Grå stær Grøn stær
Grå stær 21-12-2010
Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.
For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.
Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).
Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.
Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler.
Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.
Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.
Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.
En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær.
Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager, som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango. Øget indtagelse af lutein og zeaxanthin medfører også nedsat risiko for aldersbetinget nethindedegeneration, også kaldet makuladegeneration (eller med et dårlig og misvisende navn forkalkning i øjnene). (Archives of Ophtalmology, january 14, 2008).
Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry R og Strix R, og i kosttilskuddet Ivision findes både lutein og zeaxanthin.
Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse.
Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det består af to aminosyrer,
beta-alanin og L-histidin. Celler, der lever længe, fx nerveceller og muskelceller, indeholder store mængder carnosin. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet i kroppen falder med alderen.
Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg. Kzn købes over Internettet. Søg fx på www.google.com og skriv carnosin i søgefeltet.
Te har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær.
Skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjenskader. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader og i nogle tilfælde genopretter forholdene i vævene.
Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage mindst 400 enheder E-vitamin som blandede tokoferoler. Fx 2-3 af firmaet Solgar’s Natural Source Vitamin E 134 mg (200 IU) dagligt. Kan købes i helsekostforretninger.
Alternativt samme mængde blandede tokoferoler af andet mærke. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. det kan anbefales at tage 500 eller 750 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt.
D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage 50-60 mikrogram D3-vitamin dagligt.
Selen er et mineral og et antioxidant, som sammen med andre antioxidanter blandt andet øger cellernes koncentration af glutathion, der beskytter linsen mod skader fra frie radikaler. Det må derfor anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin) om aftenen. Da zink også har betydning for synsfunktionen, kan man i stedet vælge at tage selen og zink sammen, fx som Bio-.selen + zink. 2 tabl.
Glutathion kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.
Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.
Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt, blandt andet på grund af den stærkt øgede dannelse af frie, skadelige iltradikaler.
Det samme gælder for brug af hvidt sukker og margarine.
De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betynding for øjenenes sundhed. Det er transfedtsyrerne i fx margarine samt for meget mælkefedt fra konventionel mælk (ikke fra økologisk eller biodynamisk) der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk
Grøn stær
Grøn stær – glaukom – er en farlig sygdom, hvor det forhøjede øjentryk skader nethinden med tiltagende indskrænkning af sidesynet med blinde pletter og nedsættelse af synet i det hele taget. Sygdommen er lumsk, fordi man selv sjældent bemærker symptomer, før der er sket alvorlige skader på synsnervetrådene i øjnene. Det er heldigvis kun få procent af de ældre, der rammes. Det er klogt at blive undersøgt med mellemrum, hvis man har grøn stær i familien. Foruden at der er forandringer i synsfeltet, kan øjenlægen oftest se ændringer af selve synsnerven.
I enkelte, sjældne tilfælde kan grøn stær udvikle sig meget hurtigt, med hastigt indsættende smerter i og omkring øjet, med kvalme og dårlig tilpashed. Øjet er ildrødt, og pupillen er stor. Synet er dårligt eller væk. Det kræver omgående indlæggelse og akut behandling, altså ikke noget med at vente til næste dag.
Grøn stær behandles med øjendråber nogle gange dagligt, evt. flere slags og evt. suppleret med tryksænkende tabletter. Man kan også bruge forskellige former for laserbehandling for at fremme afløbet fra øjet.
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64).
Kosten har stor betydning for udviklingen af grøn stær. Den skal være sund, og skal helst suppleres med vitaminer og mineraler. C-vitamin har ofte en god virkning ved kronisk grøn stær, så jeg vil anbefale et gram Ester-C to gange dagligt. Det vil også være en god idé at tage et dagligt tilskud af fiskeolie eller andre sunde fedtsyrer om atypen omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren GLA (gammalinmolensyre).
.
Det anbefales også at tage 10.000 enheder A-vitamin og 335 mg E-vitamin (hvedekimolie) hver dag. Eller bedre: blandede E-vitaminer med tokoferoler og tocotrienoler (der er 8 af slagsen), fx som Cardi-E eller Natur-E.
E-vitamin og andre fedtopløselige antioxidanter menes at kunne forebygge øjets drænagesystems nedbrydning samt forebygge celledød (Br J Nutr, 2004; 91: 809-29).
Anbefalet dosis i artiklen er 500 mg.
Mineralerne chrom (fx Bio-chrom 1 dgl.) og zink (40 eller 50 mg dgl.) samt et B-vitamin kompleks, gerne med ekstra thiamin, spiller en rolle i forebyggelsen og behandlingen af grøn stær.
A-vitamin og karotenoider som betakaroten, lutein og zeaxanthin har i dyreforsøg vist aig at kunne nedsætte skader på synsnerven og nethindecellerne (oftalmologia, 2003; 59; 70-5).
Højdosis C-vitamin, givet direkte i blodårerne, har i et studie vist sig at give en dramatisk forbedring hos patienter med et åben-vinkel glaukom. Der var bedst virkning hos de deltagere, der havde det højeste tryk i øjet, og virkningen varede i op til 8 timer. (Eye Ear Nose Throat Monthly, 1967; 46: 1502-8). Den anbefalede daglige dosis er på tre gram, men der er ingen fare ved at give langt højere doser,
Glaukomramte mangler oftest meget B1-vitamin (thiamin) (Ann Ophthalmol, 1979; 11: 1095-100) Det anbefales samtidig at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et
B-kompleks). I et andet studie fandt man, at tilskud af B12-vitamin kunne stoppe tabet af synsfeltet i op til dem år, selvom B12 ikke nedsatte trykket i øjnene (Glaucoma, 1992; 14: 167-70).
Det kraftige antioxidant alfa-liponsyre øger indholdet af antioxidanten glutathion i de røde blodlegemer hos glaukompatienter (af betydning for energien i cellerne og immunsystemet) (Vestn Oftalmol, 1992; 108: 13-5).
Et russisk forsøg har vist, at alfa-liponsyre kan forbedre synet og udløbet af væske hos glaukomramte i tidlige stadier. Jo mere, jo bedre virkning (Vestn Oftalmol, 1995; 111:
6-8).
Mangel på magnesium, zink og jern har sammenhæng med glaukom (Vestn Oftalmol, 1994; 110: 24-6).
I et studie viste et tilskud af magnesium på kun 121,5 mg sig at forbedre synet hos glaukomramte (Ophtalmologica, 1995; 209: 11-13).
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64). En anden undersøgelse har vist, at Gingko endda kan forbedre synsfeltet (Ophtalmology, 2003; 110: 359-62).
Det kinesiske naturmiddel Dan shen har i dyreforsøg vist sig at kunne bedre mikrocirkulationen i nervecellerne i nethinden og synsnerven. Det er vist hos dyr med for højt tryk i øjnene (Chin Med J (Engl), 1993; 106: 922-7; Zhonghua Yan Ke Za Zhi, 1991; 27: 174-8).
Et studie har vist, at forskohlin (Coleus forskohlii) er involveret i produktionen af det energigivende stof cyclic adenosine monophosphate (cyklisk AMP) som nedsætter trykket i øjet ved at nedsætte vædskedannelsen. Flere studier har vist, at øjendråber med forskohlin klart kan nedsætte øjentrykket i mindst fem timer. I et studie nedsattes vædskeflowet 34 procent hos raske forsøgsdeltagere (Lancet, 1983; i: 958-60. Exp Eye Res, 1984; 39: 745-9).
Det er vigtigt at undgå tobaksrøg, der kan irritere øjet, også andres rygning..
Behandling med binyrebarkhormon bør undgås, da det ødelægger collagen strukturen i øjet.
Man bør undgå ting, som man er allergisk over for, også fødevarer.
Motion er vigtig og kan ved daglig træning nedsætte trykket i øjet. Et studie har vist, at trykket efter tre måneder ved hjælp af daglig motion faldt gennemsnitligt 20%, men holdt deltagerne op med at træne, steg tgrykket igen efter tre ugers forløb.
Grøn stær og kefir:
En lytter har skrevet, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseområdet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte lytteren om et godt råd mod glaukom: kefir!
Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var lytteren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for lytteren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.
Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Lytteren håber, at vi vil viderebringe rådet.
Kefir
Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til berige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.
Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt. Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.
På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i
kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave drikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.
Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.
Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken. Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.
Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom. Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der skyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.
Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til
mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.
I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.
På hjemmesiden: www.hjemmeproduktion.dk kan kefirkultur og pris ses ved at gå ind under produkter – og igen under yoghurtapparat. Dansk Hjemmeproduktion. Kirsten Iversen. Telefon: (+45) 62671447. Fax: : (+45) 62671497. e-mail : info@hjemmeproduktion.dk. Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk
Et stramt slips kan øge risikoen for at få et øget tryk inde i øjet og dermed grøn stær, også kaldet glaukom. Trykket i øjet kan stige så meget, at man hos øjenlægen fejlagtigt kan få stillet diagnosen grøn stær.
Forskere har undersøgt trykket inde i øjet hos 20 raske mænd og 20, der har grøn stær. Trykket blev målt både med åben skjorte, før mændene tog et slips på, så det sad stramt, og tre minutter efter at slipset var blevet løsnet. Det viste sig, at 60% af mændene med grøn stær og 70% af de sunde mænd havde et øget tryk inde i øjet, efter at de havde haft et stramt siddende slips på.
Forskerne mener, at et stramt slips kan presse returårerne på halsen sammen, hvilket vilk øge blodtrykket oven for slipset og dermed trykket inde i øjet. De har også mistanke om, at risikoen for grøn stær kan øges, og at man fejlagtigt kan tro, at der er tale om grøn stær, hvis en mand har et stramt slips på ved undersøgelsen hos øjenlægen. (Kilde: Br J Ophthalmol 2003; 87: 946-8).
Grå stær 21-12-2010
Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.
For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.
Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).
Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.
Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler.
Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.
Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.
Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.
En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær.
Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager, som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango. Øget indtagelse af lutein og zeaxanthin medfører også nedsat risiko for aldersbetinget nethindedegeneration, også kaldet makuladegeneration (eller med et dårlig og misvisende navn forkalkning i øjnene). (Archives of Ophtalmology, january 14, 2008).
Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry R og Strix R, og i kosttilskuddet Ivision findes både lutein og zeaxanthin.
Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse.
Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det består af to aminosyrer,
beta-alanin og L-histidin. Celler, der lever længe, fx nerveceller og muskelceller, indeholder store mængder carnosin. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet i kroppen falder med alderen.
Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg. Kzn købes over Internettet. Søg fx på www.google.com og skriv carnosin i søgefeltet.
Te har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær.
Skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjenskader. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader og i nogle tilfælde genopretter
forholdene i vævene.
Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage mindst 400 enheder E-vitamin som blandede tokoferoler. Fx 2-3 af firmaet Solgar’s Natural Source Vitamin E 134 mg (200 IU) dagligt. Kan købes i helsekostforretninger.
Alternativt samme mængde blandede tokoferoler af andet mærke. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. det kan anbefales at tage 500 eller 750 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt.
D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage 50-60 mikrogram D3-vitamin dagligt.
Selen er et mineral og et antioxidant, som sammen med andre antioxidanter blandt andet øger cellernes koncentration af glutathion, der beskytter linsen mod skader fra frie radikaler. Det må derfor anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin) om aftenen. Da zink også har betydning for synsfunktionen, kan man i stedet vælge at tage selen og zink sammen, fx som Bio-.selen + zink. 2 tabl.
Glutathion kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.
Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.
Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt, blandt andet på grund af den stærkt øgede dannelse af frie, skadelige iltradikaler.
Det samme gælder for brug af hvidt sukker og margarine.
De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betynding for øjenenes sundhed. Det er transfedtsyrerne i fx margarine samt for meget mælkefedt fra konventionel mælk (ikke fra økologisk eller biodynamisk) der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk
Grøn stær
Grøn stær – glaukom – er en farlig sygdom, hvor det forhøjede øjentryk skader nethinden med tiltagende indskrænkning af sidesynet med blinde pletter og nedsættelse af synet i det hele taget. Sygdommen er lumsk, fordi man selv sjældent bemærker symptomer, før der er sket alvorlige skader på synsnervetrådene i øjnene. Det er heldigvis kun få procent af de ældre, der rammes. Det er klogt at blive undersøgt med mellemrum, hvis man har grøn stær i familien. Foruden at der er forandringer i synsfeltet, kan øjenlægen oftest se ændringer af selve synsnerven.
I enkelte, sjældne tilfælde kan grøn stær udvikle sig meget hurtigt, med hastigt indsættende smerter i og omkring øjet, med kvalme og dårlig tilpashed. Øjet er ildrødt, og pupillen er stor. Synet er dårligt eller væk. Det kræver omgående indlæggelse og akut behandling, altså ikke noget med at vente til næste dag.
Grøn stær behandles med øjendråber nogle gange dagligt, evt. flere slags og evt. suppleret med tryksænkende tabletter. Man kan også bruge forskellige former for laserbehandling for at fremme afløbet fra øjet.
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64).
Kosten har stor betydning for udviklingen af grøn stær. Den skal være sund, og skal helst suppleres med vitaminer og mineraler. C-vitamin har ofte en god virkning ved kronisk grøn stær, så jeg vil anbefale et gram Ester-C to gange dagligt. Det vil også være en god idé at tage et dagligt tilskud af fiskeolie eller andre sunde fedtsyrer om atypen omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren GLA (gammalinmolensyre).
.
Det anbefales også at tage 10.000 enheder A-vitamin og 335 mg E-vitamin (hvedekimolie) hver dag. Eller bedre: blandede E-vitaminer med tokoferoler og tocotrienoler (der er 8 af slagsen), fx som Cardi-E eller Natur-E.
E-vitamin og andre fedtopløselige antioxidanter menes at kunne forebygge øjets drænagesystems nedbrydning samt forebygge celledød (Br J Nutr, 2004; 91: 809-29).
Anbefalet dosis i artiklen er 500 mg.
Mineralerne chrom (fx Bio-chrom 1 dgl.) og zink (40 eller 50 mg dgl.) samt et B-vitamin kompleks, gerne med ekstra thiamin, spiller en rolle i forebyggelsen og behandlingen af grøn stær.
A-vitamin og karotenoider som betakaroten, lutein og zeaxanthin har i dyreforsøg vist aig at kunne nedsætte skader på synsnerven og nethindecellerne (oftalmologia, 2003; 59; 70-5).
Højdosis C-vitamin, givet direkte i blodårerne, har i et studie vist sig at give en dramatisk forbedring hos patienter med et åben-vinkel glaukom. Der var bedst virkning hos de deltagere, der havde det højeste tryk i øjet, og virkningen varede i op til 8 timer. (Eye Ear Nose Throat Monthly, 1967; 46: 1502-8). Den anbefalede daglige dosis er på tre gram, men der er ingen fare ved at give langt højere doser,
Glaukomramte mangler oftest meget B1-vitamin (thiamin) (Ann Ophthalmol, 1979; 11: 1095-100) Det anbefales samtidig at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et
B-kompleks). I et andet studie fandt man, at tilskud af B12-vitamin kunne stoppe tabet af synsfeltet i op til dem år, selvom B12 ikke nedsatte trykket i øjnene (Glaucoma, 1992; 14: 167-70).
Det kraftige antioxidant alfa-liponsyre øger indholdet af antioxidanten glutathion i de røde blodlegemer hos glaukompatienter (af betydning for energien i cellerne og immunsystemet) (Vestn Oftalmol, 1992; 108: 13-5).
Et russisk forsøg har vist, at alfa-liponsyre kan forbedre synet og udløbet af væske hos glaukomramte i tidlige stadier. Jo mere, jo bedre virkning (Vestn Oftalmol, 1995; 111:
6-8).
Mangel på magnesium, zink og jern har sammenhæng med glaukom (Vestn Oftalmol, 1994; 110: 24-6).
I et studie viste et tilskud af magnesium på kun 121,5 mg sig at forbedre synet hos glaukomramte (Ophtalmologica, 1995; 209: 11-13).
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64). En anden undersøgelse har vist, at Gingko endda kan forbedre synsfeltet (Ophtalmology, 2003; 110: 359-62).
Det kinesiske naturmiddel Dan shen har i dyreforsøg vist sig at kunne bedre mikrocirkulationen i nervecellerne i nethinden og synsnerven. Det er vist hos dyr med for højt tryk i øjnene (Chin Med J (Engl), 1993; 106: 922-7; Zhonghua Yan Ke Za Zhi, 1991; 27: 174-8).
Et studie har vist, at forskohlin (Coleus forskohlii) er involveret i produktionen af det energigivende stof cyclic adenosine monophosphate (cyklisk AMP) som nedsætter trykket i øjet ved at nedsætte vædskedannelsen. Flere studier har vist, at øjendråber med forskohlin klart kan nedsætte øjentrykket i mindst fem timer. I et studie nedsattes vædskeflowet 34 procent hos raske forsøgsdeltagere (Lancet, 1983; i: 958-60. Exp Eye Res, 1984; 39: 745-9).
Det er vigtigt at undgå tobaksrøg, der kan irritere øjet, også andres rygning..
Behandling med binyrebarkhormon bør undgås, da det ødelægger collagen strukturen i øjet.
Man bør undgå ting, som man er allergisk over for, også fødevarer.
Motion er vigtig og kan ved daglig træning nedsætte trykket i øjet. Et studie har vist, at trykket efter tre måneder ved hjælp af daglig motion faldt gennemsnitligt 20%, men holdt deltagerne op med at træne, steg tgrykket igen efter tre ugers forløb.
Grøn stær og kefir:
En lytter har skrevet, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseområdet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte lytteren om et godt råd mod glaukom: kefir!
Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var lytteren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for lytteren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.
Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Lytteren håber, at vi vil viderebringe rådet.
Kefir
Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til berige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.
Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt. Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.
På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i
kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave drikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.
Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.
Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken. Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.
Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom. Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der skyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.
Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til
mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.
I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.
På hjemmesiden: www.hjemmeproduktion.dk kan kefirkultur og pris ses ved at gå ind under produkter – og igen under yoghurtapparat. Dansk Hjemmeproduktion. Kirsten Iversen. Telefon: (+45) 62671447. Fax: : (+45) 62671497. e-mail : info@hjemmeproduktion.dk. Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk
Et stramt slips kan øge risikoen for at få et øget tryk inde i øjet og dermed grøn stær, også kaldet glaukom. Trykket i øjet kan stige så meget, at man hos øjenlægen fejlagtigt kan få stillet diagnosen grøn stær.
Forskere har undersøgt trykket inde i øjet hos 20 raske mænd og 20, der har grøn stær. Trykket blev målt både med åben skjorte, før mændene tog et slips på, så det sad stramt, og tre minutter efter at slipset var blevet løsnet. Det viste sig, at 60% af mændene med grøn stær og 70% af de sunde mænd havde et øget tryk inde i øjet, efter at de havde haft et stramt siddende slips på.
Forskerne mener, at et stramt slips kan presse returårerne på halsen sammen, hvilket vilk øge blodtrykket oven for slipset og dermed trykket inde i øjet. De har også mistanke om, at risikoen for grøn stær kan øges, og at man fejlagtigt kan tro, at der er tale om grøn stær, hvis en mand har et stramt slips på ved undersøgelsen hos øjenlægen. (Kilde: Br J Ophthalmol 2003; 87: 946-8).
Grå stær 21-12-2010
Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.
For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.
Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).
Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.
Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler.
Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.
Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.
Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.
En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær.
Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager, som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango. Øget indtagelse af lutein og zeaxanthin medfører også nedsat risiko for aldersbetinget nethindedegeneration, også kaldet makuladegeneration (eller med et dårlig og misvisende navn forkalkning i øjnene). (Archives of Ophtalmology, january 14, 2008).
Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry R og Strix R, og i kosttilskuddet Ivision findes både lutein og zeaxanthin.
Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse.
Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det består af to aminosyrer,
beta-alanin og L-histidin. Celler, der lever længe, fx nerveceller og muskelceller, indeholder store mængder carnosin. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet i kroppen falder med alderen.
Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg. Kzn købes over Internettet. Søg fx på www.google.com og skriv carnosin i søgefeltet.
Te har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær.
Skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjenskader. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader og i nogle tilfælde genopretter
forholdene i vævene.
Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage mindst 400 enheder E-vitamin som blandede tokoferoler. Fx 2-3 af firmaet Solgar’s Natural Source Vitamin E 134 mg (200 IU) dagligt. Kan købes i helsekostforretninger.
Alternativt samme mængde blandede tokoferoler af andet mærke. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. det kan anbefales at tage 500 eller 750 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt.
D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage 50-60 mikrogram D3-vitamin dagligt.
Selen er et mineral og et antioxidant, som sammen med andre antioxidanter blandt andet øger cellernes koncentration af glutathion, der beskytter linsen mod skader fra frie radikaler. Det må derfor anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin) om aftenen. Da zink også har betydning for synsfunktionen, kan man i stedet vælge at tage selen og zink sammen, fx som Bio-.selen + zink. 2 tabl.
Glutathion kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.
Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.
Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt, blandt andet på grund af den stærkt øgede dannelse af frie, skadelige iltradikaler.
Det samme gælder for brug af hvidt sukker og margarine.
De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betynding for øjenenes sundhed. Det er transfedtsyrerne i fx margarine samt for meget mælkefedt fra konventionel mælk (ikke fra økologisk eller biodynamisk) der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk
Grøn stær
Grøn stær – glaukom – er en farlig sygdom, hvor det forhøjede øjentryk skader nethinden med tiltagende indskrænkning af sidesynet med blinde pletter og nedsættelse af synet i det hele taget. Sygdommen er lumsk, fordi man selv sjældent bemærker symptomer, før der er sket alvorlige skader på synsnervetrådene i øjnene. Det er heldigvis kun få procent af de ældre, der rammes. Det er klogt at blive undersøgt med mellemrum, hvis man har grøn stær i familien. Foruden at der er forandringer i synsfeltet, kan øjenlægen oftest se ændringer af selve synsnerven.
I enkelte, sjældne tilfælde kan grøn stær udvikle sig meget hurtigt, med hastigt indsættende smerter i og omkring øjet, med kvalme og dårlig tilpashed. Øjet er ildrødt, og pupillen er stor. Synet er dårligt eller væk. Det kræver omgående indlæggelse og akut behandling, altså ikke noget med at vente til næste dag.
Grøn stær behandles med øjendråber nogle gange dagligt, evt. flere slags og evt. suppleret med tryksænkende tabletter. Man kan også bruge forskellige former for laserbehandling for at fremme afløbet fra øjet.
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64).
Kosten har stor betydning for udviklingen af grøn stær. Den skal være sund, og skal helst suppleres med vitaminer og mineraler. C-vitamin har ofte en god virkning ved kronisk grøn stær, så jeg vil anbefale et gram Ester-C to gange dagligt. Det vil også være en god idé at tage et dagligt tilskud af fiskeolie eller andre sunde fedtsyrer om atypen omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren GLA (gammalinmolensyre).
.
Det anbefales også at tage 10.000 enheder A-vitamin og 335 mg E-vitamin (hvedekimolie) hver dag. Eller bedre: blandede E-vitaminer med tokoferoler og tocotrienoler (der er 8 af slagsen), fx som Cardi-E eller Natur-E.
E-vitamin og andre fedtopløselige antioxidanter menes at kunne forebygge øjets drænagesystems nedbrydning samt forebygge celledød (Br J Nutr, 2004; 91: 809-29).
Anbefalet dosis i artiklen er 500 mg.
Mineralerne chrom (fx Bio-chrom 1 dgl.) og zink (40 eller 50 mg dgl.) samt et B-vitamin kompleks, gerne med ekstra thiamin, spiller en rolle i forebyggelsen og behandlingen af grøn stær.
A-vitamin og karotenoider som betakaroten, lutein og zeaxanthin har i dyreforsøg vist aig at kunne nedsætte skader på synsnerven og nethindecellerne (oftalmologia, 2003; 59; 70-5).
Højdosis C-vitamin, givet direkte i blodårerne, har i et studie vist sig at give en dramatisk forbedring hos patienter med et åben-vinkel glaukom. Der var bedst virkning hos de deltagere, der havde det højeste tryk i øjet, og virkningen varede i op til 8 timer. (Eye Ear Nose Throat Monthly, 1967; 46: 1502-8). Den anbefalede daglige dosis er på tre gram, men der er ingen fare ved at give langt højere doser,
Glaukomramte mangler oftest meget B1-vitamin (thiamin) (Ann Ophthalmol, 1979; 11: 1095-100) Det anbefales samtidig at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et
B-kompleks). I et andet studie fandt man, at tilskud af B12-vitamin kunne stoppe tabet af synsfeltet i op til dem år, selvom B12 ikke nedsatte trykket i øjnene (Glaucoma, 1992; 14: 167-70).
Det kraftige antioxidant alfa-liponsyre øger indholdet af antioxidanten glutathion i de røde blodlegemer hos glaukompatienter (af betydning for energien i cellerne og immunsystemet) (Vestn Oftalmol, 1992; 108: 13-5).
Et russisk forsøg har vist, at alfa-liponsyre kan forbedre synet og udløbet af væske hos glaukomramte i tidlige stadier. Jo mere, jo bedre virkning (Vestn Oftalmol, 1995; 111:
6-8).
Mangel på magnesium, zink og jern har sammenhæng med glaukom (Vestn Oftalmol, 1994; 110: 24-6).
I et studie viste et tilskud af magnesium på kun 121,5 mg sig at forbedre synet hos glaukomramte (Ophtalmologica, 1995; 209: 11-13).
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64). En anden undersøgelse har vist, at Gingko endda kan forbedre synsfeltet (Ophtalmology, 2003; 110: 359-62).
Det kinesiske naturmiddel Dan shen har i dyreforsøg vist sig at kunne bedre mikrocirkulationen i nervecellerne i nethinden og synsnerven. Det er vist hos dyr med for højt tryk i øjnene (Chin Med J (Engl), 1993; 106: 922-7; Zhonghua Yan Ke Za Zhi, 1991; 27: 174-8).
Et studie har vist, at forskohlin (Coleus forskohlii) er involveret i produktionen af det energigivende stof cyclic adenosine monophosphate (cyklisk AMP) som nedsætter trykket i øjet ved at nedsætte vædskedannelsen. Flere studier har vist, at øjendråber med forskohlin klart kan nedsætte øjentrykket i mindst fem timer. I et studie nedsattes vædskeflowet 34 procent hos raske forsøgsdeltagere (Lancet, 1983; i: 958-60. Exp Eye Res, 1984; 39: 745-9).
Det er vigtigt at undgå tobaksrøg, der kan irritere øjet, også andres rygning..
Behandling med binyrebarkhormon bør undgås, da det ødelægger collagen strukturen i øjet.
Man bør undgå ting, som man er allergisk over for, også fødevarer.
Motion er vigtig og kan ved daglig træning nedsætte trykket i øjet. Et studie har vist, at trykket efter tre måneder ved hjælp af daglig motion faldt gennemsnitligt 20%, men holdt deltagerne op med at træne, steg tgrykket igen efter tre ugers forløb.
Grøn stær og kefir:
En lytter har skrevet, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseområdet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte lytteren om et godt råd mod glaukom: kefir!
Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var lytteren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for lytteren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.
Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Lytteren håber, at vi vil viderebringe rådet.
Kefir
Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til berige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.
Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt. Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.
På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i
kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave drikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.
Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.
Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken. Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.
Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom. Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der skyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.
Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til
mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.
I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.
På hjemmesiden: www.hjemmeproduktion.dk kan kefirkultur og pris ses ved at gå ind under produkter – og igen under yoghurtapparat. Dansk Hjemmeproduktion. Kirsten Iversen. Telefon: (+45) 62671447. Fax: : (+45) 62671497. e-mail : info@hjemmeproduktion.dk. Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk
Et stramt slips kan øge risikoen for at få et øget tryk inde i øjet og dermed grøn stær, også kaldet glaukom. Trykket i øjet kan stige så meget, at man hos øjenlægen fejlagtigt kan få stillet diagnosen grøn stær.
Forskere har undersøgt trykket inde i øjet hos 20 raske mænd og 20, der har grøn stær. Trykket blev målt både med åben skjorte, før mændene tog et slips på, så det sad stramt, og tre minutter efter at slipset var blevet løsnet. Det viste sig, at 60% af mændene med grøn stær og 70% af de sunde mænd havde et øget tryk inde i øjet, efter at de havde haft et stramt siddende slips på.
Forskerne mener, at et stramt slips kan presse returårerne på halsen sammen, hvilket vilk øge blodtrykket oven for slipset og dermed trykket inde i øjet. De har også mistanke om, at risikoen for grøn stær kan øges, og at man fejlagtigt kan tro, at der er tale om grøn stær, hvis en mand har et stramt slips på ved undersøgelsen hos øjenlægen. (Kilde: Br J Ophthalmol 2003; 87: 946-8).
Grå stær 21-12-2010
Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.
For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.
Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).
Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.
Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler.
Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.
Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.
Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.
En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær.
Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager, som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango. Øget indtagelse af lutein og zeaxanthin medfører også nedsat risiko for aldersbetinget nethindedegeneration, også kaldet makuladegeneration (eller med et dårlig og misvisende navn forkalkning i øjnene). (Archives of Ophtalmology, january 14, 2008).
Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry R og Strix R, og i kosttilskuddet Ivision findes både lutein og zeaxanthin.
Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse.
Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det består af to aminosyrer,
beta-alanin og L-histidin. Celler, der lever længe, fx nerveceller og muskelceller, indeholder store mængder carnosin. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet i kroppen falder med alderen.
Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg. Kzn købes over Internettet. Søg fx på www.google.com og skriv carnosin i søgefeltet.
Te har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær.
Skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjenskader. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader og i nogle tilfælde genopretter
forholdene i vævene.
Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage mindst 400 enheder E-vitamin som blandede tokoferoler. Fx 2-3 af firmaet Solgar’s Natural Source Vitamin E 134 mg (200 IU) dagligt. Kan købes i helsekostforretninger.
Alternativt samme mængde blandede tokoferoler af andet mærke. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. det kan anbefales at tage 500 eller 750 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt.
D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage 50-60 mikrogram D3-vitamin dagligt.
Selen er et mineral og et antioxidant, som sammen med andre antioxidanter blandt andet øger cellernes koncentration af glutathion, der beskytter linsen mod skader fra frie radikaler. Det må derfor anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin) om aftenen. Da zink også har betydning for synsfunktionen, kan man i stedet vælge at tage selen og zink sammen, fx som Bio-.selen + zink. 2 tabl.
Glutathion kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.
Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.
Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt, blandt andet på grund af den stærkt øgede dannelse af frie, skadelige iltradikaler.
Det samme gælder for brug af hvidt sukker og margarine.
De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betynding for øjenenes sundhed. Det er transfedtsyrerne i fx margarine samt for meget mælkefedt fra konventionel mælk (ikke fra økologisk eller biodynamisk) der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk
Grøn stær
Grøn stær – glaukom – er en farlig sygdom, hvor det forhøjede øjentryk skader nethinden med tiltagende indskrænkning af sidesynet med blinde pletter og nedsættelse af synet i det hele taget. Sygdommen er lumsk, fordi man selv sjældent bemærker symptomer, før der er sket alvorlige skader på synsnervetrådene i øjnene. Det er heldigvis kun få procent af de ældre, der rammes. Det er klogt at blive undersøgt med mellemrum, hvis man har grøn stær i familien. Foruden at der er forandringer i synsfeltet, kan øjenlægen oftest se ændringer af selve synsnerven.
I enkelte, sjældne tilfælde kan grøn stær udvikle sig meget hurtigt, med hastigt indsættende smerter i og omkring øjet, med kvalme og dårlig tilpashed. Øjet er ildrødt, og pupillen er stor. Synet er dårligt eller væk. Det kræver omgående indlæggelse og akut behandling, altså ikke noget med at vente til næste dag.
Grøn stær behandles med øjendråber nogle gange dagligt, evt. flere slags og evt. suppleret med tryksænkende tabletter. Man kan også bruge forskellige former for laserbehandling for at fremme afløbet fra øjet.
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64).
Kosten har stor betydning for udviklingen af grøn stær. Den skal være sund, og skal helst suppleres med vitaminer og mineraler. C-vitamin har ofte en god virkning ved kronisk grøn stær, så jeg vil anbefale et gram Ester-C to gange dagligt. Det vil også være en god idé at tage et dagligt tilskud af fiskeolie eller andre sunde fedtsyrer om atypen omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren GLA (gammalinmolensyre).
.
Det anbefales også at tage 10.000 enheder A-vitamin og 335 mg E-vitamin (hvedekimolie) hver dag. Eller bedre: blandede E-vitaminer med tokoferoler og tocotrienoler (der er 8 af slagsen), fx som Cardi-E eller Natur-E.
E-vitamin og andre fedtopløselige antioxidanter menes at kunne forebygge øjets drænagesystems nedbrydning samt forebygge celledød (Br J Nutr, 2004; 91: 809-29).
Anbefalet dosis i artiklen er 500 mg.
Mineralerne chrom (fx Bio-chrom 1 dgl.) og zink (40 eller 50 mg dgl.) samt et B-vitamin kompleks, gerne med ekstra thiamin, spiller en rolle i forebyggelsen og behandlingen af grøn stær.
A-vitamin og karotenoider som betakaroten, lutein og zeaxanthin har i dyreforsøg vist aig at kunne nedsætte skader på synsnerven og nethindecellerne (oftalmologia, 2003; 59; 70-5).
Højdosis C-vitamin, givet direkte i blodårerne, har i et studie vist sig at give en dramatisk forbedring hos patienter med et åben-vinkel glaukom. Der var bedst virkning hos de deltagere, der havde det højeste tryk i øjet, og virkningen varede i op til 8 timer. (Eye Ear Nose Throat Monthly, 1967; 46: 1502-8). Den anbefalede daglige dosis er på tre gram, men der er ingen fare ved at give langt højere doser,
Glaukomramte mangler oftest meget B1-vitamin (thiamin) (Ann Ophthalmol, 1979; 11: 1095-100) Det anbefales samtidig at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et
B-kompleks). I et andet studie fandt man, at tilskud af B12-vitamin kunne stoppe tabet af synsfeltet i op til dem år, selvom B12 ikke nedsatte trykket i øjnene (Glaucoma, 1992; 14: 167-70).
Det kraftige antioxidant alfa-liponsyre øger indholdet af antioxidanten glutathion i de røde blodlegemer hos glaukompatienter (af betydning for energien i cellerne og immunsystemet) (Vestn Oftalmol, 1992; 108: 13-5).
Et russisk forsøg har vist, at alfa-liponsyre kan forbedre synet og udløbet af væske hos glaukomramte i tidlige stadier. Jo mere, jo bedre virkning (Vestn Oftalmol, 1995; 111:
6-8).
Mangel på magnesium, zink og jern har sammenhæng med glaukom (Vestn Oftalmol, 1994; 110: 24-6).
I et studie viste et tilskud af magnesium på kun 121,5 mg sig at forbedre synet hos glaukomramte (Ophtalmologica, 1995; 209: 11-13).
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64). En anden undersøgelse har vist, at Gingko endda kan forbedre synsfeltet (Ophtalmology, 2003; 110: 359-62).
Det kinesiske naturmiddel Dan shen har i dyreforsøg vist sig at kunne bedre mikrocirkulationen i nervecellerne i nethinden og synsnerven. Det er vist hos dyr med for højt tryk i øjnene (Chin Med J (Engl), 1993; 106: 922-7; Zhonghua Yan Ke Za Zhi, 1991; 27: 174-8).
Et studie har vist, at forskohlin (Coleus forskohlii) er involveret i produktionen af det energigivende stof cyclic adenosine monophosphate (cyklisk AMP) som nedsætter trykket i øjet ved at nedsætte vædskedannelsen. Flere studier har vist, at øjendråber med forskohlin klart kan nedsætte øjentrykket i mindst fem timer. I et studie nedsattes vædskeflowet 34 procent hos raske forsøgsdeltagere (Lancet, 1983; i: 958-60. Exp Eye Res, 1984; 39: 745-9).
Det er vigtigt at undgå tobaksrøg, der kan irritere øjet, også andres rygning..
Behandling med binyrebarkhormon bør undgås, da det ødelægger collagen strukturen i øjet.
Man bør undgå ting, som man er allergisk over for, også fødevarer.
Motion er vigtig og kan ved daglig træning nedsætte trykket i øjet. Et studie har vist, at trykket efter tre måneder ved hjælp af daglig motion faldt gennemsnitligt 20%, men holdt deltagerne op med at træne, steg tgrykket igen efter tre ugers forløb.
Grøn stær og kefir:
En lytter har skrevet, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseområdet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte lytteren om et godt råd mod glaukom: kefir!
Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var lytteren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for lytteren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.
Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Lytteren håber, at vi vil viderebringe rådet.
Kefir
Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til berige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.
Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt. Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.
På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i
kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave drikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.
Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.
Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken. Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.
Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom. Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der skyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.
Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til
mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.
I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.
På hjemmesiden: www.hjemmeproduktion.dk kan kefirkultur og pris ses ved at gå ind under produkter – og igen under yoghurtapparat. Dansk Hjemmeproduktion. Kirsten Iversen. Telefon: (+45) 62671447. Fax: : (+45) 62671497. e-mail : info@hjemmeproduktion.dk. Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk
Et stramt slips kan øge risikoen for at få et øget tryk inde i øjet og dermed grøn stær, også kaldet glaukom. Trykket i øjet kan stige så meget, at man hos øjenlægen fejlagtigt kan få stillet diagnosen grøn stær.
Forskere har undersøgt trykket inde i øjet hos 20 raske mænd og 20, der har grøn stær. Trykket blev målt både med åben skjorte, før mændene tog et slips på, så det sad stramt, og tre minutter efter at slipset var blevet løsnet. Det viste sig, at 60% af mændene med grøn stær og 70% af de sunde mænd havde et øget tryk inde i øjet, efter at de havde haft et stramt siddende slips på.
Forskerne mener, at et stramt slips kan presse returårerne på halsen sammen, hvilket vilk øge blodtrykket oven for slipset og dermed trykket inde i øjet. De har også mistanke om, at risikoen for grøn stær kan øges, og at man fejlagtigt kan tro, at der er tale om grøn stær, hvis en mand har et stramt slips på ved undersøgelsen hos øjenlægen. (Kilde: Br J Ophthalmol 2003; 87: 946-8).
Grå stær 21-12-2010
Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.
For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.
Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).
Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.
Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler.
Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.
Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.
Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.
En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær.
Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager, som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango. Øget indtagelse af lutein og zeaxanthin medfører også nedsat risiko for aldersbetinget nethindedegeneration, også kaldet makuladegeneration (eller med et dårlig og misvisende navn forkalkning i øjnene). (Archives of Ophtalmology, january 14, 2008).
Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry R og Strix R, og i kosttilskuddet Ivision findes både lutein og zeaxanthin.
Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse.
Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det består af to aminosyrer,
beta-alanin og L-histidin. Celler, der lever længe, fx nerveceller og muskelceller, indeholder store mængder carnosin. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet i kroppen falder med alderen.
Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg. Kzn købes over Internettet. Søg fx på www.google.com og skriv carnosin i søgefeltet.
Te har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær.
Skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjenskader. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader og i nogle tilfælde genopretter
forholdene i vævene.
Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage mindst 400 enheder E-vitamin som blandede tokoferoler. Fx 2-3 af firmaet Solgar’s Natural Source Vitamin E 134 mg (200 IU) dagligt. Kan købes i helsekostforretninger.
Alternativt samme mængde blandede tokoferoler af andet mærke. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. det kan anbefales at tage 500 eller 750 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt.
D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage 50-60 mikrogram D3-vitamin dagligt.
Selen er et mineral og et antioxidant, som sammen med andre antioxidanter blandt andet øger cellernes koncentration af glutathion, der beskytter linsen mod skader fra frie radikaler. Det må derfor anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin) om aftenen. Da zink også har betydning for synsfunktionen, kan man i stedet vælge at tage selen og zink sammen, fx som Bio-.selen + zink. 2 tabl.
Glutathion kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.
Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.
Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt, blandt andet på grund af den stærkt øgede dannelse af frie, skadelige iltradikaler.
Det samme gælder for brug af hvidt sukker og margarine.
De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betynding for øjenenes sundhed. Det er transfedtsyrerne i fx margarine samt for meget mælkefedt fra konventionel mælk (ikke fra økologisk eller biodynamisk) der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk
Grøn stær
Grøn stær – glaukom – er en farlig sygdom, hvor det forhøjede øjentryk skader nethinden med tiltagende indskrænkning af sidesynet med blinde pletter og nedsættelse af synet i det hele taget. Sygdommen er lumsk, fordi man selv sjældent bemærker symptomer, før der er sket alvorlige skader på synsnervetrådene i øjnene. Det er heldigvis kun få procent af de ældre, der rammes. Det er klogt at blive undersøgt med mellemrum, hvis man har grøn stær i familien. Foruden at der er forandringer i synsfeltet, kan øjenlægen oftest se ændringer af selve synsnerven.
I enkelte, sjældne tilfælde kan grøn stær udvikle sig meget hurtigt, med hastigt indsættende smerter i og omkring øjet, med kvalme og dårlig tilpashed. Øjet er ildrødt, og pupillen er stor. Synet er dårligt eller væk. Det kræver omgående indlæggelse og akut behandling, altså ikke noget med at vente til næste dag.
Grøn stær behandles med øjendråber nogle gange dagligt, evt. flere slags og evt. suppleret med tryksænkende tabletter. Man kan også bruge forskellige former for laserbehandling for at fremme afløbet fra øjet.
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64).
Kosten har stor betydning for udviklingen af grøn stær. Den skal være sund, og skal helst suppleres med vitaminer og mineraler. C-vitamin har ofte en god virkning ved kronisk grøn stær, så jeg vil anbefale et gram Ester-C to gange dagligt. Det vil også være en god idé at tage et dagligt tilskud af fiskeolie eller andre sunde fedtsyrer om atypen omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren GLA (gammalinmolensyre).
.
Det anbefales også at tage 10.000 enheder A-vitamin og 335 mg E-vitamin (hvedekimolie) hver dag. Eller bedre: blandede E-vitaminer med tokoferoler og tocotrienoler (der er 8 af slagsen), fx som Cardi-E eller Natur-E.
E-vitamin og andre fedtopløselige antioxidanter menes at kunne forebygge øjets drænagesystems nedbrydning samt forebygge celledød (Br J Nutr, 2004; 91: 809-29).
Anbefalet dosis i artiklen er 500 mg.
Mineralerne chrom (fx Bio-chrom 1 dgl.) og zink (40 eller 50 mg dgl.) samt et B-vitamin kompleks, gerne med ekstra thiamin, spiller en rolle i forebyggelsen og behandlingen af grøn stær.
A-vitamin og karotenoider som betakaroten, lutein og zeaxanthin har i dyreforsøg vist aig at kunne nedsætte skader på synsnerven og nethindecellerne (oftalmologia, 2003; 59; 70-5).
Højdosis C-vitamin, givet direkte i blodårerne, har i et studie vist sig at give en dramatisk forbedring hos patienter med et åben-vinkel glaukom. Der var bedst virkning hos de deltagere, der havde det højeste tryk i øjet, og virkningen varede i op til 8 timer. (Eye Ear Nose Throat Monthly, 1967; 46: 1502-8). Den anbefalede daglige dosis er på tre gram, men der er ingen fare ved at give langt højere doser,
Glaukomramte mangler oftest meget B1-vitamin (thiamin) (Ann Ophthalmol, 1979; 11: 1095-100) Det anbefales samtidig at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et
B-kompleks). I et andet studie fandt man, at tilskud af B12-vitamin kunne stoppe tabet af synsfeltet i op til dem år, selvom B12 ikke nedsatte trykket i øjnene (Glaucoma, 1992; 14: 167-70).
Det kraftige antioxidant alfa-liponsyre øger indholdet af antioxidanten glutathion i de røde blodlegemer hos glaukompatienter (af betydning for energien i cellerne og immunsystemet) (Vestn Oftalmol, 1992; 108: 13-5).
Et russisk forsøg har vist, at alfa-liponsyre kan forbedre synet og udløbet af væske hos glaukomramte i tidlige stadier. Jo mere, jo bedre virkning (Vestn Oftalmol, 1995; 111:
6-8).
Mangel på magnesium, zink og jern har sammenhæng med glaukom (Vestn Oftalmol, 1994; 110: 24-6).
I et studie viste et tilskud af magnesium på kun 121,5 mg sig at forbedre synet hos glaukomramte (Ophtalmologica, 1995; 209: 11-13).
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64). En anden undersøgelse har vist, at Gingko endda kan forbedre synsfeltet (Ophtalmology, 2003; 110: 359-62).
Det kinesiske naturmiddel Dan shen har i dyreforsøg vist sig at kunne bedre mikrocirkulationen i nervecellerne i nethinden og synsnerven. Det er vist hos dyr med for højt tryk i øjnene (Chin Med J (Engl), 1993; 106: 922-7; Zhonghua Yan Ke Za Zhi, 1991; 27: 174-8).
Et studie har vist, at forskohlin (Coleus forskohlii) er involveret i produktionen af det energigivende stof cyclic adenosine monophosphate (cyklisk AMP) som nedsætter trykket i øjet ved at nedsætte vædskedannelsen. Flere studier har vist, at øjendråber med forskohlin klart kan nedsætte øjentrykket i mindst fem timer. I et studie nedsattes vædskeflowet 34 procent hos raske forsøgsdeltagere (Lancet, 1983; i: 958-60. Exp Eye Res, 1984; 39: 745-9).
Det er vigtigt at undgå tobaksrøg, der kan irritere øjet, også andres rygning..
Behandling med binyrebarkhormon bør undgås, da det ødelægger collagen strukturen i øjet.
Man bør undgå ting, som man er allergisk over for, også fødevarer.
Motion er vigtig og kan ved daglig træning nedsætte trykket i øjet. Et studie har vist, at trykket efter tre måneder ved hjælp af daglig motion faldt gennemsnitligt 20%, men holdt deltagerne op med at træne, steg tgrykket igen efter tre ugers forløb.
Grøn stær og kefir:
En lytter har skrevet, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseområdet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte lytteren om et godt råd mod glaukom: kefir!
Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var lytteren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for lytteren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.
Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Lytteren håber, at vi vil viderebringe rådet.
Kefir
Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til berige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.
Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt. Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.
På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i
kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave drikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.
Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.
Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken. Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.
Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom. Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der skyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.
Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til
mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.
I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.
På hjemmesiden: www.hjemmeproduktion.dk kan kefirkultur og pris ses ved at gå ind under produkter – og igen under yoghurtapparat. Dansk Hjemmeproduktion. Kirsten Iversen. Telefon: (+45) 62671447. Fax: : (+45) 62671497. e-mail : info@hjemmeproduktion.dk. Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk
Et stramt slips kan øge risikoen for at få et øget tryk inde i øjet og dermed grøn stær, også kaldet glaukom. Trykket i øjet kan stige så meget, at man hos øjenlægen fejlagtigt kan få stillet diagnosen grøn stær.
Forskere har undersøgt trykket inde i øjet hos 20 raske mænd og 20, der har grøn stær. Trykket blev målt både med åben skjorte, før mændene tog et slips på, så det sad stramt, og tre minutter efter at slipset var blevet løsnet. Det viste sig, at 60% af mændene med grøn stær og 70% af de sunde mænd havde et øget tryk inde i øjet, efter at de havde haft et stramt siddende slips på.
Forskerne mener, at et stramt slips kan presse returårerne på halsen sammen, hvilket vilk øge blodtrykket oven for slipset og dermed trykket inde i øjet. De har også mistanke om, at risikoen for grøn stær kan øges, og at man fejlagtigt kan tro, at der er tale om grøn stær, hvis en mand har et stramt slips på ved undersøgelsen hos øjenlægen. (Kilde: Br J Ophthalmol 2003; 87: 946-8).
Grå stær 21-12-2010
Ved grå stær bliver øjets linse tiltagende uklar. Det kan føre til, at synet ændrer sig og bliver mere tåget, og man bliver mere følsom for stærkt lys med blænding. Brillestyrken kan også ændre sig. Det er ret karakteristisk, at synet på afstand er dårligere, mens det går rimeligt med at læse. De fleste vil med alderen få grå stær i mere eller mindre udtalt grad.
For meget sollys, mangel på visse vitaminer og mineraler, sukkersyge og gentagne tilfælde af regnbuehindebetændelse fremmer udviklingen af grå stær.
Med alderen svækkes de enzymsystemer, der er med til at forebygge iltskader (oxidation, forharskning) af linsen, så der er brug for ekstra antioxidanter Se nedenfor. Blandt andet falder indholdet af superenzymet SOD – super oxid dismutase, der modvirker at ultraviolet lys skader linsen. Zink er nødvendigt for virkningen af SOD, der kan købes som Glisodin R. B-vitaminerne er nødvendige for enzymers virkning. Især mangel på B2-vitamin (riboflavin) øger risikoen for grå stær. Så det er en god idé at tage et B-kompleks dagligt (stærke B-vitaminer).
Gør man ikke noget ved den grå stær, kan man med tiden risikere at blive helt blind, så man vælger oftest at operere, når synet er blevet for dårligt at at klare det, man beskæftiger sig med. Man fjerner ikke som i gamle dage hele linsen, men skærer i lokalbedøvelse et lille snit og suger det uklare indhold i linsekapslen ud, hvorefter man lægger en kunstig linse ind i kapslen. Operationen udføres ambulant, enten på en øjenafdeling eller hos en praktiserende øjenlæge. Efter operationen skal øjet dryppes i nogle uger.
Der er sjældent komplikationer til en stæroperation, men i mange tilfælde kan den linsekapsel, man har lagt den kunstige linse ind i, blive uklar efter kortere eller længere tid. Man kalder det efterstær, og den kan let fjernes med laserstråler.
Jeg kan godt forstå, at folk er ømme over deres øjne, men en operation for grå stær er en let rutineoperation, som man ikke skal være bange for. Det er bedre at være opmærksom på de store fordele, man opnår ved at få et meget bedre syn. Venter man for længe med at blive opereret, efter at øjenlægen har anbefalet operation, kan operationen blive mere besværlig.
Forebyggelse af grå stær er grundlæggende at leve sundt, lade være med at ryge, bruge solbriller i stærkt sollys og at tage tilskud af vitaminerne A, C, E, betakaroten samt B-vitaminer og selen. Der er videnskabelig baggrund for dette.
Mennesker, der spiser mindre end 3½ portioner grønsager og frugt dagligt har en fire gange så stor risiko for at få grå stær. Spiser man mindre end 1 portion frugt og grønsager, stiger risikoen seks gange.
En undersøgelse fra universitetet i Harvard har vist, at kvinder, der får en kost med højt indhold af lutein, zeaxanthin og E-vitamin har en nedsat risiko for at udvikle grå stær.
Lutein og zeaxanthin er stærke antioxidanter, som især findes i gule og mørkegrønne bladgrønsager, som for eksempel spinat, broccoli og grønkål, og zeaxanthin i gule frugter og grønsager, for eksempel majs, pærer og mango. Øget indtagelse af lutein og zeaxanthin medfører også nedsat risiko for aldersbetinget nethindedegeneration, også kaldet makuladegeneration (eller med et dårlig og misvisende navn forkalkning i øjnene). (Archives of Ophtalmology, january 14, 2008).
Lutein findes også i blåbær og i naturmidlerne Blueberry R og Strix R, og i kosttilskuddet Ivision findes både lutein og zeaxanthin.
Di-peptidet L-carnosin har vist sig ikke alene at kunne forebygge grå stær, men også at kunne opløse de protein fibriller, der dannes ved grå stær. Carnosin findes også i høj mængde i øjets linse.
Carnosin er et kraftigt antioxidant og anti-aldringsmiddel. Det består af to aminosyrer,
beta-alanin og L-histidin. Celler, der lever længe, fx nerveceller og muskelceller, indeholder store mængder carnosin. Det beskytter cellernes proteiner mod glykering (karamellisering), cross-linking af proteiner (som bl.a. medfører rynker og tab af elasticitet i huden) og fremmer udskillelsen af tungmetaller. Indholdet i kroppen falder med alderen.
Den vigtigste kilde i kosten er kød, især rødt kød. Tilskud af L-carnosin er sikre at tage. Der er ikke påvist skader selv ved doser på over 500 mg/kg kropsvægt i dyreforsøg. Kzn købes over Internettet. Søg fx på www.google.com og skriv carnosin i søgefeltet.
Te har et stort indhold af gode antioxidanter og kan også forebygge grå stær.
Skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og oxiderer (forharsker) cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) og fedtet i celler og blodet, er direkte involveret i udviklingen af grå stær og andre øjenskader. Utallige undersøgelser har vist, at tilskud af antioxidanter modvirker disse skader og i nogle tilfælde genopretter
forholdene i vævene.
Et lavt indhold af E-vitamin øger risikoen for uklarheder i linsen. Det anbefales derfor at tage mindst 400 enheder E-vitamin som blandede tokoferoler. Fx 2-3 af firmaet Solgar’s Natural Source Vitamin E 134 mg (200 IU) dagligt. Kan købes i helsekostforretninger.
Alternativt samme mængde blandede tokoferoler af andet mærke. E-vitamin er ikke kun et vitamin, men otte forskellige tokoferoler.
C-vitamin er vores vigtigste antioxidant, også i øjet, og tilskud af C-vitamin kan forbedre synet ved grå stær. det kan anbefales at tage 500 eller 750 mg C-vitamin 2-3 gange dagligt.
D3-vitamin, den naturlige form for D-vitamin, har også betydning for øjnenes sundhed, og da de fleste danskere mangler D3-vitamin (undtagen i juni og juli ved meget sol) må det anbefales at tage 50-60 mikrogram D3-vitamin dagligt.
Selen er et mineral og et antioxidant, som sammen med andre antioxidanter blandt andet øger cellernes koncentration af glutathion, der beskytter linsen mod skader fra frie radikaler. Det må derfor anbefales at tage 200 mikrogram organisk selen (selenomethionin) om aftenen. Da zink også har betydning for synsfunktionen, kan man i stedet vælge at tage selen og zink sammen, fx som Bio-.selen + zink. 2 tabl.
Glutathion kan man få fra mange frugter og grønsager, blandt andet asparges, avocadoer, vandmeloner og appelsiner. B-vitaminet riboflavin, B2-vitamin, er nødvendigt for omsætningen af glutathion, så det må anbefales at tage en stærk, blandet B-vitamintablet dagligt.
Ved grå stær findes der et nedsat indhold af kalium og magnesium. Et tilskud af for eksempel 400 mg kalium og 600 mg magnesium om aftenen øger tilgængeligheden af disse mineraler til linsen og gavner blandet andet også kredsløbet og nervesystemet. Der er meget kalium i frugt og i havsalt. For virkningen af magnesium er det nødvendigt med B6-vitamin, for eksempel 50 mg om aftenen.
Tobaksrygning må stærkt frarådes, da det øger risikoen for grå stær betydeligt, blandt andet på grund af den stærkt øgede dannelse af frie, skadelige iltradikaler.
Det samme gælder for brug af hvidt sukker og margarine.
De sunde fedtsyrer af typen omega-3, omega-9 og omega-6 syren gammalinolensyre (GLA) er også af stor betynding for øjenenes sundhed. Det er transfedtsyrerne i fx margarine samt for meget mælkefedt fra konventionel mælk (ikke fra økologisk eller biodynamisk) der har negativ betydning for øjenene, blandt andet ved at øge inflammation. Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk
Grøn stær
Grøn stær – glaukom – er en farlig sygdom, hvor det forhøjede øjentryk skader nethinden med tiltagende indskrænkning af sidesynet med blinde pletter og nedsættelse af synet i det hele taget. Sygdommen er lumsk, fordi man selv sjældent bemærker symptomer, før der er sket alvorlige skader på synsnervetrådene i øjnene. Det er heldigvis kun få procent af de ældre, der rammes. Det er klogt at blive undersøgt med mellemrum, hvis man har grøn stær i familien. Foruden at der er forandringer i synsfeltet, kan øjenlægen oftest se ændringer af selve synsnerven.
I enkelte, sjældne tilfælde kan grøn stær udvikle sig meget hurtigt, med hastigt indsættende smerter i og omkring øjet, med kvalme og dårlig tilpashed. Øjet er ildrødt, og pupillen er stor. Synet er dårligt eller væk. Det kræver omgående indlæggelse og akut behandling, altså ikke noget med at vente til næste dag.
Grøn stær behandles med øjendråber nogle gange dagligt, evt. flere slags og evt. suppleret med tryksænkende tabletter. Man kan også bruge forskellige former for laserbehandling for at fremme afløbet fra øjet.
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64).
Kosten har stor betydning for udviklingen af grøn stær. Den skal være sund, og skal helst suppleres med vitaminer og mineraler. C-vitamin har ofte en god virkning ved kronisk grøn stær, så jeg vil anbefale et gram Ester-C to gange dagligt. Det vil også være en god idé at tage et dagligt tilskud af fiskeolie eller andre sunde fedtsyrer om atypen omega-3, omega-9 og omega-6 fedtsyren GLA (gammalinmolensyre).
.
Det anbefales også at tage 10.000 enheder A-vitamin og 335 mg E-vitamin (hvedekimolie) hver dag. Eller bedre: blandede E-vitaminer med tokoferoler og tocotrienoler (der er 8 af slagsen), fx som Cardi-E eller Natur-E.
E-vitamin og andre fedtopløselige antioxidanter menes at kunne forebygge øjets drænagesystems nedbrydning samt forebygge celledød (Br J Nutr, 2004; 91: 809-29).
Anbefalet dosis i artiklen er 500 mg.
Mineralerne chrom (fx Bio-chrom 1 dgl.) og zink (40 eller 50 mg dgl.) samt et B-vitamin kompleks, gerne med ekstra thiamin, spiller en rolle i forebyggelsen og behandlingen af grøn stær.
A-vitamin og karotenoider som betakaroten, lutein og zeaxanthin har i dyreforsøg vist aig at kunne nedsætte skader på synsnerven og nethindecellerne (oftalmologia, 2003; 59; 70-5).
Højdosis C-vitamin, givet direkte i blodårerne, har i et studie vist sig at give en dramatisk forbedring hos patienter med et åben-vinkel glaukom. Der var bedst virkning hos de deltagere, der havde det højeste tryk i øjet, og virkningen varede i op til 8 timer. (Eye Ear Nose Throat Monthly, 1967; 46: 1502-8). Den anbefalede daglige dosis er på tre gram, men der er ingen fare ved at give langt højere doser,
Glaukomramte mangler oftest meget B1-vitamin (thiamin) (Ann Ophthalmol, 1979; 11: 1095-100) Det anbefales samtidig at tage tilskud af de andre B-vitaminer (et
B-kompleks). I et andet studie fandt man, at tilskud af B12-vitamin kunne stoppe tabet af synsfeltet i op til dem år, selvom B12 ikke nedsatte trykket i øjnene (Glaucoma, 1992; 14: 167-70).
Det kraftige antioxidant alfa-liponsyre øger indholdet af antioxidanten glutathion i de røde blodlegemer hos glaukompatienter (af betydning for energien i cellerne og immunsystemet) (Vestn Oftalmol, 1992; 108: 13-5).
Et russisk forsøg har vist, at alfa-liponsyre kan forbedre synet og udløbet af væske hos glaukomramte i tidlige stadier. Jo mere, jo bedre virkning (Vestn Oftalmol, 1995; 111:
6-8).
Mangel på magnesium, zink og jern har sammenhæng med glaukom (Vestn Oftalmol, 1994; 110: 24-6).
I et studie viste et tilskud af magnesium på kun 121,5 mg sig at forbedre synet hos glaukomramte (Ophtalmologica, 1995; 209: 11-13).
En undersøgelse har vist, at 40 milligram ekstrakt af Gingko biloba kunne forbedre
synsfeltet hos nogen af de 27 deltagere med ukompliceret grøn stær, generelt med 24%. Der fandtes ikke øget tryk i øjnene under behandlingen, og der blev ikke konstateret
nogen bivirkninger (Ophtalmology 2003; 119: 359-64). En anden undersøgelse har vist, at Gingko endda kan forbedre synsfeltet (Ophtalmology, 2003; 110: 359-62).
Det kinesiske naturmiddel Dan shen har i dyreforsøg vist sig at kunne bedre mikrocirkulationen i nervecellerne i nethinden og synsnerven. Det er vist hos dyr med for højt tryk i øjnene (Chin Med J (Engl), 1993; 106: 922-7; Zhonghua Yan Ke Za Zhi, 1991; 27: 174-8).
Et studie har vist, at forskohlin (Coleus forskohlii) er involveret i produktionen af det energigivende stof cyclic adenosine monophosphate (cyklisk AMP) som nedsætter trykket i øjet ved at nedsætte vædskedannelsen. Flere studier har vist, at øjendråber med forskohlin klart kan nedsætte øjentrykket i mindst fem timer. I et studie nedsattes vædskeflowet 34 procent hos raske forsøgsdeltagere (Lancet, 1983; i: 958-60. Exp Eye Res, 1984; 39: 745-9).
Det er vigtigt at undgå tobaksrøg, der kan irritere øjet, også andres rygning..
Behandling med binyrebarkhormon bør undgås, da det ødelægger collagen strukturen i øjet.
Man bør undgå ting, som man er allergisk over for, også fødevarer.
Motion er vigtig og kan ved daglig træning nedsætte trykket i øjet. Et studie har vist, at trykket efter tre måneder ved hjælp af daglig motion faldt gennemsnitligt 20%, men holdt deltagerne op med at træne, steg tgrykket igen efter tre ugers forløb.
Grøn stær og kefir:
En lytter har skrevet, at han for godt et års tid siden hos øjenlægen fik konstateret for højt tryk i begge øjne, der var i grænseområdet for behandling for grøn stær – glaukom. Trykket var på omkring 25. Der blev lavet en løbende kontrol af trykket. Men ret hurtigt efter, at det for høje tryk blev konstateret, hørte lytteren om et godt råd mod glaukom: kefir!
Efter dagligt at have drukket ca. en halv liter kefir i tre måneder, var lytteren til ny konsultation hos øjenlægen. Trykket var nu faldet til ca. 21-22, og efter yderligere tre måneder med en halv liter kefir dagligt var trykket nede på hhv 17 og 19. Der er for lytteren ingen tvivl om, at det er kefiren, der har hjulpet.
Rådet fik han af en meget dygtig zoneterapeut, som havde sin viden fra en ældre dame, hvis øjentryk var faldet drastisk efter indtagelse af kefir. Damens øjenlæge var stærkt interesseret i kuren og vill udforske sagen. Lytteren håber, at vi vil viderebringe rådet.
Kefir
Kefir er en nærende mælkedrik, der er meget populær i fx Kaukasus. Den indeholder i hvert fald tre slags mælkesyrerebakterier og gærsvampe, som gærer mælkesukker. Bakterierne og gærsvampene lever i en slags symbiose ‑ de har tilpasset sig hinanden ‑ og er tilsammen med til berige og gære mælken. Om muligt skal der i den oprindelige kefir bruges kamelmælk.
Man begynder med kefirgryn, som sies fra drikken, inden den er færdig. Grynene er som en slags ostemasse, sammenløbet mælk, der indeholder bakterierne og gærsvampene, og man kan spise dem i fx salat, og de kan fryses ned. De kan holde sig aktive i længere end et år. De skal lugte lidt surt. Normalt vil man bruge en del kefirgryn til fire dele mælk, men bruger man mere mælk, vil der blot gå længere tid, før kefir’en er færdig. Man kan vælge at lægge låg på, og så vil kefir’en blive mousserende, eller man kan lægge et stykke klæde over, og så er der ikke brus i den.
På internettet, hvor jeg har hentet mine oplysninger, anbefales det kefir’en ikke kommer i
kontakt med metal, og at man en gang om ugen lader den >faste< ved at lægge grynene i vand i 24 timer. Grynene fremkommer ved, at når drikken er færdig efter normalt 12‑24 timer, sies den gennem en si (ikke metal), og grynene ligger tilbage og kan bruges til næste omgang. Man skal vaske dem i sien under rindende vand. Drikken kan holde sig længe i køleskabet. Det er også oplyst, at mår man begynder at bruge kefirgrynene, kan det kan være nødvendigt at lave drikken et par gange, før den bliver helt rigtig, og at kefir’en indtil da ikke lugter helt rigtigt.
Grunden til, at kefir i modsætning til youghurt er flydende er, at den ikke løber sammen så let, da den gærede kefir kun har en lille overfladespænding, og den skulle af samme grund også være lettere fordøjelig. Veganere, der jo ikke spiser produkter fra dyr, kan bruge sojamælk i stedet.
Kefir har den samme næringsværdi som den mælk, hvorfra den er lavet. Den er en god kilde til bla. kalk, riboflavin (B2‑vitamin) og protein. Dertil kommer en række fordele ved alle former for gæret mælk, først og fremmest den nævnte lettere fordøjelighed. Mælkesukkeret bliver omdannet til mælkesyre, og det medfører, at mennesker, der ikke kan tåle laktose, bedre kan tåle drikken. Mælkesyren og mælkesyrebakterierne gør livet surt for skadelige bakterier.
Salmonella typhi, en skrap art af salmonella, der dør, sygdomsfremkaldende coli‑bakterier kan ikke udvikle sig, og paratyfusbakterier og difteribakterier mister deres evne til at fremkalde sygdom. Det er derfor, at man anbefaler folk, der skal på ferie i udlandet, at spise mælkesyrebakterier dagligt. Bakterierne stimulerer også immunsystemet og kan være gavnlige ved dårlig ånde, der skyldes lidelser i fordøjelsessystemet. Kefir anbefales også ved en lang række andre sygdomme.
Gærede mælkeprodukter kan fx hjælpe ved manglende mavesyre, ved tilbøjelighed til
mavesår, galdeblærebetændelse, mavekatar, tyktarmskatar, diaré og dysenteri, hudsygdomme, blærebetændelse etc. etc. Men oveni er de et godt tilskud til en sund og varieret kost. Det siges at være en af grundene til, at man i Kaukasus opnår en meget høj alder. Jeg har engang hørt en historie om en mand i Kaukasus, der var blevet 144 år gammel. Han fortalte journalisterne, at han mente, at der var tre grunde til, at han var blevet så gammel. Den første var, at han var blevet ved med at arbejde, det han kunne. Den anden var hans sunde kost med den gærede mælk og mange grønsager, og den tredie var, at han blev ved med at gifte sig, efterhånden som konerne døde. Hans daværende kone var 109 år, og manden oplyste, at hun var meget sprælsk.
I København kan kefir bl.a. købes hos Solsikke Helsekost, Blågårdsgade 33, 2200 København N. Tlf. 3539 5311. Det produceres i små bøtter á 250 gram fra Demeter.
På hjemmesiden: www.hjemmeproduktion.dk kan kefirkultur og pris ses ved at gå ind under produkter – og igen under yoghurtapparat. Dansk Hjemmeproduktion. Kirsten Iversen. Telefon: (+45) 62671447. Fax: : (+45) 62671497. e-mail : info@hjemmeproduktion.dk. Hjemmeside: www.hjemmeproduktion.dk
Et stramt slips kan øge risikoen for at få et øget tryk inde i øjet og dermed grøn stær, også kaldet glaukom. Trykket i øjet kan stige så meget, at man hos øjenlægen fejlagtigt kan få stillet diagnosen grøn stær.
Forskere har undersøgt trykket inde i øjet hos 20 raske mænd og 20, der har grøn stær. Trykket blev målt både med åben skjorte, før mændene tog et slips på, så det sad stramt, og tre minutter efter at slipset var blevet løsnet. Det viste sig, at 60% af mændene med grøn stær og 70% af de sunde mænd havde et øget tryk inde i øjet, efter at de havde haft et stramt siddende slips på.
Forskerne mener, at et stramt slips kan presse returårerne på halsen sammen, hvilket vilk øge blodtrykket oven for slipset og dermed trykket inde i øjet. De har også mistanke om, at risikoen for grøn stær kan øges, og at man fejlagtigt kan tro, at der er tale om grøn stær, hvis en mand har et stramt slips på ved undersøgelsen hos øjenlægen. (Kilde: Br J Ophthalmol 2003; 87: 946-8).