Radiodoktoren

Muskelknuder i livmoderen forekommer hyppigt, op mod halvdelen af kvinder omkring overgangsalderen har dem. Det er en godartet lidelse, og de fleste behøver ingen behandling. Muskelknuderne aftager normalt efter overgangsalderen, men fortsætter hvis man giver hormontilskud. Hormonbehandling hjælper ikke.

Symptomerne ved fibromer er blødningsforstyrrelser, smerter ved menstruationen, tyngdefornemmelse og tryksymptomer på blære og tarm. Fibromer kan nedsætte chancen for graviditet og medføre øget risiko for abort. Diagnosen stilles ved en ultralydscanning.

Dannelsen af fibromer stimuleres af det kvindelige hormon østrogen og af stoffer med østrogenlignende virkning, for eksempel mange kunstige kemiske stoffer. P-piller stimulerer også dannelsen af fibromer. Undgå for meget soja, som har en ret kraftig østrogenvirkning og måske kan øge risikoen for brystkræft. Gæret soja og soja brugt som krydderi er OK. Brug aldrig gensplejset soja (GMO).

Fedtvæv danner østrogen, så det er ikke godt at være overvægtig.

Stress og mangel på B-vitaminer øger risikoen, og det gør junkfood med stegt og friturestegte ting også. Pas på med sukker, kaffe og alkohol.

Det er godt at spare på kød.

Agnus castus dråber indeholder stoffer med hormonlignende virkning på den overordnede styring af hormonsystemet. Det anbefales af naturopatiske læger i USA mod fibromer.

For at afbalancere østrogenet kan man også forsøge med en creme af wild yams, eller progesteroncreme eller gel (bioidentisk) som har en progesteronvirkning .

Progesteron kan dog også stimulere fibromer, så der er udviklet selektive progesteronreceptromodulatorer (SRPM), der ikke har samme bivirkninger på livmoderslimhinden som egentligt progesteron og gives i kure, hvor fibromerne reduceres. Bivirkningerne er hovedpine og hede-svedeture. Der er ikke øget risiko for kræftudvikling.

Foruden tilskud af B-vitaminer (et B-kompleks) er det godt med tilskud af C-vitamin, selen og zink.

Udskillelsen af østrogen kan øges ved at tage to spiseskefulde hørfrø, som males i en kaffekværn, dagligt. De knuste hørfrø kan spises på salat eller youghurt.

En trrediedel af de ramte har dog behandlingskrævende symptomer, i de fleste tilfælde meget kraftige blødninger, der kan føre til blod- og jernmangel. Muskelknuderne kan også blive så store, at kvinden føler en stor tyngde i underlivet. De kan trykke på blæren og give hyppig vandladning, eller trykke på tyktarmen/endetarmen, så de giver forstoppelse. Der kan i nogle tilfælde være smerter, og nuskelknuderne kan øge risikoen for aborter og komplikationer ved fødsler.

I sjældne tilfælde kan der i fibromer komme ændringer, så der opstår en farlig form for bløddelskræft, et sarkom, der kan sprede sig til andre steder i kroppen. Men det vil være forkert at være så bange for, at dette sker, at man fjerner alle livmoderen med fibromer. Risikoen ved en operation skal også medregnes. Men man kan være opmærksom på udviklingen af fibromerne og regelmæssigt blive undersøgt.

Man har hidtil behandlet fibromer ved at fjerne dem kirurgisk, hvis det var muligt, og ellers har man fjernet hele livmoderen. Nu vælger man at forsøge at aflukke blodforsyningen til muskelknuderne ved at skabe en blodprop i pulsåren (embolisering). Det foretages i lokalbedøvelse gennem et lille plastik-kateter, som indføres gennem pulsåren i lysken og op til den lille pulsåre til fibromet, der skal aflukkes. Det er muligt at gennemføre denne behandling i 95-98% af tilfældene, og der opnås derved bedring af symptomerne i 90-95% af tilfældene. Behandlingen foretages på Odense Universitetshospital og på Rigshospitalet og på Skejby Sygehus.

Når blodforsyningen til muskelknuderne aflukkes, kommer der en periode på normalt

op til 6-12 timer, hvor der er veagtige eller krampagtige smerter i underlivet, som behandles med smertestillende midler. Der kan periodevist de første måneder komme underlivssmerter, og mange får øget udflåd. De første døgn efter behandlingen kan der også komme træthed, let feber og kvalme.

Den amerikanske Dr. Wright anbefaler mod fibromer jodbehandling med  kaliumjodid – SKKI, men ved problemer med stofskiftet/skjoldbruskkirtlen skal man være varsom med denne behandling og give meget små doser af kaliumjodid eller Dr. Lugols Solution, der kan fås på recept på Glostrup Apotek.

Fibromyalgi er en sygdomsenhed, en art muskelgigt, som forvirrer lægerne, da der ikke er ret mange sikre objektive forandringer. Efterhånden er der dog ved at blive beskrevet ting, der er målbare og ændrede ved sygdommen, blandt andet i hjernen. Det er ikke nogen ny sygdom, men flere og flere får den tilsyneladende. Den hører hjemme under gigtlidelserne. Det er en kronisk lidelse, der især rammer kvinder mellem 30 og 50 år. Mænd kan dog også få den.

Hovedsymptomerne er brændende, sviende smerter i musklerne, nedsat muskelkraft, kroniske smerter i senehæfter og evt led. Der findes rundt omkring på kroppen 18 særlig ømme punkter, kaldet tender points, og 11 af disse skal være udtalt ømme ved tryk på dem. Smerterne skal sidde i begge sider af kroppen og både ovenfor og nedenfor taljen.

Der er typisk udtalt træthed, stivhed og søvnen er dårlig. Desuden er der en række ukarakteristiske symptomer som svimmelhed, hovedpine, synsforstyrrelser, lydfølsomhed, problemer med hukommelsen og koncentrationen, kvalme, maveproblemer med diaré eller forstoppelse, vandladningsproblemer, dårligt immunforsvar, hedeture, hjertebanken, indre uro og stress/angst. Disse symptomer optræder både enkeltvis eller flere ad gangen og er ikke til stede hele tiden. Symptomerne kommer i bølger, med gode og dårlige dage.

Fibromyalgiramte har ofte flere daglige vandladninger (smertefrie) og natlige vandladninger end normalt (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 1, 2005; 125: 14 og17-19). Det svarer til, at man de seneste ti år har kunnet konstatere forskellige former for dårlig funktion af det ubevidste nervesystem hos fibromyalgiramte.

Årsagen til fibromyalgi kendes ikke, sandsynligvis er der flere forskellige. Noget tyder på, at omsætningen af signalstoffet serotonin i hjernen er forstyrret, og der lader også til at være en nedsat mængde af aminosyren tryptofan i blodet. Søvnforstyrrelser medførende ændringer i kroppens hormonbalance og det ubevidste nervesystem kan også være en forklaring. Man har også villet forklare det med psykologiske årsager, men undersøgelser har vist, at i mange tilfælde kommer de psykiske forandringer efter de andre, altså på grund af sygdommen.

Forskning har vist, at der ved fibromyalgi kommer en fortykkelse af væggene i kapillærerne, som er de små blodårer, der forsyner blandt andet musklerne med blod og ilt. Det medfører nedsat ilttilførsel til  vævene og dermed nedsat energidannelse. Når cellerne ikke får ilt nok, går en del af energidannelsen fra oxidativ fosforylering over til glykolyse (glukose nedbrydning). Det medfører øget dannelse og ophobning af mælkesyre (laktat), hvilket forværrer symptomerne med smerter, muskelstivhed, ømhed og træthed, hvor baggrunden også er nedsat energidannelse i mitokondrierne.

Bidragende er også et øger indhold af calcium (kalk) i cellerne, da calcium pumperne ikke kan pumpe calcium ud hurtigt nok. Samtidig pumpes der mere kalium ud under musklernes sammentrækninger, hvilket øger smerterne. D-ribose kan hjælpe med cellernes energidannelse, hvorved calcium pumperne fungerer bedre, så der bliver mindre calcium og mere kalium i cellerne, hvilket modvirker smerter og afslapper musklerne. Mange med fibromyalgi har ved at bruge tilskud af D-ribose fået det meget bedre. Standard dosis er 3-5 gram dagligt.

Det nyeste er, at fibromyalgi sandsynligvis har en autoimmun baggrund, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber kroppens egne væv. Det passer fint sammen med utæt tarm, blandt andet på baggrund af candidaovervækst i tarmene. Læs mere om autoimmune sygdomme og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk.  Autoimmune sygdomme kan udløses af flere ting, fx infektioner, dårlig kost og af psykiske kraftige belastninger, så der kan godt være en sammenhæng mellem konfliktchok eller fx mobning og chikane. På www.arbejdsmiljøforskning.dk kan man under ”Helbredsmæssige konsekvenser af mobning” læse, at de fysiske konsekvenser kan være hjerte-karsygdomme og fibromyalgi. Sindet har en meget stor indflydelse på alle kroppens celler og funktioner, ikke mindst immunsystemet og musklerne.

Der er en række andre lignende tilstande, fx træthed efter virussygdomme, irritabel tyktarm, kronisk træthedssyndrom og kronisk smertesyndrom, der kan minde om fibromyalgi, og forandringerne kan også være en følge af fx hypermobilitet (“løse led”), bindevævssygdomme, andre muskelsygdomme, for lavt stofskifte og forstyrrelser i kalkomsætningen i kroppen.

Skader på nervesystemet fra forskellige gifte kan give symptomer som ved fibromyalgi (og sclerose), blandt andet excitotoxiner som det kunstige sødemiddel aspartam og MSG (mononatrium glutamat, ”kødmørner”). Undersøgelser har vist, at brug af aspartam øger smerter hos fibromyalgiramte. Kvinder som nedsatte deres indtag af aspartam og MSG fik færre smerter, og når de igen fik en af delene, tiltog smerterne omgående. Mange andre kemiske midler i fødevarerne kan også ved et for stort forbrug føre til nerveskader. Så det vil være naturligt ved fibromyalgi at undgå alle skadelige tilsætningsstoffer i kosten.

Der kan ved fibromyalgi være tale om et for lavt stofskifte, selvom blodprøverne er normale, således at stofskiftehormonerne ikke fungerer normalt. Dr. John Lowe har skrevet en bog ved navn ”The Metabolic Treatment of Fibromyalgia”. Hans forskning har vist, at når behandling med stofskiftehormon bruges på den rigtige måde, er det en sikker og effektiv behandling for fibromyalgi. Der kan ved fibromyalgi være tale om et for lavt stofskifte, selvom blodprøverne er normale, således at stofskiftehormonerne ikke fungerer normalt. Dr. John Lowe har skrevet en bog ved navn ”The Metabolic Treatment of Fibromyalgia”. Hans forskning har vist, at når behandling med stofskiftehormon bruges på den rigtige måde, er det en sikker og effektiv behandling for fibromyalgi. Ved undersøgelse af stofskiftet skal der undersøges for de enkelte stofskiftehormoner (T4 og T3), det stofskiftestimulerende TSH samt for antistoffer mod skjoldbruskkirtlen (Anti-TPO). Læs mere om for lavt stofskifte og Hashimotos sygdom på www.radiodoktoren.dk

Flere undersøgelser har peget på, at der kan ligge en systemisk blodinfektion med mycoplasma bag fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Der er dog ikke vist nogen klar sammenhæng mellem disse sygdomme og mycoplasma, men tre forskningsgrupper har vist en overhyppighed af systemisk mycoplasmainfektion ved de to sygdomme. Der kan derfor være grund til at undersøge for dem og behandle mycoplasmainfektionen, hvis den findes, fx med doxycyclin. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 2, 2004; 124: 203-5).

Noget kunne tyde på, at der bag fibromyalgi også ligger en dårlig fordøjelse med en forstyrret tarmflora, der sammen med mangel på visse ting, fx svovl, til sammen kan medføre en utæt tarmslimhinde. Hvis maden så ikke nedbrydes ordentligt, især proteinerne (æggehvidestofferne), så kan der smutte små stumper af protein ind gennem den utætte tarmslimhinde og ind i blodet, hvor der så vil blive dannet antistoffer mod dem. Desuden virker nogle af de små stumper protein som peptider – hormonlignende stoffer, der kan virke som exotoksiner – giftstoffer – for især nervesystemet. Det kaldes protein intolerans.

Utæt tarm skyldes ofte en overvækst af candidasvampe i tarmkanalen. Det medfører, at svampene danner et mycelium (rodnet), der klistrer sig til tarmslimhinden og gør den utæt. Samtidig danner svampene gifte, der medfører træthed, muskelsmerter, hovedpine etc. Candidasvampe trives med sukker, slik, hvidt mel og anden raffineret kost, og vil man af med den, er det vigtigt at undgå sukker, franskbrød og anden raffineret mad. Læs mere om candida på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads Forlag).

Man har især mistanke til proteiner fra mælk og gluten fra hvede og andre kornsorter (lektiner). Det er vigtigt at holde øje med, hvad man har spist og drukket, før symptomerne forværres. Det kan give et fingerpeg mod, hvad man ikke kan tåle. Det kan være en god idé at spise efter sin blodtype, så man undgår ting i kosten, som ikke egner sig for en.

For at få tarmslimhinden tæt og fin igen er det godt at tage et tilskud af effektive mikroorganismer i form Vita Biosa (se evt. www.biosa.dk ) Start med 25 ml et par gange dagligt i en måneds tid. Derefter fx en spiseskefuld dagligt. Eller ved at tage tilskud af probiotika, typisk mælkesyrebakterier i form af pulver, kapsler eller tyggetabletter, fx BioGaia eller Udos Adult.

Svovl  i form af methylsulfonylmethane – MSM – virker godt på tarmslimhinden og mod allergi. To gram to gange dagligt. Mere end 5 gram to gange dagligt har ikke nogen effekt, og man skal begynde med en lille dosis. Det er et naturligt og uskadeligt stof, selvom det kan give lidt hovedpine i begyndelsen, hvis man tager for meget. Man kan købe det som teknisk pulver i helsekostforretninger, og det er fint både til udvortes (i cremer) og indvortes brug. Hvis man hellere vil have det som kapsler, så se nedenfor. MSM har også en selvstændig smertedæmpende funktion. Det er godt for brusk, ledfunktionen og bindevæv samt for tarmfunktionen mm.  MSM i kapsler kan bestilles fra udlandet. Fx fra Sverige på dansk tlf. 4052 4015 (Golden Health. De snakker dansk) eller via www.gaya-nutrition.com

Hvis man tager blodfortyndende medicin, skal man være opmærksom på, at MSM evt. kan ændre på virkningen af denne medicin, så der skal kontrolleres ekstra den første tid og evt. ændres på dosis af den blodfortyndende medicin (Marevan, Marcoumar).

Det er en god ide at tage en kapsel med vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend eller Super Enzymes fra NOW (www.gaya-nurition.com ). I hvert fald forbigående.

Ved fibromyalgi og i det hele taget er det vigtigt at bevare en god kropsholdning. Det vil blandt andet sige at holde ryggen rank, med de rigtige krumninger. Derved vil man få et langt bedre åndedræt. Der kommer en bedre blodgennemstrømning og ernæring af muskler og sener, når man har den rigtige holdning med de naturlige krumninger. Ryggen har også stor betydning for kroppens organer, der får signaler fra ryggen.

En god hjælp til at få en ordentlig holdning er at snakke med en dygtig fysioterapeut, en Mensendieck terapeut eller en posturolog. Det er også godt at bruge MBT sko (Masai Barefoot Technology). Se www.mbt-danmark.dk

Svækkelsen af musklerne beror blandt andet på en dårlig funktion af cellernes ”kraftværker”, mitokondrierne. Her kan blandt andet Q10, fx 100-200 mg dagligt, og L-carnitin, 500 mg 2-3 gange dagligt være en god hjælp. Q10 er et kraftigt antioxidant, og L-carnitin er med til at sikre tilførsel af de livsvigtige fedtsyrer til mitokondrierne, der er cellernes “kraftværker”..

Noget centralt ved fibromyalgi er en øget smertefølsomhed i hjernen, selvom den kan afspejle øgede smertesignaler fra resten af kroppen.

Behandlingen af fibromyalgi

En god hjælp kan være behandling med medicin mod depression, der hjælper på både smerter og søvnforstyrrelser. Serotonin genoptagshæmmerne (SSRI, ”lykkepiller”) har vist sig ikke at hjælpe, men serotonin noradrenalin genoptagshæmmeren (SNRI) duloxetin (Cymbalta) har vist sig at kunne give forbedringer af tilstanden, især hos kvinder. Midlet tåles i reglen godt, men kan give tørhed i munden, forstoppelse og søvnproblemer hos nogen.

De ”gammeldags” midler mod depression (tricykliske antidepressiva), for eksempel amitriptylin, kan også være en god hjælp, især ved sengetid, da de virker beroligende og angstdæmpende. Disse lægemidler kan dog medføre mange bivirkninger, så før man forsøger med dem, vil jeg dog anbefale, at man forsøger med et præparat med prikbladet perikum – hyperikum, også kaldet “den grønne lykkepille”, fx Velzina eller Calmigen.

Atypiske opiumslignende stoffer som fx Tramadol (Nobligan, Tradolan) har vist sig at modvirke smerter og forbedre livskvaliten ved fibromyalgi. (Int J Clin Pharmacol Res. 1998; 18:13-19. Am J Med. 2003; 114: 537-545). Slår det ikke til, kan det stærkere opioid oxycodon eller lignende være en mulighed, men øger risikoen for tilvænning og afhængighed.

I USA er lægemidlet pregabalin (Lyrica) blevet godkendt til behandling af smerter ved fibromyalgi. Lyrica kan også have en del bivirkninger. Især i doser på 450 mg var der i en undersøgelse virkning fra første uge i et forsøg, men der var også klar virkning af mindre doser, og bedring af søvnkvaliteten. De almindeligste bivirkninger var svimmelhed og søvnighed. (Arthritis Rheum. 2006; 54: 4118(Abstract L44).

Et lignende middel, gabapentin, har også vist sig at kunne hjælpe ved fibromyalgi. Bivirkningerne beskrives som milde til moderate og er svimmelhed, søvnighed, hovedpine og vægtøgning. (Arthritis Rheum. 2007; 56: 1336-44).

Gigttabletter af typen NSAID (fx ibuprofen) har ikke nogen god virkning ved fibromyalgi og har mange bivirkninger,

En belgisk læge, Dr. Rudy Proesmans, behandler patienter med svær fibromyalgi med 200-600 mg litium carbonat dagligt og tilskud af omega-3 fedtsyrer /fiskeolie, hørfrøolie (der modvirker bivirkningerne af lithium).

Litium er på recept. Der er sjældent bivirkninger ved denne lave dosis af litium, men saltfattig kost, behandling med vanddrivende midler og gigttabletter af typen NSAID nedsætter udskillelsen af litium, hvilket kan øge indholdet i kroppen og risikoen for forgiftning. Det samme gælder for blodtryksmidler af typen ACE-hæmmere, samt stoffet metronidazol. Epilepsi- og smertemidlet karbamazepin samt calciumblokkerne verapamil og diltiazem kan øge litiums giftighed. Der optræder også hyppigere bivirkninger sammen med SSRI præparater (”lykkepiller”). Hørfrøolie kan modvirke litiums bivirkninger og samtidig dæmpe den inflammation, der er årasgen til de fleste smerter. 1-2 spiseskefulde om morgenen af fx Livets Olie eller Nutridan Strong citron eller Udo’s Choice. Litium kan måles i blodet.

Aminosyren 5 hydroxytryptofan – 5-HTP – der er forstadiet til humør-signalstoffet serotonin, har ved undersøgelser vist sig at virke mindst lige så godt som antidepressiv medicin, fx fluoxetin eller de ældre midler mod depression, og 5-HTP har så godt som ingen bivirkninger. Dosis af 5-HTP er 50 mg tre gange dagligt, evt. stigende efter to uger til 100 mg tre gange dagligt. Vitaminerne B3, B6 og folinsyre hjælper 5-HTP til at blive omdannet til serotonin, så det er godt med et tilskud af B-vitaminer. 5-HTP kan bl.a. købes via Internettet.

Individuelt tilrettelagt, hensyntagende og blid træning, fx i varmtvandsbassin, har også vist sig at hjælpe noget. Træning af kropsbevidstheden, fx ved Mensendieck gymnastik, og at lære udspænding og afspænding kan også give et bedre funktionsniveau og gøre livet mere tåleligt samt give større smertetolerance. Hovedprincippet er som ved al anden gigt at bevæge uden at overbelaste.

Små gåture, stavgang (skal læres rigtigt), de kinesiske gymnastikformer Tai-Chi eller Qi Gong, cykling og saunabesøg kan være forsøget værd. Man skal lade være med at sove, sidde, stå eller gå for længe ad gangen og endelig ikke overbelaste, heller ikke de dage, hvor man har det godt. Dans er også en god form for motion. Både musikken og dansen virker smertestillende.

Kosten skal være sund og varieret. Et tilskud af B-vitaminer (især B6 er vigtigt) og magnesium sammen med en sikring af en tilstrækkelig tilførsel af aminosyren tryptofan (findes særlig i byg, hvede, Camembertost og kvark) er vigtigt. B-vitaminerne er meget centrale i kroppens funktioner som hjælpe- eller formidlingsstoffer, og tager man et B-vitamin, skal man også tage en bred kombination af de andre, fx som et B-vitamin kompleks.En kombination af ingefær og en god dosis C-vitamin har hjulpet mange (1 gram 2-3 gange dagligt).

D-vitamin, der ikke kun et et vitamin, men også et hormon, har stor betydning for ikke alene knoglerne, men også for immunsystemet, hjertet og mange andre fuunktioner. En undersøgelse i USA af 150 mennesker med stærke muskel- og knoglesmerter viste, at samtlige havde svær mangel på D-vitamin. Ved tilskud af D-vitamin lindredes eller fjernedes smerterne.

Behovet for D-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt, og det bør være D3-vitamin, der er den naturlige form, som ikke skader i mængder under 250 mikrogram (10.000 enheder). Det er det kunstige D-vitamin, der kan give afkalkning af knoglerne og tilkalkning af nyrerne. Jeg vil  anbefale mindst 100 mikrogram dagligt. Det er kun i de tre sommermåneder, at danskerne selv danner nok D-vitamin ved at få lys på huden uden at bruge solcreme.

Det er en god idé at tage Chlorella (”Den grønne Perle”), to kapsler tre gange dagligt, da Chlorella indeholder værdifulde stoffer, blandt andre glukosamin, og er god til at udrense kroppen for giftige stoffer, som for eksempel kviksølv. (Phytother Res. 2000 May; 14(3): 167-73, Altern Ther Health Med. 2001 May-Jun; 7(3): 79-91).

Forgiftning med tungmetaller, fx kviksølv, kan medføre mange af de samme symptomer som fibromyalgi.

Homøopatisk behandling i høje fortyndinger og individuelt tilpasset har i en undersøgelse vist sig at kunne bedre fibromyalgi og livskvaliteten (Rheumatology, 2004).

Noni-juice indeholder stoffer, der blokerer for smerter på samme måde som de lægemidler, der kaldes gigttabletter (NSAID-stoffer, COX2-hæmmere), men uden disses bivirkninger. Noni indholder også andre vigtige stoffer, der kan gavne ved fibromyalgi, blandt andet serotonin og sunde sukkerstoffer.

Hjernefunktionen kan trænes ved meditation, yoga eller autogen træning, kreativitet, daghøjskoler og private diskussionsklubber.

Smerter skal sættes på plads, så de ikke fylder for meget, og i denne forbindelse kan kognitiv adfærdsterapi hos en dygtig psykolog, evt. hypnose, hjælpe fibromyalgiramte til at få et bedre liv. Ved svære kroniske smerter er det en god idé at blive henvist til en tvræfglig smerteklinik. Læs mere om smerter på www.radiodoktoren.dk eller i min (Carsten Vagn-Hansen) bog “Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandlng” (biblioteket).

Musik er udmærket smertestillende.

Mod smerter kan curcumin fra gurkemejerodpulver virke udmærket og lige så godt som gigttabletter af typen ibuprofen. Dosis skal være omkring et gram 2-3 gange dagligt. Virker bedst sammen med piperine (fra sort peber). Kan købes som bl.a. Økologisk Curcuma Black..

Andre muligheder er ingefær eller djævleklo, gerne som nævnt i kombination med C-vitamin., forsøges. Ved stærkere smerter evt. en kombination af paracetamol og kodein.

Elektroakupunktur har vist sig at kunne lindre en del ved fibromyalgi.

Transkutan nervestimulation – TNS – hjælper også nogen godt. Man kan enten bruge et TNS-apparat, hvor to ledninger sættes fast på huden med en lap, og der sendes så en svag strøm gennem en del af kroppen. Mange mennesker har et sådant apparat liggende, fx Slendofit, der blev solgt som slankehjælp. Man kan også anvende den lille håndholdte Pain Gone R. Ved at trykke i den ene ende, dannes der en spænding på 16-18.000 volt, men næsten ingen strømstyrke (ampere), så det gør ikke ondt at bruge den. Man sætter spidsen mod de ømme punkter og trykker 25 gange hvert sted, og det kan man gøre så tit og ofte, som det er nødvendigt. Flere med fibromyalgi har haft meget glæde af at bruge Pain Gone.

En ny mulighed er at bruge magneter og magnetfeltbehandling. Alt i universet, også vores krop, vibrerer, svinger, og sygdom er forbundet med forkerte vibrationer, som også kan være opstået på grund af skadelige elektromagnetiske påvirkninger fra for eksempel mikrobølgeovne og vores mange elektriske apparater (fjernsyn, clockradio, køkkenmaskiner, hårtørrer, stereoanlæg mm.). Det er derfor godt at holde afstand til disse apparater eller slet ikke bruge dem.

Magneter kan genskabe de rigtige vibrationer og dermed modvirke sygdom og symptomer. Blandt andet virker magneter smertestillende og bedrer kredsløbet der, hvor magnetfeltet påvirker kroppen, for eksempel på en muskelknude (myose, muskelinfiltration). Magneten skal blot være stærk nok. Man ved også, at knoglebrud heler hurtigere, hvis man anvender magnetfeltterapi.

Man kan bruge faste magneter, som klæbes fast med tape på det sted, der skal behandles, og man kan købe madrasser eller topmadrasser med magneter. Man kan også købe dyner og hovedpuder med indbyggede magneter (Nikken, Vello). Der findes også bandager med indbyggede magneter, for eksempel til albuer og knæ. En anden mulighed er pulserende magnetfeltterapi, som normalt kan fås på energimedicinske klinikker. Se fx på www.vita-life.dk

Vi mennesker er elektromagnetiske og afhængige af tilførsel af elektroner fra lys, maden og fra jordoverfladen. Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi.  Under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og            E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Det er en god idé at mødes med andre, der har fibromyalgi. Der findes to hovedmuligheder:

Fibro Netværk Danmark, Dansk Fibromyalgiforening, og Gigtforeningen tlf. 3131-1213.

Gigtforeningen har fibromyalgigrupper flere steder i landet.

Frederiksberg Hospital er det sted i landet, hvor der forskes mest i og vides mest om fibromyalgi.

En engelsk undersøgelse har bekræftet værdien af motion i behandlingen af sygdommen fibromyalgi. I undersøgelsen deltog 132 fibromyalgiramte, der blev tilfældigt fordelt til enten at få et individuelt tilpasset træningsprogram eller et stræk- og afspændingsprogram. Motionen bestod for det meste af gang i trædemølle og cykling på motionscykel, hvor deltagerne blev opmuntret til at øge mængden af motion så meget, som de kunne klare. Begge grupper mødtes i hold på 18 deltagere to gange om ugen i tolv uger. De blev alle oplyst om fibromyalgi og værdien af motion og fik hver uge en ny brochure med omtale af forskellige sider af deres sygdom. Deltagerne fortsatte med at tage deres medicin ved starten af studiet. De blev fulgt gennem et år, svarede på spørgeskemaer og blev undersøgt før behandlingen, lige efter afslutning af behandlingen og ved seks og tolv måneder.

Ved starten klarede deltagerne i motionsgruppen almindeligvis to motionsperioder med en varighed af seks minutter. Ved tolv uger klarede de to perioder på 25 minutter ved en intensitet, der fik dem til at svede let, mens de stadig let kunne snakke sammen i hele sætninger.

Sammenlignet med afspændingsgruppen havde motionsgruppen klart flere deltagere, der vurderede sig selv til at have fået det meget bedre eller rigtig meget bedre efter tre måneders forløb (24 ud af 69 mod 12 ud af 67). Den gavnlige virkning af motion holdt sig eller blev bedre efter et års forløb, hvor færre af motionsgruppens deltagere opfyldte kriterierne for fibromyalgi, og deltagerne havde også en større nedsættelse i antallet af ømme punkter og andre symptomer ved fibromyalgi.

Forskerne konkluderer, at foreskrevet gradueret motion er en enkel, billig og effektiv behandling for fibromyalgi. Det fremgår også, at den foreskrevne motion kan iværksættes i nærsamfundet af personlige trænere, der ikke har tidligere erfaring med behandling af syge mennesker. (Kilde: BMJ Vol 325, 27 july 2002: 185-87).

En god kilde til information findes på www.fibro-info.dk og www.fibronyt.dk

Læs mere om smerter og naturlig smertebehandling på www.radiodoktoren.dk eller i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf,. 7584 1200).

En fistel er en unormal, ofte rørformet forbindelse mellem en indre eller ydre legemsoverflade og et sted, hvor der er en sygelig proces i dybden. Der kan fx komme en fistel fra en byld, der ikke kan tømme sig helt og hele op. Er der et fremmedlegeme i dybden, vil der også kunne komme en fistel med betændelsesvæv. Der kan også opstå en fistel efter en operation, fx mellem blæren og skeden, mellem en tarm og huden eller mellem skede og tarm, og en fistel kan være en medfødt misdannelse.

En komplet fistel har både en ydre og en indre munding, fx en blærefistel. En inkomplet fistel har kun én munding, der ender blindt. Ved en byld er det fx en inkomplet fistel.

Det vigtigste er at finde årsagen til fistlen og gøre noget ved den, og det kan blive nødvendigt at operere for at komme til bunds med problemet og så fjernet den sygelige proces i dybden. Derefter vil det hele op fra bunden, og fistlen er så væk.

Der er altid en risiko ved at gå længe med en infektion, især når der ikke er afløb fra stedet, fx fra en byld. Hvor der er betændelse, skal der altid skabes afløb. Omvendt er årsagen til betændelse oftest netop manglende eller dårligt afløb. Bylder er farligst, når der ikke er afløb fra dem, fx gennem en fistel. Hvis betændelsen ikke kan komme ud, kommer der oftest feber, smerter, og betændelsen kan gå over i blodet.

Fisteldannelse er blandt andet en komplikation til den autoimmune sygdom Crohns tarmbetændelse. Læs mere om den på www.radiodoktoren.dk

Det er vigtigt at styrke sin naturlige modstandskraft mod betændelse ved at spise sundt, få nødvendige kosttilskud samt daglig, men ikke anstrengende motion og ved at lade være med at ryge.

Endetarmsfistler kan være meget generende og besværlige at fjerne. Det er derfor vigtigt at blive opereret af en kirurg med særlig erfaring på området (kolo-rektal kirurger)..

Der findes en række naturlige midler, der kan modvirke infektion og samtidig styrker immunforsvaret. Læs mere på www.radiodoktoren.dk om antibiotika alternativer.

Fluor har i mange år været et omstridt emne. Det er vist, at fluor kan styrke børns tænder, så hyppigheden af huller i tænderne nedsættes, men for meget fluor kan give misfarvninger af tænderne og skader på tænder og knogler.

Men det ser ud til, at fluor også kan give skader andre steder i kroppen, hvilket ikke kan undre, da fluor er mere giftigt en bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik. Det er blevet brugt til insektbekæmpelse, er en del af svampedræbende midler, rottegift, narkosemidler og mange lægemidler.

Fluor griber ind i omsætningen af kalk og fosfor og i funktionen af biskjoldbruskkirtlerne. Det griber også ind i omsætningen af magnesium og mangan og kan derfor påvirke mange enzymsystemer, hvor disse mineraler er nødvendige. I det hele taget påvirker fluor mange enzymer, så nogen bliver aktiveret og andre hæmmet.

Fluor påvirker både hypofysens og skjoldbruskkirtlens funktion samt påvirker hjertet og blodårerne, hjernen og centralnervesystemet. Der er flere studier, der har vist, at udsættelse for fluor kan give adfærdsforstyrrelser. Fluor forværrer også giftvirkningerne fra bly, der påvirker både intelligens og adfærd.

Der er mange ligheder mellem symptomerne ved dissemineret sclerose, kronisk træthedssyndrom og mennesker i tidlige stadier af forgiftning med fluor, og en engelsk forsker har påvist, at de hvide blodlegemer hos scleroseramte får nedsat bevægelighed, når de bliver udsat for ret lave mængder af fluor. Det kan være medvirkende til at gøre folk mindre gode til at bekæmpe infektioner effektivt og dermed medføre en forværring af sygdomme. Fluor påvirker også blodets ædeceller (phagocytter) og udløser frie radikaler der svækker kroppens celler.

Tidlige tegn på forgiftning med fluor kan vise sig ved ledsmerter, især i nakken og lændehvirvelsøjlen, muskelsmerter, føleforstyrrelser, manglende styr på arme og ben,

Mavesmerter, kvalme, opkastning, luft i maven, diaré eller forstoppelse, mundbetændelse, migræneagtig hovedpine, synsforstyrrelser, muskeltrækninger, problemer med næse- og øjenslimhinderne, lungerne og huden, væskeophobning, udtalt tørst, problemer med hukommelse og koncentration, øresusen, træthed og udmattelse.

Mange af disse symptomer kan ses ved andre lidelser.

Hvad taler så for at bruge fluor, fx i drikkevandet? Der er først og fremmest tandsundheden, men der er flere studier fra Amerika, Canada og New Zealand, der ikke viser forskelle i tandsundheden mellem områder, hvor der bruges fluortilsætning til vandet, og områder, hvor det ikke bruges. I Birmingham, hvor man har tilsat fluor til drikkevandet siden 1964, har mere end en trediedel af børnene dental fluorose, der viser sig ved skader på emaljen med et mølædt udseende.

Man har også forsket i brug af fluor mod knogleskørhed, da fluor kan øge knogletætheden, men samtidig viser det sig, at det ikke nedsætter antallet af knoglebrud, og at fluor har en negativ effekt på knoglekvaliteten, når fluorindholdet i knoglerne kommer over 1.200 ppm (parts per million). Danske undersøgelser har vist, at selv uden tilsætning af fluor til drikkevandet ophobes fluor i skelettet, så indholdet i knoglerne hos en person i 50-60års alderen ligger på 1.200 til 1.500 ppm. Så konklusionen i en statusartikel i Ugeskrift for Læger den 6-8-2001 er, at det er tvivlsomt, om fluor har nogen plads i behandlingen af knogleskørhed i Danmark.

Hvad kan man så gøre for at undgå at få for meget fluor i sig? Man kan spise sundt med

mange grønsager og meget frugt, lade være med at bo steder, hvor der bliver tilsat fluor til drikkevandet, undgå medicin med fluor, lade være med at bruge tandpasta med fluor, og så skal man tage et tilskud af calcium (kalk), magnesium, B6-vitamin og C-vitamin.

Nogen mennesker har problemer med det lille rør, der på begge sider går fra bageste del af næsehulen og op til mellemøret- det eustachiske rør. Trykket skal være ens i mellemøret og uden for trommehinden. Vi er sådan indrettet, at hver gang vi synker, åbner vi for en udligning af trykket gennem det eustachiske rør. Luften i mellemøret bliver nemlig optaget i slimhinden og blodet, så der er jævnligt brug for mere luft.

Er slimhinden i næsen hævet, kan det knibe med at få rørene til at fungere. Årsagen kan fx være allergi eller forkølelse. Så lytteren må søge efter det, hun eventuelt er allergisk over for eller ikke kan tåle. Mange tåler fx ikke mælk eller gluten fra hvede.

Det er bedst at blive undersøgt hos en øre-næse-halslæge, hvis man har store problemer med trykudligningen i ørerne ved højdeforskelle.

Vedr. flyvning kan løsningen være at bruge ”Ear Planes R” flight ear protection. Det er trykregulerende ørepropper af blød silikoneplast med indbygget keramisk trykregulator. Man kan tage dem på før flyvningen påbegyndes, hvis man er meget følsom, men ellers skal de tages på i god tid, inden nedstigningen til lavere højde påbegyndes. De fås både til voksne og børn og kan købes på apoteket.

Problemet ved flyvning er, at nogen har svært ved at udligne trykket på begge sider af trommehinden. Når flyet går op, bliver trykket udenfor øret mindre og mindre i forhold til trykket i mellemøret. Derved siver luften ud af mellemøret gennem det eustachiske rør, ofte i små plop. Når flyvehøjden mindskes ved landing, stiger trykket udenfor øret, hvorved trommehinden presses indad og bliver stram, så man ikke hører så godt, og det spænder ubehageligt. Det går væk, når der kommer luft op gennem det eustachiske rør, fx ved at man gaber eller tygger tyggegummi og synker spyttet.

Der er nogen mennesker, der har problemer med trykudligningen, og så er det, der er brug for et hjælpemiddel, fx Ear Planes eller et andet middel, Otovent, hvor man puster en ballon op med næsen. Det kan også købes på apoteket.

Fodeksem – dermatitis plantaris sicca

Dermatitis plantaris sicca er en form for atopisk eksem under fødderne. På engelsk hedder lidelsen atopic winter feet. Det er mest på den forreste trediedel af fodsålerne, at forandringerne sidder. Huden ser krakeleret og glaseret ud, med sprækker der gør ondt. Det er immunsystemet, der er noget galt med ved atopiske lidelser, så det er vigtigt at finde frem til det, der får immunsystemet til at blive afsporet, altså det, man ikke kan tåle og reagerer allergisk på.

Maden har i denne forbindelse meget stor betydning. Det vil derfor være godt, hvis man kan blive undersøgt for antistoffer mod fx mælkeproteiner og hvedeproteiner samt for, om fordøjelsen i det hele taget er i orden.

Mange med allergi har utæt tarmslimhinde, hvor der kan smutte små stumper af ikke helt nedbrudte fødeemner igennem, især stumper af proteinstoffer, der ikke er nedbrudt til højst to aminosyrer, der er byggestenene til æggehvidestofferne. Kommer der små kæder af protein eller andet ind i blodet, dannes der immunkomplekser, fordi de angribes af antistoffer. Disse immunkomplekser optages af hvide blodlegemer ved navn makrofager – ædeceller, der brænder immunkomplekserne af og fordøjer dem. Ved denne forbrænding dannes der skadelige, frie iltradikaler, så det også går ud over kroppens egne væv, der bliver skadet, og der kan udløses mængder af histamin i den allergiske proces, som igen kan udløse allergiske reaktioner som fx astma eller nældefeber.

Nogen allergiske reaktioner udløses hurtigt – straks-reaktioner, der formidles gennem immunglobuli E – IgE. Andre kommer ofte mellem 3 og 72 timer efter, at man er blevet udsat for noget, man ikke kan tåle, formidlet via immunglobuli G – IgG. Det er især IgG reaktionerne, der udløses på grund af utætte tarmslimhinder.

Man kan få hjælp til at finde ud af, om fordøjelsen er i orden, og om der er noget, man ikke kan tåle i maden, på blandt andet Nordic Clinic i København. Tlf. 3391 3394.

Man kan ved problemer med tarmslimhinderne, utilstrækkelig kost, dårlig fordøjelse og en dårlig tarmbakterieflora let komme til at mangle vigtige stoffer. Drejer det sig om mineraler, kan man få lavet en undersøgelse af hårets indhold af mineraler hos H.A.I.R-Scan i Allerød. Tlf. 4814 1167.

Jeg vil råde til at få tilskud af syrestabilt C‑vitamin, fx Ester-C eller Bio-C, mindst 500 eller 750 milligram to gange dagligt. C-vitamin i disse doser virker godt på allergi. Desuden bør man få ekstra antioxidanter i form af E‑vitamin, selen og zink, foruden at spise rigeligt af grønt og frugt hver dag.

Et tilskud af fiskeolie kan også være en idé samt yderligere kæmpenatlysolie, der indeholder den livsvigtige fedtsyre gammalinolensyre – GLA, som nogen ikke er gode til at danne selv, hvilket bl.a. vil gå ud over huden. Man kan også købe hørfrøolie, der også indeholder N3-fedtsyrer, og natlysolie sammen som Livets Olie. Eller Udo’s Choice, der også er en god olie.

Man kan evt også prøve med Dr. Hernes Vitamincreme, som kan fås fra Medicingrossisten i Egebjerg, Joan Christoffersen, tlf. 5932 8741.

Se også under børneeksem – atopisk eksem.

Vorter skyldes virus, som man oftest smittes med fra andre med vorter ved kontakt,

især hvis man har en opblødt hud (badeanstalter mm.).

Normalt vil vorterne forsvinde, når man har dannet antistoffer mod vorteviruset, men da det til en vis grad er indkapslet i vorterne, kan der gå lang tid.

Hos små børn kan man skræmme vorter væk ved at fortælle dem, at hvis ikke vorterne forsvinder, skal man skære eller brænde dem væk. Det er sandsynligvis fordi, børnene så via hjernen styrker immunsystemets angreb på vorterne.

I gamle dage brugte man også sindet til behandling af vorter. På Ærø kom for eksempel folk med vorter til nydøde og førte den dødes hånd over vorterne, mens de sagde: ”Mig til gavn og ikke dig til skade. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.

Nogen har ”solgt” deres vorter til andre.

Man kan smøre fodvorterne flere gange dagligt med saft fra almindelige løg. Saften indeholder blandt andet det stærke antioxidant quercetin, som fodvorteviruset ikke kan tåle. Det er en meget effektiv behandling.

En anden god mulighed er Mellisa’s Vortemælk-salve, der indeholder abrikoskerneolie, otte forskellige planteekstrakter, der alle virker virus-hæmmende, og et enzym fra ananas, der effektivt opløse dødt hudvæv.

Vorter skyldes virus, som man oftest smittes med fra andre med vorter ved kontakt,

især hvis man har en opblødt hud (badeanstalter mm.).

Normalt vil vorterne forsvinde, når man har dannet antistoffer mod vorteviruset, men da det til en vis grad er indkapslet i vorterne, kan der gå lang tid.

Evnen til at danne antistoffer afhænger af et godt immunforsvar. Så det er vigtigt at spise sundt og varieret. Hos kvinder med menstruation kan jernmangel være en forklaring.

Men der er dog mange andre ting, der er nødvendige for et godt immunforsvar, så det er nødvendigt, at tage gode kosttilskud. Jeg kan anbefale Longovital, hvidløgstabletter og ekstrakt af olivenblade, fx OliVir. Læs også på www.dsgnet.dk om immunforsvaret og immunsvækkelse.

Hos små børn kan man skræmme vorter væk ved at fortælle dem, at hvis ikke vorterne forsvinder, skal man skære eller brænde dem væk. Det er sandsynligvis fordi, børnene så via hjernen styrker immunsystemets angreb på vorterne.

I gamle dage brugte man også sindet til behandling af vorter. På Ærø kom for eksempel folk med vorter til nydøde og førte den dødes hånd over vorterne, mens de sagde: ”Mig til gavn og ikke dig til skade. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.

Nogen har ”solgt” deres vorter til andre.

Man kan smøre fodvorterne flere gange dagligt med saft fra almindelige løg. Saften indeholder blandt andet det stærke antioxidant quercetin, som fodvorteviruset ikke kan tåle. Det er en meget effektiv behandling.

En anden god mulighed er Mellisa’s Vortemælk-salve, der indeholder abrikoskerneolie, otte forskellige planteekstrakter, der alle virker virus-hæmmende, og et enzym fra ananas, der effektivt opløse dødt hudvæv.

Amerikansk olie kan også bruges mod vorter. Man anbringer hver dag 1-2 gange en dråbe amerikansk olie på vorten og lader den sidde lidt. Derefter kan man evt. sætte et plaster på. Inden anbringelsen af dråber skraber man det øverste lag på vorten væk.

Vorter skyldes virus, som man oftest smittes med fra andre med vorter ved kontakt,

især hvis man har en opblødt hud (badeanstalter mm.).

Normalt vil vorterne forsvinde, når man har dannet antistoffer mod vorteviruset, men da det til en vis grad er indkapslet i vorterne, kan der gå lang tid.

Evnen til at danne antistoffer afhænger af et godt immunforsvar. Så det er vigtigt at spise sundt og varieret. Hos kvinder med menstruation kan jernmangel være en forklaring.

Men der er dog mange andre ting, der er nødvendige for et godt immunforsvar, så det er nødvendigt, at tage gode kosttilskud. Jeg kan anbefale Longovital, hvidløgstabletter og ekstrakt af olivenblade, fx OliVir. Læs også på www.´radiodoktoren.dk om immunforsvaret og immunsvækkelse.

Hos små børn kan man skræmme vorter væk ved at fortælle dem, at hvis ikke vorterne forsvinder, skal man skære eller brænde dem væk. Det er sandsynligvis fordi, børnene så via hjernen styrker immunsystemets angreb på vorterne.

I gamle dage brugte man også sindet til behandling af vorter. På Ærø kom for eksempel folk med vorter til nydøde og førte den dødes hånd over vorterne, mens de sagde: ”Mig til gavn og ikke dig til skade. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”.

Nogen har ”solgt” deres vorter til andre.

Man kan smøre fodvorterne flere gange dagligt med saft fra almindelige løg. Saften indeholder blandt andet det stærke antioxidant quercetin, som fodvorteviruset ikke kan tåle. Det er en meget effektiv behandling.

En anden god mulighed er Mellisa’s Vortemælk-salve, der indeholder abrikoskerneolie, otte forskellige planteekstrakter, der alle virker virus-hæmmende, og et enzym fra ananas, der effektivt opløse dødt hudvæv.

Amerikansk olie kan også bruges mod vorter. Man anbringer hver dag 1-2 gange en dråbe amerikansk olie på vorten og lader den sidde lidt. Derefter kan man evt. sætte et plaster på. Inden anbringelsen af dråber skraber man det øverste lag på vorten væk.

Det homøopatiske middel Thuja 200, 1 pille hver 15 minut, 3 piller i alt, skal også være effektivt mod vorter. Munden skal være ren, når man tager pillen, dvs. at man ikke må have spist 15 min. før og efter behandling.

Ved for højt blodtryk skal man tænke på, om der kan være for lidt blodforsyning til nyrerne, da de så vil producere mere af et stof, der sætter blodtrykket op (renin). Det kan fx ske ved forkalkning af en pulsåre til en af nyrerne, eller ved, at der er en forsnævring af hovedpulsåren (aortastenose) ovenfor afgangen af nyrepulsårerne. Der er så svag eller ingen puls i lysken. Det er dog en ret sjælden årsag til det høje blodtryk.

For høj produktion af binyrehormoner kan også give for højt blodtryk, både hormoner fra barken (Cushings syndrom) og fra binyremarven, hvor der kan findes en svulst, phaeochromocytom, der danner katastrofehormonerne adrenalin og noradrenalin, der også sætter blodtrykket op, ofte i anfald. I dette tilfælde kan man måle et forhøjet indhold af disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter i serum og i urinen (chromogranin A i blodserum og 5-HIAA i urinen). Også dette er en sjælden årsag til for højt blodtryk.

P-piller, især de gamle med større indhold af hormon, kan også give for højt blodtryk. Forhold som tobaksrygning, saltindtag, overvægt, alkoholforbrug, arbejdets art mm. kan også være medvirkende til for højt blodtryk, især når man kommer op i alderen. I alle disse tilfælde kaldet med det forhøjede blodtryk for sekundær hypertension.

En undersøgelse i USA har vist, at de tre mest brugte smertestillende midler, paracetamol, ibuprofen og acetylsalicylsyre, medfører en øget risiko for et for højt blodtryk. Mænd, der tog mere end 15 smertestillende tabletter om ugen, havde en 40% øget risiko. (Archives of Internal Medicine 2007).

I langt de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen sikker årsag til det forhøjede blodtryk, og man kaldet så så essentiel hypertension. En vigtig mekanisme er her, at de små pulsårer i kroppen har svært ved at slappe af, men i stedet næsten hele tiden er forkrampede. Det betyder, at hjertet skal arbejde hårdere for at pumpe blodet ud til vævene, og så stiger blodtrykket. Det samme sker bl.a. ved tobaksrygning.

Angst kan også føre til hyperventilation, som det hedder på latin. Her kan der så opstå symptomer fra nervesystemet med snurrende fornemmelse i læberne i hænder, kramper i hænderne og evt. besvimelse. Denne form for hyperventilation, der skyldes ændringer i blodets surhedsgrad og kalkbalance, kan stoppes ved at ånde i en plasticpose, indtil åndedrættet igen er roligt.

Det er vigtigt at være opmærksom på sig åndedræt og træne det ved åndedrætsøvelser, som for eksempel er en vigtig del af udøvelsen af yoga og Tai chi m.fl. Man skal lære sig at trække vejret langsomt og dybt. For eksempel trække vejret ind, mens man tæller til 6, holde vejret et øjeblik og så ånde ud i løbet af 6 sekunder. Man kan, imens man udfører disse øvelser, tydeligt mærke, at man slapper af i både krop og sind. Føler man sig presset eller stresset, er det godt at fokusere på åndedrættet og få det ned i tempo. Det gør det også lettere at falde i søvn.

En bidragende mekanisme til at forkrampe de små pulsårer, så hjertet skal arbejde med højere blodtryk, er udluftning af for meget kultveilte (kuldioxid) gennem lungerne. For lidt kuldioxid i blodet medfører sammentrækning af de ubevidste muskler i væggen af pulsårerne (og i bronkierne, hvilket kan føre til hoste og astma). Mange mennesker trækker vejret for meget med en udluftning af lungerne på op til 15 liter i minutter, hvor vi normalt kun skal udlufte 7-8 liter. Stress fører for eksempel ofte til, at man ubevidst trækker vejret for meget.

Den russiske professor i fysiologi Konstantin Buteyko har for mange år siden gjort opmærksom på forklaringen på åndedrættets betydning, blandt andet ved astma og for højt blodtryk og beskrevet en terapi med åndedrætskontrol – Buteykoterapi. Læs mere om denne på www.buteyko.dk

Der findes en instruktionsvideo på engelsk: ”Buteyko breathing method”. Den kan købes på www.buteyko.co.nz  eller via www.buteyko.dk  Man kan også lære at styre åndedrættet hos en yoga-lærer.

Der findes en bog ved navn ”The Carbon Dioxide Syndrome”. by Jennifer Stark and Russell Stark. (Buteyko On Line Ltd).

Læs ogsdå mere om Buteyko terapi og om astma på:

www.buteykoclinic.dk  og www.astmacare.dk  (Lise Bornerup).

Bog, som kan anbefales: ”Luk din mund. Buteyko Åndedræts Metoden” af Patrick McKeown og Lise Windfeld Bornerup. Astma Care Bøger 2007.

I USA kan man købe et apparat, der kan hjælp med kontrol over åndedrættet. Det hedder RespeRate R og kan købes fra www.amazon.com.uk

Med tiden vil venstre side af hjertet på grund af det store arbejde kunne blive for stort (hjertemusklen bliver tykkere), risikoen for åreforkalkning øges og dermed også risikoen for at få hjertekrampe på grund af iltmangel i hjertemusklerne, når der ikke kommer blod nok ud i dem, og hjertet i øvrigt bruger mere ilt på grund af det store arbejdspres. Der kan med tiden, hvis man ikke sørger for at holde blodtrykket nede, komme hjertesvigt og risiko for blodprop i hjertet. Der kommer også en øget risiko for blodprop i hjernen og hjerneblødning samt skader i hjernevævet, hvis blodtrykket ikke holdes nede. Nyrerne kan heller ikke i længden tåle det høje blodtryk og kan tage skade.

Behandlingen går ud på at så vidt muligt fjerne årsagen til det forhøjede blodtryk. Desuden at slappe de små pulsårer af og at få hjertet til at pumpe med mindre kraft.

Målet er at få det systoliske blodtryk (det højeste blodtryk) i hvile ned på under 140 og det diastoliske (det laveste blodtryk) ned på under 85. Blodtrykket skal først måles, når man er i ro, og det bliver oftest målt siddende.

I nogle tilfælde vil nervøsitet for selve målingen hos lægen, eller for lægen, få blodtrykket til at stige. Det kaldes white coat hypertension (hvid kittel blodtryksforhøjelse). Det kan afsløres ved, at man selv måler sit blodtryk hjemme (og fx under arbejde). Det har også den fordel, at man lærer sit blodtryk at kende under alle forhold og kan forsøge at undgå situationer, hvor man erfaringsmæssigt ved, at blodtrykket kan blive for højt. Dette gælder ikke under muskelarbejde og motion, hvor blodtrykket er nødt til at stige for, at musklerne kan få nok ilt.

Der er en række ting, man selv kan gøre for at sætte sit blodtryk ned uden brug af eller til supplering af lægemidler. Det bør, især ved moderat forhøjet blodtryk, prøves før man begynder med blodtryksmedicin. Man kan selv gøre følgende for at sætte sit blodtryk ned:

1. Spise en fornuftig mængde salt, det vil sige lade være med at salte for meget, men på den anden side få salt i normale mængder. De fleste med for højt blodtryk skal ikke spare på salt. Man må forsøge sig frem. Man skal helst bruge havsalt, fx Himalayasalt, Læsøsalt eller salt fra Mariager og andre saltminer, da havsalt indeholder en masse gode mineralsalte udover natriumsalt, især kalium og magnesium. Eller salt med indhold af både natriumsalt (køkkensalt), kaliumsalt og magnesiumsalt, fx Seltin. Evt. rent kaliumsalt, der dog smager lidt anderledes.

2. Helt lade være med at spise lakrids, der kan få blodtrykket til at stige kraftigt hos nogen, da stoffer i lakrids ligner blodtryks-øgende stoffer i nyrerne.

3. Få rigelig, regelmæssig og daglig motion, da det sætter blodtrykket betydeligt ned. Et par daglige gåture med hurtig gang kan allerede gøre meget.

4. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og gør det derved lettere for hjertet at pumpe blodet ud i kroppen, hvorved blodtrykkes nedsættes. Blot tre gange om ugen er tilstrækkeligt. En schweizisk undersøgelse har vist, man ved at gå i sauna kan sænke blodtrykket med op til 25 mm. Både almindelig sauna og infrarød sauna virker på denne måde.

5. Lade være med at ryge- Det trækker pulsårerne kraftigt sammen og øger desuden risikoen for kræft, åreforkalkning og mange andre sygdomme betydeligt.

6. Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre det dagligt flere gange. Det vil nedsætte stress, der øger blodtrykket gennem stresshormonerne. Yoga og Qi Gong er to aktive metoder til både afspænding og meditation samtidig, og de har vist sig at kunne nedsætte blodtrykket.

7. Holde normal vægt. Overvægt medfører ikke alene for højt blodtryk, men også for meget insulin i blodet, der øger risikoen for hjertet samt type 2 sukkersyge, da insulinet hos overvægtige ikke fungerer ordentligt (nedsat insulinfølsomhed). Vægttab er vigtigt både i forebyggelse og behandling af for højt blodtryk (Hypertension 2003; 42: 878-84).

8. Spise fiberholdigt (grov kost).

9. Brug olivenolie og undgå for meget mættet fedt, fx fedt fra dyr og mælkefedt, da det øger blodtrykket. Smør med måde og kokosfedt er OK. Lad helt være med at bruge margarine. Fiskeolie, fed fisk, hørfrøolie og kæmpenatlysolie er OK, da de essentielle fedtsyrer heri er lige så vigtige som vitaminer. De findes også i de gode olier Nutridan Strong citron, Livets Olie, Udo’s Choice og Sunt Liv olien. En håndfuld mandler dagligt indeholder gode monoumættede fedtsyrer, der modvirker inflammation, som er en væsentlig medvirkende årsag til for højt blodtryk.

En undersøgelse har vist, at mennesker, som har et større indtag af omega-3 fedtsyrer, har et lavere blodtryk end dem, der spiser mindre mængder omega-3 (Hypertension: Journal of the American Heart Association, june 2007. Findings of the INTERMAP study). Omega-3 fedtsyrerne har en udvidende virkning på pulsårerne (Din JN et al. 2004).

10. Undgå sukker og alle kornprodukter, indtil vægten og blodtrykket er normalt. Især hvidt sukker skaber inflammation.

11 Spise grønsager og frugt regelmæssigt. Begge dele indeholder meget kalium og magnesium, der sænker blodtrykket. Målet er mindst seks gange 100 gram dagligt, overvejende grønt. Vælg økologisk eller biodynamisk dyrket grønt og frugt.

12. En daglig dosis rødbedesaft kan klart nedsætte blodtrykket. Årsagen er indholdet af nitrat i rødbedesaften (såvel som i grønne bladgrønsager), der i spyttet omdannes til nitrit og i mavesækkens sure miljø videre til NO – kvælstofoxid, der slapper pulsårerne af, hvorved blodtrykket falder.

13. Spise bladselleri (tre stilke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg, da begge dele sænker blodtrykket, og hvidløg holder pulsårerne elastiske.

14. Tag et tilskud af magnesium, fx 500 eller 600 mg magnesium citrat eller aspartat dagligt. Magnesium oxid (Magnesia) optages meget dårligt og bruges mest som afføringsmiddel. Moderne, raffineret kost, samt kogning og stegning øger udskillelsen af magnesium, og det gør fx kaffe og sodavand samt p-piller også. Mineraler som magnesium og calcium tages bedst om aftenen, da optagelsen så bedres. Virkningen af magnesium er afhængig af en tilstrækkelig mængde B6-vitamin, som kan sikres ved at tage 50 mg eller 100 mg B6-vitamin.

15. Drik mere te. Forskere fra Taiwan har fundet, at mennesker, der drikker 1-6 kopper te dagligt, nedsætter deres risiko for at få for højt blodtryk med 46 procent. Drikker de mere end 6 kopper dagligt (600 ml) er der en 65 procent nedsættelse. (Kilde: Arch Int Med 2004 Jul 26; 164(14): 1534-40). Grøn te er bedst, og det er altid muligt at finde en grøn te, som man kan lide.

16. Tag et tilskud af calcium (kalk), mindst et gram dagligt, med tilsat D3-vitamin. Kalktilskuddet virker bedst på blodtrykket, når man ikke mangler salt. Calcium optages kun, hvis man også tager magnesium, D3-vitamin og får K-vitamin fra grønne grønsager. Disse ting er også nødvendige for indbygning af kalk i knoglerne. Man må aldrig tage calcium uden samtidig at tage magnesium, da man ellers risikerer forkalkning af kroppen, fx åreforkalkning. Arten af calcium er også vigtig. Calcium karbonat optages meget dårligt, hvis det ikke er en del af koralalgekalk. Det er bedre at bruge calcium citrat eller citrat malat, fx Calcium Forte eller Osforte, CalMag eller Koralalgekalk.

17. C-vitamin kan hjælpe til at stabilisere og nedsætte blodtrykket. Mindst 750 mg to gange dagligt.

18. Spis fed fisk et par gange om ugen, helst sild, der ikke indeholder så megen forurening med kviksølv, dioxin mm. Tag tilskud af fiskeolie de andre dage.

19. Find ud af, hvad der gør dig stresset og sætter dit blodtryk op. Køb dit eget blodtryksmåleapparat og brug det til at lære dine egne reaktioner i kredsløbet at kende under forskellige vilkår og belastninger.

20. Pas på med alkohol. Et moderat vinforbrug på højst 1-2 glas dagligt er dog i orden. Mørk rødvin (fx Merlot) er bedst. da den indeholder flere antioxidanter.

21. Få undersøgt, om homocystein i blodet er forhøjet. Det øger risikoen for åreforkalkning og kan modvirkes med B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin.

22. Tilskud af ekstra D3-vitamin. Undersøgelser har vist, at udsættelse af huden for sollys, som øger kroppens egenproduktion af D-vitamin, sænker blodtrykket. Men det er kun i maj, juni og juli, at der er sol nok til dette, og der dannes kun mere D3-vitamin, hvis man få sol på kroppen uden at bruge solbeskyttende creme. Det daglige behov for D-vitamin er mindst 60-70 mikrogram, og en fjerdele af ale har behov for mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) D3-vitamin dagligt (det naturlige vitamin). Der er ingen risiko ved dette. Der er ikke påvist skader ved dagsdoser på op til 250 mikrogram (10.000 enheder), som vi selv danner på en time om sommeren ved at få sol på huden..

D3-vitamin er naturens førende blodtryksregulator, og det sker ved dels at nedsætte dannelsen af renin i nyrerne og dels ved af hæmme omdannelsen af renin til angiotensin II, der får blodtrykket til at stige. D3-vitamin er således en naturlig ACE-hæmmer. D3-vitamin modvirker også fortykkelse af pulsårevæggene og hjertet, og modvirker en forhøjelse af stresshormonet adrenalin samt af binyrebarkhormonet aldosteron, der hæmmer saltudskillelsen. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon, som har stor betydning for immunsystemet (forebygger blandt andet autoimmune sygdomme og kræft) og alle vores organer.

23. Et kosttilskud af pycnogenol, der er et udtræk af en speciel pinjebark og en kraftig antioxidant, har vist sig at kunne sænke blodtrykket. I et tysk-kinesisk forsøg med enten 100 mg pycnogenol eller en snydetablet (placebo) kunne deltagere, der fik pycnogenol, halvere mængden af blodtryksmedicin efter 12 uger (Life Sciences nr. 74; 7: 855-862).

24. B-vitaminet folinsyre har vist sig at nedsætte risikoen for at få for højt blodtryk. Man skal tage 800 mikrogram dagligt (2 tabl. á 400 mikrogram (håndkøb)). Folinsyre findes især i mørke bladgrønsager, som fx spinat.

25. Mørk chokolade (mindst 70% kakao) har i en undersøgelse vist sig at kunne nedsætte

både det systoliske og diastoliske blodtryk. Samtidig nedsattes LDL-kolesterol og insulinresistens (risiko for type 2 diabetes), og blodgennemstrømningen bedredes ved udvidelse af pulsårerne (flow-mediated dilatation). (Hypertension 2005; 46: 1-8).

Man skal dog ikke bare spise løs af mørk chokolade, men bruge det sammen med andre naturlige måder at nedsætte blodtrykket på, især motion. Mørk chokolade modvirker også kræft.

26. Det kraftigt sødende naturmiddel Stevia fra planten Stevia rebaudiana har i flere forsøg, blandt andet i Kina, vist sig at kunne sænke både det øverste og nederste blodtryk. Det virker også blodsukkersænkende ved type 2 diabetes. Man kan købe det hvide Stevia i helsekostforretninger. Det søder lige så kraftigt som det nerveskadelige sødemiddel aspartam (NutraSweet R), men Stevia er uskadeligt og virker som antioxidant. Herved modvirkes inflammation.

27. Cayenne peber udvider blodkarrene og bedrer blodgennemstrømningen. Derved nedsættes blodtrykket naturligt. Man kan fx blande en eller to teskefulde cayenne peber i enten varmt vand eller te med både honning og Aloe vera. Det er et stærkt hjemmelavet middel mod for højt blodtryk. . Man kan også tage cayenne peber kapsler.

28. Curcumin (turmeric) fra fx gurkemejerod pulver har mange gode virkninger. Blandt andet modvirkes inflammation i hele kroppen. Inflammation medfører for højt kolesterol, smerter, modvirker dannelse af blodpropper og for højt blodtryk. Især når det tages sammen med sort peber, fx 3-4 sorte peberkorn til hver dosis curcumin, da curcumin så optages meget bedre i kroppen.

29. Hvidløg. Et studie i Australien i 2010 har vist, at hvidløg nedsætter blodtrykket. Hvidløg modvirker også åreforkalkning.

30. Kokosnød vand fra grønne kokosnødder (ikke kokosmælk, der laves fra det hvide lag inde i kokosnødder) har vist sig at nedsætte blodtrykket hos de fleste, der drikker det. Kokosnød vand indeholder blandt andet kalium, magnesium og C-vitamin. (West Indian Medical Journal, 2011).

31. Æggehvider indeholder et peptid, der er lige så effektivt som det blodtrykssænkende lægemiddel captopril, der er en ACE-hæmmer. Det har forskere fra Jilin University påvist. Forskerne har også påvist, at det er bedre at stege/spejle æggene end at koge dem, da stegning forstærker den blodtrykssænkende virkning. (National Meeting & Exposition of the American Chemical Society, April 9, 2013).

Man må, hvis man får blodtrykssænkende medicin, ikke selv holde op med at tage den. Det skal ske i samarbejde med lægen, efterhånden som naturlige metoder sætter blodtrykket ned.

Lægelig behandling

Den mildeste behandling er at få et moderat vanddrivende middel af thiazid-type, fx Centyl med kaliumklorid. Det øger udskillelsen af natriumsalt og nedsætter væskemængden i kroppen. I langtidsundersøgelser har denne behandling vist sig at nedsætte både sygelighed og dødelighed. Problemer ved denne behandling er, at den kan medføre for lavt kalium, for meget urinsyre i blodet, udløse type 2 sukkersyge og for højt fedtindhold i blodet. I små doser er risikoen dog meget lille.

Vanddrivende midler af thiazid-type kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium, natrium og zink.

De kraftigere vanddrivende midler af furosemidtype (fx Furix. Lasix, Diural) kan medføre mangel på calcium, magnesium, kalium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, natrium og zink.

I stedet for vanddrivende lægemidler kan man først forsøge med naturmedicin med vanddrivende virkning, for eksempel agerpadderokke og mælkebøtte (Uvalette), Obbekjærs Orginale Birkeblade eller Salus Vanddrivende-Thé. Eller Solidamin 10.

Betablokkere nedsætter det ubevidste nervesystems påskyndende virkning på hjertet og nedsætter derfor blodtrykket. De blokerer også for påvirkninger fra nyren, der sætter blodtrykket op (renin). Betablokkere virker bedst sammen med midler, der slapper de små pulsårer af, fx hydralazin. Problemer ved brug af betablokkere kan være svækkelse af hjertemusklen, hvilket kan udløse hjertesvigt ved dårligt hjerte. De kan også udløse astma hos følsomme og skal bruges med varsomhed til diabetikere (sukkersyge), da de kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker. De kan også give problemer med potensen.

Behandling med betablokkere kan medføre mangel på Q10 og signalstoffet melatonin, der er vigtigt for en god søvnkvalitet og er et antioxidant. Q10 er et vigtigt antioxidant og styrker hjertecellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Mangel på Q10 kan derfor medføre hjertesvækkelse og hjertesvigt

ACE-hæmmere hæmmer et enzym, der omdanner stoffet angiotensin 1 til angiotensin 2, der trækker de små pulsårer kraftigt sammen. Desuden modvirker de nedbrydningen af stoffet bradykinin, der udvider de små pulsårer. ACE-hæmmere har færre bivirkninger end de andre blodtryksnedsættende stoffer. Nogen kan dog få hoste af dem, evt. allergisk reaktion, men der er udviklet en ny type blodtryksnedsættende stoffer, som blokerer for det sted, hvor angiotensin skal virke, og man kan så bruge dem i stedet. ACE-hæmmere er første valg til diabetikere.

Behandling med ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink.

D3-viamain og peptid fra æggehvide er som nævnt naturlige ACE-hæmmere.

Calciumblokkere kan også bruges mod for højt blodtryk. Der er flere slags af dem, med lidt forskellig virkning på hjertet, som de har en svækkende virkning på, så man skal ikke bruge calciumblokkere, hvis der samtidig med det forhøjede blodtryk er hjertesvigt.

Det er især de langtidsvirkende calciumblokkere, der har værdi i behandlingen.

En undersøgelse har vist, at kvinder efter overgangsalderen uden tegn på sygdom i hjertet og kredsløbet har en 95 procent øget risiko for hjertedød ved behandling med en calciumblokker i kombination med er vanddrivende middel, i forhold til behandling med en betablokker plus vanddrivende middel. Behandling med calciumblokker alene havde en 55 procent større risiko for hjertedød i forhold til kvinder, der kun fik behandling med et vanddrivende middel. Forskerne mener, at det samme sandsynligvis vil gælde for mænd. (Kilde: JAMA December 15, 2004; 292: 2849-59).

Behandling med calciumblokkere øger også risikoen for blødninger. Nogle calciumblokkere kan medføre mangel på kalium.

Lægemidlet clonidin, der virker blodtryksnedsættende via hjernen, kan medføre mangel på Q10.

I 2011 publicerede spanske forskere et ikke-blindet klinisk forsøg, hvor 661 blodtrykspatienter med samtidig nyresygdom blev randomiseret til at tage enten al blodtryksmedicin om morgenen eller hele dosen af mindst et blodtrykspræparat til natten. Det primære endepunkt var ”kardiovaskulær sygdom og død” og bestod af død uanset årsag, myokardieinfarkt, angina pectoris, koronar revaskularisering, hjertesvigt, apopleksi/TCI og arteriel blodprop i ben eller øje. Så det er ikke ligegyldigt, hvornår på døgnet man tager sin blodtryksmedicin.

Det er vigtigt at starte med små doser af blodtryksmedicin og følge virkningen, før man sætter dosis op. Også her er det gavnligt, at man selv måler sit blodtryk hjemme. Man skal tænke på, om blodtryksmedicinen kan skade ved andre sygdomme, eller måske kan hjælpe ved dem. Hvis en moderat dosis af et middel ikke er nok, er det bedst at kombinere med et andet middel, i stedet for blot at give mere.

Der er oftest ingen symptomer på for højt blodtryk, så det er vigtigt at måle det regelmæssigt selv og at gå til kontrol med mellemrum. Mange med for højt blodtryk får slet ingen behandling, og kun en trediedel får den helt rigtige behandling.

Olivenolie og blodtrykket

En italiensk undersøgelse har vist, at en let nedsættelse af indtaget af mættet fedt samt brug af olivenolie af god kvalitet klart nedsætter behovet for blodtrykssænkende medicin.

Deltagerne i undersøgelsen var 23 patienter med for højt blodtryk, der blev tilfældigt fordelt til enten at få en kost med overvejende monoumættet fedt (MUFA) i form af ekstra-jomfruolivenolie eller overvejende flerumættet fedt (PUFA) i form af solsikkeolie.

Deltagerne holdt sig på denne kost i seks måneder og krydsede derefter over til at få den modsatte kost i yderligere seks måneder. Effektmålet var det daglige behov for blodtrykssænkende medicin.

Det viste sig, at hvileblodtrykket var klart lavere ved afslutningen af perioden med olivenolie sammenlignet med perioden med solsikkeolie. Blodtrykket opførte sig ens i de to grupper ved stimulation af det sympatiske nervesystem og ved anstrengelse. Det daglige behov for blodtrykssænkende medicin faldt klart på MUFA-kosten, men ikke på PUFA-kosten (-48% mod -4%). Otte af deltagerne, der fik MUFA-kost, kunne klare sig uden medicin, mens alle på PUFA-kosten havde brug for blodtrykssænkende medicin.

Forskerne konkluderer, at en mindre nedsættelse af indtaget af mættet fedt sammen med brug af ekstra-jomfruolivenolie klart nedsætter det daglige behov for blodtrykssænkende medicin. Forskerne mener, at nedsættelsen af blodtrykket kan skyldes polyfenolerne i den gode olivenolie, der kan stimulere dannelsen af kvælstofilte (NO), som slapper pulsårerne af. (Kilde: Arch Int Med. 2000; 160: 837-42).

En gennemgang af 42 videnskabelige undersøgelser af forskellige slags blodtryksmedicin har i øvrigt vist, at ingen af de nyere blodtryksmidler, blandt andre ACE-hæmmere, calciumblokkere og beta-blokkere virker bedre end de gamle vanddrivende midler i lav dosis. (Kilde: JAMA, 2003; 289: 2534-44).

Vil man tabe sig, er det vigtigt, at man forbrænder flere kilojoule eller kalorier, end man indtager gennem mad og drikke. Omsætningen i kroppen, også kaldet stofskiftet, er der mange muligheder for at stimulere, så man øger sin forbrænding. Hvis man samtidig spiser og drikker det rigtige og ikke for meget af det, er det ikke så svært at tabe sig og at blive ved med at holde vægten nede.

Motion og muskelarbejde

 Når vi bevæger os, øges dannelsen af stofskiftehormon, og samtidig bliver kroppens væv mere følsomme for stofskiftehormonerne. Forbrændingen øges, og nedbrydning af fedtlagre i kroppen øger også forbrændingen i musklerne. Der kommer en bedre blodcirkulation med dannelse af flere hårkar (kapillærer), hvorved næringsstoffer lettere kommer ind i cellerne, hvor de bliver brændt af til energi i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne.

Det gælder især for fedtsyrerne, som transporteres ind i mitokondrierne ved hjælp af aminosyren L-carnitin. Inde i mitokondrierne styrkes forbrændingen ved hjælp af af Q10, der er et vigtigt hjælpeenzym. Motion øger også antallet og størrelsen af mitokondrierne, hvilket yderligere øger forbrændingen og energidannelsen. Man kan ved at motionere regelmæssigt tydeligt mærke, at man får mere energi. Den træthed, som mange føler, når de kommer hjem fra et stillesiddende arbejde, forsvinder.

Der kommer i muskelfibrene en øget mængde enzymer, som deltager i fedtforbrændingen. Motion øger også dannelsen af hormoner som adrenalin, noradrenalin samt væksthormon, der blandt andet hjælper musklerne til at blive større. Man taber fedt, men vinder muskler.

Kortvarig intens styrketræning, hvor man virkelig anstrenger sig, er bedst. For eksempel ved vægtløftning eller anden hård trænng i et fitness center, hvor man kan få instruktion i at gøre det rigtigt. Ømme muskler reparerer kun sig selv, hvis de bliver brugt. I mange tilfælde skyldes muskelsmerter i øvrigt mangel på D3-vitamin.

Intervaltræning hæver fedtforbrændingen til det dobbelte af den normale, og kroppen fortsætter med at forbrænde fedt i mindst to en halv time bagefter. Man skal et antal gange anstrenge sig så meget som muligt i nogle minutter, og så slappe af i nogle minutter. Bare 6-7 gange tre gange om ugen er nok til at give et godt resultat. Kig på Internettet under interval training.

Styrketræning undertrykker insulin (som bidrager til aflejringen af fedt) og fremmer nedbrydningen af fedt, især på maven. 15-20 minutter 2-3 gange om ugen, hvor man virkelig anstrenger sig, er nok til at sætte disse gode processer i gang. Træning tidligt på dagen, fx om morgenen, giver en meget stor øgning af forbrændingen i helt op til 8-10 timer. Så det er godt at starte dagen med  motion.

Efter træningen skal man være forsigtig med indtag af kulhydrater (snacks, hvidt brød, slik, søde drikke mm.). Undgår man det, vil kroppen dække sit energibehov med fedt fra depoterne. Grøn te øget tabet af fedt på maven efter motion (Journal of Nutrition, Feb 2009).

Overvægtige på slankekost skal motionere meget for at modvirke for lavt stofskifte, da lavkaloriekost signalerer til hjernen om at nedsætte stofskiftet og nedsætter dannelsen af hormonet leptin i fedtvævet. Leptin øger forbrændingen.

Svækkede personer, der ikke har kræfter til at motionere og træne, kan med fordel gå til en Bailine klinik, hvor musklerne trænes og opbygges med elektrostimulation, og hvor man kan få råd om kost og livsstil. Kreatin giver energi til muskelcellerne og stofskiftet. Det samme gælder for D-ribose, der er råmateriale til energiproduktionen.

Varme

Motion og muskelarbejde giver varme, som også øger forbrændingen. Kroppen kan også udefra varmes op, blandt andet ved brug af sauna eller infrarød sauna, der giver en endnu dybere varmetilførsel til kroppen.

Den betydelige sveddannelse ved saunabesøg vil også medvirke til at udrense giftstoffer og affaldsstoffer fra kroppen, da de ellers vil kunne nedsætte stofskiftet, medføre træthed og eventuelt autoimmune sygdomme, hvor kroppen angriber sine egne væv, blandt andet skjoldbruskkirtlen (Hashimotos sygdom. Læs mere om den og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk ).

Krydderier

Krydderier, især stærke krydderier som chili og karry, øger stofskiftet. Man kan   også mærke, at man bliver varm, når man har spist en meget krydret ret. En undersøgelse har vist, at spiser man dagligt noget ingefær, vil man langsomt tabe sig, og det samme gælder helt givet andre krydderier. En anden undersøgelse har vist, at curcumin (gurkemeje) modvirker dannelsen af nye blodkar i fedtvæv, hvilket er nødvendigt for dannelsen af nye fedtdepoter.

Samtidig indeholder krydderier stærke antioxidanter og anti-kræft molekyler, hvilket også styrker sundheden generelt.

Koffein, nikotin, guarana og visse urter

Koffein i kaffe, te, cola og chokolade øger stofskiftet lidt, men virkningen aftager ved daglig indtagelse. For meget koffein overstimulerer nervesystemet og stresser kroppen samt kan give tilvænning. Guarana indeholder også koffein, men virker langsommere.

Nikotin kan også øge stofskiftet, men det skyldes en øget stresspåvirkning af kroppen. Det er en myte, at det beroliger at ryge. Det er blot abstinenserne, der forsvinder. Rygning er også meget sundhedsskadeligt og øger blandt andet de betændelsesagtige forandringer i kroppen, der kaldes inflammation og er årsagen til mange sygdomme, blandt andet kræft.

Der findes mange slankemidler i handelen, men de fleste indeholder stimulerende midler og virker kun forbigående, hvorefter man tager på igen, og mere end før. Der er ikke noget, man bliver så fed af som slankekure. Det er vigtigt, at man sikrer sig, at forbrændingen vedvarende bliver øget uden kunstige midler. Der er dog forskning, der har vist, at visse urter i samspil kan stimulere en sund forbrænding og hjælpe fordøjelsen. Det gælder blandt andet løvefod, olivenblade, grå mynte og spidskommen (Weighlevel R).

Antallet af måltider og tidspunkter

Efter et måltid arbejder fordøjelsen, og det øger forbrændingen. Det kan derfor være en fordel at spise fem eller seks gange dagligt. Det gør det også lettere at styre appetitten. Men der skal helst gå nogle timer mellem måltiderne, da fordøjelsen kræver tid, og man skal selvfølgelig ikke spise for meget ad gangen.

Jo tidligere på døgnet, man spiser, jo mere forbrænder man af energien i maden. Det meste af maden bør man derfor indtage om morgenen, til frokost og om eftermiddagen, mens aftensmaden ikke bør være for rgelig eller indtages for sent. Forbrændingen er lav om aftenen og natten, hvorfor mere af maden lagres som fedt.

Appetitregulering og trang til sødt

Synet, lugten og smagen af mad stimulerer appetitten. Lækkersult og snacking kan også være et problem, så det er bedst ikke at have lækkerier stående fremme. Kunstige sødemidler øger appetitten, så resultatet er, at man tager på af dem. Der er derfor god grund til at undgå kunstige sødemidler, blandt andre aspartam, der også er skadeligt af andre grunde. De eneste sødemidler, der er gavnlige, er Stevia, Birkesød og Sukrin. Mono-natrium-glutamat, MSG, også kaldet kødmørner,  stimulerer også appetitten og er skadeligt for sundheden. Lægemidler, især mod psykiske lidelser, kan øge appetitten og nedsætte forbrændingen. Det gælder blandt andet for p-piller (østrogen), medicin mod depression, psykose- og skizofrenimidler, epilepsimidler og beta-blokkere.

Det tager tid at få fjernet appetitten og blive mæt, så det er en god idé at tygge maden ordentligt og at spise langsomt, så man bliver mæt, iden man har spist for meget.

Stoffer fra kaktusplanten Hoodia Gordonii virker appetitnedsættende. Ekstrakt af safran har vist sig at kunne nedsætte sultfølelsen mellem måltiderne og samtidig bedre humøret. Det virker også beroligende og modvirker stress. Lidt mørk chokolade kan også kvæle trangen til sødt (mindst 70% kakao, gerne mere).

Trangen til sødt kan også dæmpes eller fjernes ved at starte dagen med at tage 1-2 spiseskefulde af en sund olie, for eksempel Livets Olie, Nutridan Strong citron, Udo’s Choice eller Sunt Liv olie. Det vil også nedsætte trangen til at spise for meget i løbet af dagen. De sunde fedtsyrer omdannes i kroppen til primitive hormoner, og denne omdannelse kræver energi og øger forbrændingen. Man kan ikke tabe sig uden at få nok af det sunde fedt, som foruden i de nævnte olier findes i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, hørfrøolie og natlysolie.

Stoffet 5-HTP, der dannes fra aminosyren tryptofan (fx fra kød, græskarkerner, æg og mandler) og er forstadiet til humør-signalstoffet serotonin, giver nedsat appetit, nedsat trang til søde sager, nedsat indtagelse af kulhydrater (brød, pasta, kartofler mm.) og dermed vægtab.

Det er godt at drikke rigeligt, gerne vand af ordentlig kvalitet. Et eller to glas vand før måltiderne hjælper til ikke at spise for meget, blandt andet fordi mavesækken udspiles.

Lavglykæmisk kost – blodsukkeret

Det er vigtigt, at blodsukkeret ikke stiger for hurtigt og for meget efter måltiderne, og at det ikke svinger for meget op og ned. Er det højt, dannes der ekstra meget insulin, som dels får blodsukkeret til at falde hurtigt med trang til sukker og mad, og dels omdanner sukker til fedt. Højt blodsukker blokerer for fedtforbrændingen i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne – og hindrer frigivelse af fedt fra depoterne.

Blodsukkeret kan stabiliseres ved hjælp af tilskud af organisk krom, vanadium, kanel, andre krydderier, ekstrakt af morbærblade, af løg og hvidløg, Gymnema sylvestre, Ginseng, bukkehornsfrø, D3-vitamin, magnesium og B-vitaminerne.

Man kan undgå blodsukkersvingninger og for højt blodsukker ved at spise færre hurtige kulhydrater (stivelse, brød af hvidt mel, sukker og anden raffineret kost) og ved at vælge kulhydrater, der er lavglykæmiske, hvilket betyder, at de langsomt i maven og tarmene bliver nedbrudt til druesukker og optaget i kroppen.

Det er typisk grønsager som kål, broccoli, spinat, salat, peberfrugter. tomater, rå gulerødder, spirer, tang, bladselleri, porrer, avocado og svampe samt til en vis grad fuldkorn. Det er bedst at spise dem rå og under ingen omstændigheder koge eller stege dem til smat, da man ødelægger både smagen, vitaminerne og de vigtige fordøjelsesenzymer. Man kan dog godt tilberede dem kortvarigt i en wok med lidt olivenolie. Man skal spise mindst 600 gram grønsager dagligt, gerne mere. Kostfibrene i grønsagerne modvirker også en hurtig stigning af blodsukkeret. Det kan være en god hjælp at føre en kostdagbog, hvori man skriver alt det ned, man spiser og drikker, og hvornår.

Fedt og protein

Det er vigtigt at få nok af det sunde fedt, også ved måltiderne, da det forsinker tømningen af maven og dermed nedbrydningen af kulhydraterne, så blodsukkeret ikke stiger for hurtigt. Kokosolie og palmeolie af god kvalitet tåler højere temperaturer (stegning) og indeholder korte og mellemlange triglycerider, som er gode for stofskiftet og energidannelse. De sunde fedtsyrer modvirker også smerter. Fedtsyren konjugeret linolsyre, CLA, forbedrer kroppens fedtbalance og energibalance og hjælper ved regelmæssig med opbygning af musklerne samt giver øget fedtforbrænding. Der er meget CLA i økologisk smør, sammen med andre gode fedtsyrer. Margarine og transfedtsyrer nedsætteer stofskiftet.

Vil man tabe sig, er det vigtigt at få nok af lødigt protein, gerne mindst 30 procent af energien i kosten. Man bør undgå pølser, pålæg og andre konserverede og forarbejdede fødevarer, da kroppen ikke har godt af dem. I steder bør man vælge økologiske varer som frisk fjerkræ, fisk, skaldyr, frisk lammekød, kalve- og oksekød, æg, tofu, nødder, kerner, frø og bælgfrugter samt evt. valleprotein. Protein stabiliserer blodsukkeret og øger forbrændingen.

For at fordøje protein er det vigtigt at have nok mavesyre og at kombinere med salat og grønsager, da brød, kartofler og pasta neutraliserer mavesyren. Det er også vigtigt at have en velfungerende bugspytkirtel. Sammensætningen af tarmbakterierne skal være sund med mange mælkesyrebakterier m.fl. (probiotika), der er nødvendige for fordøjelsen, produktion af vitaminer, for at sikre en sund tarmslimhinde og et godt immunforsvar. Kniber det med fordøjelsen, er det godt med et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer. Papaya og ananas indeholder også gode enzymer

Kosttilskud

For at sikre en velfungerende forbrænding og sundheden i det hele taget er det nødvendigt, at kroppen får alle nødvendige næringsstoffer, blandt andet vitaminer og mineraler. Grundlæggende er det derfor vigtigt at tage et godt tilskud af vitaminer og mineraler. Udover vitamin-mineraltabletten er jod nødvendigt for dannelsen af stofskiftehormoner, og mange får for lidt gennem kosten, hvis de ikke spiser nok fisk,  skaldyr og tang. Man kan også få jod gennem kelp og havsalt.

Organisk selen og zink er også nødvendigt for stofskiftet og meget andet. Selen forbedrer blandt andet omsætningen af stofskiftehormonet T4 (eltroxin) til det aktive stofskiftehormon T3. C-vitamin beskytter stofskiftehormonet mod nedbrydning og er vores vigtigste antioxidant. Grise danner 10 gram C-vitamin i døgnet, mens vi mennesker ikke selv kan danne det og må have det fra kosten (frugt og grønt) samt gennem kosttilskud.

Stærke B-vitaminer er nødvendige for alle kroppens omsætninger og funktionen  af vores enzymer. De fleste mangler også D3-vitamin og magnesium, der er vigtige for de fleste af kroppens funktioner, blandt andet for musklerne, nervesystemet, hormonsystemet mm. Så det er godt at tage omkring 100 mikrogram D3-vitamin dagligt til et hovedmåltid, og om aftenen 500 eller 600 mg magnesium citrat.

Hjælpeenzymet (coenzym) Q10 øger energiproduktionen i mitokondrierne.               Alfa-liponsyre beskytter mitokondrierne mod oxidation (forharskning), så energiproduktionen ikke nedsættes.

B12-vitamin er vigtigt for bloddannelsen, immunsystemet, nervesystemet og for energidannelsen i kroppen. Vitaminet findes næsten kun i dyrisk føde, så vegetarer kan let komme til at mangle det. For optagelsen er det nødvendigt med en god produktion af mavesyre, så det er vigtigt ikke at undertrykke den med syrehæmmende midler. Med alderen stiger risikoen for mangel på B12-vitamin.

Stressreduktion og søvn

Nedsættelse af stress forbedrer produktionen af stofskiftehormon. Det er derfor vigtigt at få styr på sin stress, blandt andet ved at planlægge ordentligt og derefter at være, hvor man er, med sin fulde opmærksomhed.

Er man blevet stresset, kan man ved at trække vejret dybt tre gange og smile slappe af i både kroppen og sindet, få styr på tingene og komme videre på en god måde. Motion modvirker stress betydeligt. Man kan for eksempel vælge regelmæssigt at meditere, lave yogaøvelser, Tai Chi eller Qi Gong.

Sover man ikke nok, øges risikoen for fedme. Mindre søvn medfører nedsat dannelse af leptin, der øger forbrændingen og forebygger nedgang i stofskiftet. desuden øges dannelsen af sulthormonet grehlin. Mindre end 7 timers søvn øger i stigende grad risikoen for fedme. Børn skal have 9 timers søvn for at modvirke risikoen for fedme og adfærdsforstyrrelser.

Livsstilændringer

En ændring af livsstilen med mindre moton og anden legemlig aktivitet, hjemme og ude, nedsætter forbrændingen. Samtidig vil mange øge mængden af mad (hygge).

Det sker typisk i og efter overgangsalderen og senere i livet, hvor stofskiftet af andre grunde ofte bliver nedsat eller for lavt. Det er derfor vigtigt at få stofskiftet undersøgt, hvis et vægttab ikke lykkes.

Hormoner

DHEA – dihydroepiandrosteron, er det hyppigst forekommende steroidhormon i kroppen og udgangspunkt for dannelse af en række andre hormoner, blandt andet østrogen og testosteron. Det dannes i binyrebarken, æggestokke og testikler samt i hjernen. Det bedrer humøret og immunfunktionen, bedrer befindende og energi, vedligeholder muskler og knoglemasse samt bedrer følsomheden for insulin og sænker triglyceriderne i blodet. Med alderen danner man mindre af DHEA. Ved type 2 diabetes, osteoporose, hjertesygdom, nyrelidelser, , brystkræft, nedsat funktion af binyrebarken samt ved anorexi kan der være for lavt DHEA. Medicin som binyrebarkhormon, insulin og stærke smertestillende midler af opiumtype kan også nedsætte DHEA.

DHEA nedbrydes i kroppen til 7-keto DHEA, der øger forbrændingen og forbedrer fedttabet tre gange sammen med den rigtige kost og motion. Undersøgelser har vist, at DHEA kan give et mindre vægttab, men det er især fedtet på maven, der tabes. Andre undersøgelser har vist, at der ved meget mavefedt oftest er lave mængder af DHEA i blodet.

Man kan ikke købe DHEA i Danmark, og det findes heller ikke i lægens medicinfortegnelse. Det kan købes over Internettet, men det er risikabelt at anvende på egen hånd uden vejledning fra lægen. Der findes lidt i kolostrum, der kan købes som Immuno Colostrum (Naturdrogeriet).

Hvad nedsætter stofskiftet og forbrændingen?:

Lavkalorie slankekure

Hvidt sukker

Peanuts og peanut butter

Soja og til en vis grad kål

Kornprodukter – brød

Gluten, der findes i hvede, byg, rug og mange andre ting, kan hæmme skjoldbruskkirtlen

Margarine og raffinerede omega-6 planteolier som fx majsolie, sojaolie, vindruekerneolie, solsikkekerneolie blokerer for stofskiftehormonerne. Hærdet (hydrogeneret) vegetabilsk fedt er et andet navn for margarine

Transfedtsyrer (margarine og stegning) lukker cellerne

Det meste mælkefedt (undtagen økologisk smør)

Rødt kød fra ikke økologiske dyr

Stress

Søvnmangel

Lægemidler, fx Litium

Dårligt reguleret diabetes, da omdannelsen til det aktive T3 stofskiftehormon nedsættes, og insulin øger dannelsen af fedt

Alle mulige kunstige kemiske stoffer, især hormonforstyrrende, farvestoffer og konserveringsmidler, stoffer i ikke økologisk kosmetik, plasticstoffer som fx bisphenol A i plastic og vandflasker

Ophobning af gift- og affaldsstoffer i kroppen. Sørg for regelmæssig udrensning

Kviksølv i tandamalgam, vacciner, fed fisk og fisk fra åer og søer mm.

Inflammation (læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk).

Følelser og vægttab

Tanker og følelser har også stor betydning for vægttab.

Lone Ladefoged begyndte for 17 år siden sit arbejde for at udbrede kendskabet til metoden, der tager tanker og følelser med i vægttabet. Hun har skrevet 3 bøger og skabt et onlineforum på www.slankestudiet.dk, så alle uanset bopæl og økonomi kan få chancen for at  komme ned på deres naturlige  vægt og holde det –  på den afslappede måde, hvor man har det godt med sin krop – og nyder sin mad med god samvittighed.

Hun har hjulpet 1000-vis af mennesker med en ny tankegang, der påvirker vægten. Men der er mange flere, der kan få fornøjelse af det.

Derfor har hun planlagt 3 workshops / møder her i efteråret. I København d. 25. oktober, Odense d. 1. november og Århus d. 8. november. Prisen for deltagelse er sat til 100 kr. så alle kan være med. Hun vil jo gerne at der kommer rigtig mange, så hun kan udbrede kendskabet til, at der findes en kærlig måde at tabe sig på uden kamp og tårer uden at man skal følge en restriktiv slankekur med afsavn og løftede pegefingre. Når man ændrer sin tankegang og udskifter én vane ad gangen, vil man helt naturligt få det vægttab, man drømmer om.

Kontakt  Lone Ladefoged

www.slankestudiet.dk – Kom naturligt ned i vægt – step for step

www.naturligvægt.dk – Dit nye mindset der får dig ned i vægt for altid
blog.slankestudiet.dk – Tanker om naturlig vægt

Odinshøjvej 134

3140  Ålsgårde

Tlf  21 22 31 58

.

Enzymer er nødvendige for en ordentlig fordøjelse af føden. Planteenzymerne virker i munden og maven, hvor de starter fordøjelsen. De virker også i tyndtarmen, hvor de hjælper enzymerne fra bugspytkirtlen i den fortsatte fordøjelsesproces.

Der findes vegetabilske fordøjelsesenzymer i grønt og frugt, der ikke er blevet slået ihjel, det vil sige opvarmet, hvorved ikke kun enzymerne, men også smagen og vitaminerne bliver ødelagt. Spiser man kogt eller stegt mad, vil antallet af hvide blodlegemer i blodet stige som tegn på, at immunsystemet aktiveres, og at maden ikke er ordentligt fordøjet før optagelsen af næringsstofferne i blodet).  Det gør det ikke, hvis man spiser rå frugt og grønsager. Mikrobølger ødelægger også enzymerne.

Kemikalier og pesticider giver dårlige fødevarer og nedsætter sammen med en raffineret, sukkerholdig mad enzymerne og deres funktion. Køb derfor økologiske, uraffinerede fødevarer. En for stor indtagelse af umættede fede syrer af omega-6 type i forhold til de gode omega-3 fedtsyrer svækker også vigtige fordøjelsesenzymer

Særlig fyldt med enzymer er bønnespirer og andre spirer, for eksempel broccoli spirer. Der er mange enzymer i ananas (bromelain) og papaya (papain). Enzymerne i maden er også med til at sikre optagelsen af vitaminer og mineraler fra en sund kost.

Tyg også maden godt, så den bliver blandet med enzymer fra spyttet og tag bitterstoffer inden måltidet (fx Bitterstern) eller spis noget bittert i salaten (mælkebøtteblade, rucola m.fl.). Man kan også tygge nogle brune mandler med skal. Tabletter som fx Appital, Gastroform, Tarm i Form m.fl. er også gode til at stimulere fordøjelsen.

Symptomer på mangel af fordøjelsesenzymer er fødevareintolerance, allergier, træthed, bøvsen, luft i maven, forstoppelse og en generelt dårlig fordøjelse.

Man skal være opmærksom på, hvordan man får det, når man har spist et eller andet. De fleste ved egentlig godt, hvad de ikke kan tåle. En kostdagbog kan være en god hjælp.

Man kan også købe vegetabilske fordøjelsesenzymer, men de er ikke tilladt i Danmark, hvilket er uforståeligt, da de er meget gavnlige. Men man kan købe dem lovligt fra andre EU-lande via Internettet. Fx som “Enzymer Supreme fra Udos Choice, ”Super Enzymes” eller ”Plant Enzymes” fra NOW kan købes via www.gaya-nutrition.com

På apoteket kan man købe bugspytkirtelenzymer, men de er ret dyre.

9 september 2012   Helsemesse Rødekro

Foredrag kl 13.00  Carsten Vagn-Hansen

20-22 september Open Mind Conference

Audonicon. Silkeborg.  (international)

Se på www.openmindconference.com

Lørdag den 22 sept. Carsten Vagn-Hansen

Future Health. Doctors and Drugs are dangerous.

23 oktober 2012 Randers FOF og Gaias Basar Kl. 19.

Carsten V-H: Kræft og hvad så?

Lørdag den 10 november kl. 14.30 Rejseladen i Glumsø

Foredrag om sundhed. Carsten Vagn-Hansen

13-11-2012 Brammning

Joan og Carsten Vagn-Hansen. Sang og sundhed.

Forbrænding  og vægttab

Tirsdag den 20 november 2012. Klokken 13.00

Kerteminde Seniorhøjskole.

Joan og Carsten Vagn-Hansen. Sand, sundhed og livsglæde

Forkølelse er en fællesbetegnelse for en række virusinfektioner i de øvre luftveje. I vores del af verden er forkølelser meget hyppige, især ved vejrskift og i overgangen mellem årstiderne, men også stress, dårlig kost og dårlig hygiejne kan øge risikoen.

Hvordan bliver vi smittet?

Indgangsporten for virus er oftest næsen og munden, oftest fordi vi bevidst eller ubevidst piller os i næsen eller har fingrene i munden. Hænderne er de vigtigste smitteredskaber. Desværre er der mange, der ikke vasker hænder efter toiletbesøg, før de skal lave mad og efter, at de har trykket andre i hænderne eller rørt ved gelændere og håndtag, hvor mange andre har rørt med deres virusbefængte hænder. Det medfører, at hænderne oftest er fyldt med ikke alene virus, men også bakterier, der kan leve i huden i flere uger.

Smitte gennem luften fra andres nys eller host er også mulig, men bortset fra kys er det en mindre hyppig smittevej. I øvrigt går vi alle, især i højsæsonen, med virus på vores slimhinder, men er vi rimeligt sunde og raske angriber virus først, når vi bliver kølet ned, især på fødderne, eller bliver stressede.

De mennesker, vi bliver smittet af, er ofte nogen der gerne vil være heltemodige og gå på arbejde på trods af, at det flyder fra næsen. Det kunne også gå, hvis de vaskede hænder ofte og brugte papirlommetørklæder, så de de ikke puttede næseindholdet i lommen bagefter og derefter rodede med lommetørklædet, så de fik endnu mere snask på hænderne. Og hvis de hostede i albuebøjningen i stedet for hænderne og lod være med at give hånd. En forkølet er en smittebombe.

Ved svære forkølelser er det dog i alles interesse, også de forkøledes, at de bliver hjemme og lader være med at smitte arbejdskammeraterne. Det er også meget begrænset, hvor stor energien og arbejdsindsatsen er, når man er snotforkølet og mat i sokkerne.

Behandling af forkølelse

Tag den med ro og undgå så vidt muligt stress, da det svækker immunforsvaret. Bliv hjemme, hvis du er dårligt tilpas og lad være med at være ”helt”. Lad være med at motionere de første dage.

Det er en god idé at starte hurtigt i forløbet med enten Kan Jang (Andrographis paniculata og Russisk rod) eller Sambucol – et specielt hyldebærekstrakt. Begge dele forhindrer virus i at trænge ind i cellerne ved at blokere for, at virus kan klæbe til cellerne ved hjælp af virus-hæmagglutininer. Ved brug af disse naturmidler kan man oftest forkorte forløbet meget og dæmpe symptomerne. Det samme gælder ved influenza, selvom influenzavirus er langt værre. Echinacea er også godt. Tager man disse naturmidler, før man bliver smittet, vil det kunne forhindre, at forkølelsen opstår.

Tag tilskud af A-vitamin, 25.000 enheder dagligt (7.500 mikrogram) under forkølelsen. Desuden C-vitamin, 500 mg hver 4 time. C-vitamin er virusdræbende i store doser, og er man syg, tåler man meget C-vitamin uden at få diaré, der er den eneste bivirkning. Zink er også godt og fås blandt andet som sugetablet sammen med C-vitamin (InfluZink), men indholdet af C-vitamin er her ikke nok til at klare virus.

Rigelig væske er nødvendig, da man ved tab af næsesekret og sved taber mere væske end normalt. Væsken må gerne være for eksempel kamillete, lindete, salviete eller hyldebærsaft, da disse naturmidler virker virushæmmende. Tilsæt eventuelt lidt havsalt. Kyllingesuppe har ofte en fremragende god virkning ved virusinfektioner og styrker immunforsvaret meget.

Ved mund- og halsproblemer er det godt at gurgle med saltvand (en teskefuld havsalt til et helt glas vand) og at bruge Propolis mundlotion. Er næsen øm og stoppet, kan man spraye med fysiologisk saltvand (apoteket) og skylle med fysiologisk saltvand. Man kan her bruge en teskefuld havsalt til 1/3-del liter eller en spiseskefuld havsalt til en hel liter lunkent, kogt vand. Lav det i en skål, stik næsen ned i vandet og snus det ind. Kamilledamp er både lægende og behageligt.

Undgå alkohol. Det får slimhinderne til at hæve. Skal det være, så er en rødvinstoddy det bedste, da rødvin indeholder gode antioxidanter. Tilsæt gerne tre teskefulde kryddernellike, der er godt mod forkølelse.

Ved at undertrykke symptomerne varer sygdommen længere, så undgå så vidt muligt lægemidler, også paracetamol og acetylsalicylsyre. Blot et par af disse tabletter kan forlænge sygdommen med et døgn.

Har man ondt, er det langt bedre at bruge curcumin (fra gurkemejerodpulver) mod smerter og ubehag. Det modvirker meget den inflammation (betændelsesforandringer), der er årsag til smerterne, og styrker generelt.

Forebyggelse af forkølelse

Sørg for at få en sund kost uden sukker og margarine, da disse ting kan svække din modstandskraftog øge betændelsesreaktionen. Tag et dagligt tilskud af vitaminer og mineraler samt eventuelt et eller flere styrkende naturmidler. Drik rigelig væske, gerne vand og te. Få moderat motion, da det styrker immunforsvaret, mens meget anstrengende motion svækker det.

Sørg for at få en god nattesøvn og tag et koldt styrtebad efter det varme, da det styrker modstandskraften meget. I gamle dage vaskede man børn med kolde vaskeklude og frotterede dem bagefter. Endnu bedre er det at være vinterbader. De fejler aldrig noget. Sørg for at være ude dagligt, men vær godt påklædt og sørg især for at holde fødderne varme. Bliver de kølet ned, svigter immunforsvaret omgående. Husk det gamle ord om at holde fødderne varme og hovedet koldt, men tag alligevel en hat på, hvis det er koldt og blæser. Tænk på at undgå kulde fra gulvet, strålekulde og træk.

Undgå for megen stress. Undgå at røre ved forkølede mennesker og at berøre din næse og mund med fingrene. Vask hænder ofte, også når du ikke er forkølet. Spis eventuelt frisk hvidløg dagligt. Så er du sikker på, at andre ikke kommer så tæt på dig, at de kan smitte dig.

En god måde at forebygge forkølelse på er at få daglig motion. Gerne ude i lyset og naturen. Undersøgelser har vist, at man på den måde nedsætter risikoen.

Forkølelse skyldes jo virus, og man kan forebygge, at virus kommer ind i cellerne (det er først, når det sker, at man bliver syg) ved at tage Kan Jang eller hyldebærekstraktet Sambucol. Begge dele virker også, når man mærker en begyndende forkølelse eller influenza. Forløbet vil så blive langt mildere end ellers.

Det er også en god idé i forebyggelsen at tage tilskud af zink og organisk selen om aftenen.

Er man blevet forkølet er det godt at tage store mængder C-vitamin, fx to gram 3 gange dagligt. C-vitamin er virusdræbende.

Kyllingesuppe indeholder også stoffer, som er meget gode mod virus, fx forkølelse og influenza.

De fleste, der har siddet med en svær forstoppelse, og måske med en hæmoride oven i købet, vil være enige i, at så er alt andet ligegyldigt. Det gælder om at få gang i tingene. Og lykkes det, så er det en salighed uden lige. I tidligere tider måltes lægens eller andre helbrederes dygtighed ofte ved, om de var gode til at hjælpe med udrensning, altså med at få afføringen i orden. Alskens sygdom blev henført til dårlig tarmfunktion og ikke uden grund.

Bliver afføringen for længe i tarmene, vil den ellers sunde bakterieflora ændre sig, og der vil komme gæring og dannelse af giftige gasarter, der går over i blodet og giver både muskelsmerter, hovedpine, appetitløshed og mavesmerter. Kroppen vil ganske enkelt blive forgiftet.

I langt de fleste tilfælde ligger der ikke sygdom bag forstoppelse, der oftest skal betragtes som en helt normal følge af en levemåde, der ikke er i overensstemmelse med naturen og menneskets naturlige behov. Dernæst må man altid overveje, om behandling med medicin er årsagen, da forstoppelse er en hyppig bivirkning.

Kommer forstoppelsen uden særlig grund hos ellers raske med vel fungerende maver, og bliver den ved, så vil det være rimeligt at få lægen til at hjælpe med undersøgelse. I nogen af disse tilfælde kan der ligge alvorlig sygdom bag.

Maven og tarmene skal have noget at arbejde med, ellers går de i stå. Derfor skal maden være grov, grøn og uraffineret. Fibrene eller slaggerne i maden stimulerer tarmbevægelserne og binder desuden nogle af de skadelige fedtstoffer, hvorved man lettere undgår hjerte‑ og kredsløbssygdomme. De binder også galdesyrerne i tarmen, så de ikke smutter tilbage til blodet og leveren, hvor de bliver omdannet til kolesterol. Risikoen for kræft, overvægt og sukkersyge sættes også ned.

Mælk virker hos mange meget stoppende, men økologiswk surmælk tåles dog af de fleste.

For at fordøje maden ordentligt er det nødvendigt at have tilstrækkeligt mange enzymer til det. Der findes naturlige enzymer i den mad, vi spiser, især i grønsagerne, men de ødelægges ved stegning og kogning. Det kan derfor anbefales at tage tilskud af vegetabilske enzymer ved hvert måltid, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend (Panacea Helse) eller Digest Aide (Golden Health, tlf. 4052 4015). Vi danner også selv en hel del enzymer i bugspytkirtlen og tarmene, ligesom leveren hjælper med galdesyrer, der støtter fedtnedbrydning og optagelse. Overbelaster vi fordøjelsen ved at spise for meget, kan enzymdannelsen ofte ikke slå til,

Transittiden, den tid der går mellem et måltid og kvittering af de ufordøjelige dele af det, er i Danmark tre døgn. I Afrika, hvor man naturligt spiser meget groft og grønt, er transittiden kun et døgn, og man kan blive helt misundelig, når man ser, hvad en afrikaner efterlader sig på jorden. Fiberholdig morgenmad, rugbrød, grahamsbrød, grønsager af alle arter samt grød er god mad til tarmene.

Uden vand bliver vi tørre, både indvendig og udvendig. Ved vandmangel i kroppen trækker vi på vandreserverne i tyktarmen, hvorved afføringen bliver hård. Fiberholdig kost er også kun sund, hvis man drikker meget vand til. Behovet for vand er normalt to liter dagligt, men sveder man, må der mere til. For at sikre en daglig og god afføring er det en god idé at følge det gamle ayur‑vediske råd om at drikke et stort glas varmt vand på fastende hjerte. Vandet skal være opvarmet koldt vand, ikke fra hanen. Vores mad indeholder også en hel del vand, men det må ikke medregnes i de to liter.

Bruger man sin krop meget ved arbejde og motion, styrkes tarmbevægelserne og fordøjelsen. Et gammelt arabisk lægeråd er at stå eller gå tusind skridt efter et måltid. Lægger man sig på sofaen straks, går det hele i stå med bøvsen og oppustethed samt forstoppelse til følge.

Motion må gerne være fornøjelig, ellers får man ikke sat sig i gang. Dans og holdgymnastik er fx god motion, og en god spadseretur dagligt bringer mange glæder.

Kroppen fungerer bedst med faste rytmer, og de fleste får det dårligt, hvis de ikke har daglig afføring. Vælg dig et tidspunkt, hvor der er ro, bedst efter et måltid, selvom man i gamle dage mente, at det var uopdragent at gå på WC efter maden. Tag lidt god læsning med dig, eller sæt en hylde med bøger og blade op på toilettet. I gamle dage var dasserne ofte placeret, så man i ro og fred kunne se ud på naturen.

Det er ikke godt for hverken tarm eller blodtryk at trykke, puste og stønne under besøget på ”affyringsrampen”. Lad først tarmen selv, og når refleksen går i gang, så kan du trykke lidt med for at understøtte den naturlige udtømning.

Man kan også bruge akutryk for at stimulere sin afføringsrefleks. Du kan fx trykke/massere på et punkt tre fingersbredder nedenfor navlen. Man skal kun trykke let, men blive ved i flere minutter. Det anbefales at lægge sig i sengen under denne selvbehandling. Ved børn er det tre børnefingersbredder neden for navlen. Eller man kan massere i ting omkring navlen med en flad hånd, med uret.

Den, der smører godt, kører godt! Ikke med mere fedt i maden, da det blot suges op i kroppen og sætter sig, men om nødvendigt med lidt smørelse nedefra. Ofte samles der en tør klump lige inden for lukkemusklen, og så kan det være svært at komme i gang. Et mini‑lavement eller klysma kan gøre underværker ved at smøre og ved at trække vand ind i afføringen.

Et tilskud af en af de sunde vegetabilske olier med omega-3 fedtsyrer, fx Livets Olie, to spiseskefulde om morgenen, eller Udo’s Choice Olie,  er dog en god ting, da det er godt for tarmene og resten af kroppen samt for hjernen og nervesystemet.

I sværere tilfælde kan indhældninger af olie med et tarmudskylningsapparat gøre underværker, og lavementer med saltvand eller olie kan også være en stor hjælp, hvis tarmen er fyldt med tør afføring. Tarmskylningsapparatet Clysmatic eller et tilsvarende kan være en god investering. Man kan også købe et rejsesæt, som kan være meget gavnligt, da mange oplever et få forstoppelse, når de er på rejse.

Man kan også på Colon Hydroklinikker, som efterhånden findes flere steder i Danmark, få en professionel tarmskylning, hvilket kan være med til at genskabe en god tarmfunktion. Samtidig gives vejledning i tarmfunktionen.

Ved brug af afføringsmidler af de fleste slags pisker man på tarmen og får derved ofte virkning. Men bagefter er tarmen “træt” og kan ikke så let virke af sig selv. Man må så tage en ny portion afføringsmiddel, og i løbet af nul komma fem hænger man på det. Det er derfor bedst at undgå afføringsmidler, théer og svedsker mm.

C-vitamin er vores vigtigste antioxidant. Grise danner ti gram i døgnet, og 20 gram hvis de er syge. Mennesker kan slet ikke danne C-vitamin, men må have gennem kost og kosttilskud. Ved daglige doser over fire gram får mange løs afføring, og da C-vitamin er totalt ufarligt og meget gavnligt, kan man ved forstoppelse og hård afføring blot tage mere C-vitamin. Fx 1-2 gram flere gange dagligt. 

Et godt middel er lactulose, der er et sukkerstof som ikke optages i kroppen og som stimulerer væksten af sunde bakterier i tarmene (prebiotisk) ogmodvirker også skadelige bakterier.  Det holder væske i afføringen, så den ikke bliver tør og hård. Indholdet i tyktarmen syrnes også. Det giver ikke tilvænning som så mange andre afføringsmidler og kan bruges i alle aldre.

Er der uro i mave og forstoppelse, kan det anbefales at bruge midlet Trifalla Special, der både er godt mod irritationstilstande i tarmene og mod forstoppelse. Et andet godt middel er Padma Digestin. Gastroform kan også forsøges.

Skal der lidt til, så er magnesia noget af det bedste, da det trækker vand ind i afføringen og derved letter udtømningen. Men sørg stadig for at drikke rigelig vand. En anden mulighed er Laktulose. Laktulose fremme væksten af sunde mælkesyrebakterier i tarmen, og det gør Molkosan også. Lægemidlet Movicol er også en mulighed, da det binder vand i tarmene og ikke optages i kroppen.

Man kan også tage et tilskud af probiotika,  frysetørrede mælkesyre- bakterier, fx  som  kapsler med milliarder af disse bakterier. Eller tyggetabletten BioGaia, der også kan fås som dråber til børn. Det tåles også af mælkeallergikere og mælkeintolerante. Ved forstoppelse skal man tage to tabletter eller  kapsler to gange daglig. En anden mulighed er Vita Biosa, effektive mikroorganismer, der gør tarmbakteriefloraen sund og stærk, holder dårlige bakterier og svampe i ave og danner masser af antioxidanter samt vedligeholder immunforsvaret stærkt. To spiseskefulde morgen og aften før maden. Når maven er i orden, kan man gå ned på 1-2 spiseskefulde om morgenen.

I tyktarmen skal de meget gavnlige bifido-bakterier helst have overtaget. det modvirker også forstoppelse. En god måde at sikre dette på er at tage tilskud af FOS = fructo-oligo-sakkarid, der er et sammensat sukkerstof, som ikke optages i kroppen, men er et fint foder for bifido-bakterierne. Man kan bruge FOS som sødemiddel og i bagværk, evt. blot tage 1-2 teskefulde dagligt.

I særlig svære tilfælde kan lægen give tabletter, der stimulerer tarmbevægelserne, men det må normalt reserveres til sygdomstilfælde, efter at årsagen er klarlagt. Det er langt bedre at følge naturen ved at leve i overensstemmelse med den.

Det er meget almindeligt med forstoppelse, når man er på rejse. Ofte drikker man ikke nok, og maden er anderledes. Desuden kan det, i hvert fald når man kører langt i egen bil, knibe med at komme på toilettet, når man skal, og så kan maven gå i stå.

Grundbehandlingen er at drikke rigeligt af vand og sørge for at få nok motion. Desuden at spise en grov kost. Tag ekstra vand med og hold pauser.

Tarmbakteriefloraen er også vigtig. Start inden rejsen med at tage kapsler med mælkesyrebakterier, fx BioGaia, og fortsæt under hele rejsen. Det beskytter mod de fremmede bakterier i maden og mod både diaré og forstoppelse. Man kan også inden rejsen sørge for at få tarmbakteriefloraen topfin med Vita Biosa eller andre probiotika.

Som nødhjælp er det også en god idé at tage nogle mikro-klysma eller Microlax med. Den, der smører godt, kører godt.

Der findes også et rejsesæt, Ledins Mini Clysmatic til rejsebrug. Det er let at tage med og bruge.

Mange mennesker har en allergi eller intolerans over for flere fødemidler, først og fremmest mælkeprotein og hvedeprotein, men de rkan være mange andre ting, man kan udvikle allergi eller intolerans, der er en forsinket allergireaktion. Det er derfor nødvendigt at udelukke disse ting af sin kost.

Mælkeprotein findes også i mange mere eller mindre færdiglavede ting, fx under betegnelsen kasein, kaseinat, laktalbumin, vallepulver, valleprotein. Man må se nøje efter på varedeklarationen for at undgå disse ting. Gluten findes også i mange ting, og her kan jeg anbefale, at man bliver medlem af Dansk Cøliakiforening, tlf. 7010 1003. De har lister over ting, der indeholder gluten og mange gode opskrifter på mad uden gluten.

Det er typisk ved fødemiddelallergi, at der udløses en række symptomer, når man spiser spiser ting, man ikke kan tåle. Hvis man ikke nedbryder mælke- og hvedeproteinen ordentligt og samtidig har utæt tarmslimhinde, der bla. kan skyldes candidasvampe og en dårlig tarmbakterieflora, vil man kunne optage små stumper af protein, der i kroppen dels virker som gift for nervesystemet og hjernen og dels bliver angrebet af antistoffer, så der dannes immunkomplekser. Disse immunkomplekser bliver optaget i hvide blodlegemer – ædeceller, hvilker udløser en udsvømning af stoffet histamin. Histamin giver allergiske symptomer som fx nældefeber og astma, og i maven kan man få angioødem, hvor væske siver ud fra blodkarrene, så det hele hæver, blodtrykket falder, der kan komme kvalme, opkastninger og mavesmerter.

Det er vigtigt, at man gør meget ud af at finde frem til, hvad man ikke kan tåle, ved at føre kostdagbog, hvor man skriver alt det ned, man har spist og drukket i timerne og døgnet før, symptomerne kommer. Man kan også reagere på tilsætningsstoffer, farvestoffer og konserveringsmidler i kosten.

Man skal også sørge for at genetablere en sund og stærk tarmbakterieflora ved hjælp af mælkesyrebakterier eller Vita Biosa, og ved at tage tilskud af det svovlholdige stof MSM – methylsulfonylmethane, der også modvirker allergi.

Det Kan være en god idé, at man begynder at spise efter sin blodtype, hvilket yderligere vil være med til at sikre, at man får en kost, man kan tåle.

Der findes en række kosttilskud, som kan have en fin virkning på symptomerne på fødemiddelallergi, der fuldstændig lignere dem ved irritabel tyktarm (se dette). Fx Trifalla, Gastroform, Appital, Oxytarm, Restora (der også er godt mod candidasvampe og andre parasitter), Aloe vera m.fl.

Luften i maven, der næsten altid er til stede ved fødemiddelallergi, kan også skyldes valget af fødevarer. Visse fødevarer giver særlig megen luft. Det gælder mange grønsager, især bønner, broccoli, kål, ærter, sojabønner og kålroer. Også mælk og mælkeprodukter kan være slemme, fordi nogen mennesker som nævnt ikke kan nedbryde og optage mælkesukker (laktose). Pas på fødemidler, der indeholder sødemidlerne sorbitol og aspartam (NutraSweet). Æbler, bananer, brød og brødprodukter, gulerødder og selleri er moderate gasdannere, mens der ikke dannes så meget gas fra æg, fisk, fjerkræ, kød, olier og ris.

Krydderier modvirker luft i maven. Et godt råd er at tilsætte lidt hvidløg, ingefær eller kommen til den mad, man spiser. Anis, kamille, salvie, dild og pebermynte er også gode midler mod gas. Pebermynte kan også fås i form af kapsler, og en dansk undersøgelse har vist, at det kan modvirke luftdannelse i maven.

Det er en god idé at læse bogen ”Spis efter din blodtype” af Dr. Peter D’Adamo, selvom der kan være mange andre ting i maden, som man ikke kan tåle, fx tilsætningsstoffer, farvestoffer, konserveringsmidler mm.

Ved blodtype 0 kan man fx ikke tåle mælk og hvede, men har det godt med kød. Især oksekød, lam, kalkun, kylling og fisk, især fede saltvandsfisk som sild, makrel, laks, sardiner, helleflynder og fladfisk. Det gode fra havet giver også tilskud af blandt andet jod, der er godt for type 0, fordi de ofte har et lavt jodindhold i blodet med tendens til lavt stofskifte. Det kan godt være, at det er lytterens egentlige problem, at stofskiftet er for lavt.

Type 0 tåler fint de sunde og gode fedtstoffer som fx olivenolie og hørfrøolie. De bør undgå fx majsolie og solsikkeolie samt margarine, men gerne spise nødder, især valnødder, ikke jordnødder. Bønner tåler type 0 ikke særlig godt. Der er derimod masser af grønsager og frugt, der er godt for type 0 at spise.

Brød er et problem, da de fleste former for brød indeholder hvedemel, selvom der står noget andet på skiltet. Bedst for type 0 er Essenerbrød og Ezekielbrød, men 100% rugbrød, spelt og Ideal Flatbrød er i orden.

Fødevare allergi har ikke noget med fordøjelsen at gøre. Her er der tale om en reaktion fra immunsystemet på bestemte fødemidler, som immunsystemet har dannet antistoffer imod. Baggrunden kan ofte være en utæt tarm på grund af en for sød og raffineret kost, som fremmer overvækst af candidasvampe i tarmkanalen. Læs mere om utæt tarm og candidasvampe på www.dsgnet.dk

Fødevare intolerans er reaktioner i fordøjelseskanalen, som kan komme af mange grunde, blandt andet på grund af fødevarer af dårlig kvalitet, hvad man kulturelt er vant til, tilsætningsstoffer og andet kemisk i maden. En del mennesker mangler det laktosenedbrydende enzym laktase, og kan derfor overhovedet ikke tåle laktose – mælkesukker, og selv små mængder laktose kan så udløse problemer med maven. Der er tilsat mælkestoffer til næsten alt i dag, så der er laktose i mange ting, selv i nogle vitaminpiller.

Det bedste er derfor at lave sin mad af sunde grund-næringsmidler, så man undgår alle de kemiske tilsætningsstoffer og fyldstoffer, der er tilsat mange fødevarer i butikkerne.  

Hvis man til hverdag overholder reglerne for sin blodtype, under hensyn til hvad man selv føler, at man kan tåle, gør det normalt ikke så meget, at man engang imellem overtræder reglerne.

Men bliver man af erfaring dårlig, hvis man er ude på besøg og måske kan få mad, man ikke kan tåle, er det klogt at snakke med værtinden før besøget, og evt. tage noget med selv, som man kan tåle. Men det er ikke morsomt at skulle være anderledes. Det er det dog heller ikke for værtsfolket, hvis man først der melder ud, at man ikke kan tåle det, der er sat på bordet. Og slet ikke, hvis man bliver syg under besøget.

Der er nogle råd, man kan bruge:

Drik rigeligt af vand før besøget.

Tag en kapsel med vegetabilske enzymer før måltidet. Det vil hjælpe til en bedre nedbrydning af føden, og enzymerne kan også gå ind i blodet og nedbryde immunkomplekser af ikke helt nedbrudt føde, der er smuttet ind i blodet og blevet indfanget af immunstoffer og celler. Derved bliver disse komplekser. Det nedsætter risikoen for udløsning af allergiske symptomer.

Tag et tilskud af sunde mælkesyrebakterier som kapsler eller tabletter.

Sørg for ikke at mangle vitaminer og mineraler, især zink, 15-30 mg dagligt, B-vitaminer og sporstoffer, blandt andet jod. C-vitamin og A-vitamin bedrer ofte overfølsomhed mod fødemidler.

Ingefær hæmmer den betændelsesagtige reaktion, der kan opstå ved fødemiddel intolerans, og andre krydderier som fx hvidløg, gurkemeje og kommen er også gode.

Grøn thé har også en kraftig inflammationshæmmende virkning. Kan fås som tabletter.

Methylsulfonylmethane – MSM – kan også modvirke reaktioner fra fødemidler.

Til opklaring af fødemiddelintolerans er det en god ide at konsultere en ernæringsterapeut

(DET).

Liste over ernæringsterapeuter (DET) findes på www.detforening.dk

Også kinesiologer og biopater eller naturopater kan hjælpe med opklaringen.

Pityriasis roseae, også kaldet fransk rosen, er en almindelig og forbigående hudsygdom, der især optræder blandt unge voksne. Man mener, at den kan skyldes en reaktion på en eller ander virussygdom, fx et herpesvirus (humant herpesvirus 7).

Der kommer typisk en rød, medaljonlignende plet på overkroppen, og i løbet af et par uger kommer der fra millimeter til centimeter store pletter rundt omkring på overkroppen og overarmene, svarende til det område, som en kortærmet undertrøje dækker. Pletterne er ovale, skarpt afgrænsede, blegrøde og kan have en skælkrave i kanten. Der kan være kløe.

Normalt forsvinder pityriasis rosea i løbet af et par måneder, men hos cirka 2 procent kan den komme tilbage.

Man skal passe på ikke at bade for meget og især ikke at bruge for meget sæbe, da det kan irritere huden og forlænge varigheden af symptomerne. Man bør, når man skal bruge sæbe, vælge en flydende medicinsk sæbe med en surhedsgrad (pH) omkring 4,5. Den kan huden bedst lide.

Man kan se lignende udslæt ved brug af medicin.

Man kan forsøge sig med et Aloe vera præparat, der giver huden noget fugtighed og i det hele taget er godt for huden.

Ioniseret sølv (kolloidt sølv) er meget effektivt mod bakterier og virus, og det er uskadeligt, også for de sunde tarmbakterier. Kan købes fra Golden Health, tlf. 4052 4015 

En endnu bedre form er Bionaid, hvor sølvionerne er kobet til ekstra iltatomer. Se www.bionaid.dk