sygdom, der overføres ved bid af en skovflåt, der er smittet med bakterien Borrelia Burgdorferi, der er en spirokæte bakterie ligesom syfilisbakterien og har den samme tilbøjelighed til at give komplikationer fra nervesystemet.
Meget tyder på, at flere og flere bliver ramt af følger efter Borrelia infektioner og kronisk Borrelia infektion. Man mener, at Borrelia infektion er den hurtigst voksende infektionssygdom i Verden. Der er påvist 300 forskellige slags Borrelia bakterier over hele verden.
Sygdommen kan ligne en lang række sygdomme. For eksempel ALS (amyotrofisk lateral sclerose), Parkinson, sclerose, ansigtsnervelammelse (Bell’s parese), refleksdystrofi, nervebetændelse, psykiatriske lidelser som fx skizofreni, kronisk træthedssyndrom, hjertesvigt, forstyrrelser i hjerterytmen, fibromyalgi, hudproblemer, autoimmune sygdomme som fx sclerodermi og lupus, betændelsesforandringer i øjnene, døvhed, pludselig spædbørnsdød, hyperaktivitet (ADD, ADHD mm.) kroniske smerter og mange andre tilstande.
Neuro-psykiske symptomer ved Borrelia infektioner kan forklares ved de nervegifte, som Borrelia bakterierne udskiller. En specialist i Borrelia, Dr. David Jernigan, mener, at Borrelia øger dannelsen af ammoniak i hjernen, hvilket kan ændre gennemtrængeligheden af blod-hjerne barrieren, der normalt forhindrer skadelige stofer i at komme ind i hjernen. Forskning på dyr har bekræftet denne antagelse. Forskerne har blandt andet fundet, at blod-hjernebarrieren hos laboratoriedyr med Borrelia infektion nedbrydes efter kun to uger. (Schtuzer SE. ed. Lyme Disease: Molecular and Immunologic Approaches, Series 6. Current Communications in Molecular and Celle Biology. Plainview, NY: Cold Spring Harbor Press 1992).
Man mener, at Borrelia bakterierne kan finde ved mellem cellerne i hjernens membran og derved skabe en lokal betændelsesreaktion (inflammation), hvor der så frigrøes proteiner i kampen mod bakterieinvasionen. Dette resulterer i ”huller” eller utæthed i blod-hjernebarrieren. I lighed med det, der sker ved utæt tarm (leaky gut).
Et hold psykiatere fra New Yorks Columbia University har gennemgået sygdommens historie og fundet, at den er ansvarlig for en lang række psykiatriske reaktioner, inkl. paranoia, demens, skizofreni, bipolar depression, depression, panikangst, anorexi (nervøs spisevægring) og OCD (Obsessive-Compulsive Disorder. Tvangshandlinger). (Am J Psychiatry, 1994; 151: 1571-83).
Prøver har også vist nedsat blodgennemstrømning i hjernen hos mennesker med kronisk Borrelia infektion, hvilket kan forklare den dårlige mentale funktion, som rammer mange med sygdommen. (Neuropsychiatry Clin Neurosci, 2003; 15: 326-32).
Teorien med den ”utætte hjerne” kan også forklare de specielle neurologiske forandringer hos Borreliaramte.
Der er også laboratoriundersøgelser, der viser, at Borrrelia kan klæbe sig på eller invadere menneskelige hjerneceller i hjernebarken, hvilket gør det svært for immunsystemet at dræbe dem. ((Microbes Infect, 2006; 8: 2832-40). Det samme gælder for syfilis, der også skyldes en spirokæte.
Forskere har også fundet tegn på sammenhæng mellem Borrelia infektion og autisme. (J Neuropsychiatry Clin Neurosci, 2001; 13: 500-7). Borrelia kan overføres fra mor til barn gennem moderkagen eller via brystmælk.
Man har fundet levende Borrelia spirokæter i myg, lopper, mider (Agric Environ Med. 2002; 9:257-9), sæd, urin, blod og rygmarvsvæske. Nogle læger mener, at Borrelia kan smitte fra person til person. For eksempel ved seksuelt samvær og via modermælk. Studier fra universitetet i Wien har påvist Borrelia bakterier i urinen og brystmælken hos mødre med Borrelia.
Forskere fra universitetet i Wisconsin har rapporteret, at malkekøer kan være smittet med Borrelia, så deres mælk kan indeholde bakterien. Blodbanken i Sacramento i Californien mener, at Borrelia kan overleve i transfusionsblod.
Mængden af Borrelia bakterier, man bliver smittet med, har betydning for sygdommens udvikling og sværhedsgrad. Bliver man kun smittet med få bakterier, kommer der enten ingen symptomer eller kun få og lette. Et schweizisk studie har vist, at kun 12,5% af mennesker med en positiv test for Borrelia havde fået symptomer. Jo længere en flåt har siddet på huden, jo større risiko for at få symptomer og fuldt udviklet sygdom.
Mange med Borrelia har samtidig infektion med andre parasitter, især Babesia, som findes i de røde blodlegemer og ødelægger dem. Symptomerne er influenza-lignende symptomer med feber, der kommer og går, og lav blodprocent. Kan være farlig for mennesker med svækket immunforsvar. Babesia smitter især fra hjorte og flåter. Især hvis man har fået fjernet milten, er man i risiko for smitte med Babesia. Penicillin virker ikke mod Babesia.
Flåter kan også smitte med bakterier. Blandt andet Ehrlichia, der findes i de hvide blodlegemer og kan medføre ehrlichiose, som hos immunsvækkede kan medføre feber, kulderystelser, led- og muskelsmerter, hovedpine mm. Kan kompliceres med blodforgiftning (sepsis), lungebetændelse og symptomer fra centralnervesystemet. Man kan i bldoet se mangel på hvide blodlegemer og blodplader, og forhøjet CRP, der er tegn på inflammation.
Flåter (og lus og lopper) kan også smitte med Rickettsia bakterier, der viser sig ved plettyfus symptomer med rødt udslæt, mest på overkroppen, og feber. Gradvis start. Udslættet varer typisk fra 6-13 dage og blegner hurtigt. Man kan påvise antistoffer mod Rickettsia i blodet.
Flåter og kattelopper kan også smitte med Bartonella bakterier, der medfører betændelse og hævede lymfeknuder, feber, træthed, hovedpine, dårlig appetit. Der kan være mavesymptomer, ømme fodsåler og ømme knuder på arme og ben. Bakterierne findes som ved borreliose inde i cellerne, og man kan ikke sjældent blive smittet med både Borrelia og Bartonella samtidig.
Flåter kan også smitte med bakterien Francisella tularensis, der kan medføre tularæmi, der på dansk kaldes harepest. Tularæmi starter efter nogle dage og op til tre uger med feber, kulderystelser, hovedpine, muskel- og brystsmerter samt træthed. Kan dog forløbe uden symptomer, men sygdommen kan være langvarig med hævede lymfeknuder, sår eller bylder.
Borrelia bakterien er særlig problematisk, da den ikke har nogen cellevæg. Mange antibiotika virker ved at nedbryde bakteriers cellevæg og virker derfor ikke på Borrelia. Bakterierne afgiver nervegifte, som ødelægger eller hæmmer centralnervesystemet og giver symptomer, der ligner ALS (se mere om ALS på www.radiodoktoren.dk
Bakterier uden cellevæg inkluderer mycoplasma og andre primitive bakterier som Chlamydia pneumoniae, Brucella og Borrelia. Det er de mindste organismer uden cellevæg, der er i stand til at formere sig og forårsage forskellige sygdomme hos mennesker, dyr og i planter. Se ovenfor i andet afsnit. Nogle studier har vist, at op mod halvdelen af alle med kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi har infektion med mycoplasma, sammenlignet med kun 10% af raske mennesker.
Bakterierne kan gemme sig i store ædeceller (phagocytter) der er en del af kroppens immunsystem og beregnet til at optage og dræbe fremmede organismer og celler. Disse bakterier uden cellevæg kan aktivere de immunceller, de går ind i, og derved udløse produktion af inflammatoriske cytokiner (betændelsesfremmende).
Et andet problem er, at mange bakterier, også Borrelia, kan beskytte sig ved dannelse af en bio-film, en beskyttende overflade, der bruges til beskyttelse mod antibiotika og til at undgå immunsystemets angreb. Det er med til at give problemer med undersøgelser (tests) for Borrelia. Det naturlige sødestof Stevia er med til at nedbryde bio-filmen, som beskytter Borrelia, så behandlingen og immunforsvaret lettere kan få bugt med Borrelia. Det er også bedst for kroppen at undgå sukker og bruge Stevia i stedet. Det søder kraftigt og modvirker trangen til sødt.
Mycoplasma kan leve uden at give symptomer i værtsceller, indtil de bliver stimuleret til at gå i aktivitet. det kan for eksempel være i forbindelse med stressende skader af forskellig art. De fleste slags mycoplasma af afhængige af steroler, fx kolesterol i værtscellerne for at kunne vokse. Når mycoplasma bliver aktiveret, sker der et stort antal kemiske reaktioner, som resulterer i dannelse af cyanat, der svækker den normale energiproduktion i cellernes ”kraftværker” – mitokondrierne. Det er måske det, som medfører den udtalte træthed og svækkelse ved kronisk træthedssyndrom.
Dr. Arthur Kendall, som er bakteriolog, har kunnet producere 16 forskellige bakterier ved at bruge den samme bakterie, men lade den vokse på forskellige voksemedier. Ved hjælp af et Rife mikroskop (Dr. Royal Rife) har han kunnet se levende organismer ændre sig, når mediet, de voksede i, blev ændret. Dette kan måske forklare, hvorfor forskere ikke finder de samme mikroorganismer hos patienter med kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi og Borrelia. Der er mange beviser for, at mange mennesker med disse og andre sygdomme, også psykiske, har en infektion.
Kendalls opdagelser stemmer overens med den franske videnskabsmand Antoine Bechamp (1816-1908), der hævdede, at alle plante- og dyreceller indeholder små korn, som han kaldet microzyma. Efter cellernes død går de ikke til grunde, men er årsagen til gæring, og af microzyma kan andre mikroorganismer opstå. Microzyma er evige og er overgangen mellem dødt og levende. Ved bestemte sygelige påvirkninger udvikler microzyma sig til bakterier med og svampe med gærende og sygdomsfremkaldende egenskaber. Dette kaldes pleomorfisme.
Mikrobiologen Louis Pasteur (1822-1895) hævdede derimod, at alle mikroorganismer var uforanderlige, og at hver bakterie eller mikrobe kun kunne fremkalde én bestemt sygdom. Han mente, at blod og væv i sund tilstand var sterilt, og at smitsomme sygdomme kun opstod på grund af udefra kommende bakterier. Det siges dog, at Pasteur på sit dødsleje gav Bechamp og Claude Bernard ret.
En tredje videnskabsmand, fysiologen Claude Bernard (1813-1878) blandede sig i diskussionen med synspunktet: Nej, mine herrer. Mikroben er intet. Miljøet er alt”. Hvormed han mente, at bakterier ikke er farlige i sig selv. Det er kun, når bakterier kommer ind i en svag, usund eller syg organisme, at de kan gøre skade eller fremkalde sygdom.
Den tyske professor, Dr., mikrobiolog og zoolog, G. Enderlein (1872-1968) har arbejdet videre med blodundersøgelser, og ved hjælp af mørkefeltmikroskopi opdagede han små levende organismer i de røde blodlegemer. Han kaldte dem spermitter og kunne se, at de gik i forbindelse med højere strukturer.
I 1916 lykkedes det ham at isolere og rendyrke to mikroorganismer, som optrådte i forskellige former. Enderlein kunne i sin forskning beskrive og bevise mikroorganismernes kredsløb og leverede beviset for pleomorfismen. og at Bechamp havde ret. Han beviste også, at blod aldrig er sterilt, men altid indeholder mikrorganismer i forskellig udviklingstilstand.
Disse mikroorganismer, som Enderlein kaldte symbionter, findes også i sæd- og ægceller og bliver dermed overført til barnet, hvilket også kan ske gennem moderkagen. Han påviste, at forkert kost, især ved for meget protein, særlig af dyrisk herkomst, og for meget sukker, udvikler symbionterne sig til højere stadier og udvikler sygdomsfremkaldende egenskaber. De gennemløber en udvikling fra virus til bakterier og videre til svampe. De bliver altså til farlige parasitter. Han påviste, at svampen Aspergillus niger gennemløber alle stadier og slutter med at blive en tuberkulosebakterie.
Ved fortsat fejlernæring begynder en ny udviklingscyklus, og hver gang tiltager de sygdomsfremkaldende egenskaber. Det ender med, at syre-basebalancen forskydes til den sure side, hvilket i sig selv fremmer sygdom. Kræftceller trives kun, når kroppen er sur.
Enderlein mente, at vegetarisk råkost var grundlaget for hans sundhed og høje alder. Dyrisk protein, især svinekød, bliver ikke så let nedbrudt til aminosyrer i maven og tarmen og bliver lettere optaget gennem tarmslimhinden i form af kæder af aminosyrer (peptider), som har hormonlignende funktion og kan virke som morfin i kroppen og hjernen. (Læs om protein intolerans på www.radiodoktoren.dk ). Protein fra planter bliver lettere helt nedbrudt til en eller to sammenhængende amínosyrer, som let kan optages i blodet og indbygges i kroppens celler mm.
Symptomer
Sygdommen starter normalt med en karakteristisk rødme på bidstedet, og denne rødme breder sig udefter, mens den klarer op i midten. Den opstår oftest kun, hvis skovflåten har siddet fast i over 24 timer. Men man kan godt få sygdommen, selvom der ikke er observeret nogen rødme. Mange kan ikke huske, de er blevet bidt.
Det er ikke altid, at der kommer den karakteristiske rødme. Der kan også komme udslæt andre steder på kroppen.
Efter flere dage eller uger, eventuelt måneder, kan bakterierne sprede sig med blodet til mange forskellige steder i kroppen. Det kaldes stadium 2. Der kan være hududslæt, meningitis, nervebetændelse i fx ansigtsnerven eller nerver ude i kroppen, hjertebetændelse, ledningsforstyrrelser i hjertet, eller smerter i led og muskler der flytter sig rundt i kroppen.
Symptomerne er hovedpine, stivhed i nakken, feber, kulderystelser, muskelømhed der flytter sig rundt i kroppen, ledsmerter og udtalt dårlig tilpashed. Der kan være hævede lymfekirtler, hævet milt, hoste og øjenbetændelse, og typisk skifter symptomerne og ændrer sig. Der er dog hele tiden træthed og slaphed.
Måneder til år efter, ofte efter en skjult infektion, kan der opstå perioder med kroniske ledsmerter, kronisk skade på hjernen eller mange nerver ude i kroppen, med prikken, stikken eller svien, eller fremadskridende svind af huden, der kan blive tynd som cigaretpapir, især på hænder og fødder. Dette er stadium 3 – vedvarende infektion. Det almindeligste symptom på hjernetændelsen er dårlig hukommelse, dårligt humør og dårlig søvn, ofte pga. nervesmerter.
Symptomerne kan, som ovenfor nævnt, ligne symptomerne ved en række andre sygdomme.
Ved kronisk Borrelia infektion kan det med tiden gå ud over kroppens immunsystem og hormoner. Der kan blandt andet komme autoimmune reaktioner og sygdomme som for eksempel Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtelbetændelse) og trætte binyrer. Læs om disse på www.radiodoktoren.dk
Man ser også, at det går ud over tarmens tæthed og funktion, og utæt tarm er en væsentlig årsag til de autoimmune reaktioner. Det er derfor vigtigt at sikre en god tarmbakterieflora ved hjælp af probiotica som fx mælkesyrebakterier eller Vita Biosa, og ved at spise sundt og tage tilskud af fordøjelsesenzymer. Læs om utæt tarm og autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk eller i min (Carsten Vagn-Hansen) bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads Forlag).
Diagnosen
Diagnosen stilles på symptomerne og ved hjælp af blodprøver for antistof mod Borrelia, der først bliver positive efter flere ugers forløb. Blodprøverne kan dog være positive år efter behandling af sygdommen, så en forhøjet titer kan eventuelt skyldes tidligere Borreliainfektion. Nogle få patienter, der ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med antibiotika indenfor de første uger af sygdommen, kan få symptomer fra led eller nervesystem, uden at blodprøverne er positive. Selv patienter med svær Borrelia sygdom kan have negative blodprøver og endda negative prøver af spinalvæsken.
Det er vigtigt at få stillet diagnosen så tidligt som muligt, og at få sygdommen behandlet, da det øger chancen for helbredelse. En behandling inden for 6-8 uger giver en høj mulighed for helbredelse og mindre risiko for kronisk sygdom.
En rapport har vist, at det gennemsnitligt tager 22 måneder og syv læger for en Borreliaramt at få stillet diagnosen.
Der er i hvert fald tre grupper af sygdomsfremkaldende Borrelia bakterier, hvilket kan forklare variationerne i sygdommen i forskellige regioner. Undersøgelser har vist, at bakterierne findes i de ramte væv under hele sygdommen, men der er meget, man ikke ved om den kroniske udvikling af en Borreliainfektion.
Undersøgelser
Det kan være vanskeligt at påvise en Borreliainfektion. Den almindelige undersøgelse er for antistoffer mod Borrelia (IgG og IgM. ELISA test). Ved tidlig, lokal infektion (udslæt) er undersøgelsen af begrænset værdi, da antistoffer kun kan påvises i halvdelen af tilfældene.
70% af tilfældene i stadium 2 med ubehandlet neuroborreliose er positive efter 2 ugers sygdomsvarighed, og efter 8 uger skulle 100% være positive. I andet og tredje stadie skulle IgG resultatet altid være positivt.
Man kan se falsk positiv IgM test ved mononucleose og ved autoimmune sygdomme.
Ved gentagne infektioner produceres der efterhånden ikke IgM antistoffer. Mangel på IgM udelukker ikke aktiv infektion.
IgG kan være positiv i mange år hos raske personer som tegn på tidligere Borreliainfektion.
Efter 6-8 uger skulle der være sket antistofdannelse, som kan påvises i rygmarvsvæske (spinalvæske). Man sammenholder fundet i spinalvæsken med fundet i blodet. (Ifølge Statens Seruminstitut).
Et norsk laboratorium for biokemi og medicinsk mikrobiologi, Lab 1 i Oslo, udfører en række tests for Borrelia og andre infektioner, som skovflåter kan overføre. Blandt andet Elispot -LTT (Lymphocyte Transformation Test) til undersøgelse for antigener mod bakterier og virus (fx Borrelia, Chlamydia, Ehrlichia, EBV, Yersinia). og PCR (se senere). Se på www.lab1.no De sender prøvemateriale til læger, der vil sende prøver til dem, og de foretager en kvalificeret vurdering og rådgivning. Det er ret dyrt, og dækkes ikke af sygesikringen/regionerne. Man skal selv betale.
En anden test er western blot testen, hvor man undersøger forskellige antistoffer mod Borrelia.
Der findes også en Lyme Urine Antigen Test (LUAT), som er en nyere test, der anvendes oftere af Lyme disease læger.
CDC (Center of Disease Control) i USA anbefaler en Polymerase Chain Reaction (PCR) test for at bekræfte, at der findes Borrelia bakterier i kroppen, ved at påvise DNA fra Borrelia. Denne test er mere sikker. En positiv PCR test garanterer næsten altid, at der foreligger en Borrelia infektion. Men da det kan være besværligt at isolere Borrelia bakteriens DNA, udelukker en negativ PCR ikke en Borrelia infektion.
Melisa Foundation har en LLT test – Lymphocyte Transformation Test, der kan påvise karakteristisk cellulær immunreaktivitet ved aktive infektioner med Borrelia. Den kan bekræfte, at der er aktiv sygdom hos patienter med kliniske symptomer på borreliose. Den giver også en tidlig markør for succesfuld behandling med antibiotika, hvor antistoffer kan være tilstede i årevis efter en effektiv behandling med antibiotika.
Man kan læse mere og bestille testen (blodprøve) på www.melisa.org
Resultaterne af de forskellige tests afhænger af den enkelte laboratoriers kvalitet. Det komplicerer også sagen, at tests for antistoffer kan forveksle antistoffer mod Borrelia og antistoffer mod andre bakterier end Borrelia og fra andre forandringer i kroppen. Det er ikke sjældent, at man kan se falske positive eller falske negative resultater af de forskellige tests. Nogle typer af Borrelia bakterier har ingen cellevægge og kan derfor gemme sig for immunsystemet.
I USA er der af JoAnne Whitaker og Eleanor Fort udviklet en Bowen Q-RIBb test, som undersøger for selve Borrelia bakterien, ikke for antistoffer. Den kan påvise både den aktuelle Borrelia bakterier og dens form uden cellevægge. Den er hurtig og selektiv for Borrelia Burgdorferi.
Der findes også en test ved navn IVIAT-MBE (In Vivo-Induced Antigen Technology, multi-peptide-based ELISA). Man undersøger her for peptider (kæder af aminosyrer) fra forskellige komponenter af Borrelia. Samt fra peptider eller antigener fra Ehrlichia, Babesia, Bartonella, og syfilis.
Generelt er tests for Borrelia så dårlige, at man kan overse op til halvdelen af alle tilfælde. Mange ramte går derfor rundt med sygdommen uden at få den påvist. (BMJ. 2007; 335: 1008).
Behandlingen
I det tidlige stadium kan Borreliainfektionen behandles med antibiotika i form af kapsler eller tabletter. I USA anbefales deer 3-.4 uger med antibiotika i det tidlige stadium af en Borrelia infektion. I Danmark kun penicillin i ti dage.
I de sene stadier kan kan det blive nødvendigt med en eller flere kure med antibiotika direkte i blodet (intravenøst) i en måned.
Antibiotika kan være bakteriedræbende (baktericid) eller bakteriehæmmende (bakteriostatisk) ved at hindre væksten af bakterierne, så de ikke kan formere sig. Bakterierne bliver svækket, kan ikke dele sig, og så kan immunforsvaret tage sig af dem.
Bakteriostatiske antibiotika kan dog blive baktericide, hvis koncentrationen i kropen bliver høj nok.
Et problem ved behandlingen af Borrelia med et bakteriostatisk antibiotikum er, at det ikke virker de sovende stadier af bakterien, og at Borrelia bakterier formerer sig langsommere end mange andre bakterier (en gang hver syvende time i modsætning til streptokokker, der formerer sig hver 20 til 30 minut).
Tetracyklinet doxycyklin er bakteriostatisk og kan være effektivt hos mænd og ikke-gravide kvinder. Fordelen ved doxycyklin er, at dette antibiotikum også hjælper på en anden sygdom ved navn Ehrlichiose, som overføres med den samme skovflåt som Borrelia. Der er ved Ehrlichiose nedsat mængde hvide blodlegemer og blodplader, men ved atypiske og svære tilfælde af Borrelia skal man overveje, om det ikke i stedet er Ehrlichiose. Denne sygdom er dog ikke nær så hyppig. Se ovenfor.
Alternativer til doxycyklin er det bredspektrede amoxicillin, der overvejende er baktericidt, og som også egner sig til børn. Er der penicillinallergi, kan man behandle med cefuroxim eller erythromycin. Ved infektion i huden er 20 dages behandling normalt nok, men har betændelsen spredt sig, skal der 30 til 60 dages behandling til. Er der tale om infektion i nervesystemet, er det nødvendigt at give antibiotika direkte ind i blodet, typisk i 4 uger. Behandlingen virker bedst, når den gives tidligt i forløbet.
Azithromycin er effektivt mod mycoplasma infektioner og har den fordel, at det lettere går ind i cellerne, hvor Borrelia kan gemme sig, og lettere går ind i de dybere væv i kroppen, hvor bakterien også kan gemme sig. Azithromycin er både baktericidt og bakteriostatisk, afhængigt af koncentrationen i kroppen (blodet).
Det kan derfor være godt at kombinere for eksempel amoxcillin og azitrhomycin i behandlingen af Borrelia.
I USA bruger man normalt at give antibiotika intravenøst (direkte i blodet) for at være sikker på virkningen. Doxycyklin bruges dog, som i Europa, i tabletform.
Når Borrelia bakterierne dræbes under antibiotikabehandlingen, kommer der så godt som altid en kraftig reaktion på grund af giften i de døde bakterier (endotoxiner). Symptomerne er let feber, dårlig tilpashed og hovedpine i nogle timer. Det kaldes en Jarisch-Herzheimers reaktion. Denne reaktion ses også efter behandling for syfilis og kan ses efter behandling af leptospirose, brucellose og spedalskhed. Reaktionen er et godt tegn på, at diagnosen er rigtig.
En vaccine (LYMErix) blev godkendt i USA i 1998, men blev stopper i 2002 på grund af rapporter om svær leddegigt efter vaccinationen. Der er måske en ny vaccine på vej (The Lancet 2013).
En overstået infektion med Borrelia giver ikke beskyttelse mod nye infektioner med bakterien.
Læger i USA, der er særlig interesserede og har stor erfaring i behandling af Borrelia infektioner, mener, at Borrelia bakterier ikke altid bliver slået ihjel af korttids behandling med antibiotika. Især hvis sygdommen er blevet diagnosticeret eller behandlet i måneder efter infektionen er begyndt. Det afhænger også af den enkelte patients modstandskraft, kost etc. og af arten af Borrelia bakterier.
Borrelia bakterier kan ændre sig under behandlingen til at miste cellevæggene, så immunsystemet ikke længere kan genkende dem, og antibiotika ikke kan virke. De klumper sammen i kolonier. De kan give mange sygdomsformer, fx autoimmunitet som fx post-Lyme syndrom, nervesymptomer, sclerose mm. Mere besværlige at behandle.
De kan også ændre sig til sovende former som cyster, der ikke kan bevæge sig og ikke giver symptomer. De overleve antibiotika, næringsmangel, pH forandringer, brintoverilte og i det hele taget klare det meste. Hvis forholdene ændrer sig positivt, kan cysterne omdanne sig til spirokæteformen, altså aktive Borrelia bakterier. Når bakterien går over i et aktivt stadium, begynder den igen at formere sig og sprede sig i kroppen. Det kan for eksempel ske under stress, ved skader, anden sygdom eller ved dårlige kostvaner. Se ovenfor.
Forskning har også vist, at Borrelia kan bruge kroppens egen protein til at kapsle sig ind i, så bakterien kan gå over i et ”sovende” stadium. Den kan også gemme sig inde i kroppens celler. Det er måske en form for overlevelsestaktik. fordi bakterien så kan undgå at blive dræbt af immunforsvaret eller antibiotika. (Infection, 1996; 24: 218-26).
Overtryksbehandling med ilt
Overtryksbehandling med 100% ilt (hyperbaric oxygen therapy – HBO) i 60-90 minutter øger mængden af ilt i kroppen med op til 200 procent, hvilket medfører, at Borrelia bakterier dør. Det viser sig blandt andet ved en Jarish-Herxheimer reaktion. Behandlingen skal gentages et stort antal gange.
Bakterien tåler dårligt ilt, og studier har vist en klar bedring af symptomerne hos Borreliaramte ved HBO behandling, der skal foregå i et trykkammer. En del læger mener, at det er godt at kombinere behandlingen med antibiotika med HBP behandling, og noget tyder på, at visse antibiotika lettere kan gå ind i bakterien ved et forhøjet ilttryk, men man ved ikke, om kombinationsbehandlingen kan hjælpe ved den sovende form af Borrelia. Læs mere om HBO behandling på www.google.com skriv HBO lyme disease i søgefeltet.
Alternative og naturlige behandlingsmetoder
Grundlaget for behandling og forebyggelse er en sund kost uden tilsætningsstoffer og anden kemi. Det vil sige en naturlig, økologisk eller biodynamisk kost, som ikke er raffineret. Det det er bedst at undgå sukker og for meget kød (svinekød bør undgås) samt mælk, da disse ting gør kroppen sur og svækker den. Man bør også undgå margarine og andre kilder til transfedtsyrer og for meget af omega-6 fedtsyrer, da disse ting øger inflammationen i kroppen. Derimod er det godt med mange omega-3 fedtsyrer og den livsvigtige omega-6 fedtsyre gammalinolensyre (GLA). Læs om de sunde fedtsyrer på www.radiodoktoren.dk (det gode fedt), da de er gode for cellerne, nervesystemet og hjernen samt modvirker smerter. Friskmalede hørfrø og fisk er gode kilder, og der findes flere gode olier, som kan tages som tilskud. Blandt andet Nutridan Strong citron, Livets Olie og Udo’s Choice. Til stegning kan bruges kokosfedt, olivenolie, økologisk smør eller almindelig Nutridan.
Det kan være en god investering at konsultere en ernæringsterapeut (DET) eller en kostvejleder (FADK).
Vil man, som professor Enderlein, leve vegetarisk med megen råkost, kan man komme til at mangle protein, hvis man ikke er dygtig til at lave vegetarisk mad. Man kan komme til at mangle B12-vitamin, zink og selen og er nødt til at tage højde for det med tilskud. Selen er et livsvigtigt antioxidant og har mange vigtige funktioner i kroppen. Man skal tage 200 mikrogram selen dagligt (gerne Seleno Precise). Zink er en del af mere end 300 enzymer i kroppen.
Desuden kan man risikere at komme til at mangle svovl, så jeg vil råde til at tage tilskud af MSM, to gram to gange dagligt. Det er et naturligt stof, der både er godt for led, mod smerter og for tarmslimhinden, og det modvirker allergi. Helse). Det er naturligt og helt uskadeligt stof.
Magnesium er af stor betydning for blandt andet immunsystemet, nervesystemet og hjertet, og mange mennesker er i underskud med dette vigtige mineral. Det må anbefales at tage tilskud af magnesium om aftenen, fx 600 mg magnesiummcitrat, sammen med 50 eller 100 mg B6-vitamin. Magnesium modvirker kramper og muskelsmerter.
D-vitamin er meget vigtigt for immunsystemet, musklerne, de fleste organer mm. og langt de fleste er i underskud med D3-vitamin (det naturlige) det meste af året, undtagen i juni og juli hvis man får sol på kroppen. Det er derfor nødvendigt at tage tilskud af D3-vitamin, mindst 60-70 mikrogram dagligt, gerne 100 mikrogram. Der er ikke set bivirkninger ved brug af D3-vitamin i doser på op til 250 mikrogram dagligt.
En undersøgelse af 300 patienter med stærke smerter af meget forskellige grunde har vist, at samtlige havde mangel på D3-vitamin i blodet, og alle fik det væsentligt bedre eller blev fri af smerterne ved at få tilskud af D3.
Det anbefales at tage ekstra tilskud af B1-vitamin (thiamin) samt stærke B-vitamintabletter (et B-kompleks).
Det anbefales at tage tilskud af Q10 og L-carnitin, da det styrker cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne), som er svækkede af Borrelia.
Der er adskillige beretninger om, at store doser C-vitamin direkte i blodet kan kurere Borreliose. I den amerikanske læge Thomas Levy’s bog (Thomas E. Levy, M.D., J.D., Vitamin C, Infectious Diseases and Toxins: Curing the Incurable) kan man finde følgende:
/One case in particular stands out. A woman suffering with severe and debilitating Lyme disease (Borrelia infection) had been seen by many doctors and had not responded to several courses of antibiotics. Her health was rapidly failing and her husband called Dr. Levy.
The woman was immediately infused with 100 grams of Vitamin C and within just two hours of treatment here husband reported that she looked 50 to 60 percent better. Over the next two days she received five more 50 gram infusions of Vitamin C, and by hour 72 she was completely well. That was nearly two years ago. She has since suffered no relapses, nor is there any indication of a chronic infection/.
C-vitamin direkte I blodet gives typisk hos ortomolekylære læger. For eksempel hos:
Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.
Laserklinikken. Læge Aage Winther Nielsen. Hørsholm. Tlf. 7025 1205.
Lægerne Helene og Søren Flytlie, Silkeborgvej 2, 8000 Aarhus C, tlf. 5382 7083
Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.
Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36, 5250 Odense SV Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)
Læge Anna Iben Hollensberg, Vestergade 38, 8600 Silkeborg. Tlf. 6063 3338
Der er fra USA rapporter om, at kombinationen af C-vitamin direkte i blodet samt behandling med PABA (para-amino-benzoesyre) er effektivt mod Borrelia.
Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, Una de Gato, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.
Ved Borrelia har Uncaria tomentosa en antibiotisk virkning på spirokæterne, blandt andet på grund af indholdet af quinovic acid glycosides. Uncaria skal også blokere for den neurotoksiske virkning af Borrelia på celler, enzymer og hormondannelse.
Ifølge Dr. Brent Davis, der har undersøgt virkningen på omkring 150 patienter i årene mellem 1988 og 1992, har Uncaria tomentosa en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesaftige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende.
Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio(Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.
Visse typer af Cats’s Claw virker bedre end andre, fordi man har fjernet TOA alkaloider, som nedsætter virkningen. TOA free Una de Gato kan købes fra USA fra Allergy Research Group, Tlf 001 800-545-9960. Som Samento Plus fra Nutramedix på tlf. 001 561-745-2917. Og fra Farmacopia på tlf. 001 800-896-1484.
Man kan kombinere behandling med Uncaria tomentosa med artemisinin fra planten Artemisia annua (wormwood). Kinesisk malurt. Dette skulle kunne give fine resultater. Naturmidlet Artemisia annua, som nu er et kendt og accepteret middel mod malaria, har også virkning på Borrelia.
Naturmidlet Spiro ® fra Raintree Nutrition består af seks urter, som har været brugt af indianerne i regnskoven omkring Amazonfloden. Spiro har vist sig at være effektivt i en uformel og ikke kontrolleret undersøgelse. Se på www.rain-tree.com
Kolloidt sølv er et naturligt antibiotikum, som er totalt uden bivirkninger. Det skal være i ion-form. Sølv-ionerne optages i mikroorganismerne og ødelægger deres kemiske processer, så de dræbes. Samtidig medfører den måde, sølv-ionerne virker på, at mikroorganismerne ikke kan mutere eller blive resistente.
Kolloidt sølv har normalt ingen bivirkninger af nogen art, så man kan ikke blive forgiftet.
Det ophobes heller ikke i kroppen. Sølv er godkendt til brug i mad.
Kolloidt sølv angriber kun de skadelige bakterier, men påvirker ikke de gavnlige bakterier i vores tarmkanal, da det opsuges i maven og den øverste del af tyndtarmen.
Den bedste måde at tage kolloidt sølv på er at tage en teskefuld kolloidt sølv 3-4 gange dagligt og holde det i munden nogle minutter. Man kan derefter gurgle med det og synke det. Det medfører en hurtig optagelse i blodet og er blandt andet med til at modvirke betændelse i tandkødet (paradentose). Man kan også spraye kolloidt sølv i halsen.
Der findes nu også opløsninger med sølvpartikler, som ved hjælp af en særlig teknik er forsynet med ekstra iltatomer, der er covalent bundne til sølvet og blandt andet støtter immuncellernes angreb på bakterier og virus (oxidativt ”burst” uden at oxidere vævene). Produktet hedder Bionaid Tri-oxy Silver. Se www.bionaid.dk eller www.bionaid.org
Der er rapporter om brugere, hvor svære smerter er forsvundet på få dage. Smerter skyldes oftest inflammation. Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk
Leveren bliver let belastet af både sygdommen og behandlingen. Man kan her bruge naturmidlet Silymarin (Marietidsel) til udrensning og afgiftning af leveren.
Den amerikanske læge Royal A. Rife har, foruden at udvikle er meget stærkt mikroskop, som blandt andre professor Enderlein brugte i sin forskning (se ovenfor), udviklet en teknik, hvor han med særligt apparatur kan opfange svingningerne fra de forskellige bakterier og få disse svingninger neutraliseret, så sygdomme forsvinder. Det siger sig selv, at kan blev forfulgt af FDA (den amerikanske fødevare- og lægemiddelstyrelse) med alle tænkelig midler, men hans apparatur og teknik har overlevet.
Kvantemedicinsk behandling har en lignende virkning.
Forebyggelse
Færdes man i naturen, især i kystnære områder med underskov, men også i haver, skal man samme dag se kroppen efter for flåter, så de kan blive fjernet hurtigst muligt.
Man kan også i disse områder gå med tøj, der dækker arme og ben samt støvler. Buksebenene skal stoppes ned i støvlerne. Skjorten knappes. Insektspray med naturlige midler som geranium, lavendel, eucalyptus og pebermynteolie (sko, sokker og ben) kan også forebygge.
Der er rapporter fra Sverige om, at hvidløg kan forebygge flåtbid.
Bornholm er særlig hårdt ramt. Får man fjernet en skovflåt inden for 24 timer, er risikoen dog meget lille, og vil man efter et sådant bid være helt sikker, kan man give en ti dags kur med amoxicillin eller doxycyklin for at forebygge udvikling af Borreliainfektion.
På Bornholm findes der yderligere en infektion, der kommer fra skovflåter, nemlig TBE (Tick-Borne Encephalitis), der er en ret svær hjernebetændelse. Her gælder 24 timers reglen ikke, så man anbefaler folk, der bor på Bornholm eller kommer tit der over, fx i sommerhus, at blive vaccineret mod TBE.
Efterskrift
Jeg har gennem mange år, først i min praksis gennem 18 år og siden via breve og e-mails være i kontakt med mennesker med flåtoverførte infektioner, først og fremmest Borrelia ramte. Det er mit klare indtryk, at det danske sundhedssystem og lægernes viden om de nyeste udvikling inden for diagnosticering og behandling af Borrelia infektioner er ringe i forhold til andre lande. Mange bliver ikke diagnosticeret, før det er for sent – og mange får en utilstrækkelig og for kort behandling, hvilket baner vejen for en Borreliainfektion i nervesystemet – neuroborreliose.
Jeg kan kun opfordre enhver med diagnosen Borrelia eller mistanke herom at læse om de nyeste metoder til at nå til en diagnose og om de nyeste principper for behandling. Tillid er godt, men kontrol er bedre. Man kan via Internettet få mange gode oplysninger. For eksempel på www.google.com skriv lyme disease.
I området omkring Augsburg i Tyskland er der mange flåter, så de har på Borreliose Centrum Augsburg, BCA klinikken, stor erfaring med diagnosticering og behandling af borreliose. BCA-clinic Betriebs
GmbH & Co. KG.
Morellstraße 33 · 86159 Augsburg · Germany
Phone +49 (821) 455 471-0
Fax +49 (821) 455 471-5
e-mail: Service@BorrelioseCentrum.de
Professor Luc Montagnier, Nobelprismodtager i 2008 for sit fund af HIV, har i de senere år forsket i Borrelia-problematikken, da der ”ikke er mere for ham at gøre i HIV/AIDS”.
Han har dog ikke villet udtale sig offentligt, førend han var helt sikker i sin sag, hvorfor han har forsket med sit team og forholdt sig tavs ndledningsvist.
Men, nu i 2012 er han begyndt at udtale sig om sine fund og erfaringer.
Professor Montagnier bekræfter ved flere forskellige lejligheder:
- hvorledes Borreliose kan være kronisk og
”ofte bliver det”!
- at udbredelsen har karakter af epidemi
- at infektionen kan være seronegativ (ikke kan
påvises i blodprøver)
- at de nuværende tests er utilstrækkelige (men
at der er andre metoder til rådighed)
- at Borrelia og de øvrige infektioner, vi
finder i kronisk syge (Mycoplasma Pneum, Chlamydia Pneum, Ehrlichia, Babesia, etc), udgør ætiologien i en lang række kroniske sygdomme såsom autisme, MS,
Alzheimer, Parkinson, Fibromyalgi, CFS, ”uforklarligt syge” osv
Følgende interviews er
eksempler herpå:
http://www.youtube.com/watch?v=LRQ-NhEkLXU&feature=player_embedded
http://www.youtube.com/watch?v=ubSnxCr7kz8
Det er planen (og aftalen), at Professor Montagnier deltager i en kommende Borrelia-konference her i DK. Arrangementet afventer afslutning af noget af hans seneste forskning.
Men, sikkert er det allerede nu, at dansk praksis på området står for skud – og bør stå for fald!
Bert Brecht har engang sagt: “Spring kammerat! Fremtiden er efter dig,. Hvad du ikke selv ved, ved du ikke. Se selv efter!”. Som patient skal man selv vide.
Ingen læger kan vide alt, men de kan slå op i deres (nye) bøger og søge oplysninger på Internettet. Det kan deres patienter også, og så er grundlaget for et ligeværdigt samarbejde tilstede. Lægen kan hjælpe patienten med at vurdere, hvad der er skidt og kanel, så hun sammen med patienten kan vurdere, hvad der er galt, og hvilke muligheder for behandling, der foreligger.
Mail fra Borreliaramt:
Hej!
Jeg har haft stor hjælp af kolloidt sølv i forbindelse med en svær borrelia.
Da jeg begyndte at tage kolloidt sølv, oplevede jeg, at forværringen af borreliaen stoppede øjeblikkelig. For mig var det min redning! Jeg tør slet ikke tænke på i hvilken tilstand jeg ville ha været i dag, hvis ikke jeg havde brugt kolloidt sølv.
Med venlig hilsen
J. H.
Flåt-sæsonen står for døren
Med et spirende forår står også flåt-sæsonen for døren. Den svenske skovflåtfjerne TRIX kan nu købes i Danmark. Den har den fordel, at hele miden kommer ud, også hovedet . Der benyttes en helt ny “lasso-teknik”, der er meget effektiv.
TRIX kan købes på de fleste apoteker, LIC, DOF samt hos Bird+Gardencare (www.birdnet.dk) Prisen ligger mellem 80 – 90 Kr.