Radiodoktoren

Er der tale om anfald af hurtig hjertebanken, udløses det af, at der fra et andet sted  end det normale (sinusknuden) i forkammervæggen sendes hurtigere signaler til hjertekamrene om at trække sig sammen, hvilket giver en hurtig, men regelmæssig puls. Typisk på 140-150 i minuttet.

Det giver en urolig fornemmelse i brystet og i det hele taget, og hvis man skal anstrenge sig, kan der komme lidt åndenød, fordi hjertet ikke arbejder så effektivt ved de høje omdrejninger, og der kan komme lidt iltmangel i hjertet, hvis den hurtige hjertebanken varer i mange timer eller døgn.

Årsagen kan fx være stress, for meget kaffe eller andre koffeinholdige ting (cola, thé), for meget nikotin, anden sygdom etc. Desuden ubalancer i kroppen med fx mangel på calcium og magnesium.

Der er flere metoder til at signalere til hjertet om at sætte tempoet ned. Man kan fx stikke en finger i halsen og fremkalde kvalme og næsten opkastning. Der gå så signaler fra den forlængede marv til hjertet gennem vagusnerven (der også går til maven) om at sætte tempoet ned. Man kan også forsøge at drikke et helt glas meget koldt vand (isvand) i løbet af kort tid. Eller man kan stikke hovedet helt ned i en balje med isvand.

En anden metode, som kun kan foregå på hospitalet under EKG-overvågning, er, at lægen masserer på den ene side af halsen, der hvor halspulsåren deler sig to to grene, der så går op til hjernen. På dette sted sidder der en lille klump celler, der bl.a. styrer blodtrykket. Trykker man på stedet, tror cellerne,  at blodtrykket er for højt, og sender signaler til den forlængede marv om at give besked til hjertet om at tage den med ro og sætte pulsen ned.

Hvis man trykker på begge side hårdt på en gang, kan hjertet standse, så det er farligt.

Hjælper disse teknikker ikke, er det nødvendigt at blive indlagt på sygehus, hvor man så sprøjter et stof, der kan dæmpe antallet af hjerteslag, ind i blodet. Typisk en såkaldt   beta-blokker, der også virker gennem nerverne fra hjernen. Er det ikke nok, eller har patienten det dårligt, sprøjter man en aminosyre ved navn adenosin ind i blodet. Det plejer at hjælpe fint, så pulsen bliver normal.

Er der tilbagevendende anfald, vil man overveje at give et lægemiddel i tabletform for at forebygge nye anfald, fx en beta-blokker (fx Sotacor) eller en calcium-blokker (fx Isoptin). Disse lægemidler kan dog have bivirkninger. Betablokkere medføre mangel på det vigtige hjælpeenzym Q10 og på melatonin, der er vigtigt for søvnkvaliteten. Læs mere om melatonin på www.radiodoktoren.dk

Jeg vil også anbefale et tilskud af magnesium og kalk (calcium), fx 500 mg magnesium to gange dagligt og 1000 mg kalk med D3-vitamin dagligt. For optagelsen og virkningen af kalken er det også vigtigt at få tilskud af D3-vitamin og K2-vitamin. Mindst 100 mikrogram D3-vitamin og 100 mikrogram  K2-vitamin dagligt til et fedtholdigt måltid. 

Fiskeolie er meget virksomt mod rytmeforstyrrelser i hjertet og er i øvrigt sundt at få, da den indeholder de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. Mindst to kapsler dagligt eller en barneskefuld Eskimo 3, flydende fiskeolie, der er af høj kvalitet. Fiskeolien skal være renset for kviksølv og andet.

Desuden skal man passe på med kaffe og andre former for koffein, alkohol og tobaksrygning.

Man kan styrke sit hjerte med naturmidlet Havtorn eller Hhvidtjørn (Crataegus). 2 kapsler 2 gange dagligt.

Det er  godt at lære sig selv at bekæmpe stress og at søge at undgå for meget stress. Blandt andet ved at være, hvor man er, med sin fulde opmærksomhed, i stedet for at tænke på alt det, man skal bagefter, i morgen, næste uge etc. Bliver man urolig og stresset, er det en god førstehjælp at trække vejret dybt tre gange og smile samtidig. Synes man ikke, at der er noget at smile ad, så træk alligevel mundvigene ud til siden med ansigtsmusklerne. Så kan du ikke undgå at komme til at smile, og så slapper du af. Lær evt. at meditere, eller udfør Tai Chi eller Qi Gong øvelser.

Hurtig hjertebanken er i sig selv ikke nogen farlig tilstand, men ubehagelig.

Akupunktur hos en akupunkturlæge, gerne kinesisk eller vietnamesisk, kan anbefales.  Eller zoneterapi.

Nogen kan få hjertebanken, når de udsættes for elektromagnetiske påvirkninger. For eksempel ved at sidde tæt på TV, musikanlæg og andet elektrisk, fx en clockradio ved sengen. Den kan danne et stærkt elektromagnetisk felt og give både hovedpine og søvnforstyrrelser. Nogen er også meget følsomme for jordstråling og kan have gavn af en undersøgelse for dette, helst ved hjælp af en uddannet person.  Fx elektroingeniør Niels Gleerup, Blindestræde 5 c, 4300 Holbæk. Tlf. 2297 9190. www.jordstraaling.com

Der er tale om en regelmæssig, hurtig puls, hvor hjertet slår mere end 100 slag i minuttet i ro. Der er ikke tale om en uregelmæssig rytme, for hjerteslagene udløses regelmæssigt fra forkammeret, men der er en forstyrrelse af den elektriske pacing af hjertet, der kan

udløses fra et andet sted end det normale (sinusknuden). Der sendes fra forkammervæggen hurtigere signaler til hjertekamrene om at trække sig sammen, hvilket giver en hurtig, men regelmæssig puls. Typisk på 140-150 i minuttet. Det giver en urolig fornemmelse i brystet og evt. uro. Hvis man skal anstrenge sig, kan der komme lidt åndenød, fordi hjertet ikke arbejder så effektivt ved de høje omdrejninger, og der kan komme lidt iltmangel i hjertet, hvis den hurtige hjertebanken varer i mange timer eller døgn.

Der kan være mange forskellige grunde til denne hurtige hjertebanken, der oftest skyldes en normal reaktion på en påvirkning af hjertet ved behov for hurtigere hjerteslag. Årsagen kan fx være for meget kaffe eller andre koffeinholdige ting (cola), eller for meget nikotin.

Der kan for eksempel være tale om, at hjertet ikke kan klare sit arbejde godt nok, at det er svækket. Kommer anfaldene om natten, når man ligger ned, kan dette være tilfældet, for hjertet har et større arbejde, når man ligger ned, end når man sidder op eller står. I disse tilfælde kan man aflaste og styrke hjertet med vanddrivende midler og digoxin, eller i de milde tilfælde med et hvidtjørn præparat, Crataegus, fx Crataegisan dråber, som man ved kan styrke hjertets blodforsyning og arbejdsevne.

Andre årsager kan være iltmangel, fx ved dårlige lunger, for højt stofskifte, væskemangel eller feber. Stress er også en hyppig grund til anfald af hurtig, regelmæssig hjertebanken, der formidles gennem det ubevidste nervesystems sympaticusdel, som får hjertet til at slå hurtigere. Her kan man stimulere den modsatte del af det ubevidste nervesystem, parasympaticusdelen, blandt andet ved at fremkalde en brækningsrefleks ved at stikke en finger i halsen, ved at trykke hårdt mod øjenlågene med lukkede øjne, ved at drikke et helt glas iskoldt vand eller stikke hovedet ned i iskoldt vand. Eller ved at massere på halsen på det sted, hvor halspulsåren deler sig i to på vejen op til hjernen. På dette sted sidder der en lille klump celler, der bl.a. styrer blodtrykket. Trykker man på stedet, tror cellerne, at blodtrykket er for højt, og sender signaler til den forlængede marv om at give besked til hjertet om at tage den med ro og sætte pulsen ned. Men det skal man lade lægen om, og der må aldrig masseres på begge sider på en gang. Så kan hjertet gå i stå. Derfor udfører man altid denne massage under EKG-overvågning, normalt på et sygehus.

Hjælper disse teknikker ikke, er det nødvendigt at blive indlagt, hvor lægerne så sprøjter et stof, der kan dæmpe antallet af hjerteslag, ind i blodet. Typisk en såkaldt beta-blokker, der også virker gennem nervesystemet. Er det ikke nok, eller har patienten det dårligt, sprøjter man en aminosyre ved navn adenosin ind i blodet. Det plejer at hjælpe fint, så pulsen bliver normal. Er der tilbagevendende anfald, vil man overveje at give et lægemiddel i tabletform for at forebygge nye anfald, fx en beta-blokker (fx Sotacor) eller en calcium-blokker (fx Isoptin).

Jeg vil også anbefale et tilskud af magnesium og kalk (calcium), fx 500 mg magnesium og 1000 mg kalk med D-vitamin dagligt, fordi calcium og magnesium stabiliserer nervesystemet. Desuden skal man passe på med kaffe og andre former for koffein, alkohol og tobaksrygning. Hurtig hjertebanken er i sig selv ikke nogen farlig tilstand, men ubehagelig.

Er stress årsagen, må man forsøge at nedsætte sin stress, planlægge ordentligt og så være, hvor man er, med sin fulde opmærksomhed. Alt for mange spekulerer på, hvad der er sket og ikke er til at ændre på, eller bekymrer sig om fremtiden, hvilket oftest er spildt møje. Ved at være, hvor man er, får man ro i sindet og kroppen, hvorved også det ubevidste nervesystem falder til ro. Bliver man pludseligt urolig og stresset, er det en god førstehjælp at trække vejret dybt tre gange og smile samtidig. Synes man ikke, at der er noget at smile ad, så træk alligevel mundvigene ud til siden med ansigtsmusklerne. Så kan man ikke undgå at komme til at smile, og så slapper man af. Man kan evt. lære at meditere eller at udføre Tai Chi eller Qi Gong øvelser.

Der er tale om en regelmæssig, hurtig puls, hvor hjertet slår mere end 100 slag i minuttet i ro. Der er ikke tale om en uregelmæssig rytme, for hjerteslagene udløses regelmæssigt fra forkammeret, men der er en forstyrrelse af den elektriske pacing af hjertet, der kan

udløses fra et andet sted end det normale (sinusknuden).

Der sendes fra forkammervæggen hurtigere signaler til hjertekamrene om at trække sig sammen, hvilket giver en hurtig, men regelmæssig puls. Typisk på 140-150 i minuttet.

Det giver en urolig fornemmelse i brystet og evt. uro. Hvis man skal anstrenge sig, kan der komme lidt åndenød, fordi hjertet ikke arbejder så effektivt ved de høje omdrejninger, og der kan komme lidt iltmangel i hjertet, hvis den hurtige hjertebanken varer i mange timer eller døgn.

Der kan være mange forskellige grunde til denne hurtige hjertebanken, der oftest skyldes en normal reaktion på en påvirkning af hjertet ved behov for hurtigere hjerteslag. Årsagen kan fx være for meget kaffe eller andre koffeinholdige ting (cola), eller for meget nikotin.

Der kan for eksempel være tale om, at hjertet ikke kan klare sit arbejde godt nok, at det er svækket. Kommer anfaldene om natten, når man ligger ned, kan dette være tilfældet, for hjertet har et større arbejde, når man ligger ned, end når man sidder op eller står.

I disse tilfælde kan man aflaste og styrke hjertet med vanddrivende midler og digoxin, eller i de milde tilfælde med et hvidtjørn præparat, Crataegus, fx Crataegisan dråber, som man ved kan styrke hjertets blodforsyning og arbejdsevne.

Andre årsager kan være iltmangel, fx ved dårlige lunger, for højt stofskifte, væskemangel eller feber.

Stress er også en hyppig grund til anfald af hurtig, regelmæssig hjertebanken, der formidles gennem det ubevidste nervesystems sympaticusdel, som får hjertet til at slå hurtigere.

Her kan man stimulere den modsatte del af det ubevidste nervesystem, parasympaticusdelen, blandt andet ved at fremkalde en brækningsrefleks ved at stikke en finger i halsen, ved at trykke hårdt mod øjenlågene med lukkede øjne, ved at drikke et helt glas iskoldt vand eller stikke hovedet ned i iskoldt vand. Eller ved at massere på halsen på det sted, hvor halspulsåren deler sig i to på vejen op til hjernen. På dette sted sidder der en lille klump celler, der bl.a. styrer blodtrykket. Trykker man på stedet, tror cellerne, at blodtrykket er for højt, og sender signaler til den forlængede marv om at give besked til hjertet om at tage den med ro og sætte pulsen ned. Men det skal man lade lægen om, og der må aldrig masseres på begge sider på en gang. Så kan hjertet gå i stå. Derfor udfører man altid denne massage under EKG-overvågning, normalt på et sygehus.

Hjælper disse teknikker ikke, er det nødvendigt at blive indlagt, hvor lægerne så sprøjter et stof, der kan dæmpe antallet af hjerteslag, ind i blodet. Typisk en såkaldt beta-blokker, der også virker gennem nervesystemet.

Er det ikke nok, eller har patienten det dårligt, sprøjter man en aminosyre ved navn adenosin ind i blodet. Det plejer at hjælpe fint, så pulsen bliver normal. Er der tilbagevendende anfald, vil man overveje at give et lægemiddel i tabletform for at forebygge nye anfald, fx en beta-blokker (fx Sotacor) eller en calcium-blokker (fx Isoptin).

Jeg vil også anbefale et tilskud af magnesium og kalk (calcium), fx 500 mg magnesium og 1000 mg kalk med D-vitamin dagligt, fordi calcium og magnesium stabiliserer nervesystemet. Desuden skal man passe på med kaffe og andre former for koffein, alkohol og tobaksrygning. Hurtig hjertebanken er i sig selv ikke nogen farlig tilstand, men ubehagelig.

Er stress årsagen, må man forsøge at nedsætte sin stress, planlægge ordentligt og så være, hvor man er, med sin fulde opmærksomhed. Alt for mange spekulerer på, hvad der er sket og ikke er til at ændre på, eller bekymrer sig om fremtiden, hvilket oftest er spildt møje.

Ved at være, hvor man er, får man ro i sindet og kroppen, hvorved også det ubevidste nervesystem falder til ro.

Bliver man pludseligt urolig og stresset, er det en god førstehjælp at trække vejret dybt tre gange og smile samtidig. Synes man ikke, at der er noget at smile ad, så træk alligevel mundvigene ud til siden med ansigtsmusklerne. Så kan man ikke undgå at komme til at smile, og så slapper man af.

Man kan evt. lære at meditere eller at udføre Tai Chi eller Qi Gong øvelser.

Der er tale om allergi mod afføringen og skæl fra husstøvmider, der findes overalt, især hvor der er varmt og fugtigt.

Der er mulighed for at blive vaccineret mod husstøvmideallergi. Det kræver, at man de første måneder hver uge kommer hos lægen eller en specialist i allergi og får sprøjtet ekstrakt af husstøvmider ind under huden på armen i større og større doser. Efterhånden kan man komme med længere og længere mellemrum, men behandlingen skal fortsætte i mindst tre år.

Da husstøvmider findes overalt i huse og lejligheder, er det umuligt at undgå dem, men man kan ved at undgå fugt og ved at være meget renlig samt fjerne tæpperne nedsætte belastningen.

Sengen er det sted, hvor husstøvmiderne trives bedst, da der er varmt og fugtigt, så det er vigtigt at have husstøvmidetæt sengetøj. Man kan få oplysninger om dette på Astma-Allergiforbundets telefonrådgivning. Tlf. 4343 4299. Dgl. 10-12 og 13-15 samt torsdag 16-20.

Man kan også forsøge med Oralmat dråber, der skal dryppes i munden tre gange dagligt, så de bliver optaget gennem mundslimhinden. Det er et ekstrakt af australsk rajgræs, der har en fin virkning på immunsystemet, så det holder op med at overrreagere.

En anden mulighed er det homøopatisk middel SensiStop, som skal dryppes i munden tre gange dagligt. Fås fra producenten: Lars Rudbeck. Tlf. 2511 9090. Kig på www.sensistop.dk

Det kan også være godt at tage et tilskud af calcium og C-vitamin, fx som  AL-C, der indeholder begge dele. 750 mg to gange dagligt, evt. dobbelt dosis. Både calcium (kalk) og C-vitamin modvirker den allergiske reaktion. C-vitamin virker bedre ved kombination med bio-flavonoider, fx som C 500 + Hyben + Citron. 2 tabl. 2-3 gange dagligt.

Der er syv forskellige arter af hvepse, men de ser nogenlunde ens ud med deres gule og sorte farver. Hvepse er faktisk nyttedyr, da de henter bladlus, larver, fluer og andre skadelige insekter hjem til deres egne små hvepselarver. De kan dog også finde på at fange bier i luften og tage dem med hjem som føde. Man kan læse mere om hvepse på www.hvepse.dk

Giften fra hvepse er meget stærk og ligner slangegift i den sammensætning og virkning, så det er heldigt, at man ikke får så meget af den, når man bliver stukket. Bliver man stukket af mange hvepse på een gang, kan man dog godt blive meget syg af det, eventuelt dø af det, især hvis man er svækket af sygdom, for eksempel har dårligt hjerte. Så skal man i hvert fald passe på og lade være med selv at fjerne hvepsebo.

Bliver man stukket af en hveps, og bliver man utilpas, skal man omgående søge læge eller til sygehuset, da man kan have udviklet allergi overfor hvepsegiften. Det kan i løbet af få minutter medføre en voldsom allergisk reaktion med åndedrætsbesvær og blodtryksfald til chok. Her er der brug for en meget hurtig indsats med indsprøjtning af katastrofehormonet adrenalin.

De, der ved, at de har allergi over for hvepse, bør altid have en adrenalinsprøjte med sig, i hvert fald når de er hjemmefra. Den hedder EpiPen og er konstrueret som en autoinjektor, så man selv let kan bruge den til at sprøjte adrenalinen ind i en muskel eller dybt i huden.

Hvis man oplever et menneske få det dårligt efter et hvepsestik, skal man derfor kigge i vedkommendes taske eller lommer efter EpiPennen og hjælpe med at give indsprøjtningen. Samtidig skal man dog kalde ambulance eller bringe vedkommende til læge.

Er man i tvivl, om man har udviklet allergi over for hvepsegift, kan man undersøge for det ved hjælp af en priktest, hvor man fører en meget lille mængde fortyndet hvepsegift ind i huden ved at prikke igennem en lille dråbe af den. Det er vigtigt, at det sker hos en læge eller speciallæge i allergi, der har adrenalin parat som modgift, da selv en lillebitte mængde kan udløse chok. Ved allergi kommer der en kraftig reaktion i huden.

Har man fået konstateret en allergi over for hvepsegift, kan man blive desensibiliseret, det man kaldet vaccineret, mod hvepsegiften. Normalt vil man, i hvert fald ved påbegyndelsen af desensibiliseringen, gøre dette på et sygehus, af hensyn til risikoen for svære reaktioner. Man kan herefter få vedligeholdt og oparbejdet en større tolerance for hvepsegift ved at få indsprøjtninger hos sin læge med mellemrum over flere år.

Jeg har været til hjertetjek på biblioteket, hvor jeg fik konstatereret for højt blodtryk. Jeg fik at vide, at jeg burde gå til læge for at få det kontrolleret. Her viste det sig også, at blodtrykket var for højt. Lægen tog fire prøver i serie og fik trykket ned på det normale. Jeg fik så at vide, at jeg ikke fejlede noget, som behøvede behandling.

Jeg er nu faktisk i tvivl. Er der tale om en manipulation, eventuelt for at berolige mig?

O.M.

Du har formentlig det, der kaldes hvid kittel blodtryk, hvor alene det, at blodtrykket bliver målt eller skal til at måles, får blodtrykket til at stige. Alene forventningen om, at der kunne være noget galt, er nok til at få blodtrykket til at stige på grund af spænding og stress. Det er lægen godt klar over, så han har gjort det helt rigtige, nemlig at tage blodtrykket flere gange, så du har kunnet nå at falde til ro.

Har man skullet skynde sig til lægens konsultation, måske løbet efter bussen, går der også lidt tid, før man er faldet helt til ro, og blodtrykket er faldet til det normale. Mange læger gør det, at de starter med at måle blodtrykket og så gentager målingen, når de har snakket med deres patient om andre ting.

Blodtrykket er ikke en fast værdi, som er ens døgnet igennem. Det er afhængigt af behovet for ilt til fx arbejdende muskler og stiger derfor, når man anstrenger sig. Sindet har også stor betydning for kroppens funktioner, blandt andre hjertets arbejde og blodtrykket.

Da det er hvileblodtrykket, man er interesseret i, skal blodtrykket måles i ro, også sindsro. Det kan være svært i en lægekonsultation, hvor både lægen og patienten kan være stresset, så hvis man har problemer med blodtrykket, er det en god idé selv at anskaffe sig et blodtryksmåleapparat, så man kan måle blodtrykket hjemme. Man kan også bruge det til at finde ud af, hvornår ens blodtryk stiger ekstra meget, fx under visse former for arbejde eller psykisk stress. Er man fx et nervøst gemyt med et blodtryk, der kan svinge meget, kan man på denne måde lære sig selv at kende og så prøve at undgå situationer, hvor blodtrykket stiger for meget.

For højt blodtryk er en folkesygdom eller snarere et symptom, der ofte opstår på grund af en usund og stresset livsstil. Ved at leve mere sundt kan rigtig mange med i hvert fald moderat forhøjet blodtryk få det ned på det normale igen. Man kan gøre følgende:

Spise saltfattigt (fjerne saltbøssen fra bordet og lade være med at bruge for meget salt ved madlavning. Helt lade være med at spise lakrids. Få daglig motion, fx en halv times hurtig gang. Begynde at gå i sauna regelmæssigt. Det slapper de små pulsårer af, og det er oftest netop sammentrækning i disse pulsårer, der sætter blodtrykket op (for at sikre blodforsyningen ude i vævene). Lade være med at ryge (det trækker pulsårerne sammen).

Lære afspændingsteknik eller meditation og udføre den dagligt flere gange. Holde normal vægt. Spise fedtfattigt og fiberholdigt (grov kost). Bruge olivenolie til madlavning. Spise grønt og frugt hver dag, seks gange 100 gram. Spise bladselleri (tre stilke dagligt, slapper pulsårerne af) og hvidløg.Tage et tilskud af magnesium (ikke Magnesia) og calcium (kalk) dagligt. C-vitamin kan hjælpe til stabilisering af blodtrykket, fx 750 mg to gange dagligt. Spise fed fisk ofte eller tage tilskud af fiskeolie. Passe på med alkohol.

For højt blodtryk er oftest ikke en sygdom i sig selv, men et symptom, og man skal finde årsagen, hvis man ikke kan få blodtrykket ned med en sund levevis.

Læs mere om de mange muligheder, man har for at sætte sit blodtryk ned på naturlig måde i min artikel om for højt blodtryk på www.radiodoktoren.dk

En oversigt over blodtrykket kan ses på  https://www.med24.dk/images/2018-01-03/Blodtryk-tabel.jpg

Hvide fingre eller tendensen til dette kaldes for Raynauds fænomen. Det skyldes episoder, hvor der løber for lidt blod gennem fingrene, der først bliver hvide, senere blålige, for til sidst at blive røde og varme, når man kommer ind i varmen. Det samme kan ske i tæerne. Det optræder typisk ved udsættelse for kulde, men kan også udløses af følelsesmæssig stress.

Når fingrene er hvide eller blå, er der ofte snurren, kuldefornemmelse og følelsesløshed i fingrene, mens der ofte kommer dunkende smerter under opvarmningsfasen, hvor kramperne i de små pulsårer løser sig, og der løber masser af blod igennem fingrene igen. Årsagen er en overreaktion fra det ubevidste, sympatiske nervesystem, der normalt trækker pulsårerne i huden sammen for at spare på varmen, når det er koldt.

En bidragende mekanisme til at forkrampe de små pulsårer, er udluftning af for meget kultveilte (kuldioxid) gennem lungerne. For lidt kuldioxid i blodet medfører sammentrækning af de ubevidste muskler i væggen af pulsårerne og i bronkierne, hvilket kan føre til hoste og astma, for højt blodtryk mm. Mange mennesker trækker vejret for meget med en udluftning af lungerne på op til 12-15 liter i minutter i hvile, hvor vi normalt kun skal udlufte 4-6 liter. Stress fører for eksempel ofte til, at man ubevidst trækker vejret for meget. Man får ikke mere ilt i blodet ved at trække vejret mere, end man behøver.

Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk under Buteykoterapi

Man taler om Raynauds sygdom, når man har udelukket andre årsager til lidelsen. Kvinder rammes oftere af Raynauds sygdom, der kan findes samtidig med migrænetendens og tendens til hjertekrampe. Ofte findes der dog intet unormalt ved undersøgelsen.

Af andre årsager til Raynauds fænomen kan nævnes bindevævslidelser (sklerodermi og SLE), åreforkalkning, sygdomme i nervesystemet, visse blodsygdomme samt adskillige former for medicin, først og fremmest migrænemedicin, beta-blokkere og midler til kemoterapi. Det ses også hos mennesker, der arbejder med vibrerende håndværktøj, hos pianister og ved megen brug af skrivemaskine. Elektriske stød og forfrysninger kan også udløse lidelsen.

De fleste med Raynauds fænomen har kun milde symptomer og ikke hele tiden. De bør undgå unødvendig udsættelse for kulde og rådes til at klæde sig varmt på og bruge handsker. Hovedet og fødderne bør også holdes varme. Tobaksrygning skal helt undgås, da det trækker pulsårerne stærkt sammen. Er der fundet en årsag til lidelsen, skal denne selvfølgelig forsøges fjernet.

Man kan købe små puder, fx OBH Nordica Handy Heat, med et indhold der aktiveres, når man bøjer en lille chip i puden. derved udløses en krystallisation og varmedannelse. Puden kan genbruges ved, at man koger den, hvorved indholdet igen bliver geléagtigt.

I svære tilfælde vil man behandle med medicin. Man kan forsøge med et af stofferne nifedipin, diltiazem eller prazozin, doxazosin eller terazosin, der alle er på recept og kan have betydelige bivirkninger. Af og til kan et kirurgisk indgreb på centre i det ubevidste nervesystem (sympatektomi) overvejes, hvis intet andet hjælper, men virkningen er ofte forbigående. Men først må man forsøge med naturlige midler.

Akupunktur kan være en god hjælp, og inden for naturmedicinen er der en mulighed for, at Gingko biloba præparater og det tibetanske urtepræparat Padma Plus kan anvendes, da de begge har positive virkninger på kredsløbet.

Det er godt at tage et tilskud af calcium (kalk), magnesium (citrat) og D3 vitamin dagligt, fx som OsteoRemin Forte, eller Osforte. D3-vitamin skal være i en dosis på mindst 60-70 mikrogram, gerne 100 mikrogram (øverste grænse er helt oppe på 250 mikrogram). Desuden E-vitamin 1.000 enheder dagligt (1 stærk E-vitaminkapsel 2 gange dagligt). Krydderier kan også øge kredsløbet. Man skal altid tage tilskud af K2-vitamin sammen med kalk og magnesium, dels for at optage kalken og dels for at kalken ikke havner i pulsårerne i stedet for i knoglerne.  D3-vitamin, K2-vitamin og E-vitamin skal tages til et fedtholdigt måltid for at blive optaget godt.

Krydderier kan også øge kredsløbet.

Nogen har haft meget fin virkning af pulserende magnetfeltterapi. For eksempel på en energimedicinsk klinik. Man kan også forsøge med magneter, som kan bruges som magnetarmbånd eller sættes på begge side af hænderne, og ved en topmadras med magneter til brug i sengen. Firmaerne Vello, Ecoflow og Nikken sælger sådanne magnet-produkter.

Når blodet løber under magneter, bliver alle blodlegemer plus-ladede og frastøder derfor hinanden, så der ikke opstår pengerulledannelse med deraf følgende kredsløbsproblemer. Blodlegemerne vil også frastødes fra årehinderne, der også er positivt ladede.

I nogle tilfælde med hvide fingre kan der være tale om et såkaldt carpal tunnel syndrom, hvor håndledsbåndet, der går fra roden af tommelfingerballen til roden af lillefingerballen, forsnævrer den kanal, som fører sener, nerver og blodkar ned til hånd og fingre. Der kan også være tale om en hævelse af seneskederne på grund af overbelastning, så pladsforholdene bliver for snævre af den grund. Hvis man banker på dette håndledsbånd med en finger, og kan mærke snurren ud i fingrene fra dette, er det er tegn på, at det er det, der er galt. Man kan bede sin læge om at undersøge det og evt. komme til en speciallæge i neurologi for at få diagnosen bekræftet. Smerter og snurren er ved carpal tunnel syndrom ofte værst om natten, hvor hånden holdes i ro. Behandlingen ved carpal tunnel syndrom er at skære det lille håndledsbånd over ved en lille operation, så der igen bliver plads til nerver, sener og blodkar.

En medvirkende årsag til Raynauds syndrom kan være tungmetalforgiftning, for eksempel fra bly eller kviksølv. En ortomolekylær tandlæge eller læge kan medvirke til opklaring af eventuel tungmetalforgiftning og udrensning.

En af opskrifterne på en livseliksir med hvidløg er følgende:

30 pillede hvidløgsfed findeles i en blender sammen med tre modne økologiske

og usprøjtede citroner med skal. Citronerne skæres i strimler, før de blendes.

Grøden tilsættes 1 liter destilleret vand/kildevand og bringes langsomt i kog.

Efter et kort opkog lader man grøden stå og køle af, hvorefter saften sies fra og kommes på flaske.

Drik 3 centiliter “livseleksir” to timer før eller efter aftensmåltidet i tre uger. Hold en pause i otte dage – og gentag så kuren i tre uger

Der findes også en variant, hvor man bruger alkohol til at trække stoffer i hvidløg ud, og hvis man udover den daglige snaps af den drikker anden alkohol, kunne der evt. blive problemer med leveren, hvis der ikke indlægges pauser. Men med den ovenfor anførte opskrift, skulle der ikke kunne ske nogen skade, heller ikke ved vedvarende brug

Hvidløg er fyldt med gode ting, der modvirker sygdom. Det er et naturligt antibiotikum, som bl.a. kan modvirke betændelse i bronkier og lunger, ligesom hvidløg letter opspyt fra lungerne. Altså et godt middel mod den kroniske bronkitis, som findes ved KOL – kronisk obstruktiv lungesygdom, også kaldet ”rygerlunger”.

Hvidløg modvirker også influenzavirus. Stoffer i hvidløg er med til at holde pulsårerne elastiske og sætter kolesterol lidt ned, og der er masser af vitaminer og mikromineraler i hvidløg.

Hvidløg modvirker endvidere dannelse af blodpropper, blandet andet ved at modvirke, at blodpladerne klistrer sammen. Det har også en vis blodtrykssænkende virkning og beskytter leveren mod forgiftninger samt nedsætter blodsukkeret ved sukkersyge. Der er meget svovl i hvidløg, og svovl er et overset mineral, som mange har brug for, fordi de koger og steger svovlet ud deres mad, før de spiser den.

Hvidløg er generelt meget ugiftigt. Det eneste, man skal tænke på, er at det kan forstærke virkningen af blodfortyndende behandling med fx acetylsalicylsyre. Man skal heller ikke tage store mængder under graviditet, da det kan medføre sammentrækninger af livmoderen. I normale mængder er dette aldrig set.

Man kan fx købe hvidløg som Kwai, Garcin eller Kyolic. Den sidste er fra lagret hvidløg og har den fordel, at der ikke er så meget hvidløg i udåndingsluften. Der er gode beviser for, at de alle er effektive.

Hypermobilitet er ikke en sygdom i sig selv, men snarere en tilstand med en anderledes opbygning af bindevævet, så det er løsere og mindre robust end bindevævet hos mennesker, der ikke er hypermobile. Samtidig menes nervesignalerne til musklerne at være hæmmet, så musklerne ikke støtter leddene nok, når de bruges. Der er en arvelig tendens til løse led.

Alle små børn er hypermobile, men allerede efter to års alderen kan man begynde at finde frem til de børn, der er mere løse i leddene end normalt. Børnene vil oftere end andre få forstuvninger, have smerter i hofter, knæ og fødder, især efter at have været meget i gang. De kan have svært ved at følge med og besvær med at styre kroppen.

Kan man let nå gulvet med håndfladerne, når man står med strakte ben, bøje lillefingeren bagover mindst 90 grader, bøje tommelfingeren ned, til den rører underarmen, overstrække albuerne og knæene, tyder det på, at man er hypermobil. Er man over 40 år, er leddene dog normalt blevet mere stive, og så gælder prøven ikke helt.

Med løse led kan man som barn og ung gøre mange ting, andre ikke kan, fx akrobatiske øvelser. >Slangemennesker< er fx hypermobile. Med alderen aftager muligheden for at bevæge leddene så meget, men de alt for bevægelige led overbelaster ledbånd og led, og større belastninger, som fx piskesmæld i nakken og svangerskaber med bækkenløsning, kan medføre smertefulde læsioner og kroniske smerter. Det samme gælder hårdt og ledbelastende arbejde, især ved ensidige og gentagne bevægelser. Nakken er meget sårbar, og hypermobile får oftere tennisalbuer og seneskedebetændelse end andre. Kæbeleddet er kroppens løseste led, og mange får allerede i ungdommen problemer med det, især hvis sammenbiddet ikke er normalt. Hold i ryggen er også hyppigere ved løse led.

Musklerne har en væsentlig rolle ved hypermobilitet. Er musklerne for svage, eller fx om natten afslappede, holdes leddene ikke på plads, og så gør det ondt alle vegne, især om morgenen og efter arbejdsdagen. Når der kommer gener fra de løse led, kan man tale om egentlig sygdom. Hypermobilitet kan dog også være et symptom på sygdom, fx ved Marfans syndrom og ved Ehlers Danlos syndrom.

Det vigtigste efter opdagelsen af problemet er information. I første omgang er det vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om sygdom, men om et handicap, som man kan lære at leve godt med, hvis man sørger for at få lært, hvad man selv kan gøre – og gør det. Hypermobilitet er en Sorteper i livets sæt spillekort, og man må lære at spille med de kort, man har i hånden, og ikke med dem, man kunne have fået. Det gælder om at beskytte de svage led og ledbånd og om at gøre musklerne så stærke og velfungerende for at opnå dette.

Det er uhensigtsmæssigt med tungt arbejde, ensidigt belastende arbejde og tempoarbejde. Musklerne skal styrkes ved fornuftig belastning, ikke ved fx at træne i et fitness-center, så sveden driver. Mange sportsskader har baggrund i hypermobilitet. Det er langt bedre med gangtræning, svømning, cykling i fornuftigt tempo, balancetræning og gymnastik af den rigtige art, fx Mensendieck gymnastik, hvor man lærer at opøve sin kropsbevidsthed og at bruge krop og muskler helt rigtigt. Man kan finde Mensendieck terapeuter på de gule sider. Man skal som hypermobil træne hele livet for at modvirke smerter og andre problemer, men det er jo en fordel at skulle bruge sin krop meget og rigtigt. Det nytter også noget. Selv det at sidde skal foregå på den rigtige måde.

Det går meget ud over brusken i leddene, når de kan overstrækkes. Den ”knækken” i leddene, som mange kan frembringe, er ikke et stort problem, men det er uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og forkert brug af leddene i det hele taget. Det er oftest fra brusken, at smerterne udløses, på grund af en betændelsesagtig tilstand i brusken (ikke bakterier).

Foruden at bruge leddene rigtigt og lade være med at fejlbelaste og overbelaste, er det en god idé at tahe tilskud af de tre svovlholdige, naturlige og helt uskadelige stoffer glukosamin og chondroitinsulfat og MSM (methylsulfonylmethane). Man skal tage et halvt gram glukosamin 3-4 gange dagligt, og 2-(5) gram MSM to gange dagligt. MSM kan fås som kapsler fra Golden Health, tlf. 4052 4015, eller fra www.Nutrion-Trade.co.uk Glukosamin er i håndkøb. Det skal være glukosamin-sulfat, ikke –klorid.

Det er ideelt at få opdaget de løse led så tidligt, at man kan vælge det rigtige arbejde, som ikke med tiden fører til nedslidning, og blive undervist i ergonomi – rigtig kropsbrug – i forhold til det arbejde, man skal udføre, også hjemme. Mange hypermobile udvikler slidgigt tidligere end normalt. Hjælpere på vejen til at forebygge er fx læger, tandlæger, fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Smertemæssigt kan man få det bedre ved at spare på mættet fedt (mælkefedt og dyrefedt) ved at undgå margarine og ved at få nok af de sunde, essentielle fedtsyrer i olivenolie, avocado, fiskeolie, fed fisk, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. De sunde fedtsyrer virker som vand på et bål. Gode olier er Livets Olie, Nutridan Strong (med citronsmag) eller Udo’s Choice.

Der eksisterer en landsdækkende diagnosegruppe for hypermobile med kontaktpersoner, der på frivillig basis arbejde på at udbrede kendskabet til hypermobilitet. Der er dannet interessegrupper i de forskellige landsdele, også for forældre til hypermobile børn.. Man kan ringe til Gigtforeningen på telefon 39 77 80 00 og få oplyst telefonnummeret på nærmeste kontaktperson og interessegruppe.

Biskjoldbruskkirtel-hormonet –PTH – er den vigtigste regulator for kalkomsætningen. PTH virker direkte på knoglerne, hvor det frigør kalk til blodet, og på nyrerne, hvor det stimulerer genoptagelsen af kalk fra urinen i nyrerne samt dannelsen af D-vitamin, der stimulerer optagelsen af kalk fra tarmene.

Kommer der for meget kalk og D-vitamin i blodet, nedsættes dannelsen af PTH normalt. Det er lidt ligesom en termostat.

Det er derfor et problem, hvis en eller flere af biskjoldbruskkirtlerne begynder at vokse og sende PTH ud i blodet uafhængigt af kalkindholdet i blodet. Det er højeffektivt at operere for dette, hvilket modvirker den knoglenedbrydning, der er sket, mens der var for meget PTH i blodet. De er normalt fire biskjoldbruskkirtler, og hvis blot en af dem vokser og danner for meget hormon, har man et problem. Man kalder det hyperparathyreoidisme.

Det kan være besværligt at finde den biskjoldbruskkirtel, som er begyndt at producere for meget biskjoldbruskkirtelhormon. Man anvender en parathyreoidea scintigrafi. Man anvender her radioaktive stoffer som kontraststoffer/sporstoffer. de to, der kan komme på tale, per Perteknetat eller Sestamibi. Sestamibi-sporstoffet er nu anset for det eneste, der kan afsløre syge biskjoldbruskkirtler.

Symptomerne skyldes et forhøjet indhold af biskjoldbruskkirtel hormon i blodet (PTH) og derfor også et for højt kalkindhold (calcium) i blodet.

Der kan være træthed, depression, konfusion, apati. Hukommelsesproblemer.

Appetitløshed, kvalme, opkastninger, forstoppelse.

Forkalkning i nyrerne, nyresten og nedsættelse af nyrefunktionen.

Knoglesmerter og afkalkning af knoglerne.

Muskelsvækkelse, kløe og problemer med hornhinden.

Hjertet kan påvirkes med rytmeforstyrrelser. Hjertet kan blive forstørret.

Det er en godartet svulst, som i 90 procent af tilfældene af hyperparathyreoidisme er årsagen. Og da det bedste er at fjerne årsagen, er der ikke nogen vej uden om operation.

Man skal efter operationen sørge for at få rigelig motion, så man belaster sine knogler, og dertil sørge for at få et kalktilskud, foruden den kalk man kan få gennem vand, der ikke har været kogt, og gennem grønt (K-vitamin) og frugt samt fisk.

K-vitamin, der især findes i grønne grønsager og desuden dannes af sunde tarmbakterier (K1-vitamin, der omdannes til K2) er vigtigt for optagelsen af kalk, men også meget vigtigt for, at kalken havner i knoglerne og ikke i de bløde væv, som fx brusk og pulsårevæggene. Det er også et antioxidant og modvirker kræft samt er vigtigt for koagulationen af blod. Kvinder har brug for 90 mikrogram dagligt, og mænd for 120 mikrogram. Det er ikke farligt at tage tilskud af K2-vitamin, heller ikke selvom man får blodfortyndende medicin.

Kalktilskuddet bør efter operationen være mindst et gram kalk af let optagelig type (ikke calciumkarbonat, men fx calcium citrat-malat, som bl.a. findes i Osforte og i Calcium Forte). Desuden skal man have tilstrækkeligt af D3-vitamin og magnesium, som er nødvendigt for optagelsen af kalken.

Behovet for D3-vitamin er mindst 60-70 mikrogram dagligt. Nogen skal have mindst 100 mikrogram dagligt for at have nok i blodet. Der er ingen risiko ved at tage op til 250 mikrogram dagligt (måske 500 mikrogram).

Magnesium er også nødvendigt for optagelsen af kalk og indlejringen af kalk i knoglerne ved at fremme virkningen af hormonet calcitonin, der også dannes i skjoldbruskkirtlen, og ved at hæmme biskjoldbruskkirtelhormonet. Man bør tage mindst 500 mg magnesium, sammen med B6-vitamin, 50 eller 100 mg, da det er nødvendigt for magnesiums virkning. Det er bedst at tage calcium (kalk) og magnesium om aftenen, da det så optages bedre. Man skal ikke bruge magnesium oxid. At tage kalk uden magnesium øger risikoen for forkalkninger i kroppen.

K-vitamin er også vigtigt for både optagelsen og indbygningen af kalk i knoglerne, så det ikke havner i pulsårerne i stedet for i knoglerne.

K-vitamin findes i grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier. Det er bedst at tage tilskud i form af K2-vitamin, fx K2 Natto.

Det kan være svært at finde den biskjoldbruskkirtel, der er ”synderen”, og derfor er det kun meget trænede kirurger, der foretager disse operationer på specialiserede afdelinger.

I USA anvendes visse steder kikkertoperation (se www.parathyreoid.com), men det er den specialiserede kirurg, der afgør dette .

At det er erfaren kirurg nedsætter også risikoen for skader under operationen, fx på stemmebånd, men det er oftest ved operationer på selve skjoldbruskkirtlen, at det kan hænde.

Der er oprettet en facebookgruppe  i Danmark

Meget for tidligt fødte børn har ofte en øget sårbarhed over for luftvejsinfektioner, men børn, der er født mindre end en måned for tidligt, regnes normalt ikke til denne gruppe. Får børnene modermælk, styrkes deres immunforsvar meget ved hjælp af immunstoffer i mælken.

Kosten og mave-tarmfunktionen har i det hele taget stor betydning for børns sundhed og modstandskraft mod sygdom, og ved tilbagevendende bronkitis og mellemørebetændelse mm. er det min erfaring, at man kan have glæde af et totalt stop med mælk og mælkeprodukter i fx tre måneder.

Undtagelsen er youghurt (naturel), der ofte tåles bedre end mælk, og de sunde mælkesyrebakterier i youghurt er meget vigtige for opretholdelse af et normalt immmunforsvar, især hvis der er givet behandlinger med antibiotika, der påvirker den normale tarmbakterieflora meget negativt. De normale tarmbakterier stimulerer immunforsvaret og producerer vitaminer og antioxidanter, der har stor betydning for modstandskraften.

Vil barnet ikke så gerne have mælk, skal man lade være med at give det, da barnet så formentlig ikke kan tåle mælk. Hvis børn ikke drikker mælk i mere end tre måneder, bør der gives et kalktilskud, hvis ikke barnet får mange grønsager, der sammen med ukogt vand er de vigtigste kilder til kalk. I stedet for mælkefedtet kan man give det sunde fedt i gode olier, fx Børnenes Olie, Nutridan Strong citron, Livets Olie eller Udo’s Choice. Disse olier kan let bruges i fx en smoothie

Mange børn med intolerans over for mælk får tilbagevendende mellemørebetændelse, bronkitis, dårlig mave, børneeksem mm. Så det kan som nævnt være godt med en mælkepause i 3 måneder for at se, om barnet så får større modstandskraft mod infektioner.

Intolerans eller allergi over for fødemidler er ofte med til at nedbryde immunforsvaret, og en hjælp til at finde ud af, hvad et barn ikke kan tåle, kan man få ved at læse Jonna Deibjergs bog ”Urolige unger og skrantende børn”, og jeg kan også anbefale bogen ”Raske børn er glade børn – forebyggelse og behandling af børns sygdomme med naturlige midler” af Marianne Palm.

Det er vigtigt, at forældre og eventuelle dagplejeforældre ikke ryger, da det øger risikoen for luftvejssygdomme og mellemørebetændelse betydeligt.

Mange små børn har jernmangel, især hvis de ikke har fået modermælk eller jerntilskud. Almindelig mælk indeholder næsten intet jern. Man bør normalt få undersøgt ved en blodprøve (serum-ferritin), om der er tale om jernmangel, før man giver jerntilskud. Til børn i den alder skal det helst være flydende, og her kan man fx vælge Healthcrafts Jernkraft, der smager af solbær og smager godt. Men det er nødvendigt at opbevare jernpræparater på et sted, hvor børnene ikke kan få fat i det, da jern i større doser er giftigt. Nogen børn vil også tage Kräuterblut mikstur, der indeholder jern. Jernmangel giver dårligt immunforsvar og gør ofte børn urolige, kræsne og adfærdsvanskelige samt hæmmer børns intelligensudvikling.

I det hele taget betyder det meget for børns modstandskraft mod infektioner, at de får nok af vitaminer og mineraler, først og fremmest gennem en sund og varieret kost, men mange børn spiser ensidigt og for lidt grønt og frugt, så det er nødvendigt at give tilskud. Et godt produkt er her der flydende og velsmagende Kindervital, der indeholder en række vitaminer og mineraler i let optagelig form, blandt andet kalk og D-vitamin.

D3-vitamin er meget vigtigt for immunsystemets normale funktion, så det er vigtigt at få tilskud af D3-vitamin. Især i efteråret, vinteren og foråret, mens man om sommeren på grund af den høje sol godt kan danne nok selv i huden. Børn skal have mindst 35 mikrogram dagligt til et hovedmåltid (det bedrer optagelsen meget). Større børn gerne 70 mikrogram dagligt.

Zink spiller en stor rolle for immunforsvaret og kan for eksempel ved at blive giver sammen med antibiotika forbedre virkningen, forkorte sygdommen og opholdet på hospitalet (The Lancet, May 2004). Findes også i flydende form.

Andre gode muligheder for at styrke børns immunforsvar er Bidro til børn, BioStrath og kosttilskuddet ”Urtemixtur med vitaminer” , urtedråber til børn med indhold af kamilleblomst, lakridsrod, rød solhat (echinacea), læge-jernurt, hyldebær og anisolie. Men grundlaget for et godt immunforsvar og sundheden i det hele taget er selvfølgelig en sund og varieret kost med så lidt af kunstige kemiske stoffer som muligt.

Børn bør også hærdes ved ikke at blive pakket for meget ind i mange lag tøj. Så sveder de, kan ikke røre sig ordentligt og ender med at tage for meget tøj af. I gamle dage hærdede man børn ved at vaske dem med koldt vand og frottere dem ordentligt bagefter. Børn skal også have lov til at blive beskidte. Det styrker også deres immunforsvar. Det psykiske har også betydning. Stress og utryghed hos barnet vil uvægerligt nedsætte modstandskraften. Mange børn bliver tit syge i en periode, når de kommer i fx vuggestue eller børnehave, og her spiller både usikkerhed og smitte fra de andre børn en rolle.

I ret sjældne tilfælde er der tale om mangel på visse immunstoffer, blandt andet gammaglobulin og komplement c4, eller mangel på MBL = mannosebindende lektin (især børn under to år). Se nedenfor.

Komplement indgår i immunsystemet, og mangel på komplement c4 medfører en øget tendens til betændelse, dels med bakterier og dels nældefeberlignende forandringer i de små blodårer, fx i tarmene, med udsivning af væske – angioødem. Det kan være svært at finde ud af, hvad der sætter denne proces i gang, altså udløser den allergiske reaktion. Man kan mistænke et eller andet i kosten, og det er derfor vigtigt at føre en dagbog, hvori man skriver alt om anfald, især hvad der er blevet spist og drukket, før smerter og sygdomssymptomer kommer.

Mannose bindende lektin – MBL

Mannosebindende lektin – MBL – er en del af komplementsystemet, som igen er en vigtig del af immunsystemet.

MBL er et protein, der binder sig til en række sukkerarter, for eksempel glukosamin, mannose, fucose og glukose, der alle er essentielle sukkerstoffer, hvoraf flere ikke findes i den sædvanlige kost i tilstrækkelige mængder.

Når MBL har bundet sig til sukkerstofferne, kan de sætte sig på overfladen af virus, bakterier, svampe mm. som har sådanne sukkere på overfladen. Dette aktiverer komplementsystemet, som så bekæmper de skadelige mikroorganismer. MBL kan også sætte sig direkte på celleoverflader og derved fremme, at hvide blodlegemer (“æder”) mikroorganismerne. Disse mekanismer er især vigtige de f’ørste halvandet leveår, hvor det øvrige immunsystem ikke er ordentligt modnet.

MBL-mangel er en af de mest almindelige former for immunsvækkelse hos mennesker og kommer primært fra mutationer i et gen for MBL. Det betyder, at mennesker med MBL-mangel ikke kan sammensætte det fuldt virksomme protein, der aktiverer resten af immunsystemet. Mange studier har vist, at mangel på MBL øger tilbøjeligheden til infektioner, især luftvejsinfektioner i den tidlige barndom.

Da en af mekanismerne i hele processen er koblingen med de essentielle sukkerstoffer, er det selvfølgelig vigtigt, at der er nok af disse sukkerstoffer til stede, så jeg synes, så det kan anbefales at forsøge med tilskud af de essentielle sukkerstoffer – ofte kaldet

glyko-ernæring. (se under sunde sukkerstoffer, essentielle sukkerstoffer).

I Aloe vera gel er der særlig store mængder af mannose (ace-mannan), så blot tilskud af Aloe vera gel kan måske bedre situationen, selvom det selvfølgelig ikke kan garanteres. Jeg ville nok råde til også at få tilskud af de andre essentielle sukkerstoffer.

Jeg har på Internettet fundet ud af, at man på Rigshospitalet, Vævstypelaboratoriet, har arbejdet med at give tilskud af MBL. Så det vil nok være rimeligt, at behandlende læger ved MBL mangel kontakter Vævstypelaboratoriet og taler med en af de forskere, der har arbejdet med MBL-mangel.

Mange børn tåler ikke mælkeprotein og får ofte infektioner, når de får mælk. det forekommer oftest i samme periode, hvor manglen på MBL giver de fleste symptomer, altså i de første to leveår. Der kan derfor være en idé i at holde en pause med mælk i fx tre måneder og se, om det kan bedre situationen.

Desuden er det vigtigt at få børnenes tarmbakterieflora i topform igen. Den bliver ødelagt af antibiotika, som oftest bliver givet ved de mange infektioner, som karakteriserer mangel på MBL. Hvis man ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og fx danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere, samtidig med at tarmslimhinden bliver utæt, Herved kan der optages ikke helt nedbrudt føde, hvorved immunsystemet bliver overstimuleret og allergi kan opstå

Mælkesyrebakterier er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier, og det samme gælder Vita Biosa, der er en samling af sunde bakterier og svampe, især mælkesyrebakterier, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte, og dels danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Se www.biosa.dk  Vita Biosa smager ikke særlig godt, men kan gives blandet med fx saft.

Jeg kan anbefale at læse bøgerne ”Immunforsvarets nye ABC” og/eller ”Styrk immunforsvaret – og tjen flere penge”. Begge bøger er skrevet af naturopath og biopat Pernille Lund og er udkommet på forlaget Hovedland.

10 gode råd til at styrke immunforsvaret og undgå forkølelse mm.

1. Spis sundt med 600 gram økologisk grønt og frugt dagligt

2. Undgå tobaksrøg, hvidt sukker, margarine og ikke økologiske mælkeprodukter

3. Hold fødderne varme og vask hænderne ofte

4. Sørg for en god nattesøvn

5. Få daglig motion udendørs, når det er lyst

6. Slut det varme brusebad af med et koldt (eller bliv vinterbader)

7. Tag ekstra tilskud af C-, E-, D3-vitaminer samt organisk selen og zink

8. Børn og kvinder kan mangle jern og have behov for tilskud

9. Tag tilskud af fx LongoVital, Spektro, Vitamun eller Immolina

10. Vær mere opmærksom på det gode og glade i dit liv

Er du blevet udsat for smitte eller ved at blive forkølet eller få influenza:

A. C-vitamin. Mindst 1-2 gram 3 gange dagligt

B. Drik saft af sorte bær (hyldebær, aronia, blåbær etc.). Evt Sambucol hyldebærekstrakt

C. Tag Kan Jang

D. Drik kyllingesuppe

E. Tag hvidløg, evt. som tabletter eller kapsler

Lad være med at smitte andre. Vask hænder og host i armbøjningen.

Immunsystemet er et meget indviklet system, der har til formål at forsvare kroppen mod udefra kommende fjender, som fx bakterier og virus, og mod celler i kroppen, som ikke længere er normale og opfører sig normalt, fx kræftceller, samt dele af fremmede stoffer, der er kommet ind i kroppen, fx gennem tarmen.

En række vigtige celler indgår i immunsystemet, heriblandt især de hvide blodlegemer. Nogen bliver dannet i brisselen, thymus, der er et vigtigt organ i immunsystemet. Det er de såkaldte T‑celler, hvoraf der er flere slags. T‑hjælpercellerne kan aktivere de fleste andre celler i immunforsvaret, så hvis de svigter, bryder systemet sammen, som fx ved AIDS. T‑dræbercellerne angriber især kroppens egne celler, når de har ændret sig, fx pga. indhold af virus, og dræber hele cellen. Når de har gjort deres arbejde og ryddet op, træder T‑dæmpercellerne i funktion og dæmper immunsystemets funktion.

En anden type immunceller er B‑lymfocytterne, der dannes i knoglemarven. De findes spredt rundt omkring i kroppen, bla. i lymfekirtler, mandlerne, milten og tarmslimhinden, og de cirkulerer rundt i kroppen med blodet og lymfen. De kan reagere direkte med de kropsfremmede stoffer, som de passer til. Derved ændrer B‑lymfocytterne sig til at blive plasmaceller, der producerer målrettede frie antistoffer, der er æggehvidestoffer med evne til at binde antigener, dvs. de kropsfremmede stoffer, som giver anledning til dannelse af antistoffer.

Antistofferne kaldes også immunglobuliner. Når antistoffer binder antigener, dannes der et antigen‑antistofkompleks, der kan tiltrække store ædeceller (makrofager) og dræberceller (>killer cells<). Et antigen‑antistofkompleks kan også binde et kompliceret protein‑ og enzymsystem, komplement, som findes i vores vævsvæsker. Ved denne binding kan enzymerne i komplementet udløse en kædereaktion, der uskadeliggør farlige stoffer.

I nogle tilfælde kan immunforsvaret afspores eller overreagere, så kroppen tager skade. Det gælder fx ved de såkaldte autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber nogle af kroppens egne væv. Eksempler er børne‑ og ungdomsssukkersyge og leddegigt. Allergi er et andet eksempel på overreaktion fra immunsystemet. Ved den ellers milde svineinfluenza er der set dødsfald på grund af en voldsom overreaktion fra immunforsvaret i form af en cytokinstorm.

Immunsystemet kan huske, i nogle tilfælde hele livet. Det er baggrunden for, at man oftest ikke får den samme børnesygdom to gange, heller ikke selvom man er blevet gammel. Denne hukommelse er baggrund for vaccinationer. Desværre er der nogen vira, der kan ændre deres opbygning og derved snyde denne hukommelse. Derfor er det fx nødvendigt at ændre influenzavaccinen år for år.

Et andet vigtigt system er komplementsystemet, der består af proteinstoffer, blandt andet mannosebindende lektin – MBL, der er et protein, der binder sig til en række sukkerarter, for eksempel glukosamin, mannose, fucose og glukose, der alle er essentielle sukkerstoffer, hvoraf flere ikke findes i den sædvanlige kost i tilstrækkelige mængder. Se mere om disse sukkerstoffer på www.dsgnet.dk under ”sunde sukkerstoffer”. Det er sammensatte sukkerstoffer – glyconutrients, som er vigtige for cellekommunikationen og immunsystemet.

Særlig vigtige er Beta 1-3/1-6 glukaner, som blandt andet kan købes som Immiflex R. Se www.mabrapostorder.se/se/art/immiflex-30-kapslar-pharma-nord.php –

Når MBL har bundet sig til sukkerstofferne, kan de sætte sig på overfladen af virus, bakterier, svampe mm. som har sådanne sukkere på overfladen. Dette aktiverer komplementsystemet, som så bekæmper de skadelige mikroorganismer. MBL kan også sætte sig direkte på celleoverflader og derved fremme, at hvide blodlegemer (“æder”) mikroorganismerne. Disse mekanismer er især vigtige de f’ørste halvandet leveår, hvor det øvrige immunsystem ikke er ordentligt modnet. se mere om MBL-mangel nedenfor.

Ved svækkelser i immunsystemet nedsættes modstandskraften mod både bakterier, virus, svampe og parasitter af forskellig art. Evnen til at bekæmpe andre fremmede celler hæmmes også, hvilket udnyttes i forbindelse med transplantationer, hvor man altid må behandle med immunsystemhæmmende midler. Immundefekter kan være medfødte eller erhvervede. Svære infektioner, fjernelse af milten og overdreven behandling med antibiotika er eksempler på det sidste.

At antibiotika kan give hæmning af immunsystemet (specielt immunglobulin A) skyldes, at en række godartede bakterier er nødvendige for, at kroppen hele tiden danner en tilstrækkelig mængde antistoffer, der øger modstandskraften generelt. Også dårlig kost, mangel på motion og mange former for medicin, andre kemiske stoffer og forurening svækker immunforsvaret, fx tobaksrøg. Det samme gælder overdrevent alkoholforbrug og radioaktiv bestråling. Nogen mener, at jordstråling kan svække immunsystemet. Stress er også immunhæmmende.

Behandling

Den bedste måde at styrke immunforsvaret på er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige fede syrer og aminosyrer (byggestenene til æggehvidestofferne) for at kunne opretholde et effektivt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, fx zink, vil give problemer med næsten 100 forskellige enzymprocesser. Jernmangel er hos børn og unge i puberteten en hyppig grund til svækkelse af immunforsvaret. Men det nytter ikke at tage for meget, da overskud af et mineral eller vitamin kan hæmme andre. For meget jern kan være meget skadeligt. Der skal være balance i kosten.

Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affaldsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Det er også vist, at D3-vitamin er vigtigt for lungefunktionen og mange andre organers funktion, blandt andre hjertet. D-vitamin er ikke kun et vitamin, men et hormon.

Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5-10 mikrogram (400-800 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 50-60 mikrogram (2.000-2.400 enheder), og nogen skal have mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt for at få nok. Man kan nu købe D3-vitaminer i styrken 20, 30 eller 35 mikrogram hos Matas eller i helsekostforretninger. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

Kosten skal helst være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Der er en fordel af nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Forsøg har bla.vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme. Spar på fedt, pas på skjult fedt og brug koldpressede olier, fx olivenolie eller rapsolie. Fiskeolie er også godt.

Tarmbakteriefloraen er meget vigtig for opretholdelse af et godt immunforsvar. Man kan stimulere en normal tarmbakterieflora ved at spise sundt og især undgå sukker, hvidt mel og anden raffineret kost. Desuden ved at tage tilskud af mælkesyrebakterier, fx som yoghurt, i kapsler eller som Vita Biosa. Man kan også få probiotika som tyggetabletter i form af Symbiolactis 5PB, der indeholder 5 slags mæleksyrebakterier som er coatede, så de ikke bliver ødelagt af mavesyren.

Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen, især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer. Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene.

Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er ekstra C-vitamin, E-vitamin,  Q10 samt ekstrakt af oregano (Andante) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer (ActiVin) gode valg. Nogle mennesker har problemer med at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af tilskud af denne. Hvidløg er også godt, og det virker som et naturligt antibiotikum.

Farvestofferne, pigmenterne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener fx, at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, at man på Kreta lever ca fem år længere end danskerne. Krydderurter har endnu stærkere antioxidant effekt.

I det hele taget betyder det meget for modstandskraften mod infektioner, at de får nok af vitaminer og mineraler, først og fremmest gennem en sund og varieret kost, men mange spiser ensidigt og for lidt grønt og frugt, så det er nødvendigt at give tilskud.

Zink spiller for eksempel en stor rolle for immunforsvaret og kan for eksempel ved at blive giver sammen med antibiotika forbedre virkningen, forkorte sygdommen og opholdet på hospitalet.

Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket. Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendig. Fx en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum.

Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.

Sindet står i intim forbindelse med immunforsvaret. Der kan fx påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og også ved hjælp af signal‑ eller budbringermolekyler står hjernen i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko‑neuro‑immunologi beskæftiger sig med dette. Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, fx de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod. Sind‑krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.

Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet.  3 tabletter dagligt.

Olivenbladsekstrakt er også godt, fx OliVir.

Flydende er ”Seks sunde urter” godt og styrkende til over 50-årige.

BioStrath er godt til alle aldre. Det samme gælder Echinacea præparater.

Et udtræk af mikroalger ved navn Immulina har ved et klinisk studie i Danmark vist sig at styrke immunsystemet hos sunde unge og gamle. Studiet bekræfter tidligere studier i laboratorium- og dyreforsøg på University of Mississippi og Johns Hopkins University.

Der blev i det danske forsøg givet 400 mg Immulina dagligt i 8 uger, og man kunne konstatere klare bedringer af immunsystemet. Man har beregnet, at Immulina har en immunstyrkende aktivitet, der er 40 gange højere end Echinacea.

Med alderen svækkes knoglemarven, hvor immunsystemers celler dannes,  på grund af mangel på vigtige næringsstoffer, giftpåvirkninger (inkl. lægemidler), svækkelse af immunsystemet og infektioner. Reishi svampe (Ganoderma lucidum) der er kendt fra bl.a. brug i kinesisk medicin, indeholder en række værdifulde stoffer, som modvirker aldring, styrker udvikling og funktion afalle immunsystemets celler og stimulerer vækst og udvikling af knoglemarven.  Det er blandt andet påvist, at Reishi svampe
øger produktionen af både røde og hvide blodlegemer efter behandling med
kemoterapi. (J Ethnopharmacol. 2007 May 4;111(2): 210-26).

Det samme gælder for en række andre medicinske svampe.

Reishi er også virksomt mod for højt blodtryk og allergier og modvirker kræft.

Jeg kan anbefale at læse bøgerne ”Immunforsvarets nye ABC” og/eller ”Styrk immunforsvaret – og tjen flere penge”. Begge bøger er skrevet af naturopath og biopat Pernille Lund og er udkommet på forlaget Hovedland.

Immunsystemet er et meget indviklet system, der har til formål at forsvare kroppen mod udefra kommende fjender, som fx bakterier og virus, mod celler i kroppen, som ikke længere er normale og opfører sig normalt, fx kræftceller, samt mod stoffer, der er kommet ind i kroppen, for eksempel gennem huden eller tarmen.

Immunsystemet består af et netværk af celler og organer, som samarbejder med henblik på at opdage og identificere ting, der kan angribe og skade kroppen og som ikke hører til i den. Det kan blandt andet være skadelige bakterier, virus, svampe, kunstige kemiske stoffer eller dele af føden, der ikke er fordøjet helt og er kommet ind i blodet gennem en utæt tarm. Immunsystemet forsøger af skabe en barriere mod disse fremmede ting, så de ikke kan nå ind i kroppens celler og organer. Sker det alligevel, vil immunsystemet forsøge at isolere, uskadeliggøre eller ødelægge angriberne, så de ikke når at sprede sig og skade kroppen. Opstår der ændringer i normale celler, så de for eksempel bliver til kræftceller, vil et normalt immunsystem finde dem og dræbe dem.

Immunsystemet angriber generelt antigener, der er molekyler, normalt proteiner som sidder på overfladen af de ting, som kan skade kroppen. Antigener findes på overfladen af levende mikroorganismer, som for eksempel vira, bakterier, svampe og parasitter, og på kemiske stoffer, lægemidler, skæl fra dyr, støvpartikler og dele af maden. Det er immunsystemets opgave at finde og uskadeliggøre fremmede  antigener, men samtidig at lade være med at angribe kroppens egne celler, der er forsynet med markører, som fortæller immunsystemet, at de hører til i kroppen og er en del af os selv.

Immunsystemet har en enestående evne til at skelne mellem millioner af antigener, der også har markører på overfladen, og hører de ikke til i kroppen, producerer immunsystemet antistoffer, angriber og ødelægger de fremmede og skadelige ting.

Heldigvis ændrer immunsystemet sig under svangerskabet, så fosteret ikke bliver betragtet som fremmed, men som en del af kvinden selv.

En række vigtige celler indgår i immunsystemet, heriblandt især de hvide blodlegemer. Knoglemarven, hvor alle blodcellerne dannes, er meget vigtig for immunsystemet, da de celler, der bliver til immunceller, dannes ud fra stamceller i knoglemarven. Nogen bliver dannet i brisselen, thymus, der er et vigtigt organ i immunsystemet. Det er de såkaldte T‑celler, der er lymfocytter.

Der er flere slags T-celler. T‑hjælpercellerne kan aktivere de fleste andre celler i immunforsvaret, så hvis de svigter, bryder systemet sammen, som fx ved AIDS.

T‑dræbercellerne angriber især kroppens egne celler, når de har ændret sig, fx pga. indhold af virus, og dræber hele cellen. Når de har gjort deres arbejde og ryddet op, træder T‑dæmpercellerne i funktion og dæmper immunsystemets funktion.

I processen frigøres der fra T-cellerne nogle proteiner ved navn cytokiner, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags budbringermolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. De medvirker også til, at der opstår en betændelsesreaktion – inflammation. Cytokinerne kan aktivere celleaktivitet, fremme cellevækst og ødelægge målceller, for eksempel kræftceller eller celler fyldt med virus. Blandt andet ved hjælp af  frie iltradikaler.

En anden type immunceller er B‑lymfocytterne, der dannes i knoglemarven. De findes spredt rundt omkring i kroppen, bla. i lymfekirtler, mandlerne, milten og tarmslimhinden, og de cirkulerer rundt i kroppen med blodet og lymfen. De kan reagere direkte med de kropsfremmede stoffer, som de passer til. Derved ændrer B‑lymfocytterne sig til at blive plasmaceller, der producerer målrettede frie antistoffer, der er proteiner med evne til at binde antigener, dvs. de kropsfremmede stoffer, som giver anledning til dannelse af antistoffer.

Antistofferne kaldes også immunglobuliner. Immunglobulin A, IgA, findes især i kropsvædsker som fx tårer og spyt samt i mavetarm-kanalen, hvor det er med at skabe en barriere mod fremmede ting. IgG, der især findes i blodet, sætter sig på mikroorganismer og gør det lettere for andre immunceller at uskadeliggøre dem. IgE er ansvarligt for symptomerne ved allergi. IgD hjælper B-cellerne med at identificere antigener, og IgM fungerer mest som bakteriedræber.

Når antistoffer binder antigener, dannes der et antigen‑antistofkompleks, der kan tiltrække store ædeceller (makrofager) og dræberceller (>killer cells<). Antallet af dræberceller i blodet kan fordobles i løbet af få timer, når man fortæller folk, at de har sådanne celler.

Et antigen‑antistofkompleks kan også binde et kompliceret protein‑ og enzymsystem, komplement, som findes i vores vævsvædsker. Ved denne binding kan enzymerne i komplementet udløse en kædereaktion, der uskadeliggør farlige stoffer.

Komplementsystemet består af proteinstoffer, blandt andet mannosebindende lektin – MBL, der er et protein, der binder sig til en række sukkerarter, for eksempel glukosamin, mannose, fucose og glukose, der alle er vigtige sukkerstoffer, hvoraf flere ikke findes i den sædvanlige kost i tilstrækkelige mængder. Når MBL har bundet sig til sukkerstofferne, kan de sætte sig på overfladen af virus, bakterier, svampe mm. som har sådanne sukkere på overfladen. Dette aktiverer komplementsystemet, som så bekæmper de skadelige mikroorganismer. MBL kan også sætte sig direkte på celleoverflader og derved fremme, at hvide blodlegemer “æder” mikroorganismerne. Disse mekanismer er især vigtige i børns første halvandet leveår, hvor det øvrige immunsystem ikke er ordentligt modnet.

I nogle tilfælde kan immunforsvaret afspores eller overreagere, så kroppen tager skade. Det gælder ved autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber nogle af kroppens egne væv. Eksempler er børne‑ og ungdomsdiabetes og leddegigt, men der findes over 100 forskellige autoimmune sygdomme. Allergi er et andet eksempel på overreaktion fra immunsystemet.

Immunsystemet kan huske, i nogle tilfælde hele livet. Det er baggrunden for, at man oftest ikke får den samme børnesygdom to gange, heller ikke selvom man er blevet gammel. Denne hukommelse er baggrund for vaccinationer. Desværre er der nogen vira, der kan ændre deres opbygning og derved snyde denne hukommelse. Derfor er det fx nødvendigt at ændre influenzavaccinen år for år.

 De meste af immunsystemet findes i tarmslimhinden, så sammensætningen af tarmbakterierne – mikrobiomet – er uhyre vigtig. Jeg vil anbefale to gode bøger om emnet: ”Tarme med Charme” af Dr. Guilia Enders, og ”Hjernens nye Liv” af David Perlmutter (Borgen 2015).

Ved svækkelser i immunsystemet nedsættes modstandskraften mod både bakterier, virus, svampe og parasitter af forskellig art. Evnen til at bekæmpe andre fremmede celler hæmmes også, hvilket udnyttes i forbindelse med transplantationer, hvor man altid må behandle med immunsystemhæmmende midler.

Immundefekter kan være medfødte eller erhvervede. Svære infektioner, fjernelse af milten og overdreven behandling med antibiotika er eksempler på det sidste. At antibiotika kan give hæmning af immunsystemet (specielt immunglobulin A) skyldes, at en række godartede bakterier er nødvendige for, at kroppen hele tiden danner en tilstrækkelig mængde antistoffer, der øger modstandskraften generelt. Antibiotika hæmmer og dræber også disse gode bakterier.

Dårlig kost, mangel på motion og mange former for medicin, andre kemiske stoffer og forurening svækker immunforsvaret, for eksempel tobaksrøg. Det samme gælder overdrevent alkoholforbrug og radioaktiv bestråling. Andre former for stråling, for eksempel elektromagnetiske påvirkninger som mobilstråling og jordstråling kan også svække immunsystemet. Stress er også immunhæmmende.

Den bedste måde at styrke immunforsvaret på er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige fede syrer og aminosyrer for at kunne opretholde et effektivt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, for eksempel zink, vil give problemer med flere hundrede forskellige enzymprocesser.

Jernmangel er hos børn og unge i puberteten en hyppig grund til svækkelse af immunforsvaret. Men det nytter ikke at tage for meget, da overskud af et mineral eller vitamin kan hæmme andre. For meget jern kan være meget skadeligt.

Kosten skal være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Det er en fordel at nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Blandt andet for at modvirke forsuring af kroppen, der har det bedst, når den er let basisk.

Forsøg har vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme. Spar på mættet fedt og brug koldpressede olier, fx olivenolie. Fiskeolie er også godt på grund af sit store indhold af omega-3 fedtsyrer. Margarine indeholder mange omega-6 fedtsyrer, som man ved almindelig dansk kost får 15-20 gange for meget af i forhold til omega-3 fedtsyrerne fra fiskeolie og hørfrøolie. Det er derfor bedst at undgå margarine. Økologisk smør indeholder fedtsyrer, der er kræfthæmmende.

Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt for immunforsvaret. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen, især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer.  De frie radikaler er nødvendige, når immunforsvaret er ved hjælp af cytokiner aktiveret i kampen mod fx bakterier og virus, men skal derefter modvirkes, så de ikke gør skade.

Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene. Farvestofferne, bioflavonoiderne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener, at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, at man på Kreta lever flere år længere end danskerne. Krydderurter indeholder generelt stærke antioxidanter.

Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er Q10 samt ekstrakt af oregano, gurkemeje (curcumin) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer gode valg. Nogle mennesker har problemer med at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af tilskud af denne. Yoghurt naturel er godt for immunforsvaret på grund af sit indhold af gode mælkesyrebakterier.

Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.

De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice.  De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, fx æbler og grapefrugt. Samlet kaldes sukkerstofferne også for glyko-ernæring. Læs mere om det sunde sukker på www.radiodoktoren.dk

Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket. Mange har oplevet at blive syge efter maratonløb eller triathlon.

Regelmæssig kropsbrug og motion er det bedste. For eksempel en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum.

Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.

Sindet står i intim forbindelse med immunforsvaret. Der kan påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og hjernen står også ved hjælp af signal‑ eller budbringermolekyler i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet  psyko‑neuro‑immunologi beskæftiger sig med dette.

Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, fx de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod betydeligt. Sind‑krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.

Der findes en række kosttilskud med styrkende virkning på immunforsvaret. Blandt andet LongoVital, olivenbladsekstrakt, BioStrath og visse Echinacea præparater.

Et udtræk af mikroalger ved navn Immulina har ved et klinisk studie i Danmark vist sig at styrke immunsystemet hos sunde unge og gamle. Studiet bekræfter tidligere studier i laboratorium- og dyreforsøg på University of Mississippi og Johns Hopkins University. Der blev i det danske forsøg givet 400 mg Immulina dagligt i 8 uger, og man kunne konstatere klare bedringer af immunsystemet. Man har beregnet, at Immulina har en immunstyrkende aktivitet, der er 40 gange højere end Echinacea.

Tarmbakterierne har stor betydning for opretholdelse af et godt immunforsvar. De kaldes probiotika og består blandt andet af en række mælkesyrebakterier.

Antibiotikabehandling ved infektioner skader de sunde tarmbakterier og svækker det naturlige immunforsvar, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og kan danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.

Mælkesyrebakterier er gode til at genkolonisere tarmen, og den japanske professor Teruo Higa har udviklet en samling af sunde bakterier og andre mikroorganismer, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinderne mere sunde og tætte, danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Kan i Danmark købes som Vita Biosa. Probiotika kan også købes som tabletter, kapsler, pulver eller tyggetabletter, for eksempel BioGaia.

10 gode råd til at styrke immunforsvaret og undgå forkølelse, mm.

1. Spis sundt med 600 gram økologisk grønt og frugt dagligt

2. Undgå tobaksrøg, hvidt sukker, margarine og ikke-økologiske mælkeprodukter

3. Hold fødderne varme og vask hænderne ofte

4. Sørg for en god nattesøvn

5. Få daglig motion udendørs, når det er lyst

6. Slut det varme brusebad af med et koldt (eller bliv vinterbader)

7. Tag ekstra tilskud af C-, E-, D3-vitaminer samt organisk selen og zink

8. Børn og kvinder kan mangle jern og have behov for tilskud

9.  Tag tilskud af fx LongoVital, Spektro, Vitamun eller Immolina

10. Vær mere opmærksom på det gode og glade i dit liv

Er du blevet udsat for smitte eller vil undgå det:

A. C-vitamin. Mindst 1-2 gram 3 gange dagligt

B. Drik saft af sorte bær (hyldebær, aronia, blåbær etc.). Evt. som Sambucol hyldebærekstrakt

C. Tag Kan Jang

D. Drik/spis kyllingesuppe

E. Tag hvidløg, evt. som tabletter eller kapsler

Lad være med at smitte andre. Vask hænder og host i armbøjningen.

Jeg kan anbefale at læse bøgerne ”Immunforsvarets nye ABC” og/eller ”Styrk immunforsvaret – og tjen flere penge”. Begge bøger er skrevet af naturopath og biopat Pernille Lund og er udkommet på forlaget Hovedland.

Normalt vil man få erektion, rejsning, dvs penis vil blive stiv, når man bliver stimuleret ved syn, hørelse, duft, berøring, massage, fantasi, læsning af bøger med erotisk indhold og billeder. Det, der sker, er at penis’ muskler afslappes, hvorved der løber mere blod ind i den, samtidig med at afløbet bliver lukket lidt til. Denne proces kan blive forstyrret af mange grunde.

Årsager til impotens

Impotens kan være psykogen, det vil sige komme af psykiske grunde. Ofte er det mangel på lyst, der ligger bag. Typisk sker det også, hvis manden er bange for ikke at kunne få erektion eller ikke at kunne tilfredsstille kvinden. Mangler man selvtillid her, viser det sig ved impotens. Det er ganske almindeligt, når man ikke har haft sexuelt samvær med nogen i flere år. I sådanne tilfælde kan man godt få natlig og morgenerektion, hvilket vil være med til at vise, at man godt kan endnu. Stress, træthed og depressioner kan også give impotens. Med alderen tager det længere tid at opnå erektion. Det er normalt.

Der kan også ligge sygdom bag, eller der kan være tale om bivirkninger af medicin, især medicin mod forhøjet blodtryk, sove‑ og nervemedicin samt vanddrivende medicin. Der er i de yngre år sjældent tale om hormonmangel (testosteron), men mange mænd har op i alderen (over 50 og fremefter) for lidt mandligt kønshormon og kan have glæde af indsprøjtninger med det. Der skal imidlertid først tages blodprøver (frit testosteron) for at kunne vurdere hormonsituationen. Der kan også være impotens på grund af kredsløbsproblemer, fx åreforkalkning på baggrund af sukkersyge, rygning, blodtryksforhøjelse eller for meget fedt i blodet.

En australsk undersøgelse har blandt andet vist, at rygende mænd mister potensen ti år før ikke rygere. Tobakken giver kulilte i blodet og nedsætter hormonmængden. Sukkersyge kan give nerveskade, som kan give impotens, der også kan skyldes andre nerveskader, fx ved sklerose, rygmarvsskader, nyresvigt, følger efter kirurgiske indgreb (fx på prostata) eller strålebehandling. Alkoholisme er ofte en årsag til nerveskader og impotens. Alkohol øger lysten, men svækker evnen (Shakespeare).

Hvad gør man?

Man bør gå op og snakke åbent med sin læge om sine problemer. Det er en helt naturlig ting, og der er mange muligheder for at hjælpe. Er der problemer med kredsløbet, kan man muligvis have glæde af at prøve med nitroglycerinplaster (kan købes i håndkøb). Et gammelt lægemiddel mod impotens, Yohimbin, der også kun fås på lægerecept, har vist sig at hjælpe nogen.

Ved kirurgisk behandling kan man forsøge at bedre blodforsyningen til penis og at hindre afløbet noget. Der kan også indsættes proteser i penis, som kan pumpes op. Man kan også forsøge med en vakuum‑pumpe, der får penis til at fyldes med blod, hvorefter man sætter et gummibånd om roden på penis for at vedligeholde stivheden. Det skal

selvfølgelig af igen ret hurtigt for at sikre, at der kommer nok frisk blod til penis. Det skal kunne fjernes igen i en fart, hvorfor man skal bruge specielle gummibånd til dette.

Der findes også en mulighed for selv at lære at sprøjte et stof ind i penis, der får den til at blive stiv i op til et par timer. Der findes også en lille pille (Muse), der kan lægges ind i den yderste del af urinrøret lidt før samlejet. Det kan dog give smerter i penis under samlejet, blodtryksfald og svimmelhed.

Viagra tabletter kan også være en hjælp, men de må ikke bruges ved dårligt kredsløb, især ikke hvis man er i behandling med nitroglycerin og lignende stoffer. Af øvrige bivirkninger kan man se nedsat blodtryk, hovedpine, farvesyn, rødmen, hedeture og mavegener.

Foråret 2004 kom der et nyt lægemiddel mod rejsningsbesvær – Cialis. Det virker hurtigt, efter højst 30 minutter, men virkningen varer 24-36 timer, men også kun ved lyst til sex.

Kan tages til et måltid, også sammen med vin. Færre end ti procent af brugerne får milde til moderate bivirkninger, som kan være hovedpine, diaré, maveproblemer, influenzalignende symptomer, ondt i ryggen og forstoppelse i næsen.

Naturlige midler

Det er væsentligt med en sund og varieret kost, og man kan tage ekstra tilskud af A- og E-vitamin, alle B-vitaminerne plus ekstra folinsyre, lecitin, selen, zink, mangan, kalk og magnesium.

Der findes en del naturmidler, der både kan øge lysten og evnen. Ginseng, Muira Puama og Maca er gode muligheder. Maca er mad og bruges af alle i Peru, så der er ingen grund til at være bange for det. Maca stimulerer også kvindens lyst. Maca kan købes over Internettet.

Gaya-nutrition har også et kombinationsprodukt med Epimedium, Muria Puama, Maca og Tribulus terrestris, der alle modviker impotens og erektionsbesvær. Det hedder Men’s Virility Power.

Gingko biloba bedrer kredsløbet og har ry for at modvirke impotens. Rhodiola roseae – Rosenrod – er også et kendt styrkende middel.

CobraMax er et kosttilskud med indhold af flere naturlige potensfremmende midler.

Selleri indeholder det kraftige mandlige hormon androsteron og androstenol, der i kroppen blandt andet omdannes til testosteron, og kardemomme indeholder ligeledes to forskellige androgene stoffer. Selleri indeholder L-arginin, der er en naturlig aminosyre, som udvider blodårer på samme måde som Viagra, men også øger blodtilførslen til clitoris, så lysten til sex hos kvinder også øges.

Efter konstatering af for lavt indhold af frit testosteron i blodet, kan læge skrive recept på testosteron, fx som Testogel, der smøres på huden og optages derfra.

Visse undersøgelser tyder på, at havre (Avena sativa) virker stimulerende på seksualdriften hos mennesker. Koffein fra kaffe eller Guarana stimulerer også. Ifølge Maurice Mességué skulle hvidløg være et rigtig godt middel, der ”gengiver selv de sløveste kræfterne”.

En amerikansk undersøgelse har vist, at granatæblejuice har en positiv virkning ved erektionsproblemer. Sandsynligvis på grund af det høje indhold af antioxidanter i granatæblejuice, som også er gavnlig for mange andre af kroppens funktioner. Det må anbefales, at det er ren granatæblejuice uden tilsat sukker.

Endelig er der også gode muligheder for sex, uden at manden får erektion. Massage og kælen, slikken og kyssen kan godt føre til udløsning hos begge parter, uden at penis har været stiv.

Sexolog – psykolog

Som nævnt kan impotens have en psykisk baggrund. Tilbageholdte følelser, især vrede og sorg, er meget hæmmende for potensen. Ofte vil der i parforhold, hvor manden har problemer med potensen, komme en ubalance i forholdet, hvilket kan føre til store modsætningsforhold med risiko for brud. Det kræver professionel hjælp at overkomme seksuelle problemer.

Lægen kan henvise til en sexolog, der kan hjælpe med at få selvtilliden igen. En del læger har også en sexologisk uddannelse, men det kan også være psykologer, psykoterapeuter eller sygeplejersker, der har efterudddannet sig til sexolog.

Vil man selv opsøge en sexolog, som man selv skal betale, kan man finde frem til en sexolog ved at ringe til: Dansk Forening for klinisk Sexologi. Telf. og fax: 4399-6619.

Der findes også et hav af gode bøger om sex og seksuelle problemer. Kig ind hos boghandleren eller på biblioteket.

Fra Livsglædecentret:

Mænds rejsnings problemer

Jeg sidder her i håb om at måtte blive hørt igennem at jeg til dagligt har mange mænd, der kommer grundet de har potensproblemer.

Jeg har gennem mit virke som sexolog, parterapeut og tantra massør haft mange mænd, der er kommet med dette problem. Og jeg har måtte sande at kombinationen samtale med efterfølgende tantra massage har haft positiv virkning

Mange af disse mænd har måtte løse deres problem via tabletter, viagra og cialis, men stadig med det uforløste i forhold til selvværd, forhold og med troen på at dette var den eneste mulighed. De bliver lettede, når de kommer til mig og erkender at der findes andre muligheder.

Udover samtale og massage bliver de instrueret i bækkenbunds øvelser samt at lære kommunikere med deres respektive partnere.

Det er mit håb at denne mail er med til at give disse mænd – og deres kæreste/kone – muligheden for at vælge den hjælp som jeg kan tilbyde.

Med venlig hilsen

Susanne Mikaella Veierbæk

LIVSGLÆDECENTRET

Susanne Mikaella Veierbæk

Brøndvejen 5; Salløvby

4621 Gadstrup

40 95 88 75

sus@livsglaedecentret.dk / tantrakvinde@live.dk

www.livsglaedecentret.dk / www.tantrakvinden.dk

Foredrag, Workshop, TantraMassage, Sexolog, Parterapi, Psykospirituel vejledening, Udlejning af livsglædecentret

De fleste vil ved ordet betændelse tænke på halsbetændelse, bylder og gult pus fra sår og bumser. Der er typisk rødme, varme, hævelse og smerter. Men denne form for betændelse er kun en del af virkeligheden. Derfor bruger man mere og mere betegnelsen inflammation, der er baggrund for en meget stor del af de sygdomme, vi kan blive ramt af livet igennem, for eksempel hjerte- og kredsløbssygdomme, diabetes, kræft, ledbetændelse, slidgigt, andre gigtformer demens og overvægt.

Hvad er inflammation?

Inflammation er en del af vores forsvar mod bakterier, virus, andre for kroppen fremmede mikroorganismer, stoffer, gifte og ikke helt nedbrudte stumper af føden, der kommer ind i kroppen gennem en utæt tarm. Det er en reaktion fra vores immunsystem på noget, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt. Immunsystemet mobiliseres med tilstrømning af hvide blodlegemer og øget dannelse af inflammationsfremmende stoffer ved navn cytokiner, som angriber det, der er trængt ind. Der tændes et bål inde i kroppen med de kendte symptomer rødme, varme, hævelse og smerter. Cytokinerne er æggehvidestoffer, som påvirker andre cellers funktion. De er en slags signalmolekyler mellem cellerne i immunsystemet, og nogle fremmer, andre hæmmer den allergiske reaktion. Ved astma medvirker de for eksempel til, at der opstår en betændelsesreaktion.

Inflammation beskytter os altså mod en række ting, der kan true vores helbred, og det er immunsystemets opgave at sørge for, at inflammationen lige netop klarer dette, og ikke skyder over målet. Men bliver vi overbelastede med disse fremmede og unaturlige påvirkninger, kan immunsystemet overreagere, så vi bliver syge eller måske bare i perioder føler os dårligt tilpas. Bliver det ved, kan vi ende med en række kroniske sygdomme og blive ældede før tiden. Det er derfor vigtigt, at vi gør alt for at bevare et velfungerende immunsystem og immunforsvar. Vi skal også være opmærksomme på begyndende tegn på inflammation og gøre alt, hvad vi kan for at finde årsagen og så vidt muligt fjerne den og sikre, at den ikke kommer igen. Det er ikke nok at bekæmpe symptomerne på inflammationen, for så vil behandlingen blive langvarig eller livslang.

Hvad medfører eller øger inflammation?

Overvægt er en vigtig årsag til inflammation, da fedtceller, især dem på maven, producerer adipocytokiner, som øger inflammation, øger appetitten, øger stress og sænker forbrændingen af fedt. De fleste overvægtige har mange smerter, som i det væsentligste skyldes deres kropsfedt. Fedtet i kosten har også stor betydning. Margarine, transfedt, mælkefedt og for meget mættet fedt øger inflammation, som når man smider benzin på et bål. Det samme gælder arachidonsyren i oksekød, indmad og mejeriprodukter. Stegning forværrer det hele. I modsætning hertil er det sunde fedt af omega-3 og omega-9 type meget dæmpende på inflammation og smerter.

Sukker og andet, der let nedbrydes til sukker, fx franskbrød og anden raffineret kost, giver masser af inflammation, blandt andet i pulsårernes vægge, hvilket fører til kronisk inflammation med åreforkalkning og blodpropper. Det er derfor vigtigt at fosøge at undgå et for højt sukkerindhold i blodet, hvilket især er et problem for diabetikere, der spiser forkert og motionerer for lidt.

Insulin er et vigtigt hormon for væksten, omsætningen af sukker, protein og fedt, men dannes der for meget insulin, fx ved dårlig kost, for lidt motion og overvægt, øges inflammation og dermed risikoen for blandt andet hjerte- og kredsløbssygdom.

Tobaksrøg giver en meget høj grad af inflammation og er en af de hyppigste årsager til sygdom og død i Danmark. Der var først, da man før første Verdenskrig opfandt cigaretterne, margarinen og det hvide sukker, at kræft og blodpropper begyndte at forekomme hyppigt i befolkningen. Indtil da var disse sygdomme sjældne.

Alle former for kunstige kemiske stoffer medfører også inflammation, især hvis tarmslimhinden ikke er velfungerende og standser stofferne. For meget jern i kroppen giver også inflammation.

Følgende øger inflammationen

*   Overvægt

*     Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine
• Stegning
• Transfedtsyrer
• Sukker og andet med højt glykæmisk indeks
• Insulin
• Homocystein
• Tobaksrøg
• For meget jern i kroppen
• Kunstige kemiske stoffer
• Legemlig overbelastning af led, sener, muskler mm.

Måling af graden af inflammation/betændelse sker i dag oftest ved hjælp af måling af  C-reaktivt protein – CRP. Tidligere brugte man oftest sænkningsreaktionen – SR, og SR har stadig værdi, især ved gigtlidelser.

Normalværdien for CRP er under 6 mg/liter og der er en gråzone mellem 5 og 10 mg/l. Det gælder både for voksne og børn. Der kan godt være inflammation, selvom CRP er i normalområdet.

Der findes også en prøve ved navn Ultra-sensitiv CRP, U-CRP, der skal ligge under 3 mg/l. Er U-CRP over 2,1 mg/l, er der en 3 gange øget risiko for blodprop i hjertet og 2 gange øget risiko for slagtilfælde.

Et forhøjet CRP signalerer blandt andet en forhøjet risiko for åreforkalkning og blodpropper i hjertet samt siger noget om aktiviteten i en række andre sygdomme, blandt andet autoimmune sygdomme. Nogen har dog genetisk betinget tendens til forhøjet CRP, uden at det ser ud til at øge deres risiko for at få åreforkalkning (N Engl J Med 2008; 359: 1897-1908).

CRP er et protein, der blandt andet er en del af kroppens måde at bekæmpe bakterier på, og man bliver mere og mere klar over, at visse bakterier er involveret i udviklingen af åreforkalkning og blodpropper, især Chlamydia pneumoniae. CRP er ikke  ret meget forhøjet ved virusinfektioner. Anden forskning tyder på, at CRP bidrager til, at kalkpladerne i pulsårerne river sig løs og danner blodpropper.

Forhold som tobaksrygning, overvægt, sukkersyge og for lavt HDL-kolesterol øger indholdet af CRP i blodet og dermed risikoen for hjerteproblemer.

Følgende modvirker inflammation:

• Reduktion af overvægt
• Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost, højt indhold af kostfibre)
• Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)
• Spis mindre kød
• Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)
• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.
• E-vitamin, fx Cardi-E eller Natur-E, to kapsler dagligt
• D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Mindst 100 mikrogram dagligt.
• Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).
• Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, Nutridan, nødder, mandler)
• Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)
• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein
• K1 og K2-vitamin (modvirker også osteoporose)
• Magnesium (ikke Magnesia), fx 600 mg om aftenen.
• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).
• Hvidløg.
• Boswellia serrata
• Pycnogenol
• Policosanol (Policosanol Complex)
• Curcumin (fx Curcumin Forte, Turmeric eller Curcuma longa), krydderier
• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)
• Ingefær og curcumin findes som bl.a. Gurkedol.
• Bromelain (findes i ananas)
• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)
• Padma Plus
• Titan-kobber-C-vitamin kompleks plus zink og mangan
• Brændenældeekstrakt
• Magnetfeltbehandling

Dokumentation bl.a.: Knekt P, et al. “Antioxidant vitamins and coronary heart disease risk: a pooled analysis of 9 cohorts.” Am J Clin Nutr 2004; 80(6): 1,508-1,520.
Block G, Jensen C, Dietrich M, Norkus EP, Hudes M, Packer L. “C-reactive protein concentrations in active and passive smokers: influence of antioxidant supplementation.” J Am Coll Nutr 2004; 23(2): 141-147.

Et højt indtag af kostfibre (grønsager, grov kost) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen. (NHANES. J Nutr. 2004 May; 134(5): 1181-5).

Nedsæt risiko:

• Få styr på diabetes og for højt blodtryk
• Ændre livsstilen (stop rygning, få daglig motion)
• Undgå overvægt
• Uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt
• Undgå betændelser i kroppen, fx i tandkød eller tandrødder
• Undgå for meget stress. Tag pauser og slap af
• Tænk ikke kun på lønnen, men også på kroppen ved akkordarbejde
• Sørg for et godt indeklima
• Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten
• Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer
• Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam
• Hold afføringen i gang. Overvej evt. Tarmskylning eller Padma digestin
• Sørg for at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier.

Hvad modvirker inflammation?

Det gør nedsættelse af overvægt og en kost med mindre kød og flere grønsager. I det hele taget en grov, uraffineret kost med et højt indhold af kostfibre. Et højt indtag af kostfibre (grønsager, hel frugt, fuldkorn) nedsætter C-reaktivt protein (CRP) til halvdelen.

Man skal undgå omega-6 fedtsyrer i margarine, også plantemargarine, og transfedtsyrer, blandt andet ved at undgå stærk opvarmning af fedt, fx i friture elleer ved hård stegning. Mælkefedt bruges bedst som økologisk smør, der indeholder gode fedtsyrer.

Det er vigtigt at få nok af de sunde fedtsyrer i olivenolie (omega-9) og omega-3 fedtsyrer i fed fisk, fiskeolie, avocado, mandler, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Antioxidanter i form af C-vitamin, naturligt E-vitamin og organisk selen er vigtige, da oxidation (forharskning) af fedt og celler i kroppen er en vigtig årsag til inflammation. B-vitaminerne B12, B6 og folinsyre hæmmer indholdet af homocystein i blodet og dermed inflammation. Magnesium og zink er også vigtige.

D3-vitamin undertrykker kronisk inflammation. Behovet er 50-100 mikrogram dagligt. K-vitamin, der findes i grønne grønsager og dannes af sunde tarmbakterier, er også nødvendigt.

Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, ingefær, brændenældeekstrakt, bromelain i ananas, policosanol, Padma 28, Boswellia og ikke mindst curcumin (gurkemejerodpulver) og Dr. Marstrands Titan-kobber-C-vitaminkompleks plus zink og mangan er blandt de gode og naturlige antiinflammatoriske midler.

Lokalt kan man ved betændelsesagtige reaktioner i led, sener og muskler bruge gigtcremer med fx MSM, glukosamin og andre stoffer, der modvirker inflammation.

Magnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling samt dæmper både smerter og inflammation.

Sørg for en ordentlig nedbrydning af føden ved at tygge den ordentligt, ved at have mavesyre nok og eventuelt ved at tage tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer til hvert måltid. Undgå at slå maden ihjel med kogning og stegning.

Det er vigtigt at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier. Ved at undgå at spise sukker, slik, franskbrød og anden raffineret kost kan man forebygge en overvækst af candidasvampe i tarmene. Disse svampe kan klistre sig til tarmvæggene og gøre dem utætte, så ikke helt nedbrudt føde eller kemiske stoffer kan komme ind i blodet og sætte inflammationen i kroppen i gang.

K-vitamin nedsætter inflammation

Inflammation, der er betændelse og betændelsesagtige forandringer i kroppen, er årsag til en mængde forskellige sygdomme. Et nyt studie, der er publiceret i American Journal og Epidemiology, viser, at et højere indtag af K-vitamin vil kunne nedsætte inflammation og derved modvirke blandt andet hjerte- og kredsløbssygdomme samt knogleskørhed.

Forskerne gennemgik data fra 1.381 deltagere i Framingham Offspring study for at finde frem til mængden af K-vitamin i blodet samt K1-vitamin og D-vitamin i kosten og forekomsten af inflammation.

Forskerne fandt, at højere indhold af K-vitamin i blodet og kosten havde sammenhæng med lavere mængder af 14 forskellige biomarkører for inflammation. Selv efter at have udelukket deltagere med hjertelidelser gav øget indtag af  K1-vitamin stadig lavere mængder af 5 forskellige biomarkører for inflammation. Også selvom der blev taget højde for alder, køn, vægt, brug af lægemidler, årstid eller brug af hormoner.

K1-vitamin findes i grønne bladgrønsager, blandt andet broccoli, salat og spinat, og K2-vitamin dannes af sunde tarmbakterier, og det findes i kød og fermenterede fødevarer. K3-vitamin er syntetisk og kan ikke anbefales til mennesker.

K-vitamin er også nødvendigt for blandt andet blodets koagulation, for optagelsen af kalk og indbygningen i knoglerne, og vitaminet modvirker væksten af kræftceller.

Nedsæt risikoen for inflammation:

• Undgå overvægt
• Spis en uraffineret, grov, sund kost med grønsager og frugt
• Få nok af de sunde fedtsyrer (omega-3 og omega-9)
• Få styr på diabetes og for højt blodtryk
• Få en god livsstil (stop rygning, få daglig motion)
• Undgå betændelser i kroppen, fx i tandkød eller tandrødder
• Undgå for meget stress. Tag pauser og slap af
• Sørg for et godt indeklima
• Undgå ting, du er allergisk overfor, også i kosten
• Tag tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer
• Undgå tungmetaller, fx kviksølv fra amalgam
• Hold afføringen i gang
• Sørg for at have en sund tarmbakterieflora, der er domineret af mælkesyrebakterier
• Tag gode kosttilskud, blandt andet antioxidanter. Fx Curcumin.
• Magnetfelt behandlingEarthing – jordforbindelse
• Earthing – jordforbindelse
  • Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan bogen på dansk samt købe lagner mm., der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele. Se på www.barfodet.dk
  • Er man i behandling med medicin mod inflammatoriske sygdomme, fx autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (autoimmun betændelse i skjoldbruskkirtlen), skal man være opmærksom på, at når inflammationen modvirkes ved hjælp af earthing, kan det være nødvendigt at reducere dosis af medicinen. Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dkMagnetfeltbehandling øger virkningen af anden behandling, medfører en bedre blodgennemstrømning samt dæmper både smerter og inflammation.Lokalt kan man ved betændelsesagtige reaktioner i led, sener, muskler bruge gigtcremer med fx MSM, glukosamin og andre stoffer, der modvirker inflammation.
  • Jeg kan meget anbefale bogen “Mit antiinflammatoriske køkken” af Susy Grundahl.

Influenza er en akut virussygdom i øvre og nedre luftveje med almensymptomer som høj feber, snue, halssmerter, hovedpine, hoste og muskelsmerter. Det er en meget smitsom sygdom, der oftest kommer som epidemier. I Danmark mest optræder influenza mest i månederne fra december til april, og det er særlig ældre og svage, der bliver alvorligt syge af influenzaen eller dens komplikationer.

Virus ændrer sig

Influenzavirus ændrer sig fra år til år, den muterer, så man ikke opnår varig immunitet. Der findes tre typer influenzavirus, A, B og C. De hyppigste, mest udbredte og svære epidemier er med A-typen. Antigenerne i influenza A virus har en bemærkelsesværdig evne til at ændre sig fra år til år, så man kan ikke lade sig vaccinere en gang for alle. Verdenssundhedsorganisationen WHO indsamler information fra hele verden om i gang værende epidemier og de virustyper, der er skyld i epidemierne. På den måde er der god tid til at få fremstillet vaccine mod nye undertyper.

Influenzaepidemier begynder ofte ret pludseligt, og antallet af ramte øges de følgende uger. Efter 2-3 måneder er epidemien i reglen forbi. Under en epidemi vil mange være blevet smittet med influenzavirus uden at være syge. Typisk vil cirke en trediedel af befolkningen blive syge, men over 90 procent har antistoffer i blodet mod den aktuelle influenzavirus, når epidemien er overstået. Det er især børn, ældre samt mennesker med  et svagt immunforsvar, der får symptomgivende influenza.

Nogle epidemier er værre end andre, men virkelig alvorlige epidemier er heldigvis sjældne. I 1918 var den spanske syge, der var en influenza med et særlig ondartet virus, årsag til 22 millioner dødsfald verden over. Det ser ud til, at influenzavirus, der begynder hos dyr, fx grise og høns, bliver særlig farligt, så man er derfor meget opmærksom på epidemier blandt husdyr. Den farlige fugleinfluenza er et godt eksempel. Den kan foreløbig kun smitte fra smittede og døde dyr med en speciel virus, men verdens virusforskere er bange for, at den på et eller andet tidspunkt vil mutere, ændre sig til at kunne smitte fra menneske til menneske, og så er der mulighed for en verdensomspændende epidemi – kaldet en pandemi, i lighed med den spanske influenza.

Det vil i så fald gå mest ud over mennesker, der er svækkede på grund af fattigdom, dårlig ernæring, dårlige sociale forhold, dårlige psykiske forhold, krig mm.

Hvad sker der?

Smitten med influenzavirus foregår oftest ved dråbesmitte fra hostende og nysende mennesker med influenza. Hånd til hånd og anden personlig kontakt kan også smitte. Det er derfor vigtigt med renlighed, og influenzaramte bør undgå kontakt til især ældre og svækkede personer og lade være med at gå på arbejde.  Inkubationstiden – tiden fra smitte til symptomer – er fra 18 til 72 timer.

Når virus er kommet ind i luftvejene gennem næse og hals, invaderer det kropsceller og tvinger dem til at producere nye vira, som virus hedder i flertal. Når cellen i løbet af 4-6 timer er fyldt med vira, brister den og sender de nye vira ud i blodet, hvorfra de går ind i nye celler. Viruspartiklerne er beklædt med små proteinmolekyler med bl.a. H-antigener – hæmagglutinin, som binder sig til modtagesteder på cellerne, kaldet receptorer. Det er, når det er sket, at cellen begynder at producere nøjagtige kopier af viruset. 

Hver gang en ny generation af vira kommer ud i blodet, stiger temperaturen, da feber er en af kroppens måder at bekæmpe virus på. De øvrige symptomer med nysen, hosten, hovedpine og muskelsmerter forværres også. Men efterhånden vil kroppens immunsystem bekæmpe de nye vira mere effektivt, blandt andet ved hjælp af dannelse af antistoffer imod dem. Feberen aftager, og symptomerne forsvinder. En ukompliceret influenza varer i reglen mellem 3 og 5 dage, og de fleste er raske efter en uge.

En del, især ældre, vil dog være trætte og svækkede i flere uger efter en influenza, blandt andet fordi kroppen tærer på sine depoter af vitaminer og andre antioxidanter under sygdom. Store mængder C-vitamin vil her hjælpe, fx 1-2 gram 2-3 gange dagligt.

Når man er blevet smittet med influenzavirus, vil influenzaen ofte blive mere voldsom, hvis man anstrenger sig, fx ved sport eller legemligt arbejde. det er derfor klogt at tage den med ro og lade være med at gå på arbejde.

En almindelig komplikation til influenza er lungebetændelse, der kan være betinget af selve virus eller forårsaget af bakterier, der angriber de af influenzaen svækkede mennesker. Risikoen er større, hvis den influenzaramte i forvejen har haft lungesygdom.

Det kan være svært at skelne influenza fra en anden mikroorganisme, Mycoplasma pneumoniae, der også har tendens til at give lungebetændelse, men i modsætning til influenza kan behandles med antibiotika. Lungebetændelsen kan typisk også være forårsaget af pneumokokbakterier.

Behandling

Når man begynder at få tydelige tegn på influenza, der typisk begynder fa time til time med kuldefornemmelse, muskelømhed og dårlig tilpashed, kan man ifølge speciallæge Claus Hancke med det samme tage D3-vitamin 100.000- 140.000 IE eller 2.500 – 3.500 µg eller 65 – 92 stk. D-Pearls stærk 38µg på én gang. Det tager 6-8 timer, så falder temperaturen til normal.

Hvis man er lidt henne i forløbet, suppleres med Selen 100µg 2 tabl. 5 x dgl. og   C-vitamin 1,5g 5 x dgl.  Og D-vitamin-dosen kan tages tre dage i træk.

Sørg for at have tingene hjemme, så de kan tages umiddelbart.

Et godt  middel mod influenzaviruset er ekstrakt af hyldebær – Sambucus nigri L. – der altid har haft en plads i folkemedicinen mod bl.a. forkølelse og influenza. Forskning i Israel  har vist, at ekstrakt af hyldebær (Sambucol R) kan virke forebyggende mod influenza, forkorte sygdomsforløbet og gøre det lettere. Kan købes i Danmark som Sambucol Immuno Forte, der også indeholder C-vitamin og zink. Hyldebær indeholder et stof, der gør det umuligt for influenzaviruset at trænge igennem cellernes vægge ved at forhindre hæmagglutinin i at virke. Og når virus ikke kan komme ind i cellen, kan det ikke formere sig.

Begynder man tidligt i sygdommen med Sambucol, vil den typisk kun vare få dage, og symptomerne være som ved en forkølelse. Man kan som pårørende eller besøgende evt. helt undgå at blive smittet, hvis man tager Sambucol, inden man går på besøg eller plejer en influenzaramt. Hyldebærekstraktet virker også ved forkølelse og andre virussygdomme.

 Det er vigtigt at tage den med ro og hvile meget. Desuden skal man drikke rigeligt, da feberen ofte medfører sved og væsketab. Det kan være nødvendigt med 3-4 liter væske om dagen, gerne som kamillete, lindete og saftevand lavet på naturlig saft, der indeholder mange gode ting, som kroppen har brug for. Mad bør være let fordøjelig, fx i form af ikke for fed suppe, fisk, kartoffelmos, frugtgrød.

 Der bør være frisk luft i soveværelset, og det er en god idé at komme ud af sengen med nogle timers mellemrum, hvor sengen så samtidig kan blive redt og svedigt betræk udskiftet. Et bad en eller to gange dagligt er også en god ting.

Et andet naturmiddel, der virker på en lignende måde, er Kan Jang, der består af Russisk rod samt Andrographis panniculata. Også tranebær indeholder stoffer, som kan hindre virus i at komme ind i cellerne.

 Det er ikke nogen god idé at slå feberen ned med medicin, da feber er en af vores bedste forsvarsmidler mod virus og bakterier, men stiger temperaturen til over 40 grader, må man forøge at køle den syge. Først og fremmest ved at tage dynen af, nøjes med et lagen over i stedet og sørge for frisk luft i værelset.

 Der findes forskellige lægemidler, der kan modvirke virus, men generelt er de ikke særlig effektive og har en række mulige bivirkninger.

 Smerter og komplikationer

 Mod hovedpine og muskelsmerter kan man i ukomplicerede tilfælde af influenza overveje at bruge almindelige smertestillende midler. Acetylsalicylsyre frarådes dog til børn med feber på grund af risikoen for udvikling af Reye’s syndrom, der viser sig ved opkastninger og tiltagende symptomer på skader af centralnervesystemet, skader på leveren og for lavt blodsukker. Der er 50% dødelighed ved dette syndrom. Paracetamol bør derfor foretrækkes, eventuelt kombineret med kodein, hvis der er kraftig hoste, men paracetamol svækker immunforsvaret, så man må regne med, at sygdommen så kan vare længere.

  Almindelig irritationshoste kan lindres med kamillete, lindete eller andre naturpræparater, fx Bronchosan. Det bedste middel mod hosten er dog mørk chokolade (mindst 70% kakao), der indeholder stoffet theobromin. Det virker mere effektivt end kodein, som kan medføre forstoppelse og undertrykke åndedrættet.

 Trækker sygdommen ud, har man det meget dårligt, kommer der kraftig hoste og besvær med at få vejret, skal lægen tilkaldes for at udelukke, at der er tilstødt en lungebetændelse, der er en ret almindelig komplikation til influenza. Lungebetændelsen  kan være betinget af selve virus eller forårsaget af bakterier, der angriber de af influenzaen svækkede mennesker. Risikoen er større, hvis den influenzaramte i forvejen har haft lungesygdom.

 Det kan være svært at skelne influenza fra en anden mikroorganisme, Mycoplasma pneumoniae, der også har tendens til at give lungebetændelse, men i modsætning til influenza kan behandles med antibiotika. Lungebetændelsen kan typisk også være forårsaget af pneumokokbakterier.

 Forebyggelse

Den mest udbredte form for forebyggelse mod influenza er vaccination, der anbefales til alle ældre samt mennesker med kroniske sygdomme (se nedenfor). Stoffet amantadin kan evt. anvendes, hvis man ikke har nået at blive vaccineret, men da det kan have bivirkninger, må det anbefales at bruge Sambucol i stedet.

 Raske mennesker kan forebygge ved sund levevis, først og fremmest ved en sund og varieret kost, kosttilskud af kvalitet, samt ekstra zink og selen, der er vigtigt for immunforsvaret. Se på www.radiodoktoren.dk under immunsvækkelse og immunforsvaret .

 Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af personer i følgende risikogrupper:

* Personer, der går til behandling eller kontrol for kroniske lungesygdomme, hjerte- og kredsløbssygdomme eller sukkersyge – diabetes.

* Personer med medfødte eller erhvervede immundefekter. HIV-smittede må snakke med den infektionsmedicinske afdeling, der følger dem.

* Personer med andre sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza vil kunne udgøre en alvorlig sundhedsmæssig risiko.

* Personer, der bor på plejehjem eller lignende, idet lægen ud fra kendskab til de lokale forhold må vurdere, om der er behov for at vaccinere alle beboerne på institutionen eller kun særligt udsatte beboere.

* Personer på 65 år eller derover.

Børn over seks måneder, der tilhører risikogruppen, anbefales også vaccination, fx børn med astma eller cystisk fibrose.

 Det er i oktober-november, at der vaccineres, da influenza-epidemier her i landet mest forekommer i perioden fra december til april. Beskyttelsen indtræder cirka en uge efter vaccinationen, så man kan ved truende epidemier evt. nå at blive vaccineret senere på vinteren. Ifølge den seneste oversigt fra Cochraneinstituttet (2010), der overvåger medicinsk forskning har vaccinen  dog kun moderat virkning på symptomerne ved influenza og antallet af tabte arbejdsdage, og der er ingen beviser for, at vaccination mod influenza nedsætter risikoen for komplikationer som for eksempel lungebetændelse eller forhindrer, at den ramte smitter. Og der er en vis risiko for bivirkninger.

 Vaccinen indeholder dræbt virus og giver derfor ikke influenza, man der kan komme rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle får dog influenzasymptomer nogle dage efter vaccinationen. Er man overfølsom for æg eller andre af indholdsstofferne, fx antibiotikarester, formalin eller det kviksølvholdige thiomersal, bør man ikke blive vaccineret. Formaldehyd og thiomersal giver dog oftest kun en lokal reaktion, så det er muligt at vaccinere alligevel. Man giver så vaccinen ind i en muskel.

Det er muligt at få influenzavaccine uden kviksølv (thiomersal). Blandt andre Vaxigrip R, der kan købes på apoteket. Gravide bør normalt kun vaccineres, hvis de tilhører en risikogruppe. Det anbefales samtidig til børn over to år og voksne at blive vaccineret mod pneumokokker, hvis denne vaccine ikke er givet tidligere.

 Influenzavaccination eller ej?

 Det er vigtigt at overveje, om man foruden at leve sundt ønsker at forebygge influenza ved at blive vaccineret. Vaccination anbefales af Sundhedsstyrelsen til alle ældre samt mennesker med kroniske sygdomme.  Da influenzavirus ændrer sig fra år til år, er sidste års vaccination ikke dækkende. Sunde personer med et normalt immunforsvar har dog ikke behov for at blive vaccineret.

 Men tag en snak med lægen om fordele og ulemper ved influenzavaccination. Et naturligt alternativ til vaccination er at have en flaske Sambucol Immuno Forte hyldebærekstrakt eller et glas Kan Jang stående hjemme. Sambucol og Kan Jang indeholder stoffer, der hindrer virus i at trænge ind i kroppens celler, og tager man den hurtigt efter, symptomer på influenza er opstået, afkortes og svækkes sygdommen.

For at influenzavirus skal give sygdom, skal det bane sig vej ind i kroppens celler, hvor det så formerer sig og fylder cellen med virus, indtil den til sidst dør og cellen sprænges, så virus kommer ud i blodet. Det samme gælder for de fleste andre virussygdomme, for eksempel ved forkølelse. Men for at virus kan komme ind i cellen, har det brug for at klistre sig fast på cellens overflade. Viruspartiklerne er beklædt med små proteinmolekyler med bl.a. H-antigener – hæmagglutinin, som binder sig til modtagesteder på cellerne, kaldet receptorer. Det er, når det er sket, at cellen begynder at producere nøjagtige kopier af viruset.

Smittevejene er oftest fra hænder til øjne og næse samt dråbesmitte fra host og nys.

Håndhygiejne er derfor vigtig. . Vask hænder ofte.

Host i albuen og ikke i hænderne.

Undgå at smitte andre ved tæt kontakt, især ældre og svækkede

Sygemelding ved klare symptomer. Ikke være helten, der går syg på arbejde

Undgå flyrejser. Er der en i flyet med influenza, vil næsten alle blivet smittet.

Undgå at være sammen med mange i lukkede rum.

Styrk immunforsvaret. Er det stærkt nok, kan man godt blive smittet, men ikke nødvendigvis komme til at mærke sygdomme. I epidemier blivet mere end 90% smittet, men kun 20-30% syge.

Spis en sund og varieret kost samt kosttilskud, så kroppen får alt det, der er nødvendigt til dens naturlige funktioner. Det ortomolekylære princip

Grønt og frugt. Vitaminer, mineraler, aminosyrer, sunde fedtsyrer.

Tag ekstra antioxidanter. Bl.a. C, E og A-vitamin, selen og zink.

D3-vitamin er meget vigtigt for immunsystemet og meget andet. Det øger klart modstandskraften mod infektioner. Børn af mødre med lavt D3 har større risiko for bronkitis og lungebetændelse.

Influenza pandemier næsten væk om sommeren. Solskin på huden medfører i sommermånederne en stor produktion af D3-vitamin i huden. resten af året skal man tage tilskud, gerne mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder)..

Mangel på D3-vitamin eller lavt indhold i blodet giver større sygefravær pga. infektioner

D3-vitamin modvirker den kraftige overreaktion i immunsystemet (cytokinstorm) der  var en væsentlig dødsårsag ved den spanske influenza og den nuværende ellers milde svineinfluenza..

D-vitaminforskeren Dr. Canell anbefaler ved influenza 50 mikrogram (2.000 enh) per kg kropsvægt dagligt i syv dage.

Speciallæge Claus Hancke anbefaler ved begyndende influenza D3-vitamin 100.000- 140.000 IE eller 2.500 – 3.500 µg eller 65 – 92 stk. D-Pearls stærk 38µg på én gang, hvis I får influenza. Det tager 6-8 timer, så falder temperaturen til normal.

Hvis man er lidt henne i forløbet, suppleres med Selen 100µg 2 tabl. 5 x dgl. og C-vit 1,5 gram 5 x dgl.

D3-vitamin-dosen kan tages tre dage i træk. Sørg for at have tingene hjemme, så de kan tages umiddelbart.

Forebyggende, mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt. Ufarligt. ½-1 times solskin om sommeren giver mindst 250 mkg/10.000 enheder

Longovital styrker immunsystemet.

Det samme gælder Immolina, der er udtræk af mikroalger.

Undgå kunstige kemiske stoffer i fx mad, drikke og kosmetik.

Sørg for balance i en varieret kosten. Det er ikke godt at spise for meget, da det svækker modstandskraften.

Få tilstrækkelig søvn.

Sørg for at have sunde tarmbakterier. Tag tilskud af probiotika, fx Vita Biosa eller kapsler, pulver eller sugetabletter med mælkesyrebakterier, og undgå at spise sukker, slik, hvidt brød etc.

Sørg for daglig motion (ikke for anstrengende), gerne ude.

Undgå unødig stress, da det svækker modstandskraften. Planlæg ordentligt og vær så resten tiden der, hvor du er, med din fulde opmærksomhed.

Et af de bedste midler mod influenzaviruset er ekstrakt af hyldebær – Sambucus nigri L. – der altid har haft en plads i folkemedicinen mod bl.a. forkølelse og influenza. Forskning i blandt andet Israel og Norge har vist, at ekstrakt af hyldebær (Sambucol R) kan virke forebyggende mod influenza, forkorte sygdomsforløbet og gøre det lettere. Hyldebær indeholder et stof, der gør det umuligt for influenzaviruset at trænge igennem cellernes vægge ved at forhindre hæmagglutinin i at virke. Og når virus ikke kan komme ind i cellen, kan det ikke formere sig. Begynder man tidligt i sygdommen med Sambucol, vil den typisk kun vare få dage, og symptomerne være som ved en forkølelse. Man kan som pårørende eller besøgende evt. helt undgå at blive smittet, hvis man tager Sambucol, inden man går på besøg eller plejer en influenzaramt. Hyldebærekstraktet virker også ved forkølelse og andre virussygdomme.

Sambucol kan i Danmark købes som Sambucol Immuno Forte, der også indeholder C-vitamin og zink.

Et andet naturmiddel, der virker på en lignende måde, er Kan Jang, der består af Russisk rod samt Andrographis panniculata. Også tranebær og andre mørke bær som fx aronia, blårbær, kirsebær m,.fl.indeholder stoffer, bl.a. anthocyaniner, som kan hindre virus i at komme ind i cellerne.

Andre gode naturmidler er Vild bjerg oregano (fx Oregano Resp.),

Hvidløg.

Echinacea

Olivenblads ekstrakt

Resveratrol

Krydderier

C-vitamin er kraftigt virushæmmende og –dræbende i store doser. Ved infl. 1,5 til 2 gram 5 gange om dagen i 3-4 dage. Forebyggende ½-1 gram 2 gange dagligt. Der er ikke nok i kosten, heller ikke i citrusfrugter. Man kan forstærke virkningen af C-vitamin op til 20 gange ved samtidig at tage tilskud af bio-flavonoider (farvestofferne i frugt og grønt). Fx som C 500 + Hyben + Bioflavonoider eller Citron.

Ved svære infektioner kan man give 30-100 gram direkte i blodet. det er ufarligt.

Grise danner 10 gram C-vitamin i døgnet. Mennesker kan ikke danne det selv, men må have det fra kosten og kosttilskud.

Mineralet selen er et vigtigt antioxidant

Zink har betydning for mere end 300 enzymprocesser i kroppen

Jernmangel svækker immunforsvaret (børn, unge og kvinder). For meget svækker også pga. oxidation (forharskning)

Vand er et vigtigt antioxidant. Undgå væsketab og udtørring, som let sker på grund af sved. Tilsæt saften af to limefrugter per liter vand.

Ingefær te, kamille te og linde te er virushæmmende og modvirker inflammation

Andre midler:

Kinesisk urtemedicin

Ayurvedisk medicin

Homøopatisk medicin

Kolloidt sølv eller Bionaid

Kyllingesuppe. Modvirker inflammation og giver god næring. Modvirker slimdannelse

Hoste og feber. Det bedste middel mod hoste er mørk chokolade (theobromin). Mere effektivt end kodein. Chokoladen skal indeholder mindst 70% kakao. Gerne mere.

Feber er et vigtigt forsvarsmiddel mod virus og bakterier. Ikke slå den ned, hvis den ikke er over 40 grader. Af med dynen. Frisk, kold luft.

Fra den spanske influenza

”I had a little bird,

it’s name was Enza.

I opened the window,

and in-flu-Enza”

Børnesang

Under infektioner bruger man mere af antioxidanter, og da man ofte spiser mindre, er det vigtigt at tage ekstra kosttilskud. Især er C-vitamin vigtigt, og i store doser er det kraftigt virushæmmende og –dræbende. Man kan for eksempel tage 1-2 gram hver 3-4 time. Normalt vil det medføre diaré, men ikke når man har brug for ekstra meget C-vitamin, som ved influenza. Det er også godt at tage ekstra zink og selen.

Hoste er ofte et problem ved influenza. Det bedste middel mod hosten er mørk chokolade (mindst 70% kakao), der indeholder stoffet theobromin. Det virker mere effektivt end kodein, som kan medføre forstoppelse og undertrykke åndedrættet.

Det er ikke nogen god idé at slå feberen ned med medicin, da feber er en af vores bedste forsvarsmidler mod virus og bakterier, men stiger temperaturen til over 40 grader, må man forøge at køle sig. Først og fremmest ved at tage dynen af, nøjes med et lagen over i stedet og sørge for frisk luft i værelset.

Smitten med influenzavirus foregår oftest ved, at man får virus på hænderne fra andre og så klør sig i øjnene eller piller sig i næsen, hvorved viruset overføres.

Dråbesmitte fra hostende og nysende mennesker med influenza smitter også, især i indeklima. Det er derfor vigtigt med renlighed, og influenzaramte bør undgå kontakt til især ældre og svækkede personer og lade være med at gå på arbejde. Inkubationstiden – tiden fra smitte til symptomer – er fra 18 til 72 timer.

IBM er en langsomt fremadskridende lidelse i musklerne med betændelsesagtige (inflammatoriske) og degenerative ændringer, medførende smertefri svækkelse af visse muskler.

Symptomerne plejer først at optræde, når man er over 50 år, men kan i sjældne tilfælde også findes hos yngre. IBM er den hyppigst forekommende muskelsygdom hos mennesker over 50 år. Før diagnosen stille, skal man udelukke polymyositis og ALS (amyotrofisk lateral sclerose).

Symptomerne ved IBM er muskelsvækkelse af bøjemusklerne i håndled og fingre, Svækkelse og muskelsvind af de store muskler på forsiden af låret, som fører underbenet fremefter og svækkelse af musklerne i underbenet.

Hos 20-40 procent af de ramte kan der komme svækkelse af musklerne i spiserøret, hvilket kan medføre besvær med at synke.

Med tiden kan andre muskelgrupper også blive ramt.

Symptomerne kan komme en ad gangen eller opstå på samme tid. De medfører problemer med at gribe om ting, med at rejse sig fra siddende stilling, med at gå langt eller gå på trapper. Se svækkede lårmuskler kan medføre, at benene knækker sammen, så man falder. Svækkede muskler på underbenet kan medføre problemer med at bøje foden opad (drop-foot).

Det, der sker i musklerne, er, at der ophobes småblærer i cellerne, indeholdende unormale proteiner, blandt andet amyloid. Det er disse klumper, der kaldes inklusionslegemer. Der er også tegn på inflammation i musklerne med en øgning af immunceller i muskelvævet i forskelligt omfang. Man stiller diagnosen ved at tage en muskelbiopsi (en bid af musklen) og undersøge den mikroskopisk.

Der er ingen beviser for, at IBM er arvelig, og man kender ikke (endnu) årsagen til sygdommen. Nogen mener, at der er tale om en autoimmun sygdom på grund af inflammationen. Andre mener, at der er tale om følger efter anden muskelsygdom, og nogen forskere mener, at det drejer sig om skader fra frie iltradikaler, som dannes under iltens omsætning i kroppen og kan skade cellerne, samtidig med en unormal ophobning af forskellige proteiner i muskelvævet. Disse ting kan være aldersbetingede.

Det findes ingen effektiv lægelig behandling af IBM. Nogen kan have glæde af at få behandling med binyrebarkhormon, men langt fra alle.

Det er vigtigt at holde leddene i gang, så de ikke bliver stive. Fysioterapeuten kan hjælpe med rådgivning om dette. Ved problemer med synkningen kan en klinisk diætist være en god rådgiver.

Der er adskillige kosttilskud, der vil kunne være gavnlige ved at styrke muskelcellerne.

Mængden af melatonin, der er et hormon, der dannes i koglekirtlen i hjernen, falder med alderen, og det  er vist, at melatonin undertrykker øgningen af beta-amyloid i hjernecellerne. Denne virkning er beskrevet som dramatisk af Diana Krause, en neurofarmakolog ved University of California in Irvine som tilføjer, at man ikke ved, om det er melatonins hormonvirkning eller dets antioxidanteffekt, der virker. (Fra
World Congress of Pharmacology – WCP 2002.

Der er ikke beskrevet udvikling af  Alzheimer ved IBM, men som anført ophobning af amyloid. Melatonin er kroppens kraftigste naturlige antioxidant og vigtigt i modvirkningen af skadelige frie radikalers forharskning (oxidation) af cellernes styrende proteiner og fedtet i kroppen. Melatonin modvirker generelt aldersbetingede forandringer i kroppen. Melatonin time release tablets på 5 mg kan købes over Internettet på www.biovea.com.uk Tag 1-2 ved sengetid.

Curcumin, der er det gule i gurkemeje og karry, modvirker også amyloid og inflammation. Optagelsen af curcumin og dermed virkningen forstærkes meget af stoffet piperine fra peber, så det må anbefales at tage 3-4
peberkorn sammen med hver dosis af curcumin.

Zink og selen er vigtige for melatoninens funktion. Tag et tilskud af selen på  200 mikrogram dagligt (som Seleno Precise), og zink fx 40 mg dgl. Har man fået nok zink, vil tabletten smage rædselsfuldt,hvis den lægges på tungen. Zink må ikke tages på samme tid af dagen som den almindelige vitamin-mineral tablet, da zink blokerer for bl.a. optagelsen af kobber. Man kan købe organisk selen og zink sammen som Bio-selen + Zink. 2 tabl. om aftenen

Melatonin dannes ud fra serotonin. Serotonin bliver i kroppen fortrinsvis produceret ud fra den livsvigtige aminosyre tryptofan, der findes i æggehvidestoffer, fx kød, og ved dårlig appetit kan man fx tage tilskud af Protabs, der indeholder alle de livsvigtige aminosyrer. Serotonin findes også i fødemidler som ananas, avocado, bananer, skimmelost, kiwifrugter, blommer, tomater og valnødder. Noni-juice indeholder også serotonin og dets forstadier.

Naturmedicinen Gingko biloba er også et kraftigt, naturligt
antioxidant.

Af mineralerne har især magnesium stor betydning for nervesystemets og musklernes funktion og er med i de enzymprocesser, der styrer
energiproduktionen og forbruget. Mange er i underskud med magnesium,   P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt. Jeg vil anbefale 600 mg magnesium dagligt (ikke Magnesia, der er et afføringsmiddel, men fx magnesium citrat, eller Berthelsens Naturlig Magnesium).

Man bør altid, når man får tilskud af enkelte B-vitaminer, også få tilskud af den andre B-vitaminer, typiske som et B-kompleks, der også på anden måde vil styrke kroppens funktioner.

Også D-vitamin har stor betydning for muskel- og nervefunktionen, og næsten alle i Danmark har mangel på D-vitamin det meste af året, da vi ligger så langt mod nord, at vi ikke få nok lys på kroppen. Man bør tage tilskud af mindst 100 mikrogram D3-vitamin (det naturlige, som ikke kan give forgiftning) dagligt, måske undtagen i maj, juni og juli, hvis man får sol på kroppen. D3-vitamin er ikke kun et vitamin, men også et hormon og har stor betydning for mange andre af kroppens funktioner, blandt andet immunsystemet.

Vigtigt er det også at få et tilskud af de livsvigtige (essentielle) fedtsyrer af omega-3 type og omega-6 fedtsyren gammalinolensyre. Omega-3 findes særlig i fiskeolie og hørfrøolie, omega-6 i natlysolie. Man kan fx købe Livets Olie, de er hørfrøolie og natlysolie sammen. Man kan også vælge den gode blanding af fedtsyrer, der sælges som Udo’s Choice, eller Nutridan Strong citron med vegetabilske olier De essentielle fedtsyrer er vigtige for reparation og genopbygning samt for at styrke nerve- og muskelvævet. De modvirker også inflammationen.

Der anbefales en kost, der er fyldt med antioxidanter, mindst fem portioner grønsager og frugt hver dag, og en kost hvor fedtet skal indeholde mange omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, avocado mm.). Jo mere man spiser generelt, jo flere frie iltradikaler dannes der under kostens omsætning i kroppen. De frie radikaler angriber og skader DNA i kroppens celler og kan bl.a. aktivere sygdomsfremkaldende gener. Ved at spise mindre nedsætter man altså sin risiko, og det samme gælder ved at tage ekstra antioxidanter, der neutraliserer de skadelige frie iltradikaler. Tag derfor ekstra antioxidanter, fx fra ”antioxidant-netværket” – C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen samt bioflavonoider fra grønt og frugt.

Fisk anbefales også, men undgå for meget fed fisk, der indeholder for meget kviksølv, der også medfører en øget dannelse af frie radikaler. Sild er nederst i fødekæden og lever ikke så længe. Derfor indeholder de ikke så meget kviksølv og andre skadelige stoffer, der ophobes i fedtet.

Mørkegrønne bladgrønsager er særlig gode på grund af deres høje indhold af folinsyre.

Q10, der ikke er naturmedicin, men et normalt hjælpeenzym, der dannes i kroppen (men ofte i for lille mængde), har også stor betydning for cellernes energidannelse, så det er vigtigt med et tilskud på mindst 100 mg dagligt. Det styrker også hjertet.

Et andet stof, der kan give hjerneceller og muskelceller mere energi, er acetyl-L-carnitin, der sætter energiproduktionen i cellernes ”kraftværker” – mitochondrierne – i vejret. Dosis er 250 og op til 1.000 milligram tre gange dagligt. Man kan få livlige drømme af acetyl-L-carnitin, og mennésker med epilepsi eller manio-depressiv sygdom må ikke tage det som tilskud. Kan købes som L-carnitin.

IBM sygdommen udvikler sig oftest langsomt og jævnt, ikke i anfald. Livslængden bliver normalt ikke påvirket, men der vil komme et stigende behov for hjælpemidler. Evnen til at gå kortere distancer, evt. med stok, bevares ofte i mange år.

I nogle tilfælde kan det ved synkeforstyrrelser blive nødvendigt at udvide spiserøret opadtil eller at spalte musklerne her.

Ny viden er, at dårlig nedbrydning af æggehvidestofferne – proteinerne – i kosten kan føre til, at de ikke nedbrydes til højst to aminosyrer (byggestenene til proteinerne), men kun til lidt længere kæder, der kan optages gennem ”utætte” tarme, som mange moderne mennesker har (leaky gut). Disse kæder af aminosyrer – peptider – har hormonvirkning i kroppen, og nogle af dem virker som gift på nervesystemet, især peptider, der stammer fra ufuldstændig nedbrydning af proteiner fra mælk (kasein, laktalbumin, laktglobulin) og fra gluten/gliadin fra hvede og andre kornsorter.

Samtidig vil der være intolerans eller allergi mod disse ting. Man kan undersøge for disse peptider i urinen (Nordic Laboratories Services, København K).

Behandlingen er at undgå de ting, man ikke kan tåle, og at tage tilskud af enzymer, der kan hjælpe med nedbrydningen af proteinerne.

Desuden er det vigtigt at skabe en god bakterieflora i tarmene, da for eksempel mælkesyrebakterierne danner antioxidanter og andre gavnlige ting, samt bedrer fordøjelsen. En god måde at skabe en meget fin tarmflora på er at tage tilskud af Vita Biosa der købes hos Matas eller i helsekostforretninger. Eller probiotika, sunde mælkesyrebakterier, fx BioGaia.

En medvirkende årsag til, at der optages længere kæder eller ”klumper” af proteiner i kroppen, kan være, at protein i føden (typisk kød) ikke nedbrydes ordentligt på grund af mangel på fordøjelsesenzymer. Det kan her anbefales at tage et tilskud af vegetabilske fordøjelsesenzymer, fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, til hvert måltid. Eller Super Enzymes NOW, der kan bestilles fra England på www.gaya-nutrition.com

Desuden er det klogt ikke at spise stivelsesholdig føde (brød, kartofler, pasta) sammen med kødet, da disse ting vil neutralisere mavesyren, der er nødvendig for fordøjelsen af kødet i mavesækken. Mange mennesker tåler dårligt mælkeprotein og hvedeprotein.

Det er ikke videnskabeligt bevist, at proteinnedbrydningen har betydning ved IBM, men det er en mulighed, og det er under alle omstændigheder klogt at hjælpe sin fordøjelse og at modvirke utæt tarm. (se under utæt tarm på www.radiodoktoren.dk).

Ufrivillig vandladning eller inkontinens er meget hyppigt forekommende. En skotsk professor anskueliggjorde det engang ved at udtale, at hvis alle mennesker havde en lyspære på hovdet, der blev tændt, når de fik våde bukser, så ville der blive meget lyst om natten. Mindst en halv million danskere har inkontinensproblemer.

Der er heldigvis meget, man kan gøre ved det, så det er trist, at mange går med deres problemer uden at søge læge og blive videre henvist til en urologisk afdeling, hvor man kan finde årsagen og gøre noget ved den.

Almindeligst er stress-inkontinens, hvor der kommer ufrivillig vandladning ved pres på blæren, fx ved tunge løft, hoppen, løb og grinen. Årsagen er ofte svækkelse af bækkenbunden i forbindelse med fødsler og manglende eller dårlig optræning af bækkenbunden efter fødslen. Man skal fortsætte i årevis med træningen og kan fx sætte en seddel op på en tavle i køkkenet, så man husker det. Man kan have gavn af ”knibekoner” – vægte, der sættes op i skeden, og som man så er nødt til at knibe sammen for at holde dem i skeden. Er bækkenbunden meget slap, kan det være svært at komme i gang med træningen, og her kan man have hjælp af elektrostimulation af underlivsmusklerne.

Ved nedsynkning af underlivet kommer der ofte en forkert vinkel mellem blæren og urinrøret, hvilket gør det sværere at holde på vandet ved pres på blæren. Man kan ved hjælp af forskellige ting rette op på denne vinkel, fx ved at bruge Contrelle Activgard, der kan støtte blæren fra skeden.

Hjælper det ikke kan man ved hjælp af en lille ballon, der anbringes i urinrøret, hvorefter ballonen pustes op og stopper urinen ved blærehalsen, forhindre urinsiven.

Man kan få mere at vide om alle disse muligheder gennem Kontinensforeningen, Vesterbrogade  64,   1620  København
V. Tfl. 3325 5121, Fax 3325 8695, e-mail: info@kontinens.dk  Internet: www.kontinens.dk

Det er vigtigt, at blæren tømmes helt ved hver vandladning, da resturin i blæren er et godt voksested for bakterier. Nogle mennesker er derfor nødt til at tømme blæren ved hjælp af et katheter. Det er nemmere, end man tror, men man skal være meget renlig med proceduren, da der eller kan risikere at komme blærebetændelse. Forebyggelse af dette kan ske på naturlig måde
ved at drikke tranebærsaft eller tage tranebærtabletter hver dag. En anden mulighed er dagligt at lave en kop te på persillefrø (en teskefuld persillefrø til en kop. Skal trække i 3-4 minutter). Læs mere om blærebetændelse på www.radiodoktoren.dk

Nedsynkningen og fremfaldet af blæren kan være så stort, at en operation er det bedste. Det er ikke nogen større operation, og det er en rutineoperation, så det skal nok gå godt. Især hvis man forbereder sig godt og selv gør sit under og efter operationen.  Læs mere om operationer og forberedelse på www.radiodoktoren.dk  Følger man rådene, kan man nedsætte sin risiko ved operationen væsentligt.

En anden type inkontinens kaldes urge-inkontinens. Her er blæren overaktiv, så man skal skynde sig på toilettet, når trangen kommer. Ellers kan man komme til at tisse i bukserne. Man skal ved denne form
for inkontinens lære at slappe af, og blæretrænng samt bækkenbundsøvelser samt visse former for medicin kan også hjælpe. Ved hormonmangel kan man behandle med stikpiller (vagitorier) med bioidentisk østrogen, fx Vagifem. Bioidentiske østrogener har ikke de bivirkninger (øget risiko for kræft og blodpropper) som de kunstige hormoner har.,

Kvinder med urge-inkontinens kan have gavn af at tage tilskud af magnesium. (Family Practice News (February 1, 2003:46). Dette studie bekræfter en tidligere rapport om den gavnlige virkning af magnesium på urge-inkontinens.

Elektrostimulation kan også hjælpe ved urge-inkontinens. Gå på www.google.com og skriv inkontinens og elektrostimulation i søgefeltet.

Aldersforandringer kan også spille en væsentlig rolle for udvikling af inkontinens. Blæretømningen på blæreplan styres af af primitive reflekser. Når blæren er fuld, udløses der en sammentrækning af blæren, og samtidig afslappes lukkemusklerne til urinrøret.

Denne primitive refleks er under kommando fra hjernen, der langt hen ad vejen kan hæmme refleksen og dermed vandladningen. Der går nervebeskeder fra blæren til hjernen, der så tager stilling til, om og hvornår vandladningen skal sættes i gang. Der er dog en grænse for, hvor længe man kan tilbageholde blæretømningen. Det ses typisk hos børn, der er optaget af et eller andet og undertrykker blæretømningen, fordi de ikke synes, de har tid til at tømme blæren. Og så kan det gå galt. det har intet med inkontinens at gøre hos børn, men hos ældre kan nerveforbindelserne være dårlige eller skadede, så de ikke kan hæmme blæretømningen så godt mere.

I de tilfælde, hvor man ikke kan gøre noget for at få inkontinensen helt væk, er man nødt til at bruge hjælpemidler i form af bl.a. bleer. Man har ret til at få disse fra kommunen, og kommunens hjemmesygeplejersker har ofte en meget stor viden om inkontinens og de rette hjælpemidler til den enkelte.

Mænd kan også få inkontinens. Det hænger ofte sammen med problemer med prostata. Er prostata for stor, kan det knibe med at komme af med vandet, og blæren kan så blive så stor, at urinen siver hele tiden. Efter en operation for prostataforstørrelse kommer der ofte forbigående problemer med at holde på vandet, og der findes derfor gode hjælpemidler også til mænd.  Læs mere om prostata på www.radiodoktoren.dk

Det er vigtigt at melde  ud, at man har problemer med at holde på vandet, så man kan få den rigtige hjælp. Også til de pårørende. Det er umuligt at skjule og urimeligt at nogen skal gøre det. Der er brug for forståelse og hjælp.

I de fleste tilfælde bør der ved inkontinens henvises til en urologisk afdeling, der ved hjælp af specialundersøgelser kan finde frem til årsagen til inkontinensen og komme med forslag til behandling. Dygtige sygeplejersker kan også hjælpe med instruktion i, hvordan man anvender hjælpemidler mod inkontinens. Disse er principielt gratis.

Der findes også sygeplejersker, der har etableret selvstændige klinikker eller er selvstændige konsulenter for inkontinente. For eksempel Karen Blok, der har et specialcenter med adresse: Gl. Havn 1, 7100  Vejle. Tlf. 7584 0022. Fax: 7584 0322. E-mail: karenblok@karenblok.dk       www.karenblok.dk

Det kan også være nødvendigt med en neurologisk undersøgelse, hvis der er tale om nerveskader eller dårlig funktion af nervesystemet.

Et problem ved inkontinens er lugten af urin, der kan være svær at skjule. her kan man med fordel bruge Bakteriologisk lugtfjerner fra firmaet Shangri-La. Tlf. 7534 1244. E-mail: Shangri-la@Shangri-La.dk  Den er
meget effektiv og fjerner blandt andet også sin egen lugt/duft.