Radiodoktoren

Herniation pit kan findes i en del af øverste del af lårbenshalsen hos voksne. Der er tab af knoglevæv her, så man ved røntgenundersøgelse kan se en slags hul, hvor røntgenstrålerne lettere går igennem.

Normalt er et sådant fund tilfældigt og uden betydning, men der kan være en sammenhæng med hoftesmerter.

Man kender ikke årsagen til herniation pit, men mener, at der kan være tale om degeneration af vævet på grund af alder, men nogen mener også, at ileopsoasmusklens tilhæftning til ledkapslen kan spille en rolle, især hos atletiske mennesker. Der kan måske trænge bløddele ned i knogledefekten gennem en defekt i knogleskallen. Det er derfor, man har valgt navnet herniation pit, der betyder brok ned i et hul.

Der er ikke nogen forslag til behandling der, hvor jeg har læst om det, men jeg vil anbefale forebyggelse af yderligere knogleskader og knogleskørhed. Se under osteoporose på www.dsgnet.dk .

Herniation pit kan findes i en del af øverste del af lårbenshalsen hos voksne. Der er tab af knoglevæv her, så man ved røntgenundersøgelse kan se en slags hul, hvor røntgenstrålerne lettere går igennem.

Normalt er et sådant fund tilfældigt og uden betydning, men der kan være en sammenhæng med hoftesmerter.

Man kender ikke årsagen til herniation pit, men mener, at der kan være tale om degeneration af vævet på grund af alder, men nogen mener også, at ileopsoasmusklens tilhæftning til ledkapslen kan spille en rolle, især hos atletiske mennesker. Der kan måske trænge bløddele ned i knogledefekten gennem en defekt i knogleskallen. Det er derfor, man har valgt navnet herniation pit, der betyder brok ned i et hul.

Der er ikke nogen forslag til behandling der, hvor jeg har læst om det, men jeg vil anbefale forebyggelse af yderligere knogleskader og knogleskørhed. Se under osteoporose på www.radiodoktoren.dk .

Herpesvirus er en stor familie, men sår på fx læberne og kønsdelene skyldes et herpes simplex virus, der findes i to typer, type I og type II. Type I giver oftest forkølelsessår på læberne, mens type II giver sår på kønsdelene. I knapt en trediedel af tilfældene skyldes sår på kønsdelene dog også type I.

Herpes simplex virus kan kun overleve uden for mennesker i kort tid, men under det første angreb, efter at man er blevet smittet, vandrer viruset langs nerverne til nerveceller bagtil i rygmarven, hvor det så findes resten af livet i hvilende eller “skjult” tilstand. Det virus, der fremkalder >helvedesild<, er skålkoppevirus, der også er et herpesvirus.

Forskellige ting kan aktivere det hvilende virus, så der igen kommer udbrud på samme sted. Det kan fx være kraftig gnubben og gniden mod stedet, kraftig solstråling, eller en svækkelse af kroppens immunforsvar på grund af fx svær sygdom eller behandling med binyrebarkhormon eller anden medicin. Almindelige virusinfektioner som fx forkølelse kan også aktivere herpes. Nogle kvinder får hyppigt tilbagefald lige før menstruationen. De følgende udbrud bliver så oftest mildere og kortere varende end det allerførste, da kroppen har dannet antistoffer mod viruset. Hos mange kommer der ikke mere end et enkelt udbrud. 80% af alle voksne har antistoffer mod type I og 20-30% mod type II.

Især siden 1960-erne har der været en kraftig stigning i antallet mennesker med herpes på kønsdelene. Denne type herpes overføres ved seksuelt samvær, og der går fra 4-7 dage, før udbruddet kommer (inkubationstiden). Ved første angreb er der oftest almensymptomer som feber, muskelømhed og hovedpine, og det kan der også være i mindre grad ved senere tilfælde.

Der kommer smerter omkring kønsorganerne og der kan være smerter ved vandladningen. Efter at smerterne er kommet, kommer der klynger af småblærer i huden, som hurtigt brister og danner små, meget ømme sår med skorper og rødme omkring. Der er som regel også ømhed og hævelse af lymfeknuderne i lysken. Hos kvinder sidder sårene oftest på skamlæberne, og der kan samtidig være sår på livmoderhalsen. Hos manden sidder sårene ofte på forhuden og penishovedet. Der kan også komme angreb i og omkring endetarmens åbning.

Virus kan smitte til halsen, hvis kvinden har haft penis i munden. Type I smitter fx ved kys og gennem berøring.

Det første angreb varer ofte i nogle uger, mens senere anfald ofte kun varer i 7-10 dage. Kortere, hvis der behandles straks. De senere angreb forudgås ofte af prikken og stikken, med brændende og sviende smerter omkring læbe eller ved kønsdelene, og nogen får nervesmerter ned i lårene eller ballerne. Virusudskillelsen varer kun i få dage, men nogle få smitter uden at have udbrud, hvilket sikkert har stor betydning for smittespredningen.

Herpes er farlig hos mennesker med et dårligt immunforsvar, fx mennesker der er i behandling med kemoterapi, strålebehandling eller anden kraftig medicin, især binyrebarkhormoner (Prednison, prednisolon). HIV-smittede kan også blive hårdt angrebne, for herpesviruset kan angribe længere oppe i nervesystemet og i hjernen.

Kondomer kan bremse smitten, især når der ikke er anfald. Under anfald er der altid en risiko for smitte, selvom der bruges kondom, men de færreste har lyst til sex under et anfald. Uden for anfald er risikoen for smitte ikke ret stor, men den er der som nævnt, da nogen kan udskille virus uden at have symptomer.

Herpes behandles med virusmidlet aciclovir, fx Zovir, eller nyere medlemmer af samme familie. Ved første anfald vil man give det som tabletter i fem dage. Ved mindre efterfølgende anfald anvendes oftest acyclovir som creme, der smøres på fem gange daglig i fem-ti dage. Ved hyppigt tilbagevendende anfald kan man forsøge en forebyggende behandling med tabletter. Midlerne er på recept. Der findes endnu ingen vaccine mod herpes simplex virus.

Der er en sammenhæng mellem tilbagefald af herpes og sindet. Stressede, deprimerede og fjendtligt indstillede mennesker får oftere udbrud, så man kan selv være med til at hindre nye anfald ved at få styr på sindet ved positiv tænkning og afslapningsteknikker som fx meditation, yoga, visualisering eller afspændingsterapi.

Visse fødemidler øger tendensen til udbrud, værst er chokolade, nødder og gelatine. Spiser man rigtig meget af kornprodukter, kan det gavne at spise mindre af dem. Det er aminosyren arginin, der er synderen, hvorimod en anden aminosyre, lysin, modvirker udbrud af herpes. Der er derimod meget lysin i mælk, okse- og svinekød. Det er også vigtigt at styrke sit immunforsvar med rigelig, moderat motion og sund mad. Det meste frugt og grønt har en positiv balance mellem lysin og arginin. Man kan nu købe lysin i Danmark (Naturdrogeriet). Dosis er for eksempel 2 gram lysin to gange dagligt mellem måltiderne.

En normal omsætning af lysin er afhængig af en lang række næringsstoffer. Blandt andre B-vitaminerne B2, B3 og B6, C-vitamin, glutaminsyre, jern og zink. Tager man enkelte

B-vitaminer, skal man sikre sig alle de andre, for eksempel ved at tage et B-vitamin kompleks.

En amerikansk læge anbefaler at styrke immunsystemet ved hjælp af 2 gram C-vitamin 4 gange dagligt. C-vitamin i store mængder modvirker virus meget effektivt. Desuden er selen vigtigt, 200 mikrogram organisk selen dagligt (i begyndelsen gerne 400 mikrogram). En zinktablet 2 gange dagligt, gerne som zink picolinat, og 50.000 enheder A-vitamin i et par uger (ikke under graviditet). Den amerikanske læge anbefaler også 50 mg lithium tre gange dagligt i nogle måneder. Her er en lægerecept nødvendig.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Det anbefalede daglige tilskud på 5 mikrogram (400 enheder) er i dag anset for at være alt for lavt. Vores reelle behov er mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) D3-vitamin dagligt (man kan supplere op med D3-vitamin tabletter á 38  eller 85 mikrogram, evt flere styrker). Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Raffinerede fødevarer som fx fint, hvidt sukker og mad, der er lavet med fint, hvidt mel, kan øge risikoen for opblussen af herpes. Man bør derfor undgå at spise disse ting, der i øvrigt også af andre grunde ikke er sunde. Er man allergisk eller intolerant over for noget i kosten, bør man også finde ud af dette og holde sig fra disse ting, for eksempel mælk og æg..

Det er vigtigt at få nok af de livsvigtige (essentielle) fedtsyrer, der dæmper betændelses-

reaktioner i kroppen. De findes mest i olivenolie, avocado, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Mættet fedt, fx i dyrefedt og mælkefedt, samt margarine øger derimod betændelsen.

De findes også en række essentielle sukkerstoffer (nogen kalder det glyko-ernæring), som

er vigtige for immunsystemets funktion og for immunforsvaret. De essentielle sukkerstoffer findes især i: Brystmælk, spiselige svampe (Reishi, Cordyceps sinensis, Shiitake, Maitake, Coriolus versicolor,, m.fl.), i visse frugter (for eksempel Noni juice), bær og grønsager, ubearbejdet fuldkorn, rødder og planter som fx Aloe vera. de findes også i muggent brød og i kitin fra skaldyr (glukosamin).

Det kan være svært at sikre sig, at man virkelig får alle de otte sukkerstoffer i en tilstrækkelig mængde, især hvis man ikke spiser meget sundt og varieret, hvilket man ved, at langt de fleste ikke gør. Det er muligt at købe sukkerstofferne som kosttilskud, fx i form af Ambrotose Complex, der kan hjemtages lovligt til eget brug fra for eksempel England. Der er mange forhandlere landet over, der kan hjælpe med dette.

Et tilskud af selen, fx Seleno Precise (selengær), 500-600 mikrogram dagligt i en periode på fx nogle uger, kan ofte forhindre eller hæmme herpesvirus udbrud. Derefter er 200 mikrogram dagligt den dosis, man trygt kan vedblive med at tage. Der mangler selen i dansk jord, så vi har af mange grunde brug for et dagligt tilskud.

Et tilskud af ekstrakt af olivenblade kan også anbefales, da det virker dræbende på mange forskellige mikroorganismer og styrker immunforsvaret. Fx Olivie R. Der er videnskabelig baggrund for dette Læs fx. John McKenna’s bog ”Naturlige alternativer til antibiotika”.

Et studie har vist, at hvis man smører med E-vitamin i form af hvedekimolie (kapsler med 335 mg E-vitamin) hver fjerde time, kommer der en hurtig lindring af smerterne, og sårene heler meget hurtigt op. (Dent Survey 1976; 52 (7): 50-51). Man kan også væde et stykke vat med E-vitamin-olien og anbringe det på såret (også inde i munden) i 15 minutter tre gange dagligt.

Det er godt at supplere med C-vitamin et gram 2-3 gange dagligt, når der er tegn på udbrud, og gerne fortsætte med dette.

Ringkøbing te mod helvedesild

Læserbrev:

Jeg læser ofte i bladene, at folk søger råd mod helvedesild, men lægen kan som regel ikke hjælpe. Da jeg er klar over, at du ikke tager afstand fra det alternative, med tilhørende gode råd, vil jeg gerne bidrage med et, der kan helbrede helvedesild. Det hedder: Te nr. 5 fra Ringkøbing Apotek.

Jeg læste rådet i et blad for mange år siden, og kort tid efter ringede min svigerinde, der havde fået helvedesild i ansigtet. Lægen kunne ikke hjælpe, han fortalte hende, at hvis det bredte sig til øjet, ville det gå ud over hendes syn. Jeg fortalte hende om te nr. 5, og hun gik straks i gang med den. Efter 10-12 dage var hun rask og har ikke haft det siden. Nogle år senere hørte jeg om en dame, der også havde fået helvedesild i ansigtet. Jeg ringede til hende og fortalte min svigerindes historie, og hendes mand hentede straks teen. Hun blev også rask.

Så gik der 20 år, og det blev min tur. Jeg fik smerter i venstre side af underlivet og gik til lægen, der sendte mig til sygehuset, hvor jeg blev undersøgt af af ung læge, men kun forpå. Imidlertid kløede jeg mig på ryggen og fik våde fingre. Da lægen så det, sagde han, at det var helvedesild, og ”det indlagde de ikke folk for”, og ”når der var udbrud, kunne de ikke gøre noget”. Da vi kom hjem ringede vi til Ringkøbing Apotek, der straks sendte mig en portion te. Jeg drak to kopper om dagen og var rask efter en måned. En af mine bekendte havde sygdommen på samme tid. Hun fik mit råd, men fulgte det ikke. Det varede et halvt år, før hun blev rask.

Te nr. 5 fra Ringkøbing bliver blandet på Skanderborg Apotek, men man kan også købe urterne og selv blande dem (det bliver til en stor portion). Der bruges til teen:

20 gram perikum

20 gram lavendelblomst

20 gram brændenælde

20 gram humle

20 gram vejbred

20 gram kamilleblomst

20 gram pebermynteblad

20 gram salvie

Jeg håber, du vil givet mit råd videre til de mange mennesker, der søger hjælp mod helvedesild. Fup, fakta eller tro, så er det ikke skadeligt at drikke urtete.

G. Petersen

Ud fra mit kendskab til de enkelte urter i teen er der ikke tale om fup. Urterne arbejder sammen som et symfoniorkester af betændelsesbekæmpende og smertestillende stoffer, så jeg vil gerne anbefale Te nr. 5 fra Ringkøbing. Det er imidlertid ikke rigtigt, hvad den unge læge sagde. I dag vil man så hurtigt som muligt efter udbruddet af helvedesild sætte ind med et virusdræbende middel i tabletform, for eksempel aciclovir, famciclovir eller valaciclovir, blandt andet for at forebygge kroniske smertetilstande i området, hvilket teen også bidrager til.

Læserbrev:

Jeg vil lige gøre opmærksom på at natron/citron kuren virker eminent hurtigt ved forkølelsessår, man skal bare tage et glas med saften af en halv citron, samt en teskefuld natron og straks er udbruddet i remission. Vi har ikke købt Zovir i over 2år nu, og plejede altid at have en tube liggende. NB. Et glas er nok. Ikke en hel kur som ved kræft.

hvis du kender brugere af Zovir, så prøv at få dem til at teste det og hør om deres erfaringer.

Hikke er ubevidste, krampagtige sammentrækninger i mellemgulvets muskler. Kan opstå ved overfyldt mave, ved at sluge store klumper, ved forskellige drikke, fx alkohol og ved at drikke for meget væske, ved at sluge meget luft og sandsynligvis af mange andre grunde. Man må ved tilbagevendende hikke udelukke, at der er et eller andet galt ved mellemgulvet, som irriterer dette.

Der findes et hav af gode gamle råd mod hikke:

Et af de bedste er at drikke vand, samtidig med at holde sig for næsen. Drik tre gange på denne måde. Man holder samtidig vejret, og dermed holder man mellemgulvets muskler i ro. Hos nogen hjælper det at gurgle med vand.

At sutte på en isklump skulle også være godt. Man kan også lægge en ispose eller noget fra fryseren på mellemgulvet lige neden for brystbenet og ribbenene.

Man kan tilskynde vedkommende til at hikke igen, eller love en tier ved næste hik.

I filmen ”Kærlighed ved første hik” lover Anja Viktor et kys, hvis han kan hikke igen. Det kan han ikke.

Man kan dryppe lidt eddike på et stykke hugget sukker og lade det smelte på tungen.

Sukker kan også i sig selv hjælpe. Til småbørn, der hikker, kan man give en halv teskefuld sukker opløst i en deciliter vand. Større børn kan man give en teskefuld hindbærsyltetøj.

Pebermyntethé er også godt.

Ingefær er godt mod hikke.

Man kan også trække vejret i en plasticpose i nogle minutter. Det medfører en ophobning af kuldioxid i blodet, hvilket påvirker kalkbalancen i blodet og dermed irritabiliteten I nerverne, så de falder til ro, også nerverne til mellemgulvet.

Man kan også stoppe den normale vejrtrækning ved at ånde meget langsomt ud, gerne i løbet af et minut. En øget mængde kuldioxid i blodet vil automatisk slappe de ubevidste muskler i kroppen af, hvilket kan få astma til at forsvinde og et for højt blodtryk til at falde. det er baggrunden for Buteykoterapi. Se under dette på www.radiodoktoren.dk

En gammel vittighed beretter, at en mand kom ind på apoteket for at bede om et godt råd mod hikke, hvorefter farmaceuten giver ham en rungende lussing.

Medicinsk plejer man at anbefale psykosemidlet chlorpromazin i lille dosis, fx 25 mg,

men det er absolut bedst at forsøge med et naturligt middel først.

Lytterråd mod hikke:

For nogen tid siden læste jeg en artikel af dig (Carsten Vagn-Hansen) om

emnet "hikke". Der var mange gode råd herom. Men jeg har lyst til at bidrage

med endnu et råd, der med garanti fjerner hikken. Metoden er beslægtet med

nogen af dem du nævnte:.

Da jeg var barn kendte vi en klog mand, der gav mig følgende råd:

1) Tag et glas vand

2) Fyld munden med vand

3) Læn nakken så meget bagover som overhovedet muligt

4) Forsøg at synke vandet (det er svært på denne måde)

5) Gentag proceduren yderligere to gange.

Ovennævnte fremgangsmåde har aldrig svigtet. Hvis det gøres korrekt, tror

jeg endda, at en enkelt slurk er nok.

Der kan være sammenhæng mellem hikke og tilbageløb af mavesaft og –syre fra mavesækken til spiserøret. Det man kalder refluks, spiserørsbrok eller sure sopstød. Se under refluks på www.radiodoktoren.dk

Histamin er et signalstof eller budbringerstof med mange virkninger i kroppen. Blandt andet stimulerer histamin dannelsen af mavesyre, det spiller af afgørende rolle ved allergi, hvor det kan udløse astma og nældefeber, og det er et vigtigt signalstof i centralnervesystemet.

Foruden den dannelse af histamin, der sker i kroppen, kan vi også få histamin udefra med vores mad. Dette histamin kan medføre meget ubehagelige reaktioner, hvis det ikke bliver nedbrudt i tarmslimhinden. det sker ved hjælp af enzymet DAO, di-amino-oxidase.

Mangler man DAO, vil man kunne få kraftige histaminreaktioner, når man spiser noget med meget histamin. Rødvin, champagne, salami, ost, sauerkraut og fisk har et særlig stort indhold af histamin. Især tun, makrel og sardin. Frisk fisk indeholder dog intet eller meget lidt histamin.

DAO-aktiviteten kan også hæmmes af lægemidler (smertestillende, blodtryksmidler, antibiotika, astmamedicin) og alkohol.

De reaktioner, der kan komme, er for eksempel mavesmerter, meget luft i maven, diaré, forstoppelse, migræne, rindende næse, nældefeber, svimmelhed, psykiske ændringer, lavt blodtryk og svimmelhed.

Er man følsom for histamin, er det bedst at undgå fødevarer med et stort indhold af histamin, og man kan støtte sin DAO enzymfunktion ved hjælp af DAOPURE , der kan købes over Internettet fra Tyskland eller i tyske eller østrigske apoteker. Fx på Care-Line Internetapotheke (www.care-line.biz). Indeholder naturligt DAO og B6-vitamin, der er nødvendigt for virkningen af DAO. Man tager en kapsel sammen med indtagelse af histaminrig føde, højst 3 gange dagligt.

Et andet middel, Daosin, indeholder kun DAO.

Hjernens kredsløb er afhængigt af tilførsel af pulsåreblod fra halspulsårerne og fra to nakkepulsårer, der blandt andet løber igennem huller i halshvirvlerne. Hjernen kan godt klare sig med blodforsyning fra en halspulsåre, hvis de to nakkepulsårer fungerer godt. Der findes inde i hjernen en slags ”pulsåre-rundkørsel”, hvortil der kommer blod fra begge halspulsårer og begge nakkepulsårer, og det er fra denne rundkørsel, at hjernevævet i hovedhjernen forsynes med blod.

Har man slidgigt i nakken, kan der kommer forkalkninger, der forsnævrer hullerne, som nakkepulsårerne løber igennem. Når man så lægger nakken bagover, fx når man skal kigge opefter, kan nakkepulsårerne blive klemt sammen, så der kommer for lidt blod til hjernestammen og lillehjernen. Det kan medføre svimmelhed og dårlig tilpashed, og hvis der ikke er god blodforsyning til ”pulsåre-rundkørslen” fra halspulsårerne, så kan der også komme problemer med blodforsyningen til andre dele af hjernen, fx med symptomer fra ansigtsnerven eller armen.

Hvis der kommer en blodprop i hjernens pulsårer, vil der oftest komme vedvarende dårlig blodforsyning med iltmangel de tilsvarende sted i hjernen. Det medfører længere varende

symptomer fra fx et arm eller/og et ben og ansigtsnerven.

Ved TCI er blodforsyningen kun kortvarigt afbrudt, så når der igen kommer nok ilt til hjernevævet efter denne korte tid, forsvinder symptomerne hurtigt igen.

De er vigtigt ved symptomer fra hjernen og nerverne at blive undersøgt så hurtigt som muligt for at finde ud af, hvad der er sket, og hvorfor. Det gør man blandt andet ved CT-scanning og ultralydscanning.

Finder man ikke tegn på en blodprop, vil man tilråde forebyggelse af dannelse af blodpropper, fx ved at give acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) eller lægemidlet Persantin.

Naturlige anternativer er at tage hvidløgsbtabletter, tilskud af fiskeolie, E-vitamin og ingefær.

Er der ved undersøgelserne tegn på åreforkalkning og/eller for højt kolesterol eller homocystein, skal man modvirke dette ved kolesterolsænkning, hvis kolesterol er for højt, og ved tilskud af B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin, hvis homocystein er for højt. Mod åreforkalkning kan man ved sund kost med nedsættelse af mættet fedt og ved tilskud af de E-vitaminer, der kaldes tocotrienoler, fx Cardi-E, forhindre forværring af åreforkalkningen og i nogle tilfælde få den til at blive mindre.

Hvis der er problemer med nakkepulsårerne, er det vigtigt at undgå arbejde, hvor man skal bøje hovedet bagover, fx at sætte pærer i loftslys, og at kigge opefter. Man skal også undgå arbejde med hovedet i skæve stillinger for ikke at trykke nakkepulsårerne sammen igen.

Det er vigtigt med en virkelig god og støttende hovedpude, og man må prøve sig frem.

Man kan evt. prøve med hovedpuden Silvana Support, som i Krop & Fysiks test blev meget positivt vurderet som givende ”en glimrende støtte til nakken”. Man kan få lov at prøve flere størrelser, til man finder den helt rigtige. Tlf. 8654 0058 kan oplyse om, hvor man kan købe den. En dårlig hovedpude er en hyppig årsag til problemer med nakken.

Ved en hjernerystelse slynges hjernen mod indersiden af kraniet, og der kan opstå træk i hjernecellerne og småblødninger. Afhængigt af, hvor svær hjernerystelsen har været, vil der kunne komme kortere eller længere bevidstløshed og manglende hukommelse for ulykken og den seneste tid før. Ofte er der dog ikke bevidstløshed, men kun hovedpine og svimmelhed, måske kvalme og opkastning.

Der kan ved hjernerystelser opstå overrivning af blodkar i hjernen, medførende blødninger, oftest mellem hjernehinderne, mest under den hårde hjernehinde – dura mater, i form af subdural blødning. Denne kan være sivende og efterhånden medføre tiltagende forvirring, svimmelhed og evt. bevidstløshed, og det er derfor vigtigt at holde godt øje med mennesker, der har haft en hjernerystelse, især de første dage.

Ved hjernerystelse og hjerneskader er der forandringer ret længe på grund af iltskader (oxidativ stress), inflammation og skader på mitokondrierne (cellernes ”kraftværker”). Coenzymet Q10 modvirker disse skader. Tag mindst 100 mg to gange dagligt. Der er tale om inflammation (ikke med bakterier), så det er vigtigt at modvirke inflammationen. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Q10 er neuroprotektivt, dvs beskytter nervesystemet og er vigtigt for mitokondriernes funktion. Det har vist sig, at der ved slagtilfælde er påvist lavt indhold af Q10 i blodet, så her er det også vigtigt at tage Q10 som tilskud.

Det er vigtigt at holde øje med bevidsthedstilstanden og med øjnene. Ved tryk fra en blødning kan pupillen på den side, hvor blødningen sidder, blive forstørret i forhold til den anden side, og når man lyser ind i øjet, trækker pupillen sig ikke sammen.

Den bedste til at holde øje med børn, der har fået hjernerystelse, er moderen, der fx let vil kunne mærke, om barnet sover eller er bevidstløst. Er barnet indlagt, vil man også holde øje med puls og blodtryk. En meget langsom puls vil tyde på, at der er for højt tryk. Det samme gælder voldsom kvalme og opkastninger.

Man må ikke give mennesker, der har fået hjernerystelse, ret meget at drikke, da det kan hæve trykket inde i hjernen, der i sig selv hæver, når den er blevet skadet.

Forhøjet hjernetryk giver påvirkning af bevidstheden. Hos ældre mennesker kan der dage til uger efter en hjernerystelse komme tegn på subdural blødning med forvirring og sløvhed.

I langt de fleste tilfælde forsvinder symptomerne på hjernerystelse – commotio cerebri – i løbet af få dage. I nogle tilfælde går der nogle uger, og i nogle få tilfælde kan der være symptomer op til 2-3 år efter hjernerystelsen, alt afhængigt af, hvor svær den har været.

Symptomerne er hovedpine, træthed, svimmelhed, problemer med hukommelse og koncentrationsevnen. Man kalder dette for postcommotionelt syndrom.

Så længe der er symptomer, er det klogest at holde sig helt fra alkohol, der kan forværre symptomerne kraftigt. Det er også klogt at undgå at få koffein, især fra kaffe, men også fra cola og te. Det er heller ikke godt at spise for meget salt, da det binder vand i kroppen, også hjernen.

Man skal sørge for at undgå for megen stress og sikre sig en god nattesøvn på mindst otte timer, og helst også en kort middagssøvn, evt. en ekstra lille lur indimellem.

Det er almindeligt ved postcommotionelt syndrom, at man ikke er i stand til at læse ret meget og huske det, man har læst. Det er derfor heller ikke godt at læse for meget ad gangen og at arbejde med noget, der kræver megen koncentration, for længe ad gangen. Man skal heller ikke anstrenge sig for hårdt, fx med hårdt legemligt arbejde.

Man kan forsøge med kranio-sakral terapi, der udføres af kranio-sakral terapeuter (se de gule sider), eller med akupunktur.

Kosten skal helst være så sund som muligt, og der er en god idé at tage et tilskud af den omega-3 holdige fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, der både er med til at dæmpe den irritationstilstand, der er i hjernen, og til at reparere hjernecellerne. For eksempel i form af  Livets Olie eller Udo’s Choice eller Udo’s DHA Oil Blend.

Mættet fedt, fx fra ikke økologiske dyr og mælkeprodukter, skal man spare på, og det er bedst helt at undgå margarine (omega-6 fedtsyrer og transfedtsyrer), som vi får 15-20 gange for meget af og som øger inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Ved hjerneskader angribes hjernevævet som nævnt ekstra meget af de såkaldte frie radikaler, der opstår ved omsætning af ilten i vævene og angriber cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne, inflammerer og skader hjernecellerne yderligere. Derfor er der godt med ekstra antioxidanter, der modvirker de frie radikaler. Det drejer sig om C-vitamin, E-vitamin, Q10, alfa-liponsyre og selen, samt de vigtige bioflavonoider i frugt og grønt. B-vitaminerne spiller også en stor rolle for nervevævet, så et kombineret B-vitamin tilskud må også anbefales.

Kig på hjemmesiden www.hjernerystelse.dk

Det fremgår af en ledende artikel i New England Journal of Medicine (Vol 358: 525-527, january 31, 2008), at det er meget svært at skelne følger efter mildere hjerneskader som ved fx hjernerystelse fra psykologisk stress, og psykologiske faktorer spiller en betydende rolle for udvikling af symptomer efter milde hjerneskader. Blandt andet fordi angstdæmpende og regulerende mekanismer i forreste del af hjernen kan blive undertrykt.

Efter hjerneskader, både ulykkesbetingede hovedskader og slagtilfælde (blodpropper og hjerneblødninger), er det vigtigt at sikre, at hjernen har alt det til rådighed, som den behøver for at kunne reparere og genopbygge sig selv. Vi har som mennesker heldigvis nogle selvhelbredende kræfter og mulighed for at genvinde tabte funktioner, men kun ved at bruge dem og ved at give kroppen og hjernen alt det, den har brug for i form af en sund kost og kosttilskud.

Det er grundlæggende vigtigt, at kroppen og hjernen har alt det til rådighed, der er brug for til reparation og genopbygning efter skader og hele tiden. Først og fremmest gennem en varieret og fuldgyldig kost, men efter hjerneskader kan det knibe med appetitten og evt. med at spise. Derfor er det vigtigt med kosttilskud med indhold af alle nødvendige næringsstoffer.

Golden Health i Malmø sælger det flydende LivsEnergi Maxi, der foruden vitaminer og mineraler også indeholder et komplex af livsvigtige aminosyrer. Det kan anbefales at tage (1)-2 spiseskefulde dagligt (15-30 ml). LivsEnergi Maxi skal suppleres med essentielle fedtsyrer fra gode olier med højt indhold af omega-3 fedtsyrer.

Mangel på protein må undgås, da det er vigtigt for genopbygningen af hjernen. Især de tre aminosyrer leucin, isoleucin og valin /BCAA – branched chain amino acids) er meget vigtige, da de er nødvendige for dannelsen af to vigtige signalstoffer (neurotransmittere), glutamat og GABA (gamma amino smørsyre). Disse tre aminosyrer udgør 40% af den nødvendige indtagelse af livsvigtige (essentielle) aminosyrer. Aminosyrer er ”byggesten” til protein.

Minimumsbehovet er tidligere beregnet 16 mg leucin, 12 mg isoleucin og 14 mg valin pr. kg kropsvægt, hvilet svarer til omkring et gram dagligt for et voksent menneske, men ernæringsforskere mener, at behovet er 5-10 gange større, især i stress situationer, altså mindst 5 gram af hver. Stress ved skader, operationer, sult, feber, sværere sygdom og ved litesport fremmer nedbrydning af proteiner, så i disse tilfælde skal op mod en trediedel af kosten bestå af proteiner.

Der skal være balance mellem aminosyrerne, både BCAA og de andre. Omsætningen af BCAA er afhængig af B-vitaminerne, især B1, B2, B6 og Biotin, og af magnesium, kobber og en række enzymer. Protein med BCAA kan købes i form af valleprotein eller fra Sverige på www.nutrixpress.se

De enkelte aminosyrer må af uforståelige grunde ikke sælges i Danmark.

Curcumin (gurkemejerodpulver) mindsker eftervirkningerne efter hjerneskader, så jeg vil tilråde at tage curcumin, cirka et gram 3 gange dagligt. Kan købes som Curcumin Forte, Curcuma Longa, Curcur, Turmeric mm. Eller sammen med ingefær som Gurkedol eller Fortodol. Curcumin er også smertestillende. Har en langt bedre optagelse og virkning ved at kombineres med piperine, der, hvis man ikke kan få det sammen med curcumin, kan tages som to sorte peberkorn sammen med hver dosis.

Hvis man får hjertemagnyl som forebyggelse, så kan det medføre småblødninger i hjernen, mave- og tarmsår med blødninger og tab af blod, der så medfører jernmangel, hvilket er meget skidt for hjernen. men det er for meget jern også, så man må få undersøgt sine jerndepoter (serum-ferritin).

Pycnogenol, ingefær, E-vitamin, hvidløg og ikke mindst fiskeolie er rigtig gode til at forebygge blodpropper. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk

De E-vitaminer, der hedder tocotrienoler, kan beskytte hjernen mod skader efter blodpropper og bedre blodgennemstrømningen. (J Cereb Blood Flow Metab. 2011 Jun 15.  Stroke. 2011 Aug; 42(8):2308-14).

Hjernen består af 60% fedt, og det skal helst være omega-3 fedtsyrer, og slet ikke margarine eller mælkefedt (undtaget er dog økologisk smør, der indeholder mange gode fedtsyrer. .Foruden fed fisk og fiskeolie er der omega-3 fedtsyrer i blandt andet avocado, mandler, nødder og hørfrøolie. Olivenolie er også en god olie, da den blandt andet virker anti.-inflammatorisk, hvilket har stor betydning for forebyggelse af bl.a, åreforkalkning. Læs mere om det sunde fedt og om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Det er ikke godt at få kolesterolsænkende medicin, da det kan gå ud over hjernen og musklerne mm. Læs mere om kolesterol på www.radiodoktoren.dk og i Dr. Uffe Ravnskovs bøger.

Kolesterol er meget gavnligt, også det såkaldt “dårlige” LDL-kolesterol, der faktisk er et antioxidant, som reparerer pulsårerne. Det er kun, når det bliver forharsket, at det kan være skadeligt og fremme åreforkalkning. Det er derfor vigtigt at få nok antioxidanter, blandt andet C-vitamin og E-vitamin. Man bør også få tilskud af D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt og 500 eller 600 mg magnesium om aftenen (ikke Magnesia) sammen med 100 mg B6-vitamin. Om morgenen et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

Selen og zink er også vigtigt for hjernen., Kan fås samlet om Bio-selen + zink. 2 tabl. aften. For at styrke cellernernes “kraftværker” (mitokondrierne) i musklerne og hjernen er det godt med et tilskud af mindst 100 mg Q10, gerne x 2, og L-carnitin 500 mg x 2 (fx Bio-carnitin).  L-carnitin er blandt andet vigtigt for transporten af ”brændstof” til mitokondrierne og modvirker også den træthed, som er almindelig efter hjerneskader.

Man bør også få tilskud af D3-vitamin, mindst 100 mikrogram dagligt og 500 eller 600 mg magnesium om aftenen (ikke Magnesia, men magnesium citrat eller magnesium olie, der smøres på huden. Optages fint på den måde) sammen med 100 mg B6-vitamin. Om morgenen et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer).

Gingko biloba er vigtigt for mikrokredsløbet og rigtig godt for hjernen.

For at styrke kræfterne kan det være gavnligt at få behandling med testosteron, hvis der er for lidt frit testosteron i blodet, hvilket er meget almindeligt hos mænd over 50 år.

Det er aldrig for sent at genopbygge og styrke, selvom det er lettere, når man får den rigtige behandling så tidligt som muligt.

Ved skader på nervesystemet helt op til hjernebarken kan der opstå det, man kalder centrale kroniske smerter. De er ledsaget af føleforstyrrelser med overfølsomhed for berøring af det område af kroppen, der ikke længere får en normal nerveforsyning. Årsagerne til de centrale smerter er en ændring eller ophør af nervesignalerne nedefra. Når hjernen ikke længere får signaler fra et område, vil dens normale smertedæmpende signaler ophøre, og så kommer smerterne.

Det er et meget kompliceret samspil, der er blevet forstyrret.

Der kan blandt andet optræde centrale smerter efter slagtilfælde. Der kommer så ofte smerter og overfølsomhed for berøring af den lammede side af kroppen. Smerterne betegnes oftest som brændende, murrende, stikkende eller skærende, og de kan, foruden ved berøring, udløses af varme, kulde eller følelsesmæssige belastninger.

For at modvirke de centrale smerter gælder det om at få sendt så mange nervesignaler til hjernen som muligt. I nogle tilfælde er der stadig en vis funktion i den lammede side, og den skal bruges så meget som muligt ved hjælp af genoptræning og daglig vedligeholdelse af alle de tilbageværende funktioner. Her kan man have god hjælp af fysio- og ergoterapi, hvor det vigtigste er, at man lærer selv at gøre øvelserne og udføre funktionerne. Bevægelse virker også i sig selv smertestillende.

Det gør musik også, så det er en god idé at bevæge sig til musik. Det gælder også om at beskæftige sig med noget, man er interesseret i og går op i. Det afleder opmærksomheden fra smerterne.

Akupunktur og zoneterapi kan være en god hjælp. Især elektroakupunktur. Herved aktiveres en type nervefibre, der kaldes C-fibre, så hjernen får impulser nedefra.

Tørbørstning af huden med en ikke for hård børste kan være meget gavnligt, dels fordi det sendes nervebeskeder op til hjernen, og dels fordi kan kommer af med gamle føde hudceller og urenheder i huden, og kredsløbet i huden stimuleres.

Det kan transkutan nervestimulation også være. Det kaldes TNS eller TENS og består i, at man gennem huden sender en svag strøm, der aktiverer nervefibrene til at sende beskeder centralt og også kan bruges til at holde musklerne i gang med. Man kan give TNS ved hjælp af et lille apparat med ledninger til huden. En fysioterapeut kan instruere i brugen.

Den bedste medicinske behandling af centrale smerter er at give den type medicin mod depression, som kaldes tricyklisk, altså den >gammeldags< type. Denne type medicin har ofte god virkning selv i mindre doser, fx 10-50 mg dagligt.

Man kan også, før man prøver den tricykliske depressionsmedicin, prøve med naturmedicinen hyperikum, fx Velzina eller Calmigen, der har få eller ingen bivirkninger, især når man ikke får anden medicin samtidig. Hyperikum modvirker også nervesmerter.

Der er ikke noget i vejen for at forsøge rådet med salmiakspiritus. Man skal her bruge TRE DRÅBER i et HELT GLAS vand. Grunden til, at jeg skriver dosis med stort, er, at nogen har taget fejl og brugt mere salmiakspiritus med ætsning af mund og hals til følge. Holder man sig til de tre dråber, som bedst måles af med en pipette, kan salmiakopløsningen have en god virkning på nervesmerter. Den smager heller ikke stærkt, og man kan tage dosis op til tre gange dagligt.

Hjernesvind kan vise sig ved tendens til ikke at kunne styre følelserne, med fx grådanfald. Man kan også se dette efter blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger.

Det er rigtigt, at der findes en videnskabelig undersøgelse, der har vist, at nogle lægemidler af typen ”lykkepiller” kan modvirke denne grådtendens, men lykkepiller har en række kedelige bivirkninger, blandt andet kan personligheden ændres, så dem er jeg ikke meget for. Et alternativ kunne være hyperikum (fx Calmigen), en tablet før sengetid. Det er naturligt middel (prikbladet perikum) med kun få bivirkninger, om overhovedet nogen.

Der findes også lægemidler af typen tricykliske antidepressiva, der i lille dosis kan modvirke grådtendensen, fx nortriptylin 10 mg to gange dagligt. Dette middel sløver ikke.

Hjernesvind kan ses på scanninger af hjernen, men mængden af hjernevæv er ikke det væsentligste. Det er derimod, hvordan hjernen fungerer, og derfor er der gode muligheder for at komme til at få sin hjerne til at fungere bedre igen. Hjernen har også mulighed for at gendanne forbindelser og endda danne nye hjerneceller, og det vigtigste er her, at hjernen bliver brugt så meget som muligt, gerne til at lære noget nyt. Det kan man ved hjælp af læsning, skrivning (breve fx, og ved at skrive sine erindringer eller tale dem ind på bånd), og ved at bruge sin krop så meget som muligt.

Hver eneste muskelbevægelse stimulerer hjernefunktionen.

Den vigtigste mekanisme, der skader hjernen med alderen, er påvirkning af hjernecellernes ”kraftværker” – mitochondrierne. De skades af kemiske stoffer samt med alderen i høj grad af skadelige frie iltradikaler, der dannes når ilten omsættes i kroppen og angriber mitochondrierne. Derfor er det vigtigt at få mange antioxidanter, der findes i grønsager og frugt samt mange andre ting. De vigtigste antioxidanter er C-vitamin, E-vitamin, Q10, selen, liponsyre og glutathion. Det sidste kan ikke optages som sådan fra tarmkanalen, men kan indtages sammen med liponsyre i form af N-acetyl-cystein.

Det er ikke godt at spise for meget, kun lige det, der er nødvendigt for at holde sulten fra døren. Årsagen er, at jo mere man spiser, jo flere skadelige frie iltradikaler dannes der.

Desuden er farvestofferne i frugt og grønt stærke antioxidanter (flavonoiderne) og det samme gælder for selen, som de fleste danskere har alt for lidt af i kroppen, da vores jord er fattig på selen, og vi spiser for lidt fisk og andet godt fra havet.

Kosten skal helst være den kost, vi egentlig er beregnet til at spise (stenalderkost):

Frugt, der er naturligt modnet, og grønsager af høj kvalitet. Bær er også meget fint, især blåbær. Nødder (usaltede) ligeså. Juice, især grapefrugt-, appelsin- og tomatjuice er godt.

Fisk er godt, og det må tilrådes, at tage tilskud af fiskeolie, der indeholder vigtige fede syrer af stor betydning for hjernen og nerverne – omega-3 fedtsyrer, især docosahexaensyre (DHA).

Derimod skal man undgå for meget ikke økologisk mættet fedt (dyrefedt og mælkefedt) samt helt undgå margarine, da disse typer fedt ikke er gode for hjernen i så store mængder, som vi moderne mennesker bruger dem i.

Gode fedtstoffer er olivenolie, avocado, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Undgå raffinerede olier.

Ikke økologiske mejeriprodukter indeholder meget mættet fedt og protein, som ikke er godt for de fleste af os, så det er bedst at begrænse brugen af mælk, ikke økologisk smør, ost og andre mejeriprodukter.

Kød skal helst være magert, som fx dyrekød og fjerkræ uden skind.

Kornprodukter, brød, pasta, især af hvedemel, er ”nye” i vores kost i forhold til i stenalderen, og nogen tåler ikke disse produkter.

Hvidt sukker øger dannelsen af skadelige, frie iltradikaler og dermed skaderne på blandt andet hjernecellerne. I stenalderen brugte man honning og frugter som sødemidler, og i dag er det bedst at bruge brunt rørsukker, der også er naturligt sukker.

Undgå at bruge for meget salt. Brug havsalt i stedet for almindeligt salt, gerne som Himalayasalt, der indeholder 88 af de 92 mineraler, vi mennesker har brug for.

Af mange grunde er det vigtigt at tage tilskud af vitaminer og mineraler. Moderne fødevarer indeholder ikke så mange vitaminer som i gamle dage, og tidens stress og udsættelse for mange kemiske stoffer øger også behovet meget. Den anbefalede mængde af vitaminer og mineraler ligger langt under det, vi har brug for, hvis vi skal fungere ordentligt.

Som grundtilskud vil jeg anbefale, at man tager to vitamin-mineral tabletter af god kvalitet dagligt, fx Spektro, Omnimin eller Vitamun.

Desuden Q10 30 mg tre gange dagligt, Ester-C 500 mg tre gange dagligt, Cardi-E tre tabletter dagligt. Selen 200 mikrogram dagligt. Zink fx 40 mg dagligt.

Lægen bør undersøge, om der foreligger mangel på B12-vitamin og folinsyre, der begge er meget nødvendige for nervesystemet. B12-vitaminmangel viser sig bedst ved, at der er forhøjet homocystein i blodet, så det skal også måles sammen med stoffet metylmalonsyre (MMA), der er et bedre mål for mangel på B12 end måling af selve vitaminet. For højt homocystein øger åreforkalkning. Er homocystein forhøjet, skal man have både B12-vitamin, folinsyre og B6-vitamin som tilskud. Alle tre vitaminer forbedrer også hukommelsen, og mangel på B12 kan give store skader på hjernen og nervesystemet.

Mangel på B-vitaminer kan i det hele taget give store problemer for hjernen og nervesystemet, og giver man tilskud af en af B-vitaminerne, skal man give alle de andre samtidig, fx som stærke B-vitamin tabletter. /

Et kosttilskud ved navn acetyl-L-carnitin kan forbedre mitochondriernes funktion, især hvis man giver Q10 samtidig. Acetyl-L-carnitin modvirker også tab af forbindelser mellem hjerncellerne og letter signaler fra den ene celle til den anden.

Naturmedicinen Gingko biloba forbedrer mikrokredsløbet i hjernen og kan anbefales.

Jeg kan anbefale, at I læser bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper, hvor mange af ovenstående råd stammer fra.

Læs også om demens og Alzheimers sygdom på www.radiodoktoren.dk

Ved hjernesvulster spiller et hormon ved navn melatonin en vigtig rolle.

Melatonin er et kraftigt immunsystem- stimulerende hormon, som dannes naturligt i hjernen samt i mange planter, der er  kilde til den melatonin, der er på markedet – desværre ikke i Danmark, der som altid ligger bagud, når det gælder åbenhed overfor nye ting. Man kan i de fleste lande købe det i håndkøb, og lovligt importere det til eget brug fra andre EU-lande. Fx via www.biovea.com.uk  Optages bedst gennem mundslimhinden fra resoribletter (sugetabl.). Dosis skal være på mindst 10 mg om aftenen.

. I større doser kan det anbefales at købe Melatonin Time release tabletter, der også skal tages om aftenen. Kan også købes på www.biovea.com.uk/

Videnskabelig artikel om melatonin: Lissoni P, Barni S, Mandala M, et al. Decreased toxicity and increased efficacy of cancer chemotherapy using the pineal hormone melatonin in metastatic solid tumour in patients with poor clinical status. Eur J Cancer 1999;35:1688-1692.

Melatonin virker endnu bedre, hvis det bliver kombineret med Interleukin-2 (IL-2), som man heller ikke kan købe i Danmark. En amerikansk læge, Dr. Stephen B. Edelson, director of The Environmental and Preventive Health Center of Atlanta, Georgia, anbefaler 50 mg melatonin dagligt sammen med 3 millioner enheder af IL-2. Han anbefaler også store mængder C-vitamin (kæmpedoser) og store doser omega-3 olier, fx hørfrøolie (iflg. Dr. Johanna Budwig, der kombinerer med kvark eller hytteost), samt hajbrusk.

Store mængder C-vitamin virker dræbende på kræftceller, da disse celler ikke kan tåle at få så meget C-vitamin. Desuden hæmmer C-vitamin spredning af kræftcellerne i kroppen.

Ortomolekylære læger giver C-vitamin direkte i blodet.

For eksempel:

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.

Laserklinikken. Læge Aage Winther Nielsen. København V. Tlf. 7025 1205.

Centerklinikken i Vejle, v. læge Knut Flytlie, tlf.  7572 6090.

Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin har en forebyggende virkning mod kræft og modvirker kræften, når den er opstået, blandt andet ved at få kræftcellerne til at begå selvmord (apoptose). D-vitamin er mere et hormon end et vitamin og har meget stor betydning for et velfungerende immunsystem og immunforsvar samt for hjernens og mange organers funktion. Det må anbefales at tage mindst 100 mikrogram D3-vitamin dagligt til et hovedmåltid, da det forbedrer optagelsen.

K2-vitamin modvirker også kræft og samarbejder med D3-vitamin. Mindst 90 mikrogram dagligt til kvinder og 120 mikrogram dagligt til mænd. Tages også til et hovedmåltid.

Meget tyder på, at et tilskud af forskellige antioxidanter i nogle tilfælde kan få cancervæv til at standse sin vækst, og eventuelt være med til at få canceren til at forsvinde. Antioxidanter er ikke ens, men virker på hver sin måde og forstærker hinandens virkning. Man taler om et antioxidant netværk.

Jeg kan anbefale nogle kraftige, naturlige antioxidanter, nemlig Life Spice Vital, Padma Plus (tidl. Padma 28), OliVir, der er udtræk af olivenblade og ActiVin, der er udtræk af kerner fra røde vindruer.

Svenske forskere arbejder med at undersøge den kræftcelledræbende og hæmmende virkning af organisk selen (Seleno Precise, selenomethionin) og og curcumin (gurkemejerod pulver) i større mængder. Det ser ud til, at organisk selenomethionin, fx Seleno Precise, i en dosis på 500 til 1.000 mikrogram dagligt hæmmer og dræber kræftceller, og kombineret med curcumin, for eksempel 2-3 gram to gange dagligt til maden, skulle der være gode chancer for at modvirke kræften, da kræftcellerne stopper væksten og begynder at begå selvmord. Der er dog endnu ikke endelige videnskabelige beviser for dette, men resultaterne tyder meget på det.

Det ser ud til, at curcumin har evnen til at modvirke, at kræftfremkaldende gener bliver ”slået til”. Et stort problem i den videre forskning med curcumins virkning på mennesker er, at stoffet er naturligt og ikke kan patenteres. Derfor er der ikke nogen medicinalfirmaer, der vil ofre penge på en sådan forskning. (Kilde: Blood 2003; 101: 1053-62).

Curcumin kan blandt andet købes hos Matas og i helsekostforretninger som Cucumin Forte med piperine (der giver en meget bedre optagelse af curcumin), det flydende Curcur eller som Curcuma kapsler. Eller som Turmeric (Solaray), eller som Gurkedol.

Nigella sativa (sortkommen) olie har en i mange år kendt virkning mod kræft og mange andre sygdomme. Stofferne i olien er kræftcelledræbende og styrker immunforsvaret mod kræft. Den har antioxidant virkning og modvirker inflammation. Den modvirker bakterier, histamin og for højt blodtryk. Øger dannelsen af interferon, der beskytter cellerne mod virusangreb.

The Cancer Research Laboratory og Hilton Head Island, South Carolina, USA, har fundet, at olien har en stor success I behandling af kræft uden negative bivirkninger. Dosis er en teskefuld af olien 3 gange dagligt. Kan blandes med friskpresset appelsinjuice og honning. Kuren kan forstærkes ved hjælp af olivenbladsekstrakt, der også modvirker kræft (og candidasvampe, virus og bakterier mm.).

Noget tyder på, at behandling med magnetfelter kan hjælpe ved hjernekræft. Kræftcellerne tåler ikke udsættelse for kraftige magnetfelter, men kan på den anden side sandsynligvis fremmes af kronisk udsættelse for visse typer elektromagnetisk stråling, fx fra elektriske apparater som fx fjernsyn, stereoanlæg og mikrobølgeovne, hvor mad, der har været udsat for mikrobølger, også ser ud til at ændre sig, tabe sin livskraft og få ændringer af molekylerne i for kroppen skadelig retning. Man skal derfor helst ikke sidde for tæt ved alle mulige elektriske ting som fjernsyn, computere etc. Man skal undgå at bruge mobiltelefoner. Svensk forskning har vist, at mange års (mere end 10) brug af mobiltelefoner øger risikoen for hjernesvulster med 240%.

Man skal ved cancerbehandling anvende negative magnetiske felter, der gør vævet under magneten mere basisk, hvilket cancercellerne ikke kan tåle. Den negative feltpåvirkning vedligeholder den basiske reaktion, og magnetfeltet fra fx en stærk stangmagnet kan fint gå helt ind i hjernen, hvis svulsten sidder. Man kan læse mere om dette i bogen ”An alternative Medicine Definitive Guide to Cancer” af W. John Diamond, M.D, W. Lee Cowden, M.D. og Burton Goldberg. Future Medicine Publishing, Inc. Tiburon, California 1997.

En halskæde af stærke magneter kan muligvis også anvendes. Se på www.coclo.com

Der findes nu også andre metoder til magnetfeltbehandling, blandt andre et magnetresonnans system, Se  hjemmesiden www.vita-life.com  Eller/og www.magnetresonanz.de (tysk).

Noget tyder også på, at man kan modvirke skadelige bivirkninger af kemoterapi ved hjælp af magnetfeltbehandling. Denne form for behandling er omsider ved at blive genstand for danske lægers opmærksomhed, men det går langsomt, da der ikke foreligegr mange af danske læger accepterede forskningsresultater. Cancerindustrien med dens ensidige satsen på kemoterapi, radioaktiv bestråling og kirurgi dominerer fortsat alt for meget, uden at kunne vise særlig gode resultater.

Kroppens surhedsgrad er af meget stor betydning for kræftvæksten. Kræftcellerne trives bedst, når kroppen er sur (lavt pH), og hæmmes betydeligt eller dør ved basisk reaktion (højt pH). Der skal ikke nogen medicin til at gøre kroppen basisk, kun masser af grønsager og frugt. Samtidig skal man spise så lidt brød som muligt og kun grovbrød. Krydderurter er også gode. Kød giver syredannelse, og det gør sukker også. Sukker er kræftcellerne meget glade for og trives godt med. Læs mere om syre-basebalancen på www.radiodoktoren.dk

I bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz, beskrives en blanding af ahornsirup og natrium bicarbonat.

En god måde er at kombinere natriumbicarbonat med ahornsirup. Man tilbereder det ved at tage 5 dele ren ahornsirup og 1 del natriumbicarbonat. Blandes i en kasserolle og opvarmes ved middel varme i fem minutter under oprøring. Blandingen bruser op og skummer. Opbevares koldt. Man tager en teskefuld 2 gange dagligt. I alvorlige tilfælde 3 gange dagligt. Tages mindst 8 dage i træk. Der kan komme en kraftig reaktion, når kræftcellerne dør, så der kan komme diaré.

Man kan på apoteket eller hos Matas købe en rulle indikatorpapir (lakmuspapir) med en farveskala fra 1-11. Man tager cirka 3 cm fra rullen og sætter det i enden af en tøjklemme, hvorefter indikatorpapiret holdes kort ind i urinstrålen. Man skal bruge papiret ved første vandladning om morgenen, før man spiser noget. pH skal helst op i nærheden af 8. Man kan også kontrollere urinen en times tid efter måltiderne.

Visualisering kan også være en mulighed. Her skal man anvende sit eget sind til at bekæmpe sin kræftlidelse med. Ved at forestille sig, at ens egne immunceller angriber kræftsvulsten og efterhånden ødelægger den.

Vedrørende aspartam – NutraSweet R – som efterhånden ikke kun findes i light-produkter som Cola Light, Fanta Light etc, men også i mange fødevarer, så har dette stof fra begyndelsen af været under mistanke for at kunne fremkalde kræft i hjernen, selvom det endnu ikke er endeligt bevist. Hvis stoffet kommer i forbindelse med hjerneceller, dør de eller tage skade, men normalt vil det blive nedbrudt i mavesækken. Det sker dog ikke altid, da mange har dårlige slimhinder i maven og tarmene. Jeg vil fraråde brugen af det.

Vil man bruge sødemidler kan jeg anbefale Stevia, der er helt naturligt og lige så stærkt sødende. Det har ingen bivirkninger (er brugt i 1500 år i Paraguay), og virker desuden godt på blodtryk og blodsukker. og er et kraftigt antioxidant.

Læs mere om kræft og naturlig behandling  og om antioxidanter mod kræft på hjemmesiden www.radiodoktoren.dk  hvor alle mine artikler ligger til gratis benyttelse.

Kosten har meget stor betydning i kampen mod kræft. Der er mange fødevarer med et stort indhold af anti-kræftmolekyler, først og fremmest grønsager og frugt. Foruden de forskellige kåltyper, løg og hvidløg, er de at finde i krydderier, grøn te, bær, omega-3 fedtsyrer, tomater, citrusfrugter, rødvin, chokolade med højt indhold af kakao (mørk chokolade).

Jeg kan også anbefale Budwig diæten med hytteost og hørfrøolie. Læs mere om den i Tidslernes artikel på Internettet om Budwig diæten.

Læs mere om dette i bogen ”Kost mod kræft” af Richard Beliveau og René Gingras (forlaget Peoples Press), hvor der er videnskabelig dokumentation.

En anden bog ved navn ”Sund kost, før, under og efter kræftbehandling” af Anette Harbech Olesen kan også anbefales.

Jeg vil også anbefale at læse bogen ”Når diagnosen er kræft” af Inge Kellerman. Forlaget Hovedland.

Hjertesvigt er domineret af hjertets manglende evne til at pumpe blodet effektivt. Årsagerne kan for eksempel være følger efter blodprop i hjertet, hvor en del af hjertemusklerne er forsvundet på grund af iltmangel i området, som pulsåren med blodproppen forsyner. Der kan for eksempel også være tale om langvarigt for højt blodtryk eller lidelser i hjerteklapperne, eller kroniske lungelidelser. Der kan være hjerterytmeforstyrrelser som baggrund, eller cardiomyopati hvor musklerne i hjertet er slappe. Hjertesvigt er således et symptom, og det er vigtigt at finde frem til årsagen.

Hjertets pumpeevne kan også påvirkes af lægemidler og af mangel på det vigtige hjælpeenzym og antioxidant Q10, der er af stor betydning for funktionen af muskelcellerne i hjertet. Q10 styrker cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne). Mangel på Q10 ses for eksempel ved brug af de kolesterolsænkende statiner, der blokerer for kroppens egen dannelse af Q10 og blandt andet derved øger risikoen for hjertesvigt betydeligt.

Blandt lægemidler er gigtmidler af typen NSAID (fx ibuprofen, diclofenac m.fl.) klart forbundet med en øget risiko for hjertesvigt. I større doser, som mange med gigtsmerter ofte tager, er risikoen for hjertesvigt og død fem gange højere.

Man undersøger blandt andet med hjerteelektrokardiogram (EKG) og med ekkocardiografi.

Desuden med måling af et specielt peptid, natriuretisk peptid (NT-proBNP).

Hovedsymptomerne ved hjertesvigt er hurtig udmattelse og øget åndenød, da iltforsyningen til kroppens væv bliver forringet. For eksempel bliver iltforsyningen til musklerne dårlig, hvilket fører til øget mængde mælkesyre og nedsat arbejdskapacitet.

Muskelfibrene bliver tyndere og ændrer sig, så den tilførte ilt ikke udnyttes bedst muligt. Der opstår også en betændelseslignende reaktion (inflammation) med henfald af muskelvæv ved udtalt hjertesvigt.

Andre symptomer er træthed, kronisk tør hoste og tegn på dårlig blodgennemstrømning i kroppen, for eksempel blå arme og ben samt hævede ankler.

Træning og arbejde bremser denne betændelsesproces og øger levetiden. I mange år har man troet, at træning af musklerne og legemligt arbejde var uforsvarligt ved hjertesvigt, men de senere år er man blevet klar over, at for lidt aktivitet fører til forværring af sygdommen, hvilket fører til øget sygelighed og dødelighed.

En norsk doktordisputats har dokumenteret, at træning af patienter med stabilt hjertesvigt medfører en bedre arbejdsevne og dermed en bedre livskvalitet. Træning bør altså være en naturlig del af behandlingen ved kronisk stabilt hjertesvigt. (Tidsskr Nor Lægeforen nr. 1, 2005; 125; 50).

Motion modvirker også en for stor dannelse af insulin, der med tiden kan medføre overvægt og type 2 sukkersyge, der øger hjerterisikoen yderligere. Det gode og hjertebeskyttende HDL-kolesterol øges også.

Q10 styrker som nævnt muskelcellernes funktion ved hjertesvigt. Adskillige dobbeltblinde studier af patienter med forskellige cardiomyopatier har vist klar bedring ved tilførsel af Q10 på grund af øget energiproduktion i hjertemusklen. Dosis skal her typisk være 100 mg Q10 dagligt. Det gælder også for andre typer af lidelser med hjertesvigt.

Energidannelsen i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) er også afhængig af tilstrækkelig meget af det aktive stofskiftehormon frit T3, der normalt skal ligge højt i det såkaldte normalområde. På den anden side må frit T3 ikke ligge over normalområdet, da det belaster hjertet for meget. Der vil så samtidig være tegn på for højt stofskifte med uro, rysten, hjertebanken og en temperatur om morgenen på over 37 grader, før man er stået op.

 Foruden Q10 kan aminosyren kreatin give energi til muskelcellernes kraftværker og derved styrke energiproduktionen og udsætte muskeltrætheden. Kreatin findes naturligt i kød og fisk, så det er vigtigt for hjertesvækkede at få nok protein.

Aminosyren carnitin, for eksempel som acetyl-L-carnitine, er også vigtigt for energidannelsen i mitokondrierne, blandt andet ved at lette transporten af de livsvigtige fede syrer ind i mitokondrierne. Adskillige dobbeltblinde kliniske studier har vist, at L-carnitin forbedrer hjertefunktionen hos patienter med hjertesvigt. Dosis er 500 mg tre gange dagligt, fx som Bio-carnitin, og jo længere man bruger L-carnitin, jo mere forbedres hjertefunktionen. Med alderen falder kroppens indhold af carnitin.

I tidlige stadier af hjertesvigt har adskillige studier vist, at Crataegus (havtorn, hvidtjørn) produkter har fået bedre hjertefunktion og færre rytmeforstyrrelser, uden bivirkninger.

Sukkerstoffet D-Ribose er en byggesten til ATP, der er energikilden i cellerne. Forskning har vist, at D-Ribose i en mængde på 5 gram tre gange dagligt styrker blodgennemstrømningen i hjertet og resten af kroppen samt bedrer udvekslingen af ilt og CO2 (kultveilte) i lungerne, således at lungerne lettere optager ilt og frigør kultveilte fra kroppen. Resultatet er en bedre pumpefunktion af hjertet og nedsat belastning af hjertet og lungerne.

Mange med hjertesvigt mangler magnesium, der har betydning for hjertemusklens evne til at danne nok energi og modvirker forstyrrelser i hjerterytmen. Studier har også vist, at patienter med dårlige hjerteklapper (fx mitralklappen) mangler magnesium, og at magnesium bedrer funktionen ved cardiomyopatier.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 600 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejer, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Mangel på B1-vitaminet, thiamin, kan føre til hjertesvigt med ophobning af væske i kroppen og hjertesvigt. Det stærkt vanddrivende middel furosemid (Lasix, Furix m.fl) kan forårsage mangel på thiamin. Mange ældre mangler thiamin og andre B-vitaminer, og det gør mennesker med dårlige spisevaner, fx alkoholikere, også. Dosis af thiamin må gerne være 200-300 mg dagligt.

Har man dårligt hjerte og gerne vil forebygge forværring med fx vand i lungerne, er det vigtigt at få en sund kost med meget grønt og frugt, der indeholder vigtige vitaminer, mineraler og antioxidanter. Man skal spare på saltet mad og salt og i stedet bruge krydderier. Natriumreduceret salt, fx Seltin, havsalt eller himalayasalt skal man foretrække for det sædvanlige rene bordsalt, da disse salttyper indeholder mindre natriumsalt og mere kalium- og magnesiumsalt, der er gavnligt. Himalayasalt indeholder 88 af de 92 mineraler, vi mennesker har brug for.

Et problem med almindeligt bordsalt er, det er tilsat aluminiumpulver for ikke at klumpe, og aluminium er skadeligt for hjernen mm.

Vanddrivende behandling kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. De kraftigt virkende midler som furosemid (Furix, Lasix, Diural) eller bumetanid (Burinex) kan medrføre mangel på kalium, calcium, magnesium, B1-vitamin, B6-vitamin, C-vitamin, zink og natrium.

Thiaziderne (fx Centyl) kan medføre mangel på Q10, magnesium, kalium og zink.

De stærke vanddrivende midler, fx furosemid, kan også medføre også mangel på calcium, magnesium, kalium, B6-vitamin, C-vitamin, natrium (”salt”) og zink.

Den lægelige behandling af hjertesvigt foregår i dag oftest med ACE-hæmmere, Angiotensin II antagonister, vandddrivende medicin, betablokkere og digoxin.

Behandling med lægemidler for hjertet og blodtrykket kan medføre mangel på vigtige næringsstoffer. ACE-hæmmere kan medføre mangel på zink, der blandt andet er vigtigt for immunsystemet og mange andre af kroppens funktioner. Beta-blokkere kan medføre mangel på Q10, der er vigtigt for hjertemusklernes styrke og et vigtigt antioxidant. Beta-blokkere kan også medføre mangel på melatonin, der også er et vigtigt antioxidant og blandt andet med til at sikre en god søvnkvalitet.

Digoxin kan føre til mangel på magnesium, calcium, fosfor og B1-vitamin.

Behandling med kolesterolsænkende medicin i form af statiner medfører som nævnt mangel på Q10 og dermed øget risiko for hjertesvækkelse og hjertesvigt.

Det er vigtigt at sikre mennesker med hjertesvigt tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, blandt andet en god vitamin-mineraltablet, en eller to dagligt plus ekstra

C-vitamin (500 mg tre gange dagligt) og E-vitamin (fx  Natur-E, to kapsler dagligt).

Bliver tilstanden pludseligt forværret, således at venstre side af hjertet ikke kan pumpe blodet videre ud i kredsløbet hurtigt nok, vil der ophobes blod i lungerne, og væske fra blodet vil sive ud. Det kaldes lungeødem og modvirkes i første omgang ved at sidde eller stå op og ved at tage nitroglycerin. Læge skal tilkaldes straks.

Læs også om hjertesvigt på www.radiodoktoren.dk

Hoste er et symptom, så man skal gøre, hvad man kan for at finde årsagen. Blandt andet må man udelukke alvorlige lidelser i lungerne, lungebetændelse og bindevævslidelser i lungerne, der ofte er involveret ved disse lidelser, der også kaldes autoimmune sygdomme. Der kan fx være tale om sarkoidose (Boecks sygdom).

Hoste kan være en bivirkning af medicin, fx blodtrykssænkende medicin af den type, der hedder ACE-hæmmere. De bruges også mod svagt hjerte og kan give en meget irriterende, tør hoste.

Årsagen til hosten ligger ofte i slimhinderne i luftveje, som ikke har den normale fugtighed og modstandskraft. Væskemangel er ofte baggrunden, så slimen bliver sejg og svær at få op, men slimhinderne kan også være irriterede på grund af betændelse. Det er vigtigt at få to liter vand eller anden væske dagligt. Thé, kaffe og øl tæller ikke med i dette regnskab, da det er vanddrivende. For at man kan sikre sig, at man faktisk får de to liter, er det bedst, at man måler det op, man drikker, og altid har en kande med vand stående. Det er langt lettere at drikke vand, der har stået lidt, fremfor det kolde vand fra hanen. Man kan evt. bruge saft til optynding. her kan jeg anbefale Aroniasaft, der har en kraftig antioxidant virkning og er ren, økologisk saft, der er tilsat rørsukker. Kan købes i helsekost- butikker og hos Matas. Eller på tlf. 3262 0020.

En hyppig årsag til hoste er bihulebetændelse, er via reflekser irriterer hostecentret.

Man kan se langvarig, tør hoste efter lungebetændelser, der ikke behøvet at have givet høj feber (kold lungebetændelse). Ofte er det mikroorganismen Mycoplasma, der er årsagen, had enten den stammer fra smitte fra mennesker eller fra fugle (papegøjesyge). Her hjælper antibiotika af typen erythromycin ellere tetracyklin.

Mangel på B12-vitamin har i en italiensk undersøgelse vist sig at kunne være en årsag til kronisk hoste, hvor man ikke har kunnet finde anden årsag. Mangel på B12-vitamin kan medføre skader på følenerver (sensorisk neuropati)på grund af betændelsesagtige forandringer (neurogen inflammation) og dårlig funktion af svælg og stemmebånd samt slimhinderne.

Forskning har vist, at 39% af befolkningen mangler B12-vitamin, især ældre, mennesker med refluks (halsbrand, spiserørsbrok) der får syrestoppende medicin og veganere (kød er en vigtig kilde til B12).

Andre symptomer ved mangel på B12-vitamin er føleforstyrrelser, følelsesløshed, brændende fornemmelser, især i hænder og fødder.

Dernæst må man sikre sig, at man får en tilstrækkeligt god kost, der indeholder alt, hvad man har brug for. Mange ældre spiser ikke så meget, og får derfor underskud af vitaminer, af de livsvigtige fede syrer som fx gammalinolensyre, og af protein (æggehvidestof).

Som basis kan anbefales en blandet vitamin-mineral tablet. Dertil ekstra zink, der er vigtig for slimhinderne. Dertil en spiseskefuld levertran eller 3 kapsler fiskeolie. En anden god blanding af essentielle fedtsyrer er Udo’s Choice eller Livets Olie.

Svampesporer og støv kan også være en del af årsagen til irriterede slimhinder. Bliver der gjort nok rent, eller er der fugtigt ved vinduerne eller andre steder? Måske skal dynen skiftes ud, hvis alle fjerene er gået i stykker til støv. Fjer i dyner skal helst være fra søfugle, da de er fedtede og binder støv.

Kamilledamp er udmærket, da kamilleolien er meget lægende for slimhinderne. Damp fra varmt vand med pebermynteolie eller eucalyptusolie er også godt. Bronikyl hostesaft eller Bronchosan dråber er også gode, ligesom Norske brystdråber, Kyramyl (lakridssaft), Santasapina (rødgran) og timian (Hustagil eller Tussamag). Ved kronisk bronkitis og allergi kan det anbefales at tager Bidro, der er gelée royale og pollen.

Naturmidlet Membrasin er også rigtig godt for slimhinderne.

Hjælper det altsammen ikke, og er hoste mest tør, kan man tale med sin læge om at få et effektivt hostestillende middel til natten, fx Pectyl brystdråber eller codeinsaft, der dog har en udpræget tendens til at give forstoppelse.

Om dagen kan det måske hjælpe at sutte på bolcher med et indhold af hostestillende olier, fx eucalyptus.

Øverst på brystbenet, mellem nøglebenenes tilhæftning til brystbenet, er der en lille fordybning. Ved at massere med en finger her, aktiverer man et akutrykpunkt, der dæmper både hoste og astma.

Akupunktur hos en dygtig akupunktør eller helst en kinesisk eller vietnamesisk uddannet akupunkturlæge kan være en meget god behandling.

Forskere fra Imperial College i London og Royal Brompton Hospital har fundet frem til, at et stof i chokolade kan modvirke hoste bedre end kodein. Det drejer sig om theobromin, der findes i kakao.

I studiet deltog ti raske frivillige, som i tre omgange med en uges mellemrum fik enten en tablet med theobromin, med kodein eller et uvirksomt stof (placebo). De blev derefter udsat for en stigende mængde af stoffet capsaicin fra cayennepeber, der blandt andet bruges i kliniske forsøg til at udløse hoste. Formålet var finde frem til en dosis, der kunne udløse fem host.

Det viste sig, at de deltagere, der fik theobromin, skulle have en mængde capsaicin, der for at udløse hosten var en trediedel højere, sammenlignet med dem der fik enten kodein eller placebo.

Forskerne mener, at theobromin virker ved at undertrykke aktiviteten i vagusnerven, der er den nerve, som hosten udløses igennem. I modsætning til kodein og anden hostemedicin virker theobromin ikke sløvende, og chokolade, som indeholder en hel del theobromin, kan endda virke opkvikkende. Nyere undersøgelser har også vist, at mange gængse hostemidler er uden virkning. (Kilde: FASEB Journal online).

Forskning har vist, at flavonol, der også findes i kakao, kan forbedre blodårernes sundhed og derved forebygge hjerte- og kredsløbssygdomme. Koffein kan også i moderate mængder gavne hjertet og virke stimulerende. I chokolade findes der også stoffer, som modvirker depression. Chokoladen skal helst være af den mørke slags, som har et højt indhold af kakao.

Gammelt råd om hoste:

Jeg kan måske give dig et råd som du kan give videre: Mine små børnebørn (tvillinger) hostede meget her omkring juletid, ala bronchitis lægen sagde at man ikke kan give så små børn hostesaft, men farmor havde heldigvis et godt gammelt råd: Skær et løg i skiver, læg det i en skål og drys med sukker (ca. 1-2 spsk.) lad det trække til næste dag, den saft som så er dannet gives 1 tsk 2-3 gange om dagen og pist hosten er væk.

Voksne kan også bruge det.

Hovedpine er et symptom og ikke en sygdom i sig selv, og det er vigtigt at søge efter årsagen, blandt andet ved hjælp af sin læge.

Mangel på væske kan udmærket medføre hovedpine, for mange ældre drikker for lidt. Halvanden liter dagligt er for det meste nødvendigt for at dække behovet. Jeg kan anbefale at drikke fortyndet Aroniasaft, som man skulle kunne købe i en helsekostforretning. Denne saft af det mørke bær Aronia melanocarpa smager godt og har en kraftig antioxidativ virkning, hvilket modvirker mange af de sygdomme, der kan komme med alderen. Desuden er det en ren saft af usprøjtede bærbuske, og saften er udelukkende sødet med økologisk rørsukker. (Distributør i Danmark er Agropharm, tlf. 3262 0020).

Hovedpinen kan også skyldes spændinger i nakke og ansigt, eventuelt stammende fra tænderne, så hvis man har et skævt eller forkert sammenbid, så snak med en tandlæge, der samtidig kan se efter, om dere er betændelse i nogle af tandrødderne. Det kan også give mange ubehagelige symptomer andre steder end i tænderne.

Der kan også være tale om, at man spiser noget, man ikke kan tåle, så tænk over, hvad du har spist, før hovedpinen kommer eller tager til. Hvis du spiser for sød og for raffineret kost og ikke spiser tit nok, kan hovedpinen eventuelt skyldes for lavt blodsukker. En mere grov kost og mellemmåltider kan hjælpe på dette.

Der kan også være tale om, at man mangler visse næringsstoffer. Mangel på magnesium er for eksempel meget udbredt på grund af vores levevis og eventuel vanddrivende behandling. Man kan prøve at tage 500 milligram magnesium dagligt (ikke Magnesia, der ikke optages godt i kroppen), men let optagelig magnesium, fx magnesium citrat. Man kan også bruge magnesium olie, fx Altiderm, der smøres på huden og optages meget fint på den måde..

Kalktabletter med D3-vitamin er også gode at tage. De fleste ældre mangler D-vitamin, og både hjernen og knoglerne har brug for kalken. D3-vitamin er vigtigt for de fleste organer og funktioner og for at modvirke aldring og for tidlig død, så det må tilrådes at tage mindst 100 mikrogram (4.000 enheder) dagligt. I maj. juni og juli kan man danne nok selv ved at få sol på kroppen. Man må aldrig tage kalktabletter uden at få magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin, der både sikrer optagelsen af kalk og sørger for, at kalken havner i knoglerne og ikke i pulsårerne og andre bløde væv.

Mangel på B-vitaminer kan også spille en rolle, især på vitaminet folinsyre, som mange ældre har for lidt af, da de spiser for få af de grønne bladgrønsager. Du bør bede din læge om at undersøge indholdet af folinsyre og B12-vitamin i dit blod sammen med blodprøven serum-homocystein, der bedre viser mangel på B12-vitamin end måling af selve vitaminet. Tag derefter stærke B-vitamin tabletter dagligt.

Fiskeolie har ofte en meget god virkning på migræne og på andre smerter, da de sunde omega-3 fedtsyrer i fiskeolie dæmper smertereaktioner i kroppen. Du kan for eksempel tage en sildemad dagligt, og får du ikke det, kan du tage fiskeolien som kapsler eller i flydende form. Kaffe med citronsaft i kan være en god hjælp mod hovedpine og migræne, men det er ikke godt at drikke mere end 2-3 kopper kaffe dagligt.

Hvis man snorker meget om natten, bør man få undersøgt, om der er tale om sygdommen søvn-apnø, hvor man i korte perioder under søvnen ikke trækker vejret og så vågner med et snork. Søvn-apnø kan ligge bag mange tilfælde af kronisk hovedpine. Behandlingen af søvn-apnø er at sove med en maske, der sørger for, at luftvejene er åbne natten igen. Man vænner sig hurtigt til masken, får en langt bedre søvn og bliver langt bedre udhvilet.

Kredsløbet kan også være skyld i hovedpinen, blandt andet på grund af iltmangel i hjernen. Lægen kan hjælpe dig med at få undersøgt dette.

Hovedpine er at af de almindeligste symptomer og kan have mange forskellige årsager. Da det altid er årsagen, man skal gå efter, er det vigtigt at få opklaret denne så vidt muligt. Det er en dårlig idé blot at tage et par hovedpinepiller og glemme alt om hovedpinen. Hvad man altid kan gøre, og ofte med stort held, er at drikke to glas vand, for væskemangel giver meget hyppigt hovedpine, ømme og stive muskler, forstoppelse samt mange andre plager.

Det vi imidlertid altid være det bedste at snakke med sin læge, og ved meget svær hovedpine bør man også undersøges af en neurolog og en øjenlæge. Det er heldigvis meget sjældent, at hovedpine skyldes en hjernesvulst.

Lettere hovedpine er ofte en reaktion på stress, for mange belastende problemer, for lidt søvn og for meget alkohol. Det sidste kan føre til væskemangel, der yderligere forværrer hovedpinen. Føler man sig presset og angrebet, vil man ofte gøre det samme som et pindsvin, nemlig synke sammen og spænde musklerne, ikke mindst i nakken og kæberne. Herfra breder spændingerne sig til hovedets andre muskler med hovedpine til følge. Denne type hovedpine kaldes derfor spændingshovedpine og beskrives ofte, som om der er et jernbånd omkring hovedet. Spændinger i kæbemusklerne kan skyldes forkert tandstilling eller sammenbid. Det vil tandlægen let kunne se ved en undersøgelse.

Mangel på let optageligt magnesium er ofte en årsag til spændinger og hovedpine mm. Det er i det hele taget vigtigt med en sund og tilstrækkelig kost, samt tilstrækkeligt af vitaminer og mineraler.

Mennesker, der lider meget af hovedpine, snorker oftere end andre. Lidelsen søvn-apnø, der findes ved voldsom snorken med åndedrætsstop forud under søvnen, kan lige bag mange tilfælde af kronisk hovedpine (Kilde: Neurology 2003; 60: 1366-68). Se på www.radiodoktoren.dk  under søvnapnø.

Ved kronisk spændingshovedpine er hovedpinen altid tilstede, i modsætning til migrænen. Hovedpinen er ofte dobbeltsidig, og der er ikke kvalme og opkastninger. En hyppig årsag til hovedpine af denne type er hyppig brug af hovedpinetabletter, noget som mange vænner sig til at tage næsten automatisk, når de har hovedpine. En anden kedelig bivirkning af denne måde at forsøge at løse problemer på, er at børnene lærer at gøre det samme. Kroppen tager også skade på anden måde, fx svækkes immunsystemet.

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine, også forebyggende.

Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. Kan ikke købes i butikkerne, men via Internettet.

Ved stressbetinget hovedpine kan der være god effekt af at med pegefingrene at massere nogle få dråber lavendelolie ind i tindingerne og musklerne i nakken. Lavendelolien gor gennem huden og sænker aktiviteten i det limbiske system, der er den del af hjernen, hvor stress produceres. Indånding af lavendelduft virker også beroligende og søvndyssende.

En blanding af bromelain (et enzym, der findes i ananas) og curcumin (findes i gurkemeje) kan undertrykke dannelsen af de smertefremmende prostaglandiner.

Jeg har fået følgende brev:

”Det kunne måske have interesse at høre, at jeg ved hjælp af kefirsvampen (på mælkebasis) har opnået at komme ud af mit hovedpineproblem og deraf følgende afhængighedsforhold til det smertestillende middel KODAMID.

Jeg har igennem mange år prøvet at slippe disse piller, men da hovedpinen blot vendte tilbage, i takt med at antallet af piller kom ned,  så var det ikke muligt. Hovedpinen var kronisk, men jeg har hele tiden opfattet smertens årsag, som ikke værende i hovedet men som et symptom.Derfor prøvede jeg altså at kombinere min aftrapning med kefirsvampen, med det resultat, efter 1½ måned var jeg fri for at indtage KODAMID”.

Det er en kendt sag, at hovedpinetabletter af alle arter ved konstant brug kan medføre hovedpine.

Er anden type hovedpine udelukket, er den bedste behandling af spændingshovedpine at lære at slappe af, fx ved undervisning hos en afspændingspædagog eller fysioterapeut. Akutryk, fx på punkter mellem øjenbryn og hårgrænse, kan få musklerne til at slappe af. Man må også forsøge at få styr på den stress og de psykiske belastninger, der udløser spændingerne. Ved at føre en hovedpinedagbog kan man efterhånden se, hvilke ting og situationer, der udløser hovedpinen.

Kiropraktisk behandling kan have en meget god effekt på hovedpine.

Det samme gælder for pulserende magnetfeltbehandling, der fx kan fås på energimedicinske klinikker.

Faste magneter i en kæde om halsen kan også have en fin virkning på migræne og hovedpine.

Det er vigtigt med en virkelig god og støttende hovedpude, og man må prøve sig frem. Man kan evt. prøve med hovedpuden Silvana Support, som i Krop& Fysiks test blev meget positivt vurderet som givende ”en glimrende støtte til nakken”. Man kan få lov at prøve flere størrelser, til man finder den helt rigtige. Tlf. 8654 0058 kan oplyse om, hvor man kan købe den. En dårlig hovedpude er en hyppig årsag til problemer med nakken.

Øvelser for nakken styrker musklerne og afspænder dem, mens en halskrave er døden for dem. Øvelser og de rigtige bevægelser i nakken smører og bringer næringsstoffer til brusken, og bruskskiverne bliver mere elastiske. Især hvis man samtidig tager glukosamin. MSM og chondroitinsulfat eller kyllingebrusk. Læs mere om slidgigt på www.radiodoktoren.dk

En god øvelse er at bøje hovedet ved langsomt at føre kæben ned til brystkassen og langsomt tilbage til normal stilling. Gentag ti gange. Før derefter hovedet langsomt fra højre til venstre side og tilbage til normal stilling. Gentag ti gange. Bøj så langsomt hovedet fra side til side og tilbage til normal position. Gentag ti gange. Man skal gøre øvelserne inden for det smertefri område og ikke være bange for knækkende eller knasende lyde. Sæt håndfladen mod den bageste del af hovedet og pres forsigtigt, mens du holder imod med hovedet. Tæl til ti imens. Hold så med håndfladen på panden, pres og hold igen med hovedet, mens du igen tæller til ti. Hold så højre hånds håndflade mod siden af hovedet og tryk imod, mens du holder imod med hovedet og tæller til ti. Gentag med venstre hånd på venstre side af hovedet. Gør disse øvelser en gang om dagen. Man kan også kigge bagud, først til den ene og så den anden side. Men lad være med at rulle rundt med hovedet, især bagover. Det kan skade meget.

Varme giver afslapning, så et godt, langvarigt varmt bad i et gammeldags badekar kan være en ren velsignelse. Tilsæt lidt olie til vandet. Så undgår man ”vaskekonehud”. Man kan også vride et frottéhåndklæde op i så varmt vand som muligt og lægge det i en klump over de ømme nakke- og skuldermuskler. Det virker langt bedre end en varmepude, der ofte vil kunne give en brændende fornemmelse i huden, hvorved musklerne forkrampes yderligere. Den varme pakning giver en dybere, mere behagelig varme og en bedre virkning.

Infrarød varme, fx infrarød sauna, går dybere ned i vævene end anden varme, og samtidig udrenses affaldsstoffer meget effektivt via huden med sveden.

Migræne

Den typiske migræne begynder almindeligvis med synsforstyrrelser, evt føleforstyrrelser, men kan komme uden varsel. Hovedpinen er oftest ensidig, og der kommer tit kvalme og opkastninger samt overfølsomhed for lys og lyd. Migræne kommer i anfald, der kan vare fra få timer og op til flere døgn.

Årsagen er sammentrækning og senere udvidelse af hjernens pulsårer samtidig med en slags betændelsesagtig reaktion i pulsårevæggene (inflammation). Læs mere om inflammation på www.radiod0ktoren.dk

Mange kvinder er mere følsomme før og under menstruationen og får derfor lettere migræne i forbindelse med den. Det er derfor vigtigt at planlægge, så man ikke er så belastet de dage. Hormonsvingninger har også betydning, fx har nogen migræne ved ægløsningen, nogen pga. p-piller og nogen under menstruationen, og det er ikke sjældent efter fødsler, hvor østrogenproduktionen, der er høj under svangerskabet, går hurtigt ned.

Det er svingninger i hormonet østrogen, der udløser migrænen, blandt andet et drop i mængden af østrogen i ugen før menstruationen, og man kan i mange tilfælde stabilisere østrogenmængden i kroppen ved at få bio-identisk østrogen i form af estriol i form af plaster eller gel til at smøre på huden i perioden fra 8-10 dage før menstruationen indtil 10 dage efter menstruationen er begyndt. Estriol modvrírker kræft, i modsætning til de stærkere østrogener. Det skal man snakke med sin læge eller en gynækolog om.  Ved at optage østrogen gennem huden i form af gel eller plaster kan man nøjes med mindre mængder østrogen og nedsætter derved også belastningen på leveren.

Balancen mellem østrogen og progesteron er også vigtig. Skal man have tilskud af progesteron, skal det også være i bio-identisk form, og her kan man benytte progesteron creme eller Vild yams creme til at smøre på huden.

Før og under menstruationen er der også en vis væskeophobning i kroppen, hvilket kan give hovedpine. De rkan være tale om mangel på progesteron. Her kan lidt vanddrivende hjælpe. Læs mere om præmenstruelt syndrom (PMS) på www.radiodoktoren.dk

Nogen migræneramte har hjælp af at spise mindre salt (Headache, 1981; 21: 222-6). Salt binder væske i kroppen. Brug havsalt i stedet for almindeligt bordsalt (som er rent natrium klorid og desuden indeholder aluminium som anti-klumpningsmiddel).

Havsalt indeholder mange vigtige mineraler og sporstoffer. Især Himalayasalt.

Sult, faste, forsinkede måltider og for lidt mad kan udløse migræne hos nogen.

Det samme gælder mangel på væske.

For lidt eller for meget søvn kan også udløse migræne.

Kroppens immunsystem kan reagere på mange forskellige slags fødemidler, og når dette sker, vil der udløses allergiske og andre reaktioner, fx migræne, hos særligt følsomme. Nogle fødemidler indeholder også stoffer, der direkte kan give migræne, fx stoffet tyramin, der fx findes i gammel ost.

De fødemidler, der hyppigst udløser migræne, er koffeinholdige ting, chokolade, mælk, lagret ost, youghurt og andre surmælksprodukter, nødder, røget kød, pølser, citrusfrugter, andre frugter som fx bananer, blommer, rosiner, figner og avocados, visse grønsager som fx bønner, løg og sauerkraut, visse former for brød, fx gærbrød og surdejsbrød.

Fisk, som ikke er helt friske, kan også indeholde tyramin i betydelige mængder.

Nogen kan have glæde af at tage et tilskud af vegetabilske enzymer til hvert måltid for bedre at fordøje maden og forhindre, at småstumper af føden optages i blodet gennem en utæt tarmslimhinde. Det vil nemlig medføre, at disse småstumper sammen med antistoffer danner immunkomplekser, der optages af hvide blodlegemer (ædeceller), som under processen kan udspy histamin, der fx kan give migræne, astma eller nældefeber. De vegetabilske enzymer hjælper ikke alene til en ordentlig nedbrydning af maden, men går også ind i blodet og opløser immunkomplekserne.

Man kan fx købe Super Enzymes NOW fra England  www.gaya-nutrition.com

Eller Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend.

Det tredie krydderi (mononatriumglutamat, der ofte findes i kinesisk mad) og sødemidlet aspartam (Nutrasweet R). Alkohol, især i form af rødvin, champagne og mørke eller stærke drinks, kan også udløse migræne. Vodka er den form for alkohol, som hyppigst kan tåles af migrænikere.

En migræniker har i Migrænenyt skrevet, at der er to tunesiske rødvine, hun kan tåle, nemlig Chateau de Mornag-Mandagon (hvid etiket) og Noble de Mornag (gul etiket).

Det kunstige sødemiddel aspartam (NutraSweet R) kan udløse migræneanfald (Headache, 1988; 28: 10-3; N Engl J Med, 1988; 318: 1200-1). Aspartam findes efterhånden i næsten alle light-produkter og tilsættes også andre fødevarer for at give dem en sød smag.

Der er desuden mistanke om, at aspartam med tiden kan give kræft i hjernen.

Det kan anbefales at lave sig en migræne- og sundhedsdagbog, hvor man skriver op, hver gang der har været et migræneanfald med dato og tidspunkt, samt under hvilke omstændigheder det er kommet. Det kan fx være ved træthed, stress, overanstrengelse, søvnmangel, vejrforandringer etc., og man kan også notere alt, hvad man har spist eller drukket i timerne før anfaldet. Med tiden vil det klart fremgå, hvad man skal passe på og ikke kan tåle uden at få migræne. Det er en detektivopgave, men vil man lære sig selv godt at kende, er det en god idé.

Betændelse i maven med mavesårsbakterien Helicobacter pylori kan måske medføre migræne. I en undersøgelse fandtes 40% af migrænikerne at have infektion med Helicobacter pylori. Sværhedsgraden, varigheden og hyppigheden af migræneanfald blev klart nedsat hos de deltagere, hvor bakterien blev udryddet (Hepatogastroenterology, 1998; 45: 765-70). Læs mere om Helicobacter på www.radiodoktoren.dk

Mangel på mineralet magnesium spiller en rolle. Sammenlignet med raske har migræneramte et lavere indhold af magnesium i blodet og hjernen. En undersøgelse har vist, at omkring 600 milligram magnesium dagligt klart kunne sænke hyppigheden af migræne (Cephalalgia, 1996; 16: 257-63). Selv en lavere dosis på kun 200 mg dagligt har vist sig at kunne nedsætte hyppigheden af migræne hos 80% af migræneramte (Headache, 1990; 30: 68). Man skal altid tage ekstra B6-vitamin sammen med magnesium, fx 50 mg. Magnesium og B6 indtages bedst om aftenen.

Det har vist sig, at regelmæssig indtagelse af fiskeolie i mange tilfælde kan forebygge migræne. Fiskeolien indeholder de essentielle fedtsyrer eicosapentaensyre (EPA) og docosahexaensyre (DHA), der undertrykker dannelsen af visse prostaglandiner, der fremmer betændelse og smerter. Dosis skal hos nogen være rimeligt høj, 6-8 gram koncentreret fiskeolie dagligt. (Am J Clin Nutr, 1985; 41: 874; Am J Clin Nutr, 1986; 43: 710).

Det er vigtigt at sikre sig, at fiskeolien ikke er harsk (lav totoxværdi).

B-vitaminet folinsyre, der bla. har betydning for vækst, bloddannelse og nervesystemet, har også en god migræneforebyggende  virkning. Folinsyre o,4 mg (400 mikrogram) kan fås i håndkøb. 1-2 dgl.

B-vitaminet B2 (riboflavin) i en dosis på 400 mg har vist sig at kunne nedsætte antallet af migræneanfald til det halve, selvom anfaldene, når de kommer, ikke er mindre kraftige eller kortere varende (Cephalalgia, 1994; 14: 3228-9). Andre studier bekræfter dette (Neurology, 1998; 50: 466-70; Cephalalgia, 1997; 17: 244).

Tager man et B-vitamin, skal man tage et blandet B-vitamin samtidig (B-complex). B3-vitamin er også nævnt som forebyggende mod migræne. Mangel på B12-vitamin kan også spille en rolle. Læs mere om B12-vitamin på www.radiodoktoren.dk

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine, også forebyggende.

Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. Kan købes via Internettet.

Det er også vigtigt at spise regelmæssigt, da lavt blodsukker hos nogen kan sætte et migræneanfald igang.

Døgnrytmeforstyrrelser kan forekomme hos migræneramte, især produktionen af signalstoffet melatonin, der dannes i koglekirtlen i hjernen (corpus pineale) når det er mørkt. 3 eller 5 milligram melatonin en halv time før sengetid kan hjælpe (Headache, 1998; 38: 303-7). Man skal sørge for at sove i totalt mørke. Melatonin kan købes legalt over Internettet på www.biovea.co/uk/  som sugetabletter (resoribletter), hvor melatoninen optages gennem mundslimhinden, hvilket giver en hurtigere og bedre virkning.

I et studie, hvor deltagerne tog 3 mg melatonin en halv time før sengetid, rapporterede alle en nedsat intensitet og varighed af hovedpinen, og et nedsat forbrug af smertestillende tabletter og migrænemedicin. Problemer med dannelsen af melatonin er hyppige ved klyngehovedpine (Hortons, se senere), migræne med eller uden aura og ved mentruationsmigræne og kronisk migræne. (Neurology, 2004; 63: 757). Er 3 mg ved sengetid ikke nok, kan man fordoble dosis til 6 mg.

Stoffet glukosamin, der mest benyttes mod slidgigt, da det kan opbygge brusk og virker smertestillende, har vist sig at kunne hjælpe nogen med migræne. Man må regne med, at der går op til 4-6 uger, før man se bedring af migrænen. Virkningen er afhængig af dosis. Man kan starte med 500 mg tre gange dagligt, og efter 4-6 uger eventuelt stige til det dobbelte. Virkningen af glukosamin skyldes formentlig en nedsættelse af en betændelsesagtig tilstand i nerverne, som ses ved migræne og Hortons hovedpine.

Mange har gode erfaringer med at bruge ingefær og kaffe med citron. Ingefær kan fx bruges pulveriseret, 1 teskefuld i en kop vand, eller som granulat, der kan bruges til thé.

Kaffe kan drikkes med citronsaft fra en halv citron i en kop. Det skal virke næsten med det samme, hvis ikke anfaldet er for godt i gang.

Traditionel kinesisk akupunktur han forebygge mange forskellige slags hovedpine, også migræne. Sammenlignet med almindelig behandling med medicin har akupunktur det dobbelte antal helbredte (Am J Acupunct, 1999; 27: 27-30) Forbedringen blev også fastholde i længere tid, i et studie i op til tre år (Headache, 1995; 35: 471-4).

Der er gode resultater med pulserende magnetfeltbehandling, der fx kan fås på energimedicinske klinikker.

Faste magneter i en kæde om halsen kan også have en fin virkning på migræne og hovedpine.

Zoneterapi har vist sig at have effekt på migræne hos otte ud af ti, der enten slap af med migrænen eller fik det bedre med den. Nogen kan standse et migræneanfald i opstarten ved hjælp af akupressur, tryk med fingeren mod et akupunkturpunkt, fx i svømmehuden mellem tommel- og pegefinger med den anden tommel og pegefinger i op til fem minutter. Man kan tydeligt mærke, om det er det rigtige sted, for der føles en skarp smerte på stedet.

Migræneramte har ofte nakkesmerter, ømme led i nakken og indskrænket bevægelighed af halshvirvelsøjlen. Mange migræneramte får det bedre ved kiropraktisk behandling (Australas Chir Osteop, 1997; 6: 85-91). Hovedpinens hyppighed og varighed, kvalme og overfølsomhed for lys blev bedret i et år efter to måneders kiropraktisk behandling (Australas Chir Osteop, 1999; 8: 61-5) Kiropraktisk behandling kan være lige så effektiv som behandling med medicin, med færre bivirkninger (J Manip Physiol Ther, 1998; 21: 511-8). Virkningen af kiropraktisk behandling er bekræftet i en videnskabelig oversigt (The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005 Issue 4).

Vejrtrækningen har betydning som forebyggende behandling mod migræne. Forskere fra Indien har undersøgt virkningen af yogisk åndedræt (med mellemgulvet) og afspænding og sammenlignet virkningen med lægemidlet propranolol. To ud af tre patienter i begge grupper fik det bedre, men et år efter afslutningen af seks måneders behandling havde 40% af dem, der havde fået propranolol, fået væsentligt flere og værre anfald. de, der havde lært at trække vejret med mellemgulvet og at slappe af, udviklede ikke mere migræne end ved afslutningen af undervisningen. Der var væsentligt flere bivirkninger ved brug af propranolol. ((Complementary Therapies in Medicine 13, 165-174).

En anden åndedrætsterapi er Buteyko terapi, hvor man også lærer at trække vejret rigtigt og ikke for meget (de fleste moderne mennesker trækker vejret oftere end de har brug for) hvorved man undgå at udlufte for meget af kultveilten (kuldioxiden) fra blodet. Er der for lidt kuldioxid i blodet, vil de muskler, som styres af det ubevidste nervesystem, trække sig for meget sammen, hvilket kan udløse astma, for højt blodtryk og sammentrækning af hjernens pulsårer. Hjernen vil så reagere imod dette ved at åbne for pulsårerne, og mennesker med tendens til migræne kan så få anfald.

Læs mere om Buteyko terapi på www.radiodoktoren.dk

Mange med migræne melder også om god virkning af kranio-sakral terapi.

Homøopatisk behandling kan også hjælpe. Fx Spigelium, Gelsemium-Homaccord, Psorinoheel, Belledonna 9C, Lycopodium 1X eller 2X.

Ved behandling af selve anfaldet har det vist sig, at den billige kombination af 1 gram hurtigt virkende acetylsalicylsyre (fx som tygge- eller brusetabletter) og 10 milligram metoklopramid oftest virker lige så godt som det dyre sumatriptan (Imigran). Ved svære anfald kan det dog være nødvendigt med sumatriptan eller  et andet triptan, eller med et ergotaminpræparat, der findes enten som tabletter, stikpiller eller spray. Tabletter skal altid kombineres med metoklopramid, der sørger for, at mavesækken tømmer sig ned i tarmen, hvor medicinen jo skal optages fra for at virke.

Læge-migrænemidlet eletriptan (Relpax), der er i familie med Imigran, har vist sig at være bedre end dette.

Hvis det heller ikke hjælper eller giver bivirkninger, kan man forsøge sig med tolfenamsyre (Clotam R) sammen med metoklopramid. Hos nogen virker gigtstikpillerne Voltaren R 100 mg også udmærket på migræne, man kan have mange bivirkninger. En lille dosis af psykose-lægemidlet Nozinan, fx 2,5 eller 5 mg, kan virke hurtigt og godt, når man tager det ved optræk til migræne. Det bruges også i smertebehandling i øvrigt, men det er et stærkt middel, så man skal ikke tage for meget og ikke tage det hele tiden.

Al medicin har bivirkninger. Sumatriptan kan fx give forbigående svimmelhed, træthed, forbigående blodtryksstigning, lavt blodtryk og rytmeforstyrrelser i hjertet samt allergiske reaktioner. Er man overfølsom for sulfa, kan der komme en allergisk reaktion. Det må ikke bruges ved tendens til hjertekrampe, da der så er risiko for hjertesvigt, og det bør ikke bruges til ældre over 65 år, samt kun med forsigtighed ved epilepsi eller følger efter slagtilfælde. Det må heller ikke gives sammen med ergotamin, da begge stoffer trækker blodkarrene sammen. Ergotamin kan, foruden at påvirke kredsløbet, give kroniske problemer med maven, og acetylsalicylsyre og tolfenamsyre kan ved hyppig brug også give problemer med maven i form af sår og blødninger. Voltaren og andre såkaldte

NSAID-stoffer kan også give mave- og tarmsår samt blødninger, dårlige nyrer, lever og hjerte samt påvirke andre af kroppens funktioner.

Triptanerne trækker blodkarrene sammen, når de under migræneanfaldet er udvidet. I den foregående aura-fase er blodkarrene stærkt sammentrukne, så man må aldrig tage triptaner, medens man er i aura-fasen. Det kan medføre varige skader i hjernen.

Mange med migræne kan ved overforbrug af migrænemedicinen ende med at få mere migræne på grund af medicinen. Det er en ond cirkel, man kan komme ind i.

Der findes en række forebyggende medicinske midler mod migræne, fx en såkaldt betablokker (propranolol, timolol eller metoprolol), valproat (et epilepsimiddel) eller tolfenamsyre (Clotam R). Forebyggende medicin skal tages i 2-3 måneder, før man kan afgøre, om den hjælper. Også her skal man overveje, om værdien overstiger de mulige bivirkninger, og helst have forsøgt naturlige løsninger først.

En god bog om årsager til migræne og naturlige løsninger gennem måltider og livsstil er bogen ”Hovedpine” af Mia Damhus. Forlaget Hovedland.

Jeg kan også anbefale Stine Silke Allermand’s gode bog “Migrænefri på 3 uger”. FADL’s Forlag.

Børn og migræne

Mange børn har anfald af migræne, der hos mindre børn godt kan vise sig ved smerter i maven i stedet for i hovedet. En ud af 25 skolebørn lider fx af migræne, og børn kan også få spændingshovedpine. For meget fjernsynskiggeri kan fx udløse. Ved hovedpine hos børn skal man altid tænke på, om der kan være psykiske eller sociale problemer, fx mobning, bag hovedpinen. Brusetabletter med paracetamol eller acetylsalicylsyre kan ofte klare hovedpine hos børn. Små børn må ikke få acetylsalicylsyre på grund af risikoen for at udvikle det farlige Reyes syndrom. Vedvarende brug af paracetamol har også bivirkninger.

Også børn kan have glæde af at få tilskud af 400 mikrogram folinsyre dagligt samt få fiskeolie, for eksempel Eskimo 3, en barneskefuld dagligt. Eller fiskeolien EyeQ, der også kan fås som “chews” til at tygge.

Man kan også give børn glukosamin, for eksempel en halv tablet to gange dagligt.

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine, også kaldet klyngehovedpine, er ret sjælden, men til gengæld den voldsomste hovedpine, der findes. Den rammer mænd 5-6 gange så hyppigt som kvinder og kommer normalt i anfald – klynger eller ”clusters” – af 20 minutter til to timers varighed 1-2 gange i døgnet i en periode. Der kan så gå måneder, før den næste periode kommer.

Smerterne sidder bag og omkring det ene øje og altid på samme side. Øjet løber i vand og bliver rødt, og næsen lukker til. Pupillen på det ramte øje kan også blive mindre. Smerterne bliver værre, når man ligger ned, og anfaldene kommer hyppigt om natten.

I nogle tilfælde kan man forveksle Hortons hovedpine med trigeminusneuralgi (ansigtsnervesmerter), men her er der ikke rødt øje, tåreflod og forandringer af pupillen.

Horton’s hovedpine er svær at behandle, og den bedste anfaldsmedicin er sumatriptan (Imigran R), som man selv kan sprøjte ind med en autoinjektor (højst to gange i døgnet). Mange kan også have glæde af at indånde ren ilt, som man så skal have adgang til i hjemmet ved hjælp af en iltflaske. Morfin virker ikke mod Horton-anfald.

Zolmitriptan (Zomig R) i form af næsespray har vist sig at være effektivt ved anfald hos op mod to tredjedele af Hortonramte (Arch Neurol 2006; 63:).

Stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP – har ved flere undersøgelser vist sig at have en fremragende effekt på både migræne og spændingshovedpine samt ved Horton’s hovedpine, også forebyggende.

Man skal starte med 50 mg tre gange dagligt. Hvis der ikke er virkning efter to uger, kan man gå op på 100 mg tre gange dagligt. Kan købes via Internettet.

I nogle tilfælde kan der være god, forebyggende virkning ved at tage det naturlige signalstof/hormon melatonin i en dosis fra 3mg til 12 mg ved sengetid.

En undersøgelse tyder på, at man ved at stimulere nerver i nakken på begge sider (nervus occipitalis) ved at indsætte ledninger (elektroder) ved nerverne og samtidig indoperere en nerve-pulsgenerator under huden nedenfor venstre nøgleben eller under huden på maven. Pulsgeneratoren var programmeret til at stimulere vedvarende, men patienten kunne tænde og slukke eller regulere den udefra ved hjælp af en fjernbetjening.

6 ud af 8 patienter havde gavn af teknikken, heraf to i betydelig grad og 4 i moderat grad, men tilstrækkelig til, at de kunne anbefale den til andre.(The Lancet. Vol 369, March 31, 2007: 1099-1106).

Det er ellers svært at forebygge Horton’s hovedpine. Man anvender oftest lægemidlet verapamil.

Lithium, der er et lægemiddel, kan i relativt høj dosis klart nedsætte både sværhedsgraden og hyppigheden af Horton’s hovedpine. Et studie af virkningen på 19 mænd med Horton førte til meget hurtig forbedring hos otte, der fik en gennemsnitlig nedsættelse af deres symptomer på bare to uger. (Headache 1981; 21: 132-39). En anden gruppe forskere gav lithium til 14 Hortonramte. Hos fem forsvandt hovedpinen helt, fire fik klar forbedring, og hos fire var der ingen forandring.(Eur Neurol 1979; 18: 267-68).

Dosis er 1-2 kapsler af lithiumkarbonat tre gange dagligt. I den store dosis er der risiko for forgiftning, så der bør tages blodprøver til kontrol hver anden dag i begyndelsen. Der bør være under 1,0 mmol/l i blodserum

Der kan være samspil med visse lægemidler, som kan øge risikoen for ophobning af lithium i blodet med forgiftning til følge (fx ACE-hæmmere, NSAID-stoffer (gigttabl.), metronidazol. Carbamazepin og visse calciumblokkere (diltiazem, verapamil) kan øge risikoen for giftvirkning på nerverne. Litium må ikke gives til mennesker med dårlige nyrer og dårligt hjerte samt med forstyrrelser i saltbalancen. Saltfattig kost kan også føre til forgiftning med lithium.

Forgiftningssymptomer kan være sløvhed, søvnighed, grov rysten, utydelig tale, usikker gang, småsammentrækninger i musklerne, evt. opkastning og diaré.

Risikoen for forgiftning med lithium kan nedsættes ved at tage en spiseskefuld hørfrøolie to gange dagligt, evt. kombineret hørfrøolie med kæmpenatlysolie i form af Livets Olie, samt 400 enheder E-vitamin dagligt. Er der opstået bivirkninger, kan man, til de er væk, tage en spiseskefuld hørfrøolie tre gange dagligt og 800 enheder E-vitamin. Ved bivirkninger SKAL der dog tages blodprøver for serum-lithium.

Klassisk kinesisk akupunktur kan også have en god virkning, for eksempel sammen med det homøopatiske præparat Chelidonium (Fra Synergon. Mezina, Esbjerg) (Kilde: Tidsskrift for den Norske Lægeforening nr. 22, 1998; 118: 3508, og nr 28, 1999; 119, p 4240).

En ny form for behandling, som kan give meget hurtige resultater, er tankefeltterapi. På amerikansk hedder den Emotional Freedom Technique, EFT, teknikken der frigør følelser. Den baserer sig på, at følelser er energi og påvirker ikke blot sindet og hjernen, men også resten af kroppen, hvortil energien spreder sig via meridianerne, som er kendt fra akupunktur og zoneterapi.

I 1980 opdagede psykoterapeuten, Dr. Roger Callahan, teknikken ved en tilfældighed. Han havde en patient med udtalt vandskræk i behandling, uden særligt held. Hun havde også anfald af hovedpine og mareridt i forbindelse med hendes vandfobi. En dag klagede patienten under behandlingen over mavesmerter, og da Dr. Callahan havde studeret meridianerne, fik han den ide at banke let under patientens øje, hvor mavemeridianen ender. Til hans store forbavselse forsvandt patientens vandskræk øjeblikkeligt, så hun kunne gå ned til svømmepølen og kaste vand i ansigtet. Hendes anfald af hovedpine og mareridt forsvandt også og kom ikke igen.

Uønskede negative følelser skyldes problemer med energibalancen i kroppens energisystem. Ved at banke på enderne af energibanerne kan der opstå dybtgående positive forandringer i både den psykiske og legemlige sundhed. TFT hjælper således ikke kun mod psykiske problemer, men også på mange legemlige sygdomme, hvor flertallet har en mere eller mindre følelsesmæssig baggrund.

Teknikken ved tankefeltterapi er ret enkel: Man starter med at tænke over, hvor man føler, at de negative følelser kommer til udtryk. For eksempel på halsen, i maven eller andre steder. Man vurderer sværhedsgraden af dem på en skala fra 1 til 10.

Man kan læse mere om dette i bogen ”Tankefeltterapi – løsninger lige ved hånden” , af Lars Mygind og Hanne Mygind Heilesen, der står for Dansk Skole for Tankefeltterapi. Man kan gå ind på www.tankefeltterapi.info  og gå mere at vide om TFT samt bestille bogen. Der findes også en anden bog ved navn ”Tankefeltterapi” af Roger J. Callahan, oversat fra amerikansk.

Nogen med Hortons hovedpine mangler zink og magnesium, og der kan være en forbindelse mellem Hortons hovedpine og amalgam-forgiftning (kviksølv).

Lytterbrev om Horton’s hovedpine:

Da jeg for et par år siden igen fik periodevis daglig stærk hovedpine, kunne jeg straks mærke, at det ikke var trigeminusneuralgi og frekventerede egen læge, øre-næse-halslæge, øjenlæge og tandlæge (fik fjernet 2 tænder). Jeg fik MR-scanning, var hos to neurologer og blev CT-scannet, før diagnosen for ca. 5 mdr. siden blev diagnosticeret som Hortons hovedpine og jeg fik Hexasoptinpiller og ilt tildelt.

Jeg er nu lige vendt hjem fra en akupunktørbehandling i Jystrup ved en kinesisk akupunktør som også er neurolog. Efter 5 behandlinger 1 x daglig er jeg p.t. helt smertefri og uden brug af Pamolpiller. Jeg tager stadig Hexasoptin for blodtrykket.

Jeg er 75 år.

OBS: Hexasoptin er verapamil, der ikke må gives sammen med lithium.

Melatonin og stikkende hovedpine

Tilskud af signalstoffet melatonin har i tre tilfælde vist sig at kunne modvirke tilfælde med anfald af stikkende hovedpine, også kaldet ”issyl hovedpine”, da de føles, som om der bliver stukket en syl ind i hovedet.

Stikkende hovedpine af denne type kan optræde op til 50 gange dagligt, men kan også forekomme sjældent. Hovedpinen varer så kort, at man ikke kan nå at behandle anfaldet, men ved hyppig optræden har man hidtil brugt gigtmidlet indomethacin, som dog ikke altid hjælper helt og desuden har en række bivirkninger.

Melatonin er både et hormon og et signalstof, som produceres i hjernens koglekirtel. Det regulerer en række af vores biorytmer, som har med skiftet mellem lys og mørke at gøre, og er især aktivt om natten, hvor det genopbygger, reparerer og forynger vores celler og derved gør søvnkvaliteten bedre. Stærkt dagslys gennem øjnene nedsætter produktionen af melatonin, så der ved mørkets indtræden kan komme en meget kraftig stigning i produktionen. Melatonin er kroppens stærkeste selvlavede antioxidant, og med alderen producerer vi mindre og mindre, hvilket er medvirkende til vores aldring.

Tidligere undersøgelser har vist, at melatonin kan modvirke klyngehovedpine, også kaldet Hortons hovedpine, hovedpine, der har forbindelse med søvnforstyrrelser, og kræft i hjernen.

På denne baggrund har den naturopatiske dr. Maureen Williams forsøgt at give melatonin til tre kvinder med hyppig, invaliderende, stikkende hovedpine af issyl type. To af disse kunne ikke tåle indomethacin.

Den første var en kvinde med gennemsnitligt 8-10 anfald dagligt. Hendes hovedpine forsvandt totalt på 12 mg melatonin dagligt ved sengetid. Hun fortsatte med melatonin og havde ikke haft nogen anfald ved kontrollen to måneder senere.

Den anden havde to anfald dagligt, men inden for 24 timer efter, at hun fik 9 mg melatonin ved sengetid, forsvandt hendes anfald helt. Hun fortsatte også med melatonin og var fortsat smertefri ved en kontrol fire måneder senere.

Den sidste var ved brug af indomethacin gået fra to daglige anfald til ingen, men ved hjælp af 3 mg melatonin ved sengetid kunne hun holde op med indomethacin og havde ved kontrol to måneder senere stadig ingen anfald. (Kilde: Neurology 2004; 16: 865-6).

Der er, i modsætning til indomethacin, ikke påvist nogen bivirkninger ved brug af melatonin, der kan købes i håndkøb de fleste steder i verden og importeres lovligt fra andre EU-lande til eget brug (for eksempel gennem www.biovea.co/uk/  Kan i Danmark kun fås som lægemidlet Circadin, der ikke virker som almindeligt melatonin.

Det kan tilrådes at blive medlem af Migrænikerforbundet, Postboks 115, 2610 Rødovre. Tlf. 7022 0131. E-mail: info@migræniker.dk  Hjemmeside: www.migraeniker.dk

Migrænikerforbundet udgiver et meget informativt tidsskrift – Migrænenyt.

Med høfeber menes der en tilstand, hvor der er kraftige symptomer fra slimhinderne i næsen, med forkølelsesagtige symptomer i form af snue, kløe og tæthed i næsen, så man må trække vejret gennem munden. Der er oftest også symptomer fra øjnene i form af rødme af øjets bindehinde, kløe og tåreflod. Undersøgelser har vist, at høfeberpatienter ofte har hovedpine, er trætte og ikke føler sig godt tilpas.

Det er en hyppig lidelse, da mere end en halv million danskere lider af høfeber. Omkring en fjerdedel af mennesker med allergisk høfeber vil også få astma. Der er en tendens til, at høfeber tiltager gennem en årrække og så mildnes eller forsvinder igen, typisk efter 15-30 år.

Når man taler om høfeber, tænker de fleste på en allergisk reaktion overfor pollen fra blomster, græsser og træer, men i en trediedel af tilfældene kan man ikke påvise allergi.

Ved allergi taler man om allergener og antistoffer. Allergener er de stoffer, der udløser dannelse af antistoffer, når de kommer i kontakt med slimhinder. Der udløses så fra store celler i slimhinden – mastceller – en udsvømning af histamin, og det er histaminen, der medfører symptomerne. Høfeber er et symptom, ikke en sygdom, og det er vigtigt at søge efter årsagen.

Typiske allergener er pollen, skimmelsvampe, husstøvmider, dyrehår og fødevarer. Der er ikke sjældent tale om krydsreaktioner mellem pollen og fødevarer, så begge dele kan udløse de samme reaktioner. Fødevarer evt. blot ved håndtering. Se kasse.

Fødevareallergi kan forværre høfeber. I nogle tilfælde kan fx udelukkelse af mælk og ost fra kosten bedre situationen meget. Salicylater, der bl.a. findes i smertetabletter med acetylsalicylsyre og ibuprofen samt i mange frugter og tomater, kan hæmme et enzym, der modvirker symptomerne ved høfeber, så nogen har bedst af at undgå disse ting.

_________________________________________________

Hyppige krydsreaktioner mellem pollen og levnedsmidler:

Birk Græs Grå Bynke

Hasselnød Bønne Knoldselleri

Æble Kikært Blegselleri

Mandel Linse Persille

Kiwi Ærter Purløg

Tomat Banan

Gulerod Melon

Paranød Pastinak

Cashewnød Visse

Selleri Kryddersnapse

Blomme Vermouth

Kirsebær Fersken

Birkeallergikere er også ofte katteallergikere

Kilde: Allergiske lidelser. Håndbog om udredning og behandling. Red. Ronald Dahl, Birgit Åbom og Anders Munck.

_________________________________________________

Ved mistanke om allergi vil man normalt lave en priktest, hvor man sætter en dråbe på huden med ekstrakt af det, man har mistanke om allergi overfor, og prikker med en tynd kanyle i hudens overflade. Til kontrol har man en dråbe med saltvand. Kommer der en hævelse og rødme, som fx ved nældefeber, er diagnosen normalt sikker. Kommer der ikke nogen hævelse, er allergi ikke udelukket, og der kan så foretages en blodprøve med henblik på det, man har mistanke til (RAST-test). Da op mod en trediedel af patienter med høfeber har eller udvikler astma, vil man af og til foretage en lungefunktionsundersøgelse og undersøge nærmere for astma.

Det er vigtigt selv at være opmærksom på, hvornår symptomerne kommer. Man kan fx lave en allergidagbog, hvor man noterer alt om, hvor man har været, hvad man har spist eller været i nærheden af, hver gang der kommer symptomer. Det er også godt at notere de samme ting, hvis man har været helt symptomfri. Det er meget lettere at undersøge for allergi, hvis der er en rimelig mistanke til de enkelte allergener.

Hvis det er muligt, er det bedst at undgå de ting, man er allergisk over for, eller i hvert fald holde sig så langt fra dem som muligt. For græspollenallergikere er det fx ikke så godt at slå græs, for alene saften fra det nyslåede græs kan udløse høfeber. Så er det bedre at sejle ud på havet, hvor antallet af pollen er langt mindre end på land. Herved nedsættes også risikoen for senere udvikling af astma. Briller eller solbriller beskytter øjnene noget mod pollen.

For alle med høfeber, men især for dem, hvor man ikke kan påvise allergi, er det vigtigt at undgå slimhindeirriterende stoffer som tobaksrøg, brænderøg, os, støv og stærke dufte som fx parfume, der alt sammen kan udløse høfeber fra de overreagerende slimhinder. En god udluftning er også vigtig, men for mennesker med høfeber er det bedst at holde vinduerne lukket om natten, da der især er en stor frigørelse af pollen om morgenen mellem klokken 5 og 10. Har man være udsat for det i luften, man ikke kan tåle, kan man skylle næse med en 0,9% opløsning af saltvand. Man kan selv lave denne opløsning ved at bruge en teskefuld bordsalt til et glas almindeligt, lunkent vand. Det er også godt til at skylle øjne med.

C-vitamin er et naturligt antihistamin, men det skal tages i ret store doser i sæsonen. Fx 750-1000 milligram to-tre gange dagligt. Det findes bl.a. som AL-C, hvor det er kombineret med calcium og magnesium, der også er godt mod allergi. C-vitamin virker bedre i kombination med bioflavonoider (farvestofferne i frugt og grønt), fx som C 500 + Hyben + Citron. To tabl. 2-3 gange dagligt.

Pantotensyre – B5-vitamin – styrker bl.a. binyrernes funktion og modvirker allergi. Det bør tages sammen med de andre B-vitaminer. Betakaroten og lakrids kan også gavne. Kæmpenatlysolie undertrykker den betændelsesagtige reaktion i slimhinderne og kan fx tages tre gange dagligt. Mættet fedt, fx dyrefedt og mælkefedt, kan derimod forværre den. Youghurt er dog symptomnedsættende, formentlig ved at styrke produktionen af gamma-interferon, der bekæmper både infektioner og allergiske reaktioner.

Brændenælde og peberrod er gode midler mod høfeber, og det er løg også, på grund af det store indhold af bioflavonoidet quercetin. Hvidløg i form af Garcin har i en undersøgelse givet signifikant forbedring af høfeber hos 80 procent af deltagerne.

Ekstrakt af barken fra det franske maritime pinjetræ, Pinus maritimus, der fx kan købes som Bio-Pycnogenol, indeholder en gruppe biologisk aktive flavonoider, som kan forhindre immuncellerne i at udskille histamin, som er det hormon, der udløser symptomerne ved allergi. Der er ingen bivirkninger, og pycnogenol har en række andre gode virkninger, blandt andet forebygger det blodpropper og modvirker oxidation (forharskning) af kroppens celler og fedt, så det er værd at bruge.

Biologisk svovl i form af MSM – methylsulfonylmethane – modvirker allergiske reaktioner. Naturmidlet Bidro, der indeholder gelée royale og pollen, er immunstyrkende og kan hjælpe mod bl.a. høfeber.

Urten Perilla, der stammer fra Østen har vist sig som et effektivt lindrende middel til behandling af allergi, bl.a. høfeber. Det kan fås som Perilla Blad, flydende ekstrakt, kapsler eller tyggegummi.

Perilla findes også, sammen med andre allergimodvirkende urter, i præparatet InTolerance fra UniHerbs, de rhar hjulpet mange med forskellige typer af allergi.

Homøopatiske midler kan være til stor hjælp. Princippet i homøopati er at give en meget svag opløsning af noget, der kan fremkalde symptomer på sygdom i højere doser. På denne måde styrkes kroppens eget sygdomsbekæmpende system. Gode kombinationspræparater er fx Høfazin, Høron og Pollinosan.

En god kombination mod symptomerne ved høfeber er en kombination af de homøopatiske øjendråber Luffeel og Oculoheel samt evt. Luffeel næsespray god. Før sæsonen kan man i 6-8 uger tage Luffeel sugetabletter, 1 tablet 3 gange dagligt.

Når sæsonen er ovre, kan man i god tid før næste høfebersæson begynder, forsøge med det homøopatiske middel SensiStop, som i dråber  kan dryppes i munden tre gange dagligt. Læs om det på www.sensistop.dk  Kan købes på telefon 2511 9090. Kroppens evne til at reagere allergisk nedsættes meget betydeligt, og allergier kan forsvinde.

Et tilsvarende præparat fra Australien – Oralmat – der er fremstillet af pollen fra australsk rajgræs, har den samme gode virkning på al allergi. Dryppes i munden dagligt. Kan fås i Matas eller helsekostforretninger.

Akupressur på et punkt, der er placeret helt opadtil på håndryggen i svømmehuden mellem tommel- og pegefinger, kan lindre symptomerne ved høfeber. Man skal holde fast og trykke et minut med modsatte tommel på den ene side og pegefinger på den anden, mens man trækker vejret langsomt og dybt. Først trykkes på den ene, så den anden side.

Mange har også haft gavn af zoneterapi eller akupunktur.

Lægelig behandling

Først og fremmest anvendes her antihistaminer – stoffer der modvirker histaminens virkninger i vævene. Man kan bruge dem lokalt i form af øjen- og næsedråber, eller i form af tabletter. De fleste antihistaminer virker sløvende, især de af ældre type, så man skal passe på under fx bilkørsel.

Er antihistaminer ikke nok, kan man på recept få binyrebarkhormon i form af næsespray, der ofte har en god virkning. I svære tilfælde kan man få indsprøjtning med binyrebarkhormon, der virker i 3-4 uger, men kun bør gives højst 1-2 gange i sæsonen. Man kan evt. i stedet få behandling med tabletter.

Lægemidlet ipratropiumbromid modvirker især det vandige næseflåd og er et godt valg ved helårs høfeber, hvor man ikke kan påvise allergi. Midlet chromoglikat, der kan bruges til både øjne og næse, kan blokere for den allergiske reaktion i slimhinderne og derved forebygge anfald af høfeber. Man bør ikke bruge de sædvanlige næsedråber mod snue, der trækker slimhinderne sammen, da de ved længere tids brug (over 1-2 uger) kan skade slimhinderne.

Forebyggelse

Foruden at søge at undgå det, man er allergisk overfor, kan man forsøge med SensiStop, eller Oralmat, der er omtalt ovenfor, eller man kan hos sin læge eller en speciallæge få foretaget en allergivaccination. Man skal typisk begynde, efter pollensæsonen er slut, og får så hver uge i begyndelsen og senere med længere mellemrum sprøjtet ekstrakt af det, man ikke kan tåle, ind under huden på armen. Der kommer så en allergisk reaktion med rødme og hævelse, og efterhånden kan man tåle mere og mere, indtil man kan vedligeholde effekten ved indsprøjtninger med længere mellemrum. Man skal regne med at blive ved i flere år. På denne måde udtrætter man immunsystemets reaktion på det, man ikke kan tåle.

HVORDAN FÅR MAN MASTCELLERNE TIL AT HOLDE OP MED AT FRIGIVE UNØDVENDIG HISTAMIN?

Hvis du har behov for at bruge antihistaminer, skal du selvfølgelig gør det.

Men der er også et par kost og “natur-tiltag”, der kan være værd at se nærmere på:

• C-vitamin virker både som en slags antihistamin og det stabiliserer mastcellerne. Så sørg for at spise en kost rig på C-vitamin – i studierne af kost og sværhedsgraden af atopisk sygdom, kan man se, at et større C-vitamin indtag er forbundet med mildere atopisk sygdom – og tag evt. også tilskud. Husk at C-vitamin er “hurtigt ind og hurtigt ud”, så det skal tages hver 2-3. time, hvis du skal kunne mærke en effekt.
• Magnesium virker stabiliserende på mastceller, så der skal mere til, før de frigiver histamin. Spis en kost rig på magnesium. Som med C-vitamin, kan man også se, at atopikere med et større indtag af magnesium er mindre plaget af deres sygdom. Og tilskud kan også være en fordel, især ved anstrengelsesudløst astma.
• Mælkesyrebakterier. Tarmfloraen er den største dag-til-dag påvirkning af immunforsvaret, så hvis den er “skæv” eller der mangler visse gavnlige bakterier, der har en positiv effekt på immunforsvaret, kan det forværre atopisk sygdom. Tilskud er både forbundet med en lavere risiko for at udvikle astma, eksem, nældefeber, høfeber o.s.v. Og de kan mindske sværhedsgraden, hvis der allerede er opstået atopisk sygdom.

Der er en hel del flere ting, der også kan være relevante. Men her er i alt fald noget nemt og overskueligt, at starte med. Fra Oscar Umahro Cadogan

Hvis årsagen til hørenedsættelsen er et svækket blodkredsløb i det indre øre, kan Gingko biloba måske hjælpe, da det bevisligt hjælper på mikrokredsløbet. Det er under alle omstændigheder er godt kosttilskud med gode antioxidative egenskaber.

Et andet godt antioxidant, som har vist sig at kunne hjælpe ved hørenedsættelse, er alfa-liponsyre, som kan købes lovligt i Danmark hos Matas og på apoteket. 1 tablet 2 gange dagligt.

A-vitamin er nødvendigt for vedligeholdelse af hørelsen, så tag 10.000 enheder dagligt.

Flere af B-vitaminerne har også vist sig at have positive virkninger ved høretab. Så tage en stærk blandet B-vitamintablet samt ekstra B1 (300 mg), B6 (l00 mg) og B12. B12 bør først måles i blodet (B12 og homocystein eller MMA) sammen med folinsyre.

Også C-vitamin har vist sig at kunne beskytte mod og nedsætte skader på ørerne fra støj.  Tag fx et gram tre gange dagligt, eller C 500 + Hyben + Citron, 2 tabletter to gange dagligt.  For at styrke virkningen af C-vitamin er det godt at tage ekstra E-vitamin, fx Natur-E eler Berthelsens E-vitamin, 2 kapsler dagligt.

Også D-vitamin har betydning, og næsten alle mangler D-vitamin undtagen i de to sommermåneder. Tag derfor 100 mikrogram D3-vitamin dagligt. Får man sol på kroppen i sommermånederne, kan man halvere dosis.. D3-vitamin er det naturlige D-vitamin og derfor ikke skadeligt i selv meget høje doser. Man kan købe D3-vitamin som tabletter hos Matas og i helsekostforretninger.

Zinkmangel har forbindelse til skader på hørelsen, også aldersbetinget. Organisk selen er også vigtigt, så det kan anbefales at tage fx Bio-selen + Zink, 2 tabletter om aftenen.

Man har også fundet gavnlig virkning af tilskud af magnesium ved hørenedsættelse, og de fleste er i underskud med magnesium. Tag fx 600 mg magnesium (ikke Magnesia, men -um) om aftenen. Man kan også bruge fx Altiderm Magnesium Olie til at smøre på huden, der optager magnesium meget fint.

Jodmangel kan også spille en rolle ved høretab, og de fleste danskere er i underskud med jod (det er dog blevet bedre, efter at der er tilsat jod til bordsalt, som imidlertid indeholder aluminiumspulver for at forhindre, at saltet klumper). Brug havsalt i stedet. Det indeholder naturligt jod. Tang indeholder jod, så man kan bruge Kelp eller Kelpasan. Ved mere udtalt jodmangel kan man bruge Iodoral.

Q10, som er et naturligt hjælpeenzym (co-enzym) i kroppen, har vist sig at modvirke tiltagende høretab. Tag gerne 100 mg to gange dagligt. Sammen med selen har ny forskning vist, at risikoen for hjertet nedsættes med.70 procent.

Det er værd at forsøge med akupunktur, gerne hos en kinesisk uddannet akupunkturlæge.

Hørfrøolie indeholder en blanding af meget værdifulde fedtsyrer af omega-3 og omega-6 type samt karotener (forstadier til A-vitamin) og E-vitamin. Olien indeholder også lignaner, der er en type plantestoffer med østrogenlignende virkning og gavnlig indflydelse på hormombalancen. De har også en bakterie- og virusmodvirkende

effekt og kræftmodvirkende effekt.

Det er et problem med hørfrøolie, at den er meget sart. Den tåler hverken lys, ilt eller varme og har derfor en meget begrænset holdbarhed. Låget skal derfor skrues tæt på, flasken skal være meget mørk eller af et materiale, som lyset ikke kan trænge igennem. Flasken skal stå i køleskab og indholdet bruges ret hurtigt.

Hvis man vil vide mere om de gode fedtsyrer, kan man fx læse om dem i bogen ”Det er ikke lige fedt” af Anette Harbech Olesen. Forlaget Hovedland.

Hørfrøolie kan også fås som kapsler (Naturdrogeriet), og kan kombineres med tilskud af magnesium mod blandt andet hovedpine/migræne.

En olie af meget høj kvalitet er Livets Olie fra Agropharm. Denne olie består af hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Kan købes hos Matas og i helsekostforretninger. De to olier til sammen giver det meget fint tilskud af essentielle (livsvigtige) fedtsyrer.

Ved almindelig hudkræft (basalcelle carcinom) kan man få kræftcellerne til at dø ved at smøre capsaicin creme på. Det er et ekstrakt af chilipeber, som man ellers bruger til at smøre på dårlige led som smertestillende behandling.

C-vitamin til behandling direkte på pletten med den almindelige hudkræft (basalcelle-) kan få kræftplette en til at danne sårskorpe og falde af. C-vitamin virker som gift på cancerceller, både lokalt og indgivet i store doser direkte i blodet.

Man kan fx tage en halv teskefuld C-vitaminpulver eller –krystaller. Man tilsætter langsomt lidt vand, indtil pulveret er opløst. Man påfører det pletten flere gange dagligt med en finger eller vatpind. Vandet vil efter et par minutter fordampe og efterlader et tydeligt lag af C-vitamin krystaller på huden.

Det er vigtigt først at have været hos læge eller hudlæge for at sikre sig, at der ikke er tale om en af de farligere kræfttyper i huden, for eksempel modermærkekræft.

(Orthomolecular Medicine News Services. 9 november 2007)

Auberginer, på engelsk Egg plant, indeholder et phytokemisk stof ved navn solasodine glycoside – BEC5, der kan købes fra England. Fx på www.amazon.co.uk som Curaderm-Bec5 Cream, der er effektivt mod flere former for hudkræft og mod aktinisk keratose.

Man kan også bruge solen til at behandle hudkræft og forstadier til hudkræft med, sammen med en creme ved navn Metvix. Man smører cremen på det ramte hudområde, og man skal så opholde sig udendørs i dagslys i to-tre timer. Så har cremen dræbt de syge celler. Behandlingen sker kun på hudafdeling på et sygehus eller hos en hudlæge.

Dårlig hukommelse skyldes sjældent sygdom. Det er oftest mangel på vand,

stress hvor man forsøger at tænke på mange ting på én gang, nervepiller, sovepiller, for meget alkohol, for mange huskesedler, at kan lader andre huske for sig, bestemme over sig, og at man holder op med at følge med i alt det, der sker omkring en.

Det bedste middel mod stress og mod besvær med hukommelsen og koncentrationen er at få daglig motion, gerne flere gange når man læser intensivt. Desuden er det vigtigt med pauser i arbejdet og læsningen, så hjernen kan fordøje det læste.

Regelmæssige måltider, der skal være sunde, er også vigtige. Junkfood trætter og svækker. Kosten må ikke være raffineret (hvidt mel etc). Ingen kunstige smags- og tilsætningsstoffer. Ingen light-produkter med fx aspartam.

Hjernen har brug for fedt, og det skal være det gode fedt: olivenolie, lidt økologisk, kærnet smør, fed fisk, fiskeolie, mandler, nødder, avocado, hørfrøolie, natlysolie, Livet Olie, Nutridan, Udo’s Choice, EyeQ. Vælg selv.

Få rigeligt af grønne grønsager. Spinat er fx godt. Bær er fyldt med stoffer, som er gode for hjernen (antioxidanter mm.). Blåbær og jordbær er specielt gode.

Tag et tilskud af B-vitaminer (et kompleks), to gode vitamin-mineral tabletter (fx Spektro eller Omnimin). Tag 500 mg magnesium om aftenen. 

Kvinder bør få undersøgt, om deu mangler jern (serum-ferritin). Jernmangel giver problemer med hukommelsen.

Drik thé, især grøn thé. Det er rigtig godt for hukommelsen. Mørk chokolade (mindst70% kakao) er også godt for hjernen (og humøret).

Rødvin, et glas dagligt. 

Man kan tage tilskud af lecithin. Forsøg gennemført af den amerikanske sundhedsmyndigheder viser, at selv høje doser lecithin er uskadelige.

Gingko biloba og Rosenrod (Rhodiola roseae) er også gode for hjernen, men kan ikke erstatte en sund levevis.