Archive for august, 2008

Myelitis – transversel myelitis

lørdag, august 23rd, 2008

Transversel myelitis er en betændelsestilstand ved rygmarven, der hyppigst optræder hos unge mellem 15 og 35 år.

Sygdommem udvikler sig hurtigt og starter med føleforstyrrelser i benene og på maven, og samtidig kommer der begyndende lammelse og følelsesløshed af underkroppen og benene. Der kommer oftest total lammelse af området, der forsynes med nerver fra et afsnit af bryst-ryghvirvelsøjlen og nedenfor liggende nerver. Man kan dog godt se, at de ramte område kan ligge højere eller lavere.

Der er problemer med at holde på urin og afføring, men almentilstanden er ikke ret meget påvirket, ligesom der ikke er høj feber. Al skaden i ryggen sker de første 1-2 døgn.

Er der tale om en komplet transversel myelitis, kan der komme betydelige følger med lammelser og spastiske symptomer, men der kan være lettere tilfælde med kun delvise lammelser og langsommere udvikling.

Sygdommen kan være en komplikation til enhver infektion, for eksempel halsbetændelse eller småbylder, især med bakterier, nærmest som en slags byld i rygsøjlen.

Man behandler oftest med antibiotika for at begrænse skaderne i rygmarven.

Der kan i nogle tilfælde være tale om en radiculitis (nerverodsbetændelse), fx cauda-equina-radiculitis, som kun omfatter benene og lukkemusklerne. Her svinder lammelserne oftest helt. Også her har der ofte været en infektion, fx en influenza eller forkølelse, forud for lammelserne