskud hjælper folk til at bevare sundheden, så er der noget galt herhjemme og i EU. Man får let indtrykket af, at Regeringen og Folketinget beskytter medicinalindustrien på grund af dens store eksport og beskæftigelse. Er det de mange dødsfald værd? Det burde i hvert fald være en kulegravning værd. Man glemmer også, at kosttilskudsindustrien har en samfundsgavnlig effekt og giver en betydelig eksportindtægt til landet.
Sundhedsvæsenet lever ikke op til sit navn. Det er et sygdomsbehandlingsvæsen, som koncentrerer sig om behandling af symptomer og sygdomme, uden synderligt held. Flere og flere bliver syge, flere går til læge, flere får kræft og går til kræftbehandling med ofte pauvre resultater. Forebyggelsen har ringe vilkår. Der er ikke tid til den på grund af den store arbejdsbyrde, som sygdom og lappeskrædderi medfører.
Kommunerne står overfor en kæmpe opgave med at forhindre, at borgerne bliver syge, indlagt, opereret og behandlet. Det bliver dyrt, meget dyrt. Det eneste gode er, at man vil oprette flere sundhedscentre, men kun hvis de kommer til at beskæftige sig med sundhed. Det er blandt andet sundhed, når borgerne får viden om, hvordan de kan opbygge en stor bærekraft gennem en sund levevis, og hvordan de kan styrke deres bærekraft og selvhelbredende kræfter ved hjælp af en sund kost af ordentlig kvalitet og ved hjælp af gode kosttilskud, som de i dag køber for egen regning igen og igen, fordi de oplever at blive hjulpet af dem. Ved at fratage dem denne mulighed må de i stedet gå til læge (dyrt) og få lægemidler (dyrt og farligt), evt. blive indlagt med risiko for hospitalsinfektioner, fejl mm. Et godt eksempel er lægemidlet paracetamol, som er i håndkøb og medfører adskillige dødsfald hvert år.
Der er brug for en sundhedspolitik, som ikke styres af medicinalindustrien. Der er brug for ansvar. sund fornuft og frihed til at bruge naturlige midler til at opretholde sundheden med. Der er brug for oplysning og viden samt muligheden for selv at bruge den på den måde, man ønsker. Det må være Big Brothers moralske pligt at sikre dette.
Der må også gøres en politisk indsats for at få ændret Fødevareloven og Lægemiddelloven, både nationalt og i EU. Det er urimeligt at skulle leve med en lov, som umyndiggør borgerne og er imod sund fornuft.