Radiodoktoren

Normalt vil man ved asthma anbefale to forskellige slags sprays eller inhalatorer. Den ene er til forebyggelse og indeholder binyrebarkhormon, som dæmper betændelse og irritation i bronkierne. Den virker langsomt og skal tages dagligt.

Den anden type er til anfaldsbehandling, men mange med astma tager den fast hver dag adskillige gange.

Ny forskning fra børneafdelinger på universitetshospitalerne i Bern i Schweiz og i Boston i USA tyder meget på, at vedvarende brug af astmaspray gennem lang tid

øger risikoen for astmaanfald.

I undersøgelsen fulgte man 80 astmapatienter igennem 18 måneder.

Man fandt, at astmapatienter, som brugte de hurtigtvirkende astmasprays i længere tid, havde en højere risiko for at få anfald af astma, fordi lungefunktionen blev mere ustabil.

Forskerne peger på, at de hurtigt virkende astma sprays er vigtige, når der kommer anfald, men at de kan give problemer ved daglig brug i længere tid. De mener, at man bør foretrække bronkieudvidende medicin med en længere virkning, som for eksempel formoterol (Delnil, Foradil, Oxis).

(Nature 2005; 439: 667-670).

Det er ikke det eneste forsøg, der har peget på, at man skal være forsigtig med daglig brug af de hurtigtvirkende astmasprays, uden at der er anfald.

Det er et problem med astma sprays eller inhalatorer, at de tapper kroppen for magnesium, som er et naturligt mineral, der blandt andet udvider bronkierne og blodårerne. Derfor vil det være godt for astmatikere at tage et tilskud af magnesium, for eksempel 500 milligram dagligt samt ekstra B6-vitamin, som er nødvendigt for transporten af magnesium ind i kroppen. Det er også godt med ekstra C-vitamin, for eksempel 750 mg eller et gram tre gange dagligt, og E-vitamin.

Magnesium er vigtigt for dannelse af mange enzymer, der blandt andet styrer vores energiomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Musklerne har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvaghed, krampetilstande i fx benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Magnesium er vigtigt for nervesystemet og hormonsystemet, forbedrer insulins virkning og har stor betydning for immunsystemets normale funktion.

Magnesium er også vigtigt for både optagelsen af kalk og indbygningen af kalk i knoglerne samt for at modvirke, at kalken igen forsvinder ud af knoglerne. Ved magnesiummangel vil kroppen forsøge at opretholde koncentrationen af magnesium i blodet ved at hente mineralet fra depoterne i knoglevævet. Magnesium har også betydning for virkningen af biskjoldbruskkirtelhormon (parathormon), der også spiller en rolle i regulationen af calcium i knogler og blod.

Sprays af typen Bricanyl og Ventoline kan medføre mangel på kalium. Hjertet har brug for kalium, der regulerer hjerterytmen og er nødvendig for hjertets musklers pumpekraft. Mangel giver rytmeforstyrrelser og i svære tilfælde hjertestop.

Kalium er også vigtigt for iltomsætningen i hjernen og for omsætningen af fødemidler­ne i kroppen. Kaliummangel kan give forstyrrelser i hormonsystemet, væskeophobning i kroppen, forstoppelse, træthed og slaphed, nedsat appetit, påvirke sukkeromsætnin­gen ved sukkersyge, kan give hovedpine, led- og knoglesmerter, stress og forhøjet blodtryk, især hvis der er for meget almindeligt salt i maden.

Bivirkninger er sjældne.

Magnesiummangel kan bl.a. ses ved problemer med optagelsen fra maven og tarmene samt ved brug af vanddrivende medicin. Mangel er i flere studier blevet kædet sammen med hjertesygdom, og i nyere studier er det vist, at en magnesiumrig kost kan nedsætte for højt blodtryk, især hos ældre. Andre studier af ernæring har peget på, at halvdelen af voksne i Nordamerika ikke får nok magnesium gennem kosten til at kunne gavne hjertet.

Et problem kan være det høje indhold af stivelse i manges kost. Stivelse nedsætter mængden af magnesium i kroppen, og det gør stress også. De to ting sammen kan være grund nok til magnesiummangel. Der anbefales en daglig indtagelse af magnesium på mindst 500 mg, men heldigvis er der en række fødevarer med et stort indhold af magnesium, fx spinat, broccoli, havregrød, avocado, rejser, tunfisk, helleflynder, brune ris, nødder, kerner og havsalt.

P-piller, kaffe, alkohol og vanddrivende medicin fører til øget udskillelse af magnesium og derfor til et øget behov. Stærk kogning og stegning medfører nedsat optagelse, og det samme gælder for mad med et højt indhold af kalk, fosfor, raffineret salt og protein, fx mælkeprodukter, kød, mættet fedt, junkfood og sodavand. Mangel på B6-vitamin medfører, at vi ikke kan udnytte magnesium ordentligt.

Tager man tilskud af et enkelt B-vitamin, for eksmsepel B6-vitamin, skal man også tage et B-vitamin kompleks for at få nok af de øvrige B-vitaminer og undgå ubalance mellem B-vitaminerne.

Symptomerne ved astmatisk bronkitis er forkølelsessymptomer med hoste, slimdannelse og astmatisk, pibende vejrtrækning, hvor det er sværere at komme af med luften end at trække den ind i lungerne.

Gentagne tilfælde af astmatisk bronkitis ses hos cirka en fjerdedel af børn i alderen 0-3 år. Mellem en trediedel og halvdelen af disse børn får senere konstateret astma. Risikoen for dette er størst ved hyppige og svære episoder af astmatisk bronkitis, hvis der er tilbøjelighed til astma i familien, hvis symptomerne begynder efter 2-3 års alderen, hvis der også er børneeksem, allergi mod fødevarer, høfeber eller anden allergi.

Risikoen for både astmatisk bronkitis og astma stiger også kraftigt, hvis børn bliver udsat for tobaksrøg. Udsættelse for tobaksrøg er en veldokumenteret årsag til astmatisk bronkitis og astma hos børn, så det er vigtigt ikke at udsætte børnene for tobaksrøg. Glem ikke at tage gæster og dagpleje/børneinstitution i ed. Forklaringen kunne godt ligge her.

Man behandler oftest med inhalationer med bronkieudvidende medicin 4-5 gange dagligt i 1-2 måneder, samtidig med at symptomer og behandling registreres i en symptomdagbog. Herved fastlægges behovet for bronkieudvidende medicin.

Man vil også ved vedvarende symptomer behandle med inhalation af binyrebarkhormon i 6-8 uger for at fastlægge den bedste mulighed for at få kontrol over sygdommen. Herefter nedtrapper man dosis med ca 6 ugers mellemrum til den laveste effektive dosis.

De helt små børn behandles med forstøverapparat, og de lidt større med en spacer, hvor dosis pustes ind i en boble, hvorfra barnet indånder stoffet gennem en ansigtsmaske. Det er vigtigt at gå til regelmæssig kontrol, evt. hos en børnelæge eller ambulant på en børneafdeling.

Bivirkningerne af Bricanyl og de andre bronkieudvidende stoffer som fx Ventoline eller Salbuvent er først og fremmest hjertebanken og rysten. Kommer det, er dosis i reglen lidt for stor.

Ved behandling med binyrebarkhormon til indånding er der ikke sikkert konstateret bivirkninger ved den anbefalede lille dosis, mens større doser kan påvirke kroppens egen produktion af binyrebarkhormon og kan give påvirkning af knoglevævet. Der kan også komme væksthæmning.

Der er ikke altid allergi, men oftest er der tale om ændringer i immunsystemet som ved allergi, og astmatisk bronkitis og børneeksem ses ret hyppigt sammen. Læs om børneeksem på www.radiodoktoren.dk

Ved tilbagevendende infektioner hos børn skal man også tænke på, om der kan foreligge mangler på visse enzymer, der har med modstandskraften mod infektioner at gøre (komplementsystemet, der er en gruppe proteiner i serum, der virker som en selvregulerende kaskade af enzymer, der binder sig til bakterier, som så bliver optaget og ”spist” af ædeceller (phagocytter). Den hyppigste mangel er MBL – mannosebindende lektin). Læs på www.radiodoktoren.dk om immunforsvar hos børn.

Man skal være opmærksom på, om der er ting, der forværrer symptomerne, evt. fremkalder dem. Der kan fx være noget i dagplejen eller børnehaven, som barnet ikke får hjemme, eller noget andet som barnet bliver udsat for, fx hunde- eller kattehår – eller tobaksrøg.

Mange børn i alderen fra et halvt år til 2-3 år tåler ikke komælk, selvom der måske ikke er tale om egentlig allergi. I en del tilfælde er det min og andres erfaring, at en mælkefri periode kan få tilbøjeligheden til astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse samt hyppige forkølelser til at forsvinde. Der sker intet ved at undgå mælk i nogle måneder, så man kan blive klar over, om årsagen ligger her.

Man skal foruden almindelig komælk også undgå fødevarer med indhold af kasein, laktalbumin, vallepulver og valleprotein. Fx kiks. Mange af disse børn vil senere igen kunne tåle mælk, når man begynder langsomt igen. Nogen børn tåler uhomogeniseret, økologisk mælk og surmælk. Gedemælk, som smager godt og kan fås som pulver, er en anden mulighed.

Det bedste er at føre en kostdagbog, fx i symptomdagbogen. Man noterer så ned, hvad barnet har spist eller være udsat for, lige før anfaldene er begyndt. Man må også tænke på tilsætningsstoffer og farvestoffer.

Tarmbakteriefloraen kan også have betydning. En sund og normal bakterieflora er med til at holde immunsystemet sundt. Behandling med antibiotika kan ødelægge den normale bakterieflora i tarmen. Sunde mælkesyrebakterier kan genopbygge den og derved gøre immunsystemet normalt igen, så der ikke udløses allergiske reaktioner. Man kan anvende youghurt naturel, evt. med tilsat frisk frugt. Eller man kan købe mælkesyrebakterier i kapsler og drysse indholdet af kapslerne i en drik eller maden. Et særlig godt produkt er Vita Biosa, som er flydende.

D3-vitamin har stor betydning for immunsystemets normale funktion og for langt de fleste af kroppens organer og funktioner, da D3-vitamin ikke kun er et vitamin, men snarere et hormon. I månederne maj,. juni og juli danner man selv D3-vitamin i huden, hvis der kommer sol på den, og der ikke er brugt solcreme. Resten af året er det vigtigt med tilskud. Jeg vil anbefale 35 mikrogram til mindre børn, 70 mikrogram til større børn og mindst 100 mikrogram til voksne. Det er aldeles ufarligt. En times sol på kroppen om sommeren medfører dannelse af mindst 250 mikrogram D3-vitamin.

Jeg kan anbefale bogen ”Urolige unger og skrantende børn” af Jonna Deibjerg. Borgens Forlag. De fleste læger og hospitaler har også gode brochurer til udlevering. En meget god bog om emnet er ”Astma og Allergi” af læge Jørgen Lund. Forlaget Høst & Søn. Jeg kan også anbefale ernæringsterapeut og sygeplejerske Trine Holm-Jensen’s bog ”Astma”. Forlaget Hovedland.

Forkammerflimren er meget almindelig og forekommer enten som anfald eller som vedvarende tilstand. Det kan ses hos normale mennesker som følge af psykisk stress, efter kirurgiske indgreb, motion eller indtagelse af større mængder alkohol. Det kan også optræde hos mennesker med hjerte- eller lungelidelser, som akut har for lidt ilt i blodet, trækker vejret for meget (hyperventilation), har forstyrrelser i stofskiftet eller forstyrrelser i kredsløbet.

Brug af binyrebarkhormoner og astmamidler (beta-2-agonister, fx terbutalin (Bricanyl) og salbutamol (Ventoline) kan også øge risikoen for atrieflimren.

Vedvarende forkammerflimren ses oftest hos mennesker med hjerte- og kredsløbssygdom, for højt blodtryk med hjertelidelse samt forskellige hjertefejl (hul i forkammer, klapfejl mm.). For højt stofskifte (thyreotoxikose) kan have atrieflimren som første symptom.

Symptomerne ved forkammerflimren stammer fra for hurtig puls (hurtig hjertekammer aktivitet), hvor for mange signaler fra forkamrenes sinusknude når ned til hjertekamrene.

Det kan så medføre for lavt blodtryk, ophobning af blod i lungerne, fordi hjertet ikke kan følge med og pumpe blodet videre hurtigt nok, eller hjertekrampe (angina pectoris) fordi hjertemusklerne ikke får nok ilt til at klare arbejdet. Når forkammerflimren holder op, kan der komme en besvimelse på grund af en pause i hjerteslagene. Der kan opstå blodpropper i hjertekamrene, som så kan gå op til fx hjernen og give et slagtilfælde. Det ses mest ved reumatisk hjertelidelse med klapproblemer. Der kan komme træthed, fordi hjertet ikke pumper nok blod ud i kredsløbet, og angst i forbindelse med uregelmæssige hjerteslag. Hjertefunktionen kan i svære tilfælde blive ustabil, og hjertemusklerne svækket.

På hjertekardiogrammet kan man se hurtige og uregelmæssige sammentrækninger af forkamrene fra 350 til 600 slag i minuttet. Ved den langsommere forkammerflagren er der typisk mellem 250 og 350 slag i minuttet. Ved forkammerflimren er der uregelmæssige sammentrækninger af hjertekamrene, med uregelmæssig puls med variabelt pulstryk, dvs pulsen føles ikke lige stærk hele tiden. Der er oftest øget puls, men sjældent mere end højst 150, da signalerne fra forkamrene ikke alle kan passere gennem den pacemaker, der ligger på overgangen mellem forkamre og hjertekamre – atrio-ventrikulærknuden, og der er grænser for, hvor hurtigt hjertekamrene kan trække sig sammen, hvorved nogle af signalerne ovenfra falder i en periode, hvor hjertet lige skal komme sig før næste slag.

I behandlingen skal man søge efter udløsende årsager som fx feber, lungebetændelse, alkohol, stress og kaffe, blodprop i lungen, hjertesvigt, for højt stofskifte eller betændelse i hjertesækken.

Hvis patienten har det dårligt, er elektrokonvertering, hvor man giver hjertet et elektrisk stød, den foretrukne behandling. Hvis der ikke er umiddelbare hjerteproblemer, vil man som det første forsøge at nedsætte antallet af hjerteslag – pulsen. Det kan man gøre med midler som betablokkere eller calciumblokkere. De tidligere meget anvendte digitalispræparater – fx digoxin – tager længere tid om at virke og er mindre effektive samt mere giftige. Man kan herefter forsøge at ændre til den normale sinusrytme med anden medicin.

Både før og efter elektrokonvertering, som nu også kan komme på tale, skal der gives blodpropforebyggende behandling, såkaldt blodfortyndende behandling (blodet bliver ikke tyndere, men koagulerer ikke så let). Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk

Et tilskud af C-vitamin før og efter elektrokoverteringen nedsætter risikoen for tilbagefald af atrieflimren. Desuden hæmmes og modvirkes de betændelsesagtige ændringer, som er medvirkende til at fremkalde atrieflimren. I en græsk undersøgelse gav man halvdelen af en gruppe patienter med atrieflimren to gram C-vitamin 12 timer før elektrokonverteringen og 500 mg to gange dagligt de næste syv dage. Den anden halvdel fik sædvanlig behandling. Kun 1 af de patienter, der fik C-vitamin, fik tilbagefald af deres forkammerflimren (4,5%), mens otte i gruppen (36,3%), der fik sædvanlig behandling, fik tilbagefald. Forskerne fandt også, at mængden af hvide blodlegemer (som bekæmper infektion) og mængden af fibrinogen (der er forstadiet til blodpropper) faldt i gruppen, der fik C-vitamin. Mængden af C-reaktivt protein (CRP), der er et mål for betændelse, var klart højere i gruppen, der ikke fik C-vitamin. (Kilde: Int J Cardiol 2005; 102: 3221-326).

Dette tyder på, at alt, hvad er modvirker inflammation, kan nedsætte risikoen for at få atrieflimren og for at få tilbagefald af atrieflimren efter behandling.

Følgende øger inflammationen

* Overvægt

• Arachidonsyre (oksekød, mejeriprod., indmad)

• For mange flerumættede fedtsyrer i forhold til omega-3 – margarine

• Stegning

• Transfedtsyrer

• Sukker og andet med højt glykæmisk indeks

• Insulin

• Homocystein

• Tobaksrøg

• For meget jern i kroppen

• Kunstige kemiske stoffer

Følgende modvirker inflammation:

• Reduktion af overvægt

• Spis mad med lavt glykæmisk indeks (grønsager, grov kost, højt indhold af kostfibre)

• Undgå margarine (omega-6 fedtsyrer, transfedtsyrer)

• Spis mindre kød

• Undgå stærk opvarmning af fedt (fx friture)

• Antioxidanter, bl.a. C-vitamin (et gram to gange dagligt) og selen, 200 mikrogram dgl., fx Seleno Precise.

• E-vitamin, blandede

• Olivenolie (Nature 2005; 437: 45-46).

• Omega-3 fedtsyrer (fiskeolie, hørfrøolie, nødder, mandler)

• Gammalinolensyre (GLA) (natlysolie)

• B12, B6 og folinsyre hæmmer homocystein

• K2-vitamin (modvirker også osteoporose)

• Magnesium citrat (ikke Magnesia). 600 mg om aftenen

• Artiskok, chili, Aronia og andre mørke bær, fx Aroniasaft (helsekostforr).

• Boswellia serrata

• Policosanol (Vasovital)

• Curcumin (fx Turmeric eller Curcuma longa), krydderier

• Ingefær, fx Urizal eller Zingiberin)

• Bromelain (findes i ananas)

• Stephania tentandra – fen-fang-qi (kinesisk)

• Padma 28

• Brændenældeekstrakt

Se i øvrigt mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Kan man ikke få den normale rytme tilbage, er målet at få hjerteslagene – pulsen – sat ned. Dertil kan man bruge digoxin, beta- og calciumblokkere, evt andet. Lykkes det at få den normale sinusrytme tilbage, kan man bruge forskellig medicin (fx kinidin, flecainid (Tambocor) eller amiodarone (Cordarone) for at bevare den normale rytme. Man skal dog være opmærksom på bivirkningerne af disse lægemidler.

Det er vigtigt at forebygge dannelse af blodpropper. Medicinsk anti-koagulationsbehandling sker oftest med lægemiddelstofferne phenprocoumon Marcoumar) eller warfarin (Marevan). Man skal være opmærksom på, at ny forskning har vist, at warfarin kan medføre forkalkning i de små pulsårer. Disse stoffer modvirker K-vitamin, der er nødvendigt for koagulationen. Skal det gå hurtigt bruger man oftest heparin, der skal sprøjtes ind.

Der er nu fremkommet lægemidler, der modvirker blodpropper uden at påvirke K-vitamin, fx Pradaxa, Eliquis og Xarelto, men man skal være meget opmærksom på blødningsrisikoen, hvor K-vitamin ikke hjælper.  

Visse grønsager med stort indhold af K-vitamin kan ændre virkningen, fx broccoli og kål, hvis man ændrer sit indhold i kosten i perioder. Læs mere om blodfortynding og K-vitaminerne på www.radiodoktoren.dk
K-vitamin er meget vigtigt i forebyggelsen af åreforkalkning, da K-vitamin sikrer, at kalken i kosten havner i knoglerne og ikke i pulsårerne.

Nogle vitaminpiller indeholder så meget K-vitamin, at det kan have indflydelse på virkningen af fx Marevan.  Mange former for medicin kan også ændre virkningen, fx acetylsalicylsyre (fx hjertemagnyl) og gigttabletter af typen ibuprofen (NSAID-stoffer). Q10 kan måske ændre virkningen af antikoagulerende medicin, men en dansk undersøgelse har ikke vist dette.

Indstillingen af den mængde medicin, der skal bruges ved behandlingen, skal derfor ske ved fast mængde grønsager hver dag og fast vitaminpille hver dag, eller en fast mængde medicin, der kan påvirke den blodfortyndende behandling.

Virkningen af midlerne måles ved hjælp af blodprøver, og der skal reguleres på medicinen efter resultaterne af blodprøverne. Der skal især væres meget på vagt ved begyndelse med behandling med andre lægemidler og ved diaré.

Man kan også modvirke blodpropper alene ved hjælp af acetylsalicylsyre i meget små mængder, fx en eller en halv hjertemagnyl dagligt. Et andet stof er Persantin retard (dipyramidol), som bruges, når nogen ikke tåler acetylsalicylsyre, typisk mod blodpropper i hjernen. Stoffet clopidogrel (Plavix) kan også bruges. Her behøver man ikke at være opmærksom på grønsager i kosten.

Brugen af blodfortyndende medicin i forebyggelsen af blodpropper bliver mere og mere almindelig og med udvidet brug af flere lægemidler ad gangen.

For eksempel kombineres hjertemagnyl med clopidogrel, hvis salgsnavn er Plavix, eller med dipyramidol, der sælges som Persantin.

Risikoen for blødning ved brug af hjertemagnyl alene er næsten fordoblet (1,8), let forøget ved brug af Plavix alene, fordoblet ved brug af Persantin alene, og næsten fordoblet ved brug af midler, som modvirker K-vitamin (Marcoumar og Marevan).

Kombinerer man brug af hjertemagnyl med Plavix, stiger risikoen for blødning til at være mere end syv gange så høj. Kombinerer man K-vitamin hæmmerne Marevan eller Marcoumar med hjertemagnyl, stiger risikoen til at være mere end fem gange så højm og kombineres hjertemagnyl med Persantin, stiger risikoen til at være knapt to en halv gange så høj.

Det er især risikoen for blødning i maven og øverste del af tyndtarmen, som stiger væsentligt, hvilket kan udvikle sig til at være dødeligt.

De danske læger, som har gennemført undersøgelsen, opfordrer til, at lægen skal afbalancere risikoen ved kombinere lægemidler til forebyggelse af blodpropper med de fordele, der kan være ved at bruge dem. (British Medical Journal. Vol 333. 7 oct 2006. 726-28).

På Skejby Sygehus ved Århus er man i vid udstrækning gået over til at oplære mennesker, der skal have antikoagulationsbehandling, til selv at måle deres koagulation hjemme ved hjælp af strimler og apparat, de gratis får stillet til rådighed fra sygehuset. Der er et halvt års oplæring og så eksamen i brugen. De skal så måle regelmæssigt og melde ind til sygehuset, ligesom de regelmæssigt bliver checket på sygehuset, bl.a. for at se, om de måler korrekt.

Gevinsten ved selvstyret antikoagulationsbehandling er frihed for hver uge at skulle på laboratoriet for at få målt koagulationen, og at vedkommende selv kan være med til at følge, hvad der sker med blodet, når de ændrer noget i deres liv. Der er meget stor individuel forskel på, hvordan man reagerer på forskellige ting, der indvirker på koagulationen (se nedenfor). De kan fx også tillade sig at tage på ferie i udlandet.

Alternative muligheder til forebyggelse af blodpropper:

Gode muligheder er hvidløg, der kan anvendes som tabletter, fx Kwai eller Garcin. Hvidløg forebygger også åreforkalkning.

Pycnogenol (ekstrakt af barken på pinjetræer ved Middelhavet) er meget effektivt forebyggende mod blodpropper. Fx som Bio-pycnogenol, 1 tabl. morgen og aften. Er samtidig er kraftigt antioxidant og blodtryksnedsættende samt modvirker inflammation.

Fiskeolie er også godt og har den yderligere fordel, at den er med til at holde de fedtstoffer i blodet, der hedder triglycerider, nede. Fiskeolie modvirker også hjerterytmeforstyrrelser med pludselig død. 3-4 kapsler dagligt skulle være nok.

Blandede E-vitaminer i en dosis på mindst 500 enheder dagligt modvirker også blodpropper.

Ingefær modvirker også den sammenklumpning af blodpladerne, der er første trin i dannelsen af blodpropper. Det samme gælder for den tibetanske urtemedicin Padma Plus, der er et naturlægemiddel mod dårligt kredsløb.

Almindelige løg, kryddernelliker, chili, sort og grøn thé (katekiner), rødvin, olivenolie og sorte kinesiske svampe har også forebyggende virkning.

Man kan selv gøre noget for at stabilisere hjerterytmen ved at tage tilskud af fiskeolie og tilskud af magnesium, som mange mennesker har for lidt af. For eksempel 600 mg magnesium citrat om aftenen.  Der er gode videnskabelige beviser for denne forebyggende virkning. Samtidig med magnesium skal man tage ekstra B6-vitamin for at sikre virkningen af magnesium, fx 50 eller 100 mg B6-vitamin. Man kan også give magnesium direkte i en blodåre for at stabilisere rytmen ved akut opstået atrieflimren. Akupunktur kan muligvis også have effekt.

Hvidtjørn – Crataegus – kan styrke hjertets blodforsyning og arbejdsevne og måske modvirke mindre uregelmæssigheder i hjerterytmen, men næppe forkammerflimren.

Aminosyren homocystein kan ved forhøjede værdier i blodet øget risikoen for hjerte- karsygdomme og for Alzheimers demens. Mangel på folinsyre, B12-vitamin og B6-vitamin øger homocystein i blodet.

De livsvigtige fede syrer i fiskeolie har vist sig at kunne stabilisere hjertet og nedsætte risikoen for rytmeforstyrrelser.

Det er vigtigt at undgå, at kroppens surhedsgrad bliver ændret til den sure side, acidose, med et pH på under 7. Helst skal pH op på 7,5, altså en basisk reaktion. Man kan måle surhedsgraden i sin urin to timer efter et måltid, og den skal da være til den basiske side.

For meget kød, fisk, æg og ost (protein) giver syredannelse, mens grønsager, især de grønne, og i mindre grad frugt giver basisk reaktion. Man kan også gøre kroppen mere basisk med æblecidereddike, fx Martlett. Man kan læse mere om syre-basebalancen i fx Ellen Møllers bog ”Mad eller Medicin” (Høst & Søn’s forlag), eller i min artikel om syre-base balancen på www.dsgnet.dk .

Hjælper stødbehandling og medicin ikke, vil man i dag evt. overveje indsættelse af en pacemaker, og når den fungerer godt, vil man evt. kunne brænde hjertets normale pacemaker i forkamrene væk, så den ikke forstyrrer den normale hjertekammerrytme, som pacemakeren bestemmer. Det vil samtidig betyde, at man kan holde op med en del af medicinen igen. Det er dog ikke så ofte, at man udfører dette indgreb, og man er nødt til at fortsætte med den blodfortyndende medicin.

De allerfleste med forkammerflimren (atrieflimren), som ikke kan ændres og overgå til normal rytme efter behandling med elektrisk stød og efterfølgende stabiliserende medicinsk behandling, vil resten af livet skulle have både blodfortyndende behandling og er eller flere lægemidler, der stabiliserer hjerterytmen. Det er altså kun i specielle tilfælde, at man opererer.

Mangel på det mandlige kønshormon testosteron, der er meget almindelig hos både ældre mænd og kvinder, kan øge risikoen for hjerteproblemer. Man kan måle testosteron i blodet som frit testosteron, og hvis det er nødvendigt hæve det ved hjælp af bio-identisk testosteron i form af gel, der smøres på huden.

Man kan få et godt og langt liv på trods af atrieflimren, men det kræver, at man overholder behandlingen og lever sundt.

Autisme er en relativt sjælden sygdom, der rammer mellem 3 og 5 af hver 10.000 børn. Der er 5 drenge for hver pige med autisme. Tilsyneladende bliver autisme og lignende sygdomme hyppigere. Årsagen er ikke sikkert kendt, men arv spiller en rolle, og noget tyder på, at immunsystemet er involveret.

Der er meget, der tyder på, at kviksølv og andre tungmetaller er involveret i udviklingen af autisme. I USA har man set en stor stigning i antallet af børn med autisme og har forbundet det med det kviksølvholdige konserveringsmiddel thimerosal i vacciner til børn. I Danmark har man heldigvis stoppet brugen af thimerosal i børnevacciner i 1991-92 (men det findes stadig i influenzavaccine, japansk hjernehindebetændelses vaccine m.fl.)

Sygdommen opdages almindeligvis i 2-4 års alderen. Karakteristisk er mangel på øjenkontakt, at børnene bliver ved med at gøre de samme ting om og om igen, at de bøjer sig bagover, når man vil tage dem op, og forsøger at undgå fysisk kontakt. Nogen forsøger at skade sig selv. Nogen har særlige sovemønstre og særlig mad, de foretrækker. De har ofte problemer med at tale og med at være sammen med andre socialt.

Der er tilsyneladende mindst fire medicinske problemer, der forekommer sammen med autisme:

1. Der er problemer med hjernen og lillehjernen, medførende balanceproblemer, mangel på opmærksomhed og problemer med opfattelsen af, hvordan muskler og sener bruges. Forskere kalder det ofte for ”fejlforbindelser” i hjernen.

2. Der kan være dårlig optagelse af næringsstoffer fra tarmen.

3. Der er ændringer i immunsystemet (den cellulære immunitet).

4. Der er defekter vedr. signalstofferne i hjernen med for meget af aminosyren tryptofan og signalstoffet serotonin i hjernen og for lidt magnesium i kroppen.

Der er fuld gang i forskningen omkring autisme, og der rapporteres om mange ting, der

kan hjælpe autistiske børn til en bedre funktion. Fx antioxidanter, B6 vitamin, magnesium, dimethylglycin (DMG). Folinsyre og C-vitamin er også muligheder. Alt gives i store doser for at få virkning.

Vedrørende problemerne med tarmene, så ser det ud til, at der kan komme en for stor gennemtrængelighed af tarmslimhinden, så æggehvidestoffer, der ikke er helt nedbrudt, kan trænge ind gennem den i form af korte kæder af aminosyrer (peptider). Disse peptider kan både være giftige for centralnervesystemet og give anledning til allergi. Kasein kan fx nedbrydes i blodet til caseomorfin, der kan virke som et narkotikum. Gluten/gliadin er en anden mulig synder, og derfor anbefaler man ofte kaseinfri (mælkefri) og glutenfri kost til autister. Man kan få analyseret urinen for disse peptider, der opholder sig i kroppen og skader meget længe, på bl.a. Nordic Laboratories Services, Vestergade 17, Baghuset, 1.sal, 146 København K. Tlf. 3393 2019. Man kan også her få vejledning om sammenhængen.

Der kan også ske det, at tarmbakterie floraen ændrer sig, og der kommer flere skadelige bakterier og candida albicans, der breder sig på de normale mælkesyrebakteriers bekostning, hvilket netop kan give utæt tarmslimhinde (leaky gut). Derfor anbefaler man at give ekstra mælkesyrebakterier eller Vita Biosa, der indeholder effektive mikroorganismer, der dels er med til at tætne tarmslimhinden og dels danner værdifulde antioxidanter.

Jeg kan anbefale interesserede at søge på Internettet. Fx gennem Yahoo og på søgeordet AUTISM. Man kan så søge efter Autism Research Institute.

Her i Danmark gør man i det lægelige system ikke meget ud af ernæring og kosttilskud til autister, i modsætning til USA, hvor man fx anbefaler at indskrænke mængden af kornprodukter, især hvede, og sukker. Desuden anbefales mælkefri kost, og man skal heller ikke give for mange stivelsesholdige produkter som fx kartofler, pasta og ris. Lavt blodsukker forværrer autismesymptomer.

Man anbefaler også rigelige mængder af omega-3 fedtsyrer, fx som fiskeolie, D-vitamin og naturligt A-vitamin. Der anbefales også tilskud af kalk (calcium) og magnesium samt B6-vitamin i en dosis på 100 mg dgl.

Der er udgivet et udmærket hæfte om ”Austisme som en stofskifteforstyrrelse” af Paul Shattock & Dawn Savery fra Autisme Research Unit, University of Sunderland i England i 1999 på Buddes Forlag. Gustav Webers Vej 4, 3520 Farum. Tlf. 4495 3911.

Da kost og kosttilskud er af meget stor betydning, vil det være en god ide at konsultere en ernæringsterapeut med særlig interesse for dette felt.

For eksempel Marianne Jaeger. Se www.mjrigtigkost.dk

Eller Karen Nørby. Se www.karennorby.dk

Eller Thorbjørg Hafsteinsdottir. E-mail: th@sundhedsrevolutionen.dk

Liste over ernæringsterapeuter (DET) findes på www.detforening.dk

Bodil Egeberg, Mossøbrå 17, 8660 Skanderborg. Tlf. 8657 9101, mobil: 2617 9101, har en særlig interesse i autisme og kost mm.

Man kan læse et fint kapitel om autisme i Psykiatrifondens bog:

”Psykiske sygdomme og problemer hos børn og unge”. Psykiatrifondens Forlag. Tlf. 3929 3909.

Der findes et Videnscenter for Autisme. Se www.autisme.dk

På Stanley Rosenberg Institut i Silkeborg har man gode erfaringer med behandling af autisme ved hjælp af en fransk udgave af kranio-sakral terapi. Se www.stanleyrosenberg.com

Det centrale i autoimmunitet er, at immunsystemet fejlagtigt angriber egne celler og væv.

Begrebet autoimmunitet fremkom først i begyndelsen af 1950-erne.

Tidligere var autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævssygdomme, relativt sjældne, men det er de ikke længere. I USA regner man med, at en femtedel af befolkningen lider af autoimmune sygdomme. Hyppigheden er tiltaget meget gennem årene på grund af moderne kost og livsstil samt øget udsættelse for skadelige kemiske stoffer.

Kvinder bliver hyppigere ramt end mænd. Cirka en trediedel har en arvelig baggrund (generne), men normalt skal der mere til end den arvelige tilbøjelighed alene.

Udsættelse for kunstige kemiske stoffer i maden, luften, drikkevarer etc. og på arbejdet og i det hele taget ser ud til at kunne øge risikoen for autoimmun sygdom. Det samme ser ud til at være tilfældet efter som voksen at have været udsat for smitte med Ebstein-Barr virus, der er årsagen til mononucleosis (“kysssesyge”). Lærere har for eksempel hyppigere autoimmune sygdomme. Andre typer virus, især retrovirus, spiller også en rolle. Det gør vedvarende infektioner også, for eksempel ved tandkødsbetændelse eller kronisk betændelse i tandrødder.

Der er ingen tvivl om, at mange autoimmune sygdomme skyldes en utæt tarmslimhinde. Den utætte tarm er stærkt involvereret i udviklingen af den autoimmune reaktion. Nogen er genetisk mere tilbøjelige til at aktivere immunsystemets hvilende T-celler, der så kan angribe fremmede celler, der forsøger at invadere kroppen, men i nogle tilfælde angriber T-cellerne fejlagtigt kroppens egne celler. Det er det, der sker ved autoimmune sygdomme.

Ikke helt nedbrudte proteiner kan måske også igangsætte denne reaktion i kroppen hos mennesker med tilbøjelighed til dette. Det er muligt, at utæt tarm på denne måde er en medvirkende årsag til udvikling af type 1 sukkersyge, hvor kroppen angriber sine egne insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Her er det proteinet beta-kasein i komælk, som man har mistanke til. Antistoffer mod dette protein kan så reagere med proteiner i betacellerne. Læs mere om utæt tarm på www.radiodoktoren.dk

Soludsættelse, hede, kulde og kosten spiller også en rolle. Kaffe i større mængder øger fx risikoen for leddegigt. Det samme gælder udsættelse for metaller, fx kviksølv, guld, cadmium og andre tungmetaller, for eksempel fra amalgam (”sølvplomber”) i tænderne.

Giftige olier kan udløse autoimmune sygdomme, og en græsk undersøgelse har vist, at der er en forbindelse mellem Hashimotos autoimmune betændelse i skjoldbruskkirtlen og svinebakterien Yersina enterocolitica. Yersinia kan også findes i fjerkræ, østers, fra spildevand og produkter, der er gødet med frisk gødning. Også mycoplasma kan øge risikoen.

Tobaksrygning øger risikoen for en række autoimmune sygdomme. Risikoen for at få leddegigt øges således fire gange.

En lang række lægemidler øger risikoen for autoimmune sygdomme.

Vaccinationer har man også en mistanke til. Vaccinationer inderholder en række antigener, selvom de er inaktiveret, og måske kan udsættelse for inaktiverede antigener i vacciner medføre autoimmune reaktioner mod proteinerne i vaccinerne og dermed udløse en autoimmun sygdom. I Frankrig har man set en betydelig øgning af forekomsten af sclerose i forbindelse med et vaccinationsprogram for Hepatitis B. Programmet blev derfor afsluttet i 1998. Vaccinationer i forbindelse med Golf-krigen og vacciner mod miltbrand (anthrax) har udløst en række symptomer som ved autoimmune sygdomme.

Skader på kroppen eller organerne kan hos nogen udløse autoimmune sygdomme, og det samme gælder stress. Pårørende, der har passet Alzheimer ramte i mere end fem år, har fået påvist et svækket immunsystem.

Autoimmune sygdomme udvikler sig ofte snigende, så der kan gå flere år, før sygdommen bliver diagnosticeret og får navn. Symptomerne er ofte ukarakteristiske med symptomer som træthed, hårtab, vægtændringer, søvnproblemer, tab af sexlyst, muskelsmerter, maveproblemer og symptomer fra nervesystemet. Mange af symptomerne kan henføres til stress, for lidt søvn, for hårdt arbejde, milde depressioner og hormonproblemer. Mange med autoimmune sygdomme har desværre oplevet at få at vide, at det bare var psykisk, eller at de var hypokondere.

Immunsystemet er vores forsvarssystem, som blandt andet skal beskytte os mod sygdomsfremkaldende bakterier og virus samt andre mulige farer.

Immunsystemet skal kunne identificere det, der truer os, oprette barrierer mod det, så adgangen til vores celler og organer bliver stoppet, og hvis det alligevel lykkes for bakterier og virus af angribe os, eller for cancerceller at vokse, så at isolere og dræbe disse angribere eller kræftceller, og forhindre dem i at sprede sig til resten af kroppen.

Immunsystemet er kompliceret opbygget, men det, som det går efter, er antigener, der er molekyler, sædvanligvis et protein, der kan være kombineret med et sukkerstof. Antigener findes på overfladen af det, der kan skade kroppen. For eksempel på levende organismer som virus, bakterier, parasitter, svampe og på ikke levende stoffer som kemikalier, lægemidler, skæl fra dyr, støv og dele af vores føde.

Det er vigtigt, at immunsystemet kan skelne mellem fremmede antigener og vores egne celler, organer, væv, blod etc., alt det der er os selv. Vores celler har markører, som viser, at det er vores egne celler. Derfor angriber immunsystemet normalt ikke noget, der er markeret med, at det er vores egne, normale celler. Dette kaldes selv-tolerans.

Antigener har også deres markører, og immunsystemet har en fantastisk evne til at genkende millioner af disse antigener som noget, der ikke hører til os selv. Sker det, så danner immunsystemet antistoffer, flere hvide dræberceller og andre stoffer, der kan forsvare vores krop og angribe skadevolderne.

En række vigtige celler indgår i immunsystemet, heriblandt især de hvide blodlegemer.

Nogen bliver dannet i brisselen, thymus, der er et vigtigt organ i immunsystemet. Det er de såkaldte T-celler, hvoraf der er flere slags.        T-hjælpercellerne kan aktivere de fleste andre celler i immunforsvaret, så hvis de svigter, bryder systemet sammen, som fx ved AIDS. T-dræbercellerne angriber især kroppens egne celler, når de har ændret sig, fx pga. indhold af virus, og dræber hele cellen. Når de har gjort deres arbejde og ryddet op, træder T-dæmpercellerne i funktion og dæmper immunsystemets funktion.

En anden type immunceller er B-lymfocytterne, der dannes i knoglemarven. De findes spredt rundt omkring i kroppen, bla. i lymfekirtler, mandlerne, milten og tarmslimhinden, og de cirkulerer rundt i kroppen med blodet og lymfen. De kan reagere direkte med de kropsfremmede stoffer, som de passer til. Derved ændrer B-lymfocytterne sig til at blive plasmaceller, der producerer målrettede frie antistoffer, der er æggehvidestoffer med evne til at binde antigener, dvs. de kropsfremmede stoffer, som giver anledning til dannelse af antistoffer. Antistofferne kaldes også immunglobuliner.

Når antistoffer binder antigener, dannes der et antigen-antistofkompleks, der kan tiltrække store ædeceller (makrofager) og dræberceller (”killer cells”). Et antigen-antistofkompleks kan også binde et kompliceret protein- og enzymsystem, komplement, som findes i vores vævsvæsker. Ved denne binding kan enzymerne i komplementet udløse en kædereaktion, der uskadeliggør farlige stoffer.

Antallet af dræberceller i blodet kan fordobles i løbet af få timer, når man fortæller folk, at de har sådanne celler.

Når mange antistoffer bindes til antigener i blodet, danner de et netværk, som kaldes et immunkompleks. Disse immunkomplekser kan hobes op og starte inflammation (betændelsesagtige forandringer) i de små blodårer, der forsyner vævene med blod. De kan sammen med celler fra immunsystemet hæmme blodstrømmen til vævene og organerne, fx til nyrerne.

Det botaniske næringsstof Uncaria tomentosa fra Peru, Cat’s claw, har en række gode virkninger på mange sygdomme og skadelige mikroorganismer, blandt andre bakterier, virus og parasitter. Desuden er det styrkende på kroppens funktion generelt (adaptogent), et godt antioxidant og kræfthæmmende.

Ifølge Dr. Brent Davis, der har undsersøgt virkningen på omkring 150 patienter i årene mellem 1988 og 1992, har Uncaria tomentosa en enestående evne til at rense hele tarmkanalen og derved at hjælpe ved en række sygdomme, der har forbindelse med utæt tarm. Uncaria tomentosa kan også modvirke dybtsiddende betændelse i tarmslimhinden og derved nedsætte smerter og betændelsesaftige forandringer andre steder i kroppen, for eksempel ved leddegigt og andre gigtformer. Immunsystemet bliver også generelt styrket og normalt virkende.

Man kan købe Uncaria tomentosa som for eksempel Tomentosa-Bio(Cat’s Claw) som kapsler á 450 mg. Man åbner to kapsler og drysser indholdet i maden i forbindelse med hovedmåltiderne.

Curcumin, for eksempel som Curcumin Forte med piperine eller Turmeric kapsler, modvirker overreaktion i immunsystemet, som fx allergi, astma, sclerose og andre autoimmune lidelser.

Det er muligt, at utætte tarmslimhinder kan spille en rolle for dannelsen af immunkomplekser. Nedbrydes proteiner i fx mælk eller kød ikke ordentligt, det vil sige til højst to sammenhængende aminosyrer, kan de normalt ikke optages i blodet, men ved utætte tarmslimhinder kan der optages længere kæder af aminosyrer, der dels kan danne immunkomplekser og dels virke som peptidhormoner, der kan påvirke både kroppen og hjernen. Det kaldes protein intolerans. Læs mere om dette på www.radiodoktoren.dk

Et godt eksempel er sygdommen cøliaki, også kaldet gluten intolerans, hvor skaden kommer fra proteinerne gluten og gliadin, der skader tarmslimhinden og medfører mangel på vigtige næringsstoffer. En glutenfri kost kan kurere denne lidelse. Mennesker med autoimmune sygdomme har 10-30 gange så hyppigt som andre cøliaki. Man mener også, at det at have cøliaki øger risikoen for andre autoimmune sygdomme. Andre fødevareallergier, der er langt hyppigere end hidtil antaget, menes også at øge risikoen for autoimmun sygdom.

Et andet vigtigt system er komplementsystemet, der består af proteinstoffer, blandt andet mannosebindende lektin – MBL, der er et protein, der binder sig til en række sukkerarter, for eksempel glukosamin, mannose, fucose og glukose, der alle er essentielle sukkerstoffer, hvoraf flere ikke findes i den sædvanlige kost i tilstrækkelige mængder. Se senere.

Når MBL har bundet sig til sukkerstofferne, kan de sætte sig på overfladen af virus, bakterier, svampe mm. som har sådanne sukkere på overfladen. Dette aktiverer komplementsystemet, som så bekæmper de skadelige mikroorganismer. MBL kan også sætte sig direkte på celleoverflader og derved fremme, at hvide blodlegemer (“æder”) mikroorganismerne. Disse mekanismer er især vigtige de f’ørste halvandet leveår, hvor det øvrige immunsystem ikke er ordentligt modnet. se mere om MBL-mangel nedenfor.

I nogle tilfælde kan immunforsvaret afspores eller overreagere, så kroppen tager skade. Det gælder netop for autoimmune sygdomme, hvor immunsystemet angriber nogle af kroppens egne væv. Eksempler er børne- og ungdomsssukkersyge og leddegigt. Allergi er et andet eksempel på overreaktion fra immunsystemet.

Også dårlig kost, mangel på motion og mange former for medicin, andre kemiske stoffer og forurening svækker eller ændrer immunforsvaret, fx tobaksrøg. Rygere får fx fire gange så hyppigt leddegigt, der er en autoimmun sygdom. Det samme gælder overdrevent alkoholforbrug og radioaktiv bestråling. Nogen mener, at jordstråling kan svække immunsystemet. Stress er også immunhæmmende.

En kombination af det kraftige antioxidant alfa-liponsyre og lav dosis naltrexon, der er en opioid antagonist, har vist sig at modvirke autoimmune sygdomme. Har en stor fremtid for sig. Lav dosis naltrexon (LDN) skal gives i en dosis på 4,5 mg per tablet, med start på ½ tablet dgl. Fås kun magistrelt fra Glostrup Apotek (lægerecept).

Den bedste måde at styrke immunforsvaret på og forebygge, at det afsporer og giver anledning til autoimmune sygdomme, er at leve sundt i videste forstand. Først og fremmest er en sund og varieret kost nødvendig, da kroppen er nødt til at få alle livsvigtige vitaminer og mineraler, livsvigtige fede syrer og aminosyrer (byggestenene til æggehvidestofferne) for at kunne opretholde et effektivt og normalt fungerende immunsystem. Mangel på bare et enkelt af stofferne, fx zink, vil give problemer med næsten 100 forskellige enzymprocesser.

Kosten skal helst være naturlig og så fri for kemikalier som muligt. Der er en fordel af nedsætte mængden af protein fra dyr og i stedet spise flere proteinrige fødevarer fra planteverdenen. Forsøg har bla.vist, at en vegetabilsk kost kan nedsætte aktiviteten ved autoimmune sygdomme.

Spar på mættet fedt og brug koldpressede olier, fx olivenolie. Fiskeolie og hørfrøolie er også godt. Margarine indeholder giftige transfedtsyrer og mange omega-6 fedtsyrer, som man ved almindelig dansk kost får 20 gange for meget af i forhold til omega-3 fedtsyrerne fra fiskeolie og hørfrøolie. Ideelt bør det være 1:1, og man ved, at omega-6 fedtsyrerne (undtagen gammalinolensyre (GLA)) kan stimulere kræftcellevækst. Det er derfor bedst at undgå margarine. Smør, især økologisk smør, indeholder sunde fedtsyrer, der er kræfthæmmende.

Forsøg med mus har vist, at de ved at få færre kalorier kunne modvirke de autoimmune forandringer og levede længere. Stoffet resveratrol, der blandt andet findes i skallen af røde druer, kan efterligne virkningerne af en nedsat mængde kalorier og forlænge livet.

Der er også udført forsøg med mus, hvor man gav dem stoffet indole-3carbinol (13C), som findes i korsblomstrede grønsager som fx broccoli og kål. De mus, der blev brugt i forsøget, får normalt en dødelig, autoimmun nyrelidelse i løbet af få måneder. Forsøget viste, at de mus, der fik 13C, i langt færre tilfælde fik autoimmun nyresygdom, og de levere væsentligt længere.

Det bliver mere og mere klart, at indholdet af antioxidanter i kosten er meget vigtigt. Disse stoffer beskytter kroppens cellers styrende æggehvidestoffer (DNA) mod ødelæggende ændringer på grund af angreb fra frie iltradikaler, der dannes i forbindelse med iltens omsætning i kroppen. Især hvis man er belastet af fremmede kemiske stoffer. Vitamin C, især i naturlig tilstand, samt vitaminerne E og A og mineralerne selen, zink og kobber er særlig vigtige for immunsystemet, men kan ikke stå alene. Selen i organisk form, for eksempel Seleno Precise, har for eksempel vist sig at kunne modvirke for lavt stofskifte på grund af autoimmun sygdom.

Går vi i sko med gummi- eller plasticsåler, eller går vi på trægulve, har vi ikke adgang til de frie elektroner på jorden og modtager så ikke jordens energi. Vi mennesker er elektromagnetiske, og under iltens omsætning i cellernes ”kraftværker” (mitokondrierne) dannes der skadelige frie iltradikaler, som stjæler elektroner fra mitokondrierne, hvilket svækker energidannelsen. Der sker en oxidation (forharskning), som skal modvirkes af antioxidanter, der er elektrondonorer, først og fremmest fra en sund kost og kosttilskud, fx C-vitamin og E-vitamin samt fra frie elektroner fra jorden, der neutraliserer de frie iltradikaler. Sker det ikke, vil det blandt andet gå ud over immunsystemets normale funktion.

Går vi med bare fødder på jorden, får vi masser af energi, og da vores krop for det meste består af vand og mineraler, kan elektronstrømmen let bevæge sig rundt i kroppen og tilføre livsenergi. Kineserne kalder det for jordens Qi. Den retter op på elektronisk ustabilitet og mangel på elektroner i kroppen og giver energi og velvære. Det modvirker blandt andet de betændelsesagrige forandringer i kroppen – inflammation – der er baggrunden for de fleste sygdomme, blandt andet åreforkalkning, blodpropper og kræft. Kroppens biologiske rytmer bliver normaliseret, der kommer ro i både kroppen og sindet, bedrer søvnen og styrker vores selvhelbredende kræfter. Vi skal selvfølgelig også sørge for, at kroppen får alt det, den har brug for i form af ren luft, rent vand og en sund kost med alle næringsstoffer og nødvendige kosttilskud. En vigtig elektrondonor foruden vand er C-vitamin.

Det kan derfor anbefales at gå eller sidde med bare fødder direkte på jorden nogle gange hver dag. det kaldes earthing (jording), og man kan læse mere om dette og den videnskabelige baggrund i bogen ”Earthing” af Clinton Ober, Stephen  T. Sinatra, M.D, and Martin Zucker. Man kan også fra USA købe bed pads, der kobles til en jordledning. Man sover væsentligt bedre, hvis man har jordforbindelse. Inflammation er forbundet med smerter, og earthing modvirker begge dele.

Elektronstrømmene i kroppen kan speedes op ved hjælp af magnetfeltteknologi. Alle de normale processer i kroppen øges. Ilt og næringsstoffer transporteres hurtigere ind og affadlsstoffer ud. Skadet væv bliver hurtigere opbygget. Magnetfeltteknologi har vist sig at hjælpe ved en lang række sygdomme. Læs mere óm magnetfeltbehandling på www.radiodoktoren.dk

Dr. Even Marstrand fra Humlebæk har udviklet et meget stærkt antioxidant middel, Titan-kobber-C-vitamin Kompleks. Han har gode erfaringer med, at dette middel kan hjælpe godt ved autoimmune sygdomme. Man kan kun få Titan-kobber-C-vitamin Kompleks på Glostrup apoteket og kun på recept. Man skal tage 1-2 tabletter tre gange dagligt i mindst et halvt år. Foruden dette kompleks skal man tage tilskud af zink, 30 eller 40 mg dagligt, mangan 10 mg dagligt og selen 200 mikrogram dagligt (organisk).

Farvestofferne, pigmenterne, i frugt og grønt er kraftige, naturlige antioxidanter, og nogen forskere mener fx, at det er disse pigmenter i frugt og grønt, der sammen med olivenolie er hovedårsagen til, at man på Kreta lever ca fem år længere end danskerne. Krydderurter har endnu stærkere antioxidant effekt.

D3-vitamin, der er det naturlige D-vitamin, har en vigtig indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme. Næsten alle danskere har, undtagen måske i de to sommermåneder, hvor man får mere sol på huden, mangel på D3-vitamin. Vores reelle behov er mindst 60-70 mikrogram D3-vitamin dagligt. En del skal have mindst 100 mikrogram dagligt (4.000 enheder) for at få nok. Man kan i Matas og helsekostforretninger købe kapsler med D3-vitamin på fx 20 eller 35 mikrogram. Der er ikke set skader ved brug af det naturlige D3-vitamin i dagsdoser på under 250 mikrogram (10.000 enheder).

Ved sarkoidose (Boecks sygdom) skal man undgå at tage ekstra D-vitamin.

B12-vitamin, der understøttes af B6-vitamin og folinsyre, spiller givetvis en rolle ved autoimmune sygdomme, fx ved sclerose og vitiligo (hvide pletter). Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og evt. plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i koglekirtlen – pinealkirtlen – i hjernen kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme. Det oplyste professor Walter Pierpaoli, der i mange år har forsket i melatonin, på konferencen Health Trends 2002. Melatonin kan blandt andet vist sig at kunne genoprette funktionen af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen fra 42-62 år, så den bliver som hos unge. Melatonin er vores stærkeste selvlavede antioxidant.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten. Binyrebarkhormon (kortison) omtalte han som en ”killer”, der ødelægger immunsystemet.

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen, men altid sammen med D3-vitamin og K2-vitamin. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Melatonin kan fås på recept som Circadin, der ikke er identisk med det egentlige melatonin.  Det er også dyrt.

Det kan ved autoimmune sygdomme anbefales at tage melatonin 3 mg ved sengetid. Kan købes fra England på www.biovea.co/uk/eller på www.gaya-nutrition.com  Melatonin optages bedst gennem mundslimhinden, hvilket er mest effektivt. (ikke time release).

Et andet naturpræparat – Tahitian Non Juice, oftest bare kaldet Noni, på latin Morinda citrifolia, ser ud til på en eller anden måde at kunne styrke dannelsen af melatonin og på denne måde være virksomt mod en række forskellige autoimmune lidelser og andre lidelser og mod smerter.

Skal man vælge et særlig effektivt tilskud med kraftig antioxidantvirkning, er Q10 samt ekstrakt af oregano (Andante), gurkemeje (curcumin) og ekstrakt af kerner fra røde vindruer (ActiVin) gode valg.

Nogle mennesker har problemer med at danne den livsvigtige gammalinolensyre i kroppen og har derfor gavn af tilskud af denne.

Yoghurt er godt for immunforsvaret. Hvidløg er også godt, og det kan nærmest virke som et naturligt antibiotikum.

Ligesom vi har brug for essentielle fedtsyrer, har vi også brug for otte essentielle sukkerstoffer, hvoraf kroppen har svært ved selv at danne de seks. De har meget stor betydning for immunsystemets og kroppens øvrige normale funktion. Disse sukkerstoffer danner sammen med fede syrer og protein basis for en masse informationsmolekyler, som gør cellerne i stand til at ”snakke” med hinanden og regulere hinandens virkning.

De findes blandt andet i Aloe vera juice og i Noni juice. De findes også i en række svampe, fx Reishisvampe, Maitakesvampe, Cordyceps svampe, træsvampen Coriolus versicolor og mange andre. De findes blandt andet også i pektiner fra modne frugter, fx æbler og grapefrugt.

De otte essentielle sukkerstoffer, glycoernæring, kan nu købes i helsekostforretninger eller fra formidlere som Ambrotose Complex.

Brug af kroppen i form af muskelarbejde eller motion styrker immunforsvaret betydeligt. Men overdriver man, fx ved elitesportspræstationer, kan immunforsvaret blive svækket.

Regelmæssig kropsbrug og motion er derfor nødvendig. Fx en halv times rask gåtur daglig som et fornuftigt minimum. Kolde afvaskninger og bade har især i tidligere tider været brugt til at stimulere modstandskraften med, og det er i hvert fald et faktum, at vinterbadere sjældent er syge.

Sindet står i intim forbindelse med immunsystemet. Der kan fx påvises nerveender i alle lymfekirtlerne, og også ved hjælp af signal- eller budbringermolekyler står hjernen i forbindelse med immunsystemet og resten af kroppen. En ny videnskab, kaldet psyko-neuro-immunologi beskæftiger sig med dette. Det er vist, at man alene ved tankens kraft og sindets forestillinger (visualisering) kan stimulere immunforsvaret. Information fra lægen om, hvad det er, man skal stimulere, fx de naturlige dræberceller, har derfor stor betydning for immunforsvaret. Stress og afmagt svækker derimod. Sind-krop teknikker som meditation, yoga, afspænding, Qi Gong m.fl. kan styrke modstandskraften meget ved at give balance i sind og krop.

Kostilskuddet LongoVital er rigtig godt for immunsystemet. 2 x 3 i nogle uger, derefter 3 dagligt. Det er bevist, at det blandt andet kan modvirke den autoimmune sygdom Sjøgrens syndrom, hvor kroppen angriber sine egne spyt- og tårekirtler, så der opstår tørhed.

Det er også meget vigtigt for immunsystemets normale funktion at have en velfungerende tarmbakterieflora. Den bliver for eksempel ødelagt af antibiotika. Hvis man ikke har en normal tarmbakterieflora, vil det gå ud over immunforsvaret, der hele tiden stimuleres af tarmbakterierne, og man risikerer, at skadelige bakterier og svampe (fx candida) kommer til at fylde for meget og fx danne gifte, der svækker kroppen og immunsystemet yderligere.

Probiotika, oftest i form af mælkesyrebakterier, er gode til at genkolonisere tarmen med sunde bakterier. Der findes også det flydende Vita Biosa, som er en samling af sunde bakterier og svampe, især mælkesyrebakterier, der dels rydder op i den dårlige tarmbakterieflora, dels gør tarmslimhinden mere sund og tæt, og dels danner masser af gode antioxidanter, der hjælper alle funktioner i kroppen. Se www.biosa.dk

Fra en til flere

Har man fået en autoimmun sygdom, er der en øget risiko for at få andre, og i kølvandet på flere autoimmune sygdomme samtidig kommer der ofte forværring af allergier, øget følsomhed for kemiske stoffer, ubalancer mellem hormonerne og mange andre symptomer. Det er derfor nødvendigt så vidt muligt at prøve at finde frem til årsagerne til autoimmuniteten og ikke blot behandle symptomerne og sygdommene, efterhånden som de kommer. Desværre er det mere reglen end undtagelsen.

Diagnosen af en autoimmun sygdom stilles ud fra symptomerne og en række blodprøver, hvor man blandt andet søger efter specielle antistoffer ved de enkelte sygdomme og ændringer i kroppens kemi i øvrigt.

Behandling

Det er sjældent, at autoimmune sygdomme kan kureres helt, men i mange tilfælde kan sygdommen gå i ro uden symptomer – gå i remission, brænde ud.

Under alle omstændigheder er der meget, man kan gøre for at lindre og behandle symptomerne på autoimmune sygdomme, og det er vigtigt at få hjælp fra speciallæger med særlig interesse for sygdommen. Lige så vigtigt er det at få hjælp fra en ernæringsterapeut (DET), en diætist eller kostvejleder (FADK), da kosten har stor betydning ved alle sygdomme, men måske især ved autoimmune sygdomme, da tarmene har en central rolle sammen med en sikring af en tilstrækkelig mængde næringsstoffer og kosttilskud.

Tankegangen i den vestlige, lægelige behandling af autoimmun sygdom er, at man blot skal undertrykke immunsystemet med for eksempel binyrebarkhormon eller kemoterapi.

I dag er det almindeligt at forsøge at undertrykke immunsystemet med biologiske lægemidler, Jeg er ikke meget for de biologiske lægemidler, som mange ikke tåler, og som nedsætter modstandskraften mod infektioner og ikke virker ret længe. De virker som hæmmere af TNF, og jeg vil foreslå, at man forsøger med naturlige TNF-hæmmere.

De følgende er videnskabeligt vist at kunne hæmme TNF. Boswellia ekstrakt. Aloe vera (fx som drikkegel). Lakridsekstrakt. CLA. D3-vitamin. Curcumin. Colostrum (fx som Muno Colostrum hos Matas). Omega-3 fedtsyrer. Grønt te ekstrakt. Probiotika. Bromelain. Nælde ekstrakt. (og Cannabis, som jeg ikke synes, man skal prøve, før alt andet er forsøgt).

Tankegangen hos urteterapeuter, for eksempel i kinesisk urtemedicin, er, at immunsystemet angriber kroppens væv, fordi det ikke er sundt før angrebet.

Målet bør derfor være at styrke, nære og helbrede samt at afgifte de syge væv ved hjælp af ændringer i kost og livsstil.

Skadelige ting, blandt andet allergener i kosten, bør fjernes ved at undgå dem, for eksempel majs, hvede, mælk og soja. Man bør spise økologisk eller biodynamisk og undgå raffineret mad med tilsætningsstoffer. For eksempel er det meget brugte sødestof aspartam (NutraSweet R), der blandt andet findes i en masse light-produkter, sat i forbindelse med autoimmune sygdomme.

De ramte væv og organer skal styrkes med blandt andet den rigtige kost. Der skal udrenses og afgiftes ved hjælp af urter, den rigtige kost og livsstil i øvrigt.

Immunsystemet skal støttes, så det kommer til at fungere normalt. Er det overaktivt, skal det dæmpes, men ikke undertrykkes. Det kan man for eksempel gøre ved hjælp af urtepræparater med indhold af mange urter, for eksempel det tibetanske urtepræparat Padma Plus, der har vist at kunne hjælpe ved sclerose, eller Life Spice Vital, der indeholder 32 forskellige urter. De aktiverer immunsystemet i tarmslimhinden på en måde, så de immunsystemdæmpende dæmper-T-celler øges. Det er dog klogt at få hjælp fra en urtekyndig person.

Et homøopatisk middel, som man skal dryppes i munden med dagligt, er SensiStop, som kan købes fra producenten, Lars Rudbeck.  Telefon 2511 9090. Se www.sensistop.dk   Det kan have en meget fin virkning på allergi og allergisk betingede lidelser, da det styrker og normaliserer immunsystemet, i stedet for blot at undertrykke symptomerne.

Jeg kan også anbefale at forsøge sig med naturmidlet Oralmat dråber, der er et ekstrakt af australsk rajgræs. Man drypper det i munden dagligt, og det har vist sig at være i stand til at få immunsystemet ”banket på plads”, så det ikke over- eller fejlreagerer. Oralmat kan købes hos Matas og i helsekostforretninger.

Kosten spiller som anført en stor rolle, og da vi ikke alle er ens, bør kosten ændres vedvarende, så den passer til den stofskiftetype, den autoimmunt syge har. Her kan man med fordel starte med at spise efter sin blodtype (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype) for på den måde generelt at undgå ting i kosten, som man ikke kan tåle.

En rotationskost kan også være gavnlig. Princippet her er at spise så varieret som muligt, så man ikke spiser det samme hele tiden. Ved at spise mange forskellige ting kan man undgå, at immunsystemet begynder at reagere på de enkelte fødevarer.

Fødevareallergier må afsløres. Her kan man bedst bruge en kostdagbog, hvor man skriver alt det ned, som man har spist, før symptomer forværres. Også gerne det, man oplever bedrer symptomerne. Bliver man ved med det, vil man efterhånden kunne se, hvad man ikke kan tåle.

Undgå raffinerede fabriksfødevarer.

Sørg for at få nok protein. For lidt kan øge risikoen. For meget gør kroppen sur.

Undgå raffineret sukker, slik og andet sødt, der er fremstillet af raffineret sukker.

Spis ikke for meget mættet fedt. Undgå al margarine og rapsolie, der har været opvarmet eller er blevet raffineret. Undgå Kærgården, hvor der er blandet rapsolie i smørret, og brug i stedet økologisk smør.

Drik rigeligt vand. Undgå sodavand, også light-produkter. Hvis man vil have saftevand, så vælg Aronia-saft, der er en ren, stærkt antioxidativ saft, der kun er sødet med brunt, økologisk rørsukker, som indeholder mineraler, der modvirker overbelastning af kroppen. Kan også fås usødet, og kan så evt. sødes med lidt hvid Stevia.

Sørg for en god nattesøvn. Søvnmangel går ud over immunsystemet.

Undgå hårfarvning. Farverne kan øge risikoen.

Ingen speciallæger ved noget om alle autoimmune sygdomme. Find en holistisk praktiserende læge, der er åben overfor alternative behandlingsmuligheder. Suppler eventuelt med en ortomolekylær læge. Her er nogle muligheder:

Institut for Ortomolekylær Medicin, Lyngby, tlf. 4588 0900.

Læge Søren Flytlies Privatklinik, Viborgvej 3, 8000 Århus C. www.flytlie.com

Århus Privatklinik, v. Læge Bruce Kyle, tlf. 8628 9688.

Læge Birgit Aalborg Funch, Åløkken 36,  5250   Odense SV   Tlf. 6596 0077 (8.30-9.00)

Læge Anna Iben Hollensberg, Vestergade 38,  8600 Silkeborg. Tlf. 6063 3339

Læge Aage Winther Nielsen, Medical, Hørsholm.   Tlf. 7025 1205

TCM – Traditional Chinese Medicine, som vi i Danmark normalt kalder akupunktur, kan være et rigtig godt valg ved autoimmune sygdomme. Ved kinesisk akupunktur er nålene den mindste del af behandlingen, der er en helhedsbehandling. Akupunkturlægen vil bruge megen tid på at snakke med sin patient for at finde ud af, hvilken type og hvilken livsstil, vedkommende har. Dernæst vil akupunkturlægen give råd om kost, om at få ro i sind og krop ved hjælp af for eksempel Tai Chi eller Qi Gong. Er det ikke nok, vil der blive brug for den traditionelle kinesiske urtemedicin, og til slut kan der blive tale om at sætte et antal akupunkturnåle efter et individualiseret system, ikke bare efter en ”opskriftbog”.

Fx Klinik for Kinesisk Akupunktur, Ibstrupvej 1, 2820 Gentofte (lige over for Jægersborg Station), telefon 3965 2422.

Eller Billy Huang, Hunderupvej 153, 5230 Odense M, tlf. 6614 7808

Billy Huang har også konsultation på adressen Castenskjoldvej 1, 6000 Kolding. tlf. 7550 9998.

På samme måde vil en indisk ayurvedisk læge også behandle efter et helhedsprincip, blandt andet med yoga.

Ved hver autoimmun sygdom er der særlige forslag til alternativ behandling. Læs mere om de enkelte autoimmune sygdomme på www.radiodoktoren.dk

Lav dig en sundhedsdagbog, hvor du skriver alt op, hvad der har med din sundhed at gøre. Alle symptomer, lægebesøg, undersøgelser, hvornår du er begyndt med en ny behandling. Sørg for at få kopi af alle undersøgelser og journaler, så du selv har det hele samlet.

Forbered dig ordentligt på et besøg hos lægen eller andre behandlere. Hvad er der sket siden sidst? Hvad er formålet med dit besøg? Hvilke spørgsmål har du? Find de rigtige læger og andre behandlere. Siger en af dem, at ”du skal bare gøre”, så find en anden. Der er ikke noget, der hedder ”bare”. Der skal gøres en bred indsats for at få en effekt og for at få sygdommen sat på plads, så man kan lve godt med den.

Husk, at et menneske eksisterer på mange planer, som alle er lige virkelige og vigtige. Vi beskriver dem normalt som legemlige, psykiske, sociale eller sjælelige. Alle beskriver de det enkelte menneske, og alle må de støttes og behandles.

Hvert eneste menneske er noget særligt. Et hvilken som helst værdifuldt behandlingsprogram må individualiseres, hvad enten det drejer sig om kost, motion, meditation, behandling med lægemidler eller naturmidler. Der findes ikke en standardbehandling.

En patient skal deltage i afgørelsen af, hvad der skal foretages og besluttes. Enhver skal have så megen viden og autoritet, som han eller hun vil acceptere.

Ethvert menneske har selvhelbredende kræfter.

Læs mere om autoimmune sygdomme, candidasvampe og utæt tarm på www.radiodoktoren.dk  samt i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag).

Avocado er en dejlig spise. Den indeholder en række sundhedsfremmende næringsstoffer, både i form af plantekemikalier, plantefibre, proteiner og fedtstoffer. Så selvom der er mange kalorier i avocadoen, er det meget sundt at spise den.

Der er et godt indhold af lutein i avocado, salat, broccoli, agurker, ærter, asparges, bønner, rosenkål, anden kål, selleri, spinat og brøndkarse. Forskning fra University af California in Los Angeles har vist, at californiske avocados er den rigeste kilde til lutein blandt de tyve mest spiste frugter.

Man fandt samtidig, at avocadoerne indeholder næsten dobbelt så meget naturligt E-vitamin, som man hidtil har troet. Det gør avocadoen til den bedste kilde af E-vitamin blandt frugter.

Avocado indeholder også langt mere gluthathion, der blandt andet støtter E-vitaminets gode antioxidante virkning i kroppen, og af beta-sistosterol, der sænker kolesterol i blodet i samarbejde med avocadoens gode mono-umættede fedtstof.

En californisk undersøgelse af 480 midaldrende mænd og kvinder har vist, at de med det højeste indhold af lutein i blodet havde den mindste tilvækst af åreforkalkning i halspulsårerne. Forskerne mener, at lutein har en del af æren for, at mennesker med et højt indtag af grønt og frugt har mindre tilbøjelighed til at få hjerte- og kredsløbssygdomme. (Kilde: Circulation 2001; 103).

Lutein er også af stor betydning for både linsen og nethinden i øjet og derfor forebygger grå stær og makuladegeneration (”forkalkning i øjet”), og stoffet modvirker også dannelsen af blodpropper.

Det er nu fra mange hold understreget, at det er vigtigt at få nok af det gode fedt for, at kroppen og dens celler kan fungere ordentligt. Man kan heller ikke tabe sig, hvis man ikke får nok af det gode fedt, der foruden avocado er olivenolie, fiskeolie, fed fisk, nødder, hørfrøolie og kæmpenatlysolie. Så selvom der er mange kalorier i avocado, er der god grund for alle til at spise mere af den. Du kan roligt spise en dagligt.

Oven i alt det andet gode indeholder avocado en mase kostfibre af den gode, opløselige slags. En portion indeholder 9 gram fiber, en trediedel mere end end kop hvedeklid. Kostfibrene sænker kolesterol og modvirker kræft i tyktarmen, og forsinker optagelæsen af sukker fra tarmene, hvilket især er godt for diabetikere, men også for raske, da et for hurtigt stigende blodsukker medfører øget dannelse af insulin, hvilket øger risikoen for blandt andet hjertesygdom.

Jeg vil gerne spørge, om æbleeddike er godt at tage. Min mand tager et par glas vand om dagen med lidt æbleeddike i mod forkalkning af årerne. Jeg tager det, fordi man siger, at det er sundt, og så slanker det.

Og en ting mere. Passer det, at en ny type E-vitamin beskytter huden mod tidlig ældning og rynker?

De ældre

Æbleeddike eller æblecidereddike er et gammelkendt middel mod en masse forskellige lidelser. Ikke mindst i USA har sundhedsprofeter som dr. D.C. Jarvis og Dr. Paul C. Bragg promoveret æblecideeddikens mange fremragende virkninger. Æbler er rige på kalium, mineraler og enzymer, som er vigtige for at vedligeholde sundheden og modvirke aldersforandringer. Når man raffinerer fødevarer, fjerner man mange af disse vigtige stoffer, og kogning og stegning ødelægger også meget. Kaliummangel giver blandt andet træthed, smerter og tunghed i kroppen, sløvhed og irritabilitet samt nervøsitet.

Æblecidereddike alene giver ikke vægttab, men sammen med en fornuftig kost støtter den vægttabet betydeligt og modvirker bivirkningerne af en kost, der indeholder færre kalorier, end man forbrænder. Kosten skal, hvis man vil tabe sig, helst ikke indeholde noget raffineret, som fx hvedemel og sukker, og ingen mælkeprodukter, men masser af rå grønsager, salater og frisk frugt samt fuldkornsprodukter. Fordøjelsen af denne kost gøres meget lettere ved hjælp af enzymerne fra blandt andet æbleeddiken og de rå grønsager.

Æblecidereddike bekæmper alle mulige bakterier og virus, der angriber halsen. Man skal bruge en teskefuld til et halvt glas vand og gurgle med det. Det er også godt for huden, fx som omslag, og er godt for håret mod blandt andet skæl og kløe, mod forbrændinger, helvedesild og hudinfektioner.

Et råd fra en af mine lyttere er at bruge æblecidereddike mod for meget mavesyre, som hun var blevet helt af med. Hun drikker hver morgen på fastende hjerte et glas vand med ca. 1 dessertskefuld æblecidereddike i. Dette bevirker, at hun aldrig mere har halsbrand, og at hendes mave fungerer meget bedre og med regelmæssige toiletbesøg.

En anden lytter meldte, at æblecidereddike har en god indflydelse på diabetes. Det regulerer hele kroppen. Hun anede dog ikke hvorfor, men havde sammen med to andre diabetikere oplevet, at blodsukkeret blev langt mere stabilt.

Dr. Jarvis og Dr. Bragg anbefaler begge, at man tilsætter honning til æblecidereddiken, og at man bruger den gamle form, hvor man lader knuste æbler modne i en trætønde. Man kan så se dannelse af spindelsvævagtige strukturer i den brune væske, noget som forsvinder, når man destillerer eddiken, sammen med en del af den gode virkning. En god æblecidereddike er Martletts, som kan fås med og uden honning. Diabetikere bør undgå den med honning af hensyn til blodsukkeret.

Vedrørende E-vitamin, så modvirker alle E-vitaminerne den ældning af huden, der indtræder med alderen og forværres af sol og vind samt en dårlig kost. E-vitamin er et naturligt antioxidant, der modvirker oxidationen – forharskningen af fedtstofferne i huden, godt hjulpet af andre antioxidanter som C-vitamin og betakaroten.

Undersøgelser tyder på, at mangel på vitamin B12 er mere udbredt, end man tidligere har troet, især hos ældre. Sverige er det nordiske land, hvor man har haft mest opmærksomhed på B12-mangel, og lægerne derovre udskriver ti gange så meget af vitaminet som læger i de øvrige nordiske lande. Der har siden 1992 været en intensiv debat om vitamin B12 i Sverige, på baggrund af udvikling inden for grundforskning og klinisk forskning. Ofte mangler der også B6-vitamin og folinsyre samtidig.

Mangel på B12, folinsyre og B6 kan skyldes for lidt af vitaminerne i kosten, forstyrrelser i fordøjelsen og optagelsen i kroppen, stofskifteproblemer eller øget behov for et eller flere af vitaminerne.

B12-vitamin er vigtigt som donor af methylgrupper til dannelse af protein og DNA og har mange forskellige funktioner. Centralt et betydningen for bloddannelsen, nervesystemet og mange vigtige omsætninger i kroppen, blandt andet energidannelsen.

Optagelsen af B12-vitamin er afhængig af et protein, der dannes i mavesækkens slimhinde. Mangel på proteinet, der også kaldes ”intrinsic factor”, kan føre til sygdommen perniciøs anæmi (ondskabsfuld blodmangel) og svære skader på nerverne. En sådan mangel ses næsten altid ved tilbagedannelse af mavesækkens slimhinde og manglende produktion af mavesyre. Behandling med syrestandsende midler i længere tid kan også medføre mangel på B12-vitamin. Det samme gælder for diabetesmedicionen metformin.

B12-vitamin optages i tyndtarmen, og kalk (calcium) er nødvendig for denne optagelse. En normal balance i tarmbakteriefloraen er også nødvendig for optagelsen, og denne balance forstyrres af blandt andet sukker, kaffe og alkohol. Tobaksrygning øger behovet for B12-vitamin.

Om man mangler B12-vitamin og/eller folinsyre kan måles i blodet. Det er et problem, at man ikke alene kan stole på måling af B12-vitamin i blodet, da det ikke altid er udtryk for vævstilgængeligheden af vitaminet (Läkartidningen 2000; 97:4131-6). Målinger af plasma-homocystein og plasma-methylmalonat (P-MMA) belyser mere sikkert, om man omsætter vitaminerne rigtigt i kroppens væv og har nok af dem. Man kan se forhøjede værdier af disse to ting (der er udtryk for mangel på B12-vitamin og folinsyre) på trods af, at blodværdierne for B12 og folinsyre er inden for det normale område. Let forhøjelse skal dog ikke tages som udtryk for sygdom.

Et tredje indirekte mål for mangel på B12-vitamin er måling af holo-trans-cobalamin, som er et B12-holdigt protein i blodet, som det er vigtig at have nok af for, at B12-vitaminet kan leveres i kroppen, hvor der er brug for det. (Clinical Chemistry 49: 2076-2078, 2003; 10:1373/clinchem.2003.020743)

En dansk undersøgelse har vist, at først når man får mere end 6 mikrogram B12-vitamin dagligt, tyder værdierne for holo-trans-cobalamin, MMA og homocystein på, at der ikke længere er mangel. (Am J Clin Nutr. 2006 Jan; 83(1): 52-8).

Det almindeligste tegn på B12-mangel er en lammende træthed, som dog også kan skyldes andre ting, fx depression, stress, søvnmangel eller kropslige sygdomme. Desuden er der ofte myrekryb, føleforstyrrelser med nedsat følelse, fx under fødderne med en fornemmelse af at gå på puder, og stikkende smerter. Balancen bliver dårligere, fx under af- og påklædning, og de ramte bevæger sig på en anden måde end tidligere. De klassiske symptomer med blodmangel, glat og rød tunge, tynde slimhinder og manglende dannelse af sædceller ser ud til at forekomme sjældnere.

Mangel på B12-vitamin kan også medføre nervøsitet, angst, depression og hallucinationer. En undersøgelse har også koblet mangel på B12 og folinsyre sammen med udvikling af Alzheimers demenssygdom. Undersøgelsen viste, at risikoen for Alzheimers sygdom var dobbelt så høj hos dem, der ved undersøgelsens indledning kun havde haft små mængder B12-vitamin og folinsyre i blodet. (Kilde: Neurology 2001; 56: 1188-94).

B12-vitamin har også stor betydning for knoglerne og modvirker knogleskørhed.

Kolesterol er ikke det eneste, der kan medføre åreforkalkning, når det bliver oxideret (forharsket) på grund af mangel på antioxidanter fra kosten og kosttilskud. En anden grund til øget risiko for hjerte- og kredsløbssygdomme er en for høj mængde af aminosyren homocystein i blodet. Denne aminosyre dannes ud fra en anden aminosyre, methionin, der findes i kosten, og normalt vil den hurtigt videreomdannes til en anden værdifuld aminosyre, cystein, med homocystein som mellemled. Sker denne omdannelse ikke, vil homocystein ophobes og med tiden øge åreforkalkning og skade kredsløbet. For omdannelse af homocystein til cystein er B-vitaminerne B6, folinsyre og B12 nødvendige, og man skal tage alle tre dele som tilskud, hvis man får påvist for højt indhold af homocystein i blodet. Inden da er det dog vigtigt også at få målt indholdet af folinsyre og B12-vitamin i blodet, så man kan følge vitaminer ved senere målinger.

Behandlingen af B12-mangel sker med indsprøjtninger af B12-vitamin i form af cyanocobalamin eller hydroxocobalamin. Man kan også give B12-vitamin som tabletter, men starter normalt med indsprøjtninger. Moderne forskning har vist, at tabletter virker udmærket. Man skal i så tilfælde give to tabletter á 1 mg to gange dagligt i 3-4 måneder og derefter 1-2 tabletter dagligt. Det er vigtigt med mellemrum at få målt B12-vitamin, homocystein og folinsyre for at sikre, at man får tilført nok af vitaminerne. Der er ingen bivirkninger af behandling med B12-vitamin.

Methylcobalamin, er det rene enzym og har en endnu bedre virkning, fx også ved sclerose.  Det kan købes over Internettet som sugetabletter. Fx fra www.gaya-nutrition.com  som B12, 1000 mcg lozenges. Biosym har produceret en vegansk form for methylcobalamin som smeltetablet på 1000 mikrogram (optages gennem mundslimhinden).

B12 optages godt gennem mundslimhinden, så også for at undgå, at det ikke bliver optaget fra almindelige tabletter på grund af mangel på mavesyre, kan det være godt at tage B12 som sugetabletter.

Methylcobalamin, 5.000 mikrogram som sugetablet kan fås via www.vitaviva.com og som vitamin B12 sugetablet på www.biovea.co/uk/

Det er vigtigt samtidig at tage tilskud af folinsyre og B6-vitamin, især når man er ældre. Folinsyre kan modvirke blodforandringer, slimhindeskader og manglende fertilitet, men ikke nerveskaderne, der kan komme snigende under behandling med folinsyre alene. (Kilde: Nord Tidsskr Biol Med nr 1, 2001; 7-9).

B12-vitamin findes næsten udelukkende i dyriske produkter, især i fisk, fiskerogn, kød, lever ost og mælkeprodukter. Tang og havalger bærer mikroorganismer med sig, som indeholder B12-vitamin. Derimod findes B12 kun i meget små mængder i økologisk dyrkede bælgfrugter og andre grønsager, stammende fra komposteret gødning. Mennesker, der spiser strengt vegetarisk (veganere) skal være særligt opmærksomme på at få nok B12-vitamin.

Baker’s cyste er ledvæskefyldt udbuling bagved knæleddet mellem bøjesenerne til lårmusklerne. Den fremkommer i forbindelse med skader på en menisk i knæleddet eller en betændelsestilstand i knæets ledhinde (inflammation). Ledvæsken i knæleddet presser bagud til en slimsæk og udvider denne.

Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Man kan fjerne Baker-cysten, hvis den generer meget, men normalt vil den forsvinde igen, når ledhinden i knæet falder til ro.

En støttebandage til knæleddet kan være en mulighed for lindring. Man kan også modvirke inflammationen med fx curcumin eller Boswellia. Man kan samtidig tage glukosamin sulfat som tabletter, halvandet gram dagligt, og MSM to gram to gange dagligt. Læs mere i artiklen om slidgigt på www.radiodoktoren.dk

Boswellia kan købes som Shallaki Boswellia hos Human Balance. Tlf. 7025 5566. Curcumin fås i forskellige udgaver hos Matas eller i helsekostforretninger. Optagelsen af curcumin bedres meget, hvis man samtidig tager 3-4 sorte peberkorn per dosis af curcumin. Det er piperine i peberen, der bedrer optagelsen. Man kan fx købe Økologisk Curcuma Black, der indeholder piperine. Biosyms CurcuSym optages også bedre.

Det er godt at tage et ekstra tilskud af antioxidanter ud over den daglige vitamin-mineral tablet, For eksempel AstaXanthin (Astaxin) og ekstra C-vitamin, mindst 500 mg to gange dagligt, blandede E-vitaminer, og tage et tilskud af fiskeolie, fx Eskimo-3, EyeQ eller Nordic Naturals.

Det er godt at cykle på en motionscykel uden belastning to gange tyve minutter dagligt, og i øvrigt undgå at overbelaste eller fejlbelaste knæleddet.

Magnetfeltbehandling, enten med faste magneter eller med pulserende magnetfeltterapi, kan have en meget fin virkning. Magneter virker smertestillende og bedrer kredsløbet.

Ved vedvarende betændelse i knæleddet er det bedst at blive undersøgt af en reumatolog (gigtlæge).

Balancen styres af lillehjernen, der får signaler fra balanceorganet – buegangene i det indre øre, der sender informationer om, hvor kroppen befinder sig i rummet, fx om man står op eller ligger ned. Denne sans formidles blandt andet af tryk fra en slags krystaller eller ”øresten” inde i væsken i buegangene mod sansecellerne.

Der kommer også signaler til lillehjernen fra øjnene, fra trykpunkter under huden, fx fra følesansen under fødderne og fra hånden, fra øjnene, synssansen, og fra muskler og sener. Det sidste kaldes den kinestetiske sans, der giver besked om spændingstilstand i muskler og sener samt om leddenes stilling.

Alle disse signaler samarbejdes i lillehjernen, og passer de ikke sammen, kommer der svimmelhed og balanceproblemer. Alle vores sanser skal bruges og derved vedligeholdes. Sidder og ligger man fx for meget, kan de blive svækket og balancen dermed dårligere. Det gælder fx for mange ældre, der ikke bevæger sig nok. Bruger man altid stok eller rolator, trænes sanserne heller ikke så godt, men på den anden side er hjælpemidlerne måske med til at undgå fald og dermed knoglebrud.

Også børn har brug for at få trænet balancen under deres udvikling. Det betyder blandt andet også noget for deres evne til at lære noget.

Sygdom kan også svække balancen, fx ved at man får dårligt syn, eller nervesignalerne svækkes på grund af sygdom i nervesystemet eller mangel på vitaminer, fx B-12 vitamin.

Meget almindelig er dårlig balance på grund af mangel på væske. Mange ældre drikker fx for lidt. Medicin er også en hyppig årsag til svimmelhed og dårlig balance. Ældre bliver også stivere og får ofte en dårlig kropsholdning, fx i nakken, hvilket også kan gå ud over balancen.

Fødderne er meget vigtige for en god balance, så man skal ikke have dem spærret inde i sko hele tiden. De skal slippes fri, så man går på bare fødder, fx på en græsplæne og på tæpperne inde.

Der er mange gode måder at træne balancen på:

Man kan stå på tæer, evt. med let bøjede knæ.

Man kan stå på eet ben og evt. svinge med det andet.

Man kan stå og kigge sig tilbage over skulderen, mens man drejer i ryggen og bøjer knæene let.

Man kan gå på en streg eller kantstenene, hvis balancen er rimelig i forvejen.

Man kan hoppe på stedet med fjedring i knæene mellem hvert hop.

Man kan gå langsomt baglæns, mens man evt. kigger sig over skulderen.

Man kan stå på alle fire (hænder og knæ) og så løfte den ene arm og det modsatte ben.

Man kan gå på et blødt underlag, fx en skovbund, eller stå på en blød pude.

Man kan ride, gå på trapper, gynge og cykle.

Man kan danse. Har man balanceproblemer, skal man have en partner, der kan holde en.

Man kan dyrke Tai Chi eller Qi Gong. Disse kinesiske gymnastikformer er gode til at opnå både kropslig balance og balance i sindet.

Vibrationstræning, hvor man står på en vibrerende plade, øger muskelstyrken og balancen, giver bedre blodgennemstrømning og modvirker knogleskørhed. Blot 10 minutter dagligt er nok. Vibrationstræning er meget velegnet til mennesker med ryg-, led- og gigtproblemer. Giver færre smerter, bedre blodkredsløb og lymfeflow. Se fx på www.flabelos.dk Tlf. 5044 0017.

Der findes et Nintendo Wii elektronisk spil. Man skal købe en spillekonsol og et ekstraudstyr, der hedder balancebræt eller Wii Fit. Med balancebrættet følger forskellige balanceøvelser. Man står på stedet uden at skulle flytte fødderne, men når man flytter sit balancepunkt, bliver det registreret af sensorer i brættet. De sender signaler til skærmen, hvor spillet foregår. Prisen er nogle få tusinde kroner.

Human- og træningsfysiolog Martin Grønbech Jørgensen, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet eller Faldklinikken på Geriatrisk afdeling, Aalborg Sygehus forsker i effekten af Wii spillet.

Man kan lave øvelser på et egentligt vippebræt, hvor man samtidig træner sine muskler og sin evne til at reagere på signaler fra led og muskler.

Man kan, hvis man har en god balance, træne den yderligere med en balanceskive.

En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden er at bruge MBT sko. Fødderne spiller en stor rolle for balancen.

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen, hvilket yderligere kan medføre problemer med balancen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for enhver med ryg- og nakkeproblemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering. Husk, at for den, der har ondt i fødderne, er alt andet ligegyldigt.

Hvis man ikke har en god balance og er kommet op i årene, er det en meget fin forebyggelse at bruge en hofteskytter, en plasticskal, der enten er i eller kan anbringes i underbukserne, så den sidder henover lårbenshalsen. Fx Safehip eller Hips. Kan købes på apoteket eller hos Matas.

Barnløshed – Ufrugtbarhed – sterilitet                                      

 Normalt vil de fleste kvinder blive gravide inden for det første år, hvor de har ubeskyttet samleje. Sådan var det i hvert fald tidligere, men noget tyder på, at det er begyndt ikke at gå helt så let, så man i stigende grad er nødt til at hjælpe til med inseminering eller ved at fiske æg ud og befrugte dem med mandens sæd uden for livmoderen, hvorefter de sættes op i den forberedte livmoderslimhinde.

 Barnløshed er man to om. Det kan lige så godt være mandens sæd, der ikke er i orden, og her kan ting som fx for varme bukser, tobaksrygning og kemisk belastning på arbejdspladsen og i miljøet i øvrigt spille en rolle. Man starter derfor normalt altid med at undersøge mandens sæd, før man begynder at undersøge kvinden.

 Alderen spiller en rolle, da frugtbarheden falder med alderen både for mænd og kvinder.

 Kosten spiller også en stor rolle. For meget fedt i kosten dæmper mænds testosteronniveau og sexlyst. Transfedtsyrer er skadelige og kan hæmme frugtbarheden. Det er derfor vigtigt at undgå margarine af alle arter. Det er bedst at vælge økologisk, dvs. økologisk smør, mælk og økologisk kød samt økologiske grønsager og frugt. Læs mere om det sunde fedt på www.radiodoktoren.dk 

Undgå at stege med olier ved høj temperatur. Brug kokosolie i stedet.  Eller olivenolie ved lavere temperatur.

 C-vitamin, fx et gram dagligt, kan virke betydeligt forbedrende på sædcellefunktionen og beskytter sædcellerne mod  nedbrydning på grund af frie iltradikaler, der giver iltningsskader. Især rygere behøver ekstra C-vitamin. Det samme gælder E-vitamin. Tag fx en stærk E-vitaminkapsel (hvedekimolie) på 335 mg dgl.

 Mangel på mineralet selen kan være en årsag. Der er selenmangel i dansk jord, så de fleste danskere har for lavt selen. Jeg har to gange i den tid, jeg var praktiserende læge, oplevet kvinder, der ønskede et barn, men hvor alt ikke havde hjulpet. Da de begyndte at tage vitaminpiller med selen, blev de begge gravide, men da var de oppe i fyrrerne og ønskede så ikke at få barnet. Zinkmangel kan også give nedsat sædkvalitet.

 En dansk undersøgelse af et nyt planteprodukt – Punalpin R – der er baseret på en kombination af granatæble og galangarod, har målt en gennemsnitlig stigning i bevægelige sædceller. Det er en af de vigtigste parametre for sædkvaliteten, når det gælder chancen for graviditet. I Undersøgelsen deltog 66 mænd med nedsat sædkvalitet, og de fik enten Punalpin eller placebo (fupmedicin). (Plos One 2-10-2014).

 Under alle omstændigheder er en sund levevis med sund kost og daglig motion godt, men anstrengende motion som fx idræt på højt plan kan modvirke, at kvinder bliver gravide, da det går ud over hormonbalancen. Er kvinder meget slanke eller meget overvægtige, nedsættes chancen for graviditet. Her kan hun enten søge at tage på eller at tabe sig for at forøge chancerne

 En mere sjælden årsag til ufrugtbarhed er, at kvinden har dannet antistoffer mod mandens sæd. Her kan man vaske sæden, før man inseminerer eller befrugter æg uden for livmoderen.

 Når det drejer sig om kvinder, er kaffedrikning og tobaksrygning med til at nedsætte frugtbarheden.

 Bliver kvinden ikke gravid i løbet af et til halvandet år på trods af en sund levevis, og er manden undersøgt, er det rimeligt at iværksætte en nærmere undersøgelse af kvinden. I første omgang en underlivsundersøgelse hos lægen og evt. senere hos en speciallæge i gynækologi.

 Forudsætningen for en graviditet er, at der er passage gennem æglederne, så sædcellen kan nå op til ægget og befrugte det. Tidligere underlivsbetændelse, der ikke behøver at have givet symptomer og være blevet opdaget, kan medføre, at æglederne er blevet lukket af arvæv. Ikke mindst Chlamydia bakterien spiller en rolle her. Man kan ved en røntgenundersøgelse, der altid skal foretages lige efter menstruationen for ikke at skade et eventuelt uopdaget svangerskab, se, om der er passage.

 Finder man ikke noget her, vil speciallægen kunne foretage målinger af hormonerne. Kvinder med overvægt af mandlige hormoner, ofte overvægtige med øget behåring og med mange cyster i æggestokkene, har fx svært ved at blive gravide. Vægttab og behandling  vil ofte føre til resultatet. Der kan evt. blive tale om at stimulere med hormoner, der fører til ægløsning, hvis det er problemet.

Det er under alle omstændigheder en opgave for speciallægen.

 Kyskhedstræet – Vitex agnus castus – og planten Angelica sinensis er tilskrevet særlig virkning mod barnløshed hos kvinder, og man ved, at de påvirker hormonbalancen i gunstig retning. 

 Akupunktør Steen Sandrini, Varde, har i en videnskabelig undersøgelse vist, at akupunktur samtidig med IVF-behandling (kunstig befrugtning) øger risikoen for succes med denne behandling betydeligt. Se www.sandrini.dk

Prøv evt. begge at spise efter blodtypen (Dr. Peter D’Adamo: Spis efter din blodtype) og håb på, at I ikke skal lave forskellig mad.

 Tag en god ferie, hvor I glemmer alt om frugtbarhed og bare nyder at slappe af.

 Det er vigtigt at sikre, at både manden og kvinden har alle de vigtige stoffer, der er af betydning for frugtbarheden, til rådighed i kroppen. Det er klart, at en så vigtig proces som befrugtningen kræver, at hele systemet fungerer ordentligt, især hvis der er andre forhold, der hæmmer befrugtningen, som fx alder, psykisk stress og kemisk belastning.

 Læs bogen: Livets Fremtid – om kampen mod barnløshed. Af Lena Aalling Jørgensen.

Det Schønbergske Forlag.  

Andre gode bøger er:

På vej med livskraftige børn,  af Belinda Barnes & Suzanne Gail Bradley. Klitrose.

Gravid i en fart,  af Karen Trewinnard.  Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Når storken svigter. Povl Sørensen. Forlaget Langeland.   Bl.a. om Fertil forte.

Hvornår er jeg frugtbar? Af Lena Kripa Henriksen . Borgens Forlag 1992                        

(mere…)

En hel del kvinder bliver ramt af bækkenløsning under svangerskabet. Tilsyneladende mange flere end i gamle dage. Årsagen er måske er større arbejdspres og forkerte arbejdsstillinger. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt pædagoger rammes oftere på grund af belastninger under arbejdet.

Den fysiologiske forklaring er, at der under svangerskabet dannes et hormon ved navn relaxin, der har til formål at gøre leddene i bækkenet mere bevægelige, så barnets hoved får lettere ved at komme igennem fødselskanalen.

Ved bækkenløsning har denne proces skudt over målet, og bækkenet bliver løst og kommer til at fungere dårligt i forhold til ryggen og benene. Det giver smerter i ryggen, bækkenet, balderne og benene. Der kan også være smerter i lysken og underlivet. Der kan være en sovende fornemmelse i benene og en fornemmelse af, at bækkenet, hofterne eller benene svigter. Smerterne kan flytte sig fra side til side og veksle fra dag til dag. Kvinden lærer at lytte til sin krop og holde sig i nogenlunde ro de dage, hvor der er mange gener. Kvinder, der tidligere har haft bækkenløsning under en graviditet, får det lettere ved de efterfølgende graviditeter.

Det er vigtigt at være opmærksom på, om der kommer symptomer på bækkenløsning, for det er vigtigt med tidlig indgriben og aflastning. Jordemødrene ved meget om bækkenløsning og dens behandling, mange fysioterapeuter også, og kiropraktorer og zoneterapeuter er også muligheder.

Man kan blandt andet også udstyre den gravide med et støttende bækkenbælte, der skal sidde stramt for at holde bækkenet i ro. Det er ofte nødvendigt med sygemelding for resten af graviditeten.

Der findes ”Foreningen til Oplysning om Bækkenløsning” – FOB – hvor man kan få støtte og oplysning. De har en række kontaktpersoner, man kan få gode råd fra. Foreningens telefonnummer er 7020 1878. Hjemmeside: www.baekkenloesning.dk

Der har følgende gode råd til aflastning:

Undgå at vride i kroppen.

Sid aldrid med benene over kors eller i skrædderstilling.

Stå med lige vægt på begge ben.

Undgå at løfte og bære tunge ting.

Undgå for-overbøjninger. Lad andre støvsuge og vaske gulv.

Tag ikke for store skridt.

Sæt dig baglæns ind i bilen og drej rundt med parallelle ben. Læg evt. et stykke silke, nylon eller plastik på sædet, så det er lettere at dreje rundt.

Brug stødabsorberende sko (gummisåler).

Hvil dig ofte!

Husk, at sex kan foregå på mange måder – brug fantasien, det må bare ikke gøre ondt i dit bækken.

Tag trappen et trin ad gangen.

Vend dig i sengen med parallelle ben – brug en stor pude mellem benene. Silkenattøj og lagener letter vendinger.

Sørg for, at dine bevægelser er symmetriske, også ved øvelser til fx fødselsforberedelse.

Måden, man går og står på, og holdningen har stor betydning for hele kroppen, også ryggen og bækkenet. En måde at sikre sig, at man går og står rigtigt, er at bruge

mbt-sko (Masai Barefoot Technology). En meget god løsning på problemer med fødderne, blandt andet hælspore, plantar fasciitis, forfodssænkning, akillesseneproblemer og lidt forskel i benlængden er at bruge disse MBT sko, men der er også flere med dårlig ryg og bækkenproblemer, der har gjort gode erfaringer med at bruge disse sko.

MBT er en ny type sko fra Masai Barefoot Technology, som nu er kommet til Danmark. Det er en ingeniør i Schweiz, der har analyseret masaiernes måde at gå på deres bare fødder i ujævnt terræn, og hvordan det påvirker deres holdning og fodsundhed. MBT skoene giver samme virkning på musklerne og hele skelettet, som hvis man går på ujævnt terræn ude i naturen.

Fødderne kommer til at arbejde mere naturligt, så alle fodmuskler bruges, hvilket modvirker svækkelse af dem med nedsunken fodrod til følge. Foden afvikles fra en minushæl og fremefter til tæerne med støtte under svangen, så senerne under fødderne ikke bliver overbelastet, hvorved der kan opstå betændelsesagtige forandringer i senevævet under fødderne.

Mange, der tror, de har en hælspore, har i virkeligheden smerter der, hvor senerne under foden sætter sig fast på hælbenet. Det kaldes plantar fasciitis. MBT skoene er bløde under hælen og fordeler trykket, så hælen i det hele taget bliver aflastet og hælsporegener kan forsvinde.

Moderne mennesker går i sko med flad bund og hæl, hvilket medfører, at de ikke bruger deres fødder rigtigt. De er spærret inde og giver før eller senere problemer. Blandt andet svækkes de muskler i benene, der bruges til at stabilisere os under gangen. Det førte til udvikling af Jacoform skoene, der markedsførte sig som ”Føddernes Frihedsbevægelse”.

De er også rigtig gode, men Masai skoene er meget bedre, da de i langt højere grad også stimulerer den rigtige brug af musklerne i benene og hele vejen op langs ryggen til nakken, hvilket øger kropsbevidstheden. Hvor mange mennesker med tiden går foroverbøjet og spænder i lænden, vil de ved rigtig gang i Masai sko automatisk rette sig op og få den holdning, som man kan misunde masaierne. De afspænder stramme og ømme muskler hele vejen op, så bækken-, ryg- og nakkesmerter forsvinder, og disse sko vil derfor være et godt valg for mennesker med disse problemer. Også mavemusklerne stimuleres og styrkes.

Med Masai sko på står man ikke stille, men kan rulle frem og tilbage, hvilket styrker muskler og ledbånd og fremmer venepumpefunktionen, hvor musklerne i benene trykker returårerne sammen, så blodet på grund af klapfunktionen kun kan løbe opad mod hjertet. Det modvirker trætte og tunge ben. Balancen bliver også styrket, når man har disse sko på, hvor man hele tiden skal justere, og trykpunkterne under huden sender mange flere informationer til lillehjernen, der er vores balancecenter.

På grund af blandt andet minushælen og den øgede brug af bagsidemusklerne på underbenet vil man også strække sin achilllessene og derved kunne behandle og undgå gener på grund af en for kort achillessene og de betændelsesagtige forandringer der, hvor achillessenen sætter sig på hælknoglen.

Man skal være opmærksom på, at når man begynder at bruge Masai sko, vil man bruge musklerne på en anden måde, så de kan blive ømme i begyndelsen. Brug dem derfor kun nogle timer ad gangen, indtil tilvænning er sket. Skoene skal også bruges rigtigt for, at man kan få den fulde glæde af dem, men de er en god investering.

En svensk undersøgelse har vist, at akupunktur kan have en god virkning på bækkensmerter hos gravide (BMJ 2005; 330: 761-5). I undersøgelsen blev akupunktur givet i kombination med standardbehandling, mens en anden gruppe fik standardbehandling i kombination med stabiliserende øvelser. Begge dele hjalp, men virkningen af akupunktur var den bedste. I artiklen i BMJ er både akupunkturpunkterne og de stabiliserende øvelser, der blev benyttet, beskrevet.

Bechterews sygdom starter typisk starter med bækkenledsbetændelse (sacroileitis) og betændelsesagtige forandringer i senebånd, knoglehinder og ledhinder. Det er der, hvor senebåndene hæfter sig til knoglerne, at det hele starter, især omkring bækkenet og rygsøjlen. Der kommer hævelse på stederne samt i den nærliggende knoglemarv, der kommer ofte såragtige forandringer, som senere kan forkalke. Det kan ende med, at det hele bliver til knogle og altså stift. Bækkenleddene kan i svære tilfælde blive helt udslettede.

Årsagen til Bechterews sygdom kender man ikke med sikkerhed, men man ved, at tilbøjeligheden til en vis grad er arvelig og hænger sammen med vævstypen HLA-B27, som dog ikke alle med sygdommen har. Man har mistanke om, at tarmbakterier kan spille en rolle, ligesom ved reaktiv ledbetændelse (gigtsymptomer efter fx tarmbetændelse med fx salmonella, shigella og yersinia), og det sammme gælder bakterien Klebsiella, som der ofte findes anstistoffer imod hos mennesker med Bechterews sygdom.

Der er altså tale om en autoimmun reaktion, så sygdommen kan indgå i rækken af autoimmune sygdomme, også kaldet bindevævssygdomme, hvor kroppen fejlagtigt angriber sine egne væv, oftest efter en udefra kommende påvirkning som fx sygdomsfremkaldende mikroorganismer eller kemiske stoffer. (læs mere om autoimmune lidelser på www.radiodoktoren.dk  eller i min bog ”Maven – din bedste ven. Sundhed fra mund til bund” (Gads forlag ). Autoimmune lidelser starter oftest med en utæt tarm.

I rygsøjlen starter det med betændelsesagtige forandringer (inflammation) der, hvor skiverne – disci – mellem ryghvirvlerne ligger an mod hvirvellegemerne. De ydre fibre i diskus’erne bliver til knogle med udvækster, så hvirvlerne gror sammen, og rygsøjlen ender med at blive stiv nedefra og opad og kommer til at ligne en bambusstok. Det sker dog sjældnere hos kvinder. Der kommer ofte afkalkning af rygsøjlen og betændelse i sideleddene med ødelæggelse af brusken og leddene, der bliver til knogle og stive, hvilket yderligere indskrænker bevægeligheden.

Man kan også se forandringer i leddene i arme og ben med betændelse og bruskforandringer. En femtedel af de ramte får anfald af regnbuehindebetændelse og nogle får problemer med fortykkelse af klapperne til hovedpulsåren (aorta). Hos mellem en fjerdedel og halvdelen kan man se mikroskopiske betændelsesagtige forandringer i tyktarmen og klappen mellem tyndtarm og tyktarm, også hos dem, der ikke har symptomer på betændelse i tarmene. Nyrerne kan også blive angrebet. Med tiden kan der også komme symptomer fra lungerne.

Aktiviteten i sygdommen bliver afspejlet i sænkningsreaktionen eller niveauet af C-reaktivt protein – CRP, der afspejler graden af inflammation i kroppen. Se på www.radiodoktoren.dk under inflammation. Der er ofte en let blodmangel og øget mængde IgA, der er et immunglobulin.

Symptomerne starter ofte i teenage-alderen eller hos unge voksne, typisk med lændeproblemer i form af en dyb smerte og morgenstivhed i op til et par timer, som bedres ved bevægelse.

Der er ingen speciel behandling for Bechterews sygdom, ud over at det er vigtigt at modvirke de autoimmune reaktioner. Det vigtigste er, at den ramte følger et træningsprogram, som er udarbejdet med henblik på at bevare en god holdning og at bevare bevægeligheden. Motion og træning øger bevægeligheden og funktionen.

De fleste har brug for smertestillende medicin, hvor man normalt bruger NSAID-stoffer af typen ibuprofen og lignende. De kan have mange bivirkninger, blandt andet utæt tarm,  så det kan være værd at prøve naturmedicin i stedet. Blandt andet med curcumin (det gule i gurkemeje og karry), fx som Curcumin Forte med piperine (der øger optagelsen af curcumin meget), Turmeric, Curcuma longa eller Curcur. Eller kombineret med ingefær som Gurkedol eller Fortodol. Man skal tage cirka et gram 2-3 gange dagligt.

Andre muligheder er djævleklo (fx Venustorn) og Arnica.

Læs mere som smerter i min bog ”Når det gør rigtig ondt. Om smerter og naturlig smertebehandling” (forlaget Mediegruppen. Tlf. 7584 1200).

Sulfastoffet sulfasalazin har vist sig at kunne modvirke de betændelsesagtige forandringer i leddene og bedre laboratorieprøverne. Det cellehæmmende stof methotrexat har også vist sig at kunne hjælpe på ledsymptomerne. Begge stoffer kan dog medføre bivirkninger, så behandlingen er typisk en reumatologopgave.

I stedet for sulfasalazin kan det være værd at forsøge med naturmidlet Boswellia serrata, der er et indisk naturlægemiddel. Det har vist sig at kunne hjælpe lige så godt som sulfasalazin mod tarmbetændelse på autoimmun basis. Man skal blive ved i mindst tre måneder, før man kan vurdere, om det hjælper på længere sigt. Der kan dog godt komme en god virkning tidligere.

Man kan købe Boswellia sammen med ingefær, guggul og gurkemeje som´Reumazall hos Matas og i helsekostforretninger. Eller som Shallaki Boswellia fra Human Balance. Tlf. 7025 5566.

Pilebark, ingefær og sellerifrø er også gode antiinflammatoriske naturmidler.

Det er bedst at spare på mættet fedt (fedt fra ikke økologisk fodrede dyr og mælkefedt) samt helt at undgå bage- og anden margarine (også Becel), især ved brug til stegning, og andre kilder til transfedtsyrer (hærdet vegetabilsk fedt). Fede syrer fra disse kilder og transfedtsyrer får betændelsesreaktionen og smerterne til at blusse op. Modsat kan man dæmpe smerterne med olivenolie, avocado, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie, mandler og nødder. Det er bedst at bruge olivenolie til madlavningen. Man kan købe hørfrøolie og kæmpenatlysolie sammen som ”Livets olie”, der er af meget høj kvalitet. Andre gode olier er Nutridan Strong citron og Udo’s Choice.

Det er vigtigt med en sund og varieret kost, lavet af gode produkter, og at tage tilskud af antioxidanter, da kroppen tærer på sine depoter ved sygdom. Gode antioxidanter, der samtidig stimulerer immunforsvaret og gør det mere normalt, er Longovital, Life Spice Vital, Padma Plus, Andante, ActiVin (vælg et eller to produkter) samt C-vitamin i doser på mindst 750 mg to til tre gange dagligt, gerne i kombination med bioflavonoider, fx C 500 + Hyben + Citron.  2 tabl. 2 gange dagligt (helsekostforr.) og E-vitamin 335 mg dagligt eller Natur-E. Plus en god vitamintablet, fx LongoVital, der har vist sig at være god for immunsystemet.

Se også under reaktiv ledbetændelse.

En engelsk reumatolog, Dr. Alan Ebringer, fandt ved et tilfælde ud af, at en kost med kun lidt stivelse og højt proteinindhold, havde en klart nedsættende virkning på den inflammation (betændelses forandringer) der findes i lænden og bækkenleddene ved Bechterews sygdom. Man skal dog heller ikke overdrive med kød, da det vil surgøre kroppen, der har det bedst, når den er basisk. Se mere om syre-base balancen på www.radiodoktoren.dk

Dr. Ebringer påviste usædvanligt store mængder af Klebsiella bakterier i afføringen hos patienter med Bechterews sygdom. Han påviste også høje niveauer af antistoffer mod bakterien i blodet hos Bechterew ramte. Nogle af disse antistoffer viste sig at krydsreagere med HLA-B27. Det betyder, at immunsystemet ikke kun angriber bakterierne, men også HLA B27, som særlig findes i vævene i lænden. Mange andre forskere har fundet sammenhæng mellem Klebsiella og Bechterew.

Dr. Ebringer anbefaler at spise mere kød og fisk, bønner og ærter, nødder, grønsager og frugt. Samt at nedsætte indtaget af brød, kartofler, morgenmadsprodukter, kager og kiks.

Man kan også modvirke Klebsiella med naturlige antibiotika som hvidløg, guldsegl (Hydrastis canadensis), oregano m.fl. Se på www.radiodoktoren.dk  under antibiotika alternativer. Evt. også med kolloidt sølv, fx Ionosil.

Ved kronisk belastningssyndrom har den ramte en række klager, hvoraf både legemlig og psykisk træthed. Det, at de meget hurtigt kører træt, står i forgrunden. Legemligt kan der være symptomer som stive og ømme muskler, hovedpine, smerter i hjertet og maven, rysten og generelt manglende energi. Der er ofte angst, søvnløshed, handlingslammelse, alt tårner sig op, fornemmelse af utilstrækkelighed, dårlig hukommelse og koncentrationsevne, et hæmmet følelsesliv, tab af seksuel interesse, mangel på livsglæde og vitalitet. Det kan stige til fortvivlelse, håbløshed, dårlig selvtillid, skyld- og skamfølelse, nervøsitet og anspændthed.

Vi kan alle opleve disse symptomer i perioder, hvor livets besværligheder har oversteget vores bærekraft og evne til at tage imod den modgang, vi alle indimellem vil komme ud for, men ved kronisk belastningssyndrom foreligger der ofte en historie om dårlig og belastet opvækst, hvor man er blevet overset, måske forskelsbehandlet, straffet og misbrugt. I voksenalderen kan der have været langvarige og gentagne perioder med voldsom stress, fx på grund af mobning på arbejdspladsen eller vold og druk i ægteskabet. Alle disse ting behøver dog ikke at være til stede, men det er et krav ved diagnosen kronisk belastningssyndrom, at tilstanden skal være varig trods lægelig og social behandling, og at sygelig stress i livsforløbet af både fysisk, psykisk og social art skal være til stede.

Mange klarer belastningerne i en årrække, for så at bryde sammen under dem, når bærekraften bliver for lille, ofte i 40-50 års alderen. Det er især kvinder, der bliver ramt, og ofte er det særlig pligtopfyldende, selvundertrykkende og afhængige kvinder, der altid prøver at tilpasse sig, som bliver ramt. Mange kan ikke klare sig på arbejdsmarkedet, bliver sygemeldt og forsøgt arbejdsprøvet og revalideret uden held. Foreligger der også en legemlig nedslidning, er situationen i forhold til udearbejde håbløs.

Der har været svære problemer for mennesker med kronisk belastningssyndrom i forhold til det at få førtidspension på grund af den tabte erhvervsevne, da det ofte ikke er muligt at pege på tydelige legemlige forandringer, så en psykiatrisk lægeerklæring er oftest nødvendig. Der er imidlertid ikke tale om hypokondri, men om en reel tilstand, der nærmest er meget værre end en almindeligvis pensionsgivende legemlig sygdom.

Det er vigtigt at leve så sundt som muligt, med sund mad og gode kosttilskud, for stress slider meget på kroppens reserver. Det er også godt med masser af lys samt daglig motion ude i naturen.

Medicin skal man være meget varsom med, da den blot er undertrykkelse af symptomer. Udover at forsøge med hyperikum – den grønne lykkepille, kan jeg ikke anbefale medicin.

Derimod kan jeg anbefale psykologsamtaler eller at forsøge med NLP-behandling, er der en art psykoterapi, hvor det væsentlige ikke er at arbejde med fortiden, men at hjælpe vedkommende til at øge sit selvværd, finde ud af, hvad han eller hun er god til, så selvværdet øges, og der bliver sat nogle mål for tilværelsen ud over at overleve. Man skal lære at udvikle respekt for sig selv og udvikler sin indre styrke og sine evner. Psykologer og NLP-behandlere kan findes på de gule sider.

Da angst ofte er et væsentligt aspekt i belastnings syndrom kan det anbefales at anvende

tankefeltterapi – TFT sammen med anden psykoterapi. Det har ofte en meget god virkning, også ved det svære PTSD – posttraumatisk stress syndrom.

Ethvert menneske er noget særligt, og det skal respekteres, først og fremmest af mennesket selv. Det er kilden til selvværd hos voksne. En måde, man selv kan udvikle selvaccept ved, er hver dag at stille dig op foran et spejl og sige: ”Jeg er god nok. Jeg gør det, jeg kan, og er ordentlig og hjælpsom over for andre. Jeg har grund til at føle selvværd. Jeg har fortjent at have det godt”. Jeg kan også anbefale at læse nogle af Louise Hay’s og Shakti Gawains bøger, men der er mange andre gode bøger, som man kan have glæde af at læse.

Hvad er benzodiazepinpræparater – og hvilke abstinenser giver de ved ophør:

Benzodiazepiner er beroligende og afslappende midler, tranquillizere, en slags “tørsprit”-tabletter, som har været utrolig populære i mange år. De bedst kendte er diazepam (Stesolid, Apozepam, Valium, Hexalid), Librium, Risolid, alprazolam (Alprox), Lexotan, Serepax, Tafil og Temesta.

Midlerne virker ved at undertrykke centralnervesystemet, både i følelsesområdet (det limbiske system), hjernebarken og hjernestammen. Det foregår ved, at stofferne binder sig til specielle receptorer eller nøglehuller nær ved overgangen fra den ene nervecelle til den anden. Nøglen er så benzodiazepinet. Med tiden dannes der flere og flere receptorer, som ”skriger efter mere”, hvis man ikke tager medicinen.

Disse stoffer virker meget forskelligt på mennesker. Alderen, rygning, leversygdom, andre legemlige sygdomme samt andre lægemidler kan påvirke omsætningen af stofferne og deres virketid. De optages hurtigt fra tarmen og fordeler sig også hurtigt, og mængden i vævene er meget større end i blodet.

De forskellige benzodiazepiner nedbrydes med forskellig hastighed, og nogen tager det adskillige døgn at komme af med igen, fx diazepam og nitrazepam, hvor en enkelt dosis tager flere døgn om at blive udskilt. Jo længere tid, bezodiazepinet er i kroppen, jo mere påvirkes funktionsevnen om dagen (reaktionstid, tænkeevne, balanceevne etc.) Jo kortere, de er i kroppen, jo oftere ses abstinenssymptomer og angst mellem de enkelte doser.

Umiddelbart er der kun få bivirkninger af stofferne, hvis de gives i rigtig dosis. I større doser og ved længere tids brug optræder træthed, søvnighed, forvirring, rytmiske øjenbevægelser, hovedpine, svimmelhed, talebesvær, muskelsvaghed, styringsbesvær af arme og ben samt hukommelsesproblemer. Sexlysten undertrykkes sammen med nedsat seksuel formåen. Koncentrationsevnen nedsættes, evnen til at tænke klart påvirkes.

Hos nogen kan midlerne virke modsat, dvs de kan give søvnløshed, hallucinationer, mareridt, eufori (kunstigt løftet stemning). De kan også give raserianfald og voldelig opførsel, mest hos mennesker med tendens til at være agressive. Ældre kan blive konfuse og miste orienteringen. Der kan forekomme direkte black-outs eller hukommelsesudfald.

I større doser kan åndedrættet påvirkes. Det er således en fejl at give diazepam til mennesker med astma eller dårlige lunger. Benzodiazepiner kan også medføre depression.

Man må ikke give benzodiazepiner til mennesker med svær natlig snorken og anfald af kortvarige stop i åndedrættet under søvnen (søvnapnø).

Man skal passe meget på med ældre og svage mennesker. Risikoen for faldulykker og knogebrud øges bl.a. væsentligt.

Benzodiazepiner og alkohol kan sammen give voldsomme og uberegnelige reaktioner. Det kan i det hele taget være svært at skelne mellem en rus og påvirkning af benzodiazepiner, og bilkørsel med benzodiazepiner i blodet kan være lige så farlig som at køre med sprit i blodet.

Virkningen af mange lægemidler ændres, når man samtidig får benzodiazepiner.

Benzodiazepiner går gennem moderkagen og ind i barnet og kan måske øge risikoen for ganespalte. Tager en gravid kvinde høje doser af benzodiazepiner i sidste del af svangerskabet, kan barnet blive slapt og få abstinenser.

Det er stort problem, at benzodiazepiner giver tilvænning. Efter få uger aftager virkningen, og man må så sætte dosis op. Holder man op efter flere ugers behandling, vil den angst og uro, man begyndte behandlingen for, oftest blive meget værre end før (rebound effekt).

Holder man pludselig op med benzodiazepiner vil der komme abstinenssymptomer. Efter få dage ved korttidsvirkende benzodiazepiner, og efter 5-10 dage ved de langtidsvirkende. Symptomerne er søvnløshed, ophidselse, angst, ændret opfattelse af omgivelserne, depressive symptomer og problemer med mave og tarme. I svære tilfælde kan der komme kramper eller sindssygesymptomer (psykoser). Det er altsammen udtryk for en fysisk afhængighed af stoffet. Hjernen og kroppen skriger efter det, hvis man stopper pludseligt.

Vil man holde op med behandling med benzodiazepiner, kan det være en god ide at erstatte det givne kortere tids virkende benzodiazepin med en tilsvarende dosis af diazepam (langtidsvir­kende). Derefter sætter man dosis af diazepam ned med 10 milligram dagligt, indtil man er nede på 20 milligram. Så sætter man dosis langsomt ned med fx 2½ mg dagligt hver     2-4 uge. Se nederst.

Drejer det sig om alprazolam (Alprox, Tafil) skal man nedsætte med et halvt milligram om ugen, idet der ellers kan komme kramper og delirium.

Er dette program for indviklet, kan man fx nedsætte dosis med en kvart tablet hver uge eller hver fjortende dag.

Betablokkeren propranolol kan hjælpe til at nedsætte abstinenserne, men nedsætter produktionen af signalstoffet melatonin fra koglekirtlen i hjernen og dannelsen af Q10, der er vigtigt for cellernes kraftværker”  (mitokondrierne).

Der kan gå op til flere år, før man er helt ude af eftervirkningerne ved brug af benzodiazepiner.

De psykiske symptomer efter afvænning kan modvirkes ved regelmæssig og rigelig motion, og akupunktur eller zoneterapi kan også lindre.

Et godt naturmiddel mod nervøsitet, uro og abstinenser fra benzodiazepiner er Kava Kava, der stammer fra en rod i Polynesien. Kava Kava har været forbudt i EU på grund af mistanke om, at det kunne være leverskadeligt, men det viste sig, at det kun var alkoholikere, der fik leverskade ved at bruge Kava Kava. Hvis det er af god kvalitet, er der meget sjældent bivirkninger. Kan købes på www.biovea.com.uk Dosis er 250 mg (en kapsel) 3 gange dagligt.

Ved brug af benzodiazepiner nedsættes dannelsen af melatonin, som er et vigtigt signalstof, der medfører en god søvnkvalitet og en genopbygning, reparation og foryngelse af kroppens celler.

Melatonin, fx 3 mg ved sengetid, har vist at gøre det lettere at vænne sig af med benzodiazepin sovemidler.

(melatonin may help people wean themselves off of benzodiazepine drugs for sleep: One double-blind, placebo-controlled study of 34 people who regularly took benzodiazepines found that taking 2 mg of melatonin nightly helped them discontinue the drug).

 Melatonin – vores indre ur

Ved konferencen Health Trends 2002 i København talte Walter Pierpaoli, dr.med. og direktør for Jean Choay Institute for Biomedical Research, Riva San Vitale, Schweiz, om ”Anti-aldrings og terapeutisk virkning af melatonin hos mennesker: En ny medicin er dukket op”. Walter Pierpaoli har i mange år forsket i forholdene omkring melatonin og havde mange spændende ting at fortælle.

Koglekirtlen – pinealkirtlen

Vi har i vores pinealkirtel på undersiden af hjernen et ”livsur” eller et ”tredie øje”, der gennem sin døgnrytme programmerer både sexual- og immunfunktionerne, bl.a. gennem brisselen (thymus). Der foregår en neuro-immun-modulering og overordnet styring af hormonerne, der ændrer sig cyklisk gennem døgnet.

Immuniteten er vores selv-identitet og forsvar. Aldring er tab af selv-identitet. Hvis vi mister den, vil vi udvikle masser af autoimmune sygdomme (hvor vi angriber egne væv).

Vi har også en ”dødsklokke”, der lukker ned for vores liv, når tiden er inde, og den sidder også i pinealkirtlen. Pierpaoli har ved langvarige og besværlige forsøg med mus, hvor han før det forventede dødstidspunkt fjernede deres pinealkirtel, vist, at disse mus lever længere end forventet. Men indtil dødsklokken falder i slag, er pinealkirtlens funktion med til at hæmme aldringen og bevare vitaliteten. Det er lys og mørke, der påvirker pinealkirtlens funktion. Efter fire generationer af dyr, der blev udsat for lys døgnet igennnem, gik det ud over deres vækst, og dyrens ældedes meget hurtigere. Intet fungerede mere. Melatonin i drikkevandet til mus forlænger deres liv.

Pinealkirtlen er tæt forbundet med det neuro-hormonale system, melatonin, zink, selen, de hormonproducerende kirtler og immuniteten. Det hele hænger sammen. Den livsvigtige aminosyre tryptofan fra kosten bliver omdannet til serotonin, og derfra til melatonin, der er et signalstof og ikke (som man ellers plejer at benævne det) et hormon. Man kan øge sin dannelse af serotonin ved at tage tilskud af stoffet 5-hydroxytryptofan – 5HTP. (Kan fx købes over Internettet på www.Nutrion-Trade.co.uk Evt. via tlf. 5932 1074. ). Ved søvnproblemer kan det anbefales at tage 100 mg om aftenen, evt. stigende til 300 mg.

Lys og mørke

Melatonin dannes og udskilles først og fremmest, når det mørkt, og det er vigtigt at vedligeholde den natlige stigning. Blandt andet ved at sørge for, at der er ordentligt mørkt i soveværelset. Man kan ”massere” sin pinealkirtel og derved stimulere dens funktion ved at udsætte sig for en times kraftigt lys hver morgen og en time før, man skal sove. Man kan fx gå ud en time, når det er blevet rigtig lyst. Lyset skal have den samme bølgelængde som sollys, så aftenlyset må man have ved hjælp af et særligt lille lysanlæg (fx Daylite 820, som kan købes på tlf. 8660 0023). Man kan også tage et tilskud på 3 milligram melatonin ved sengetid.

Ved natarbejde skal man alligevel tage melatonin på det sædvanlige sovetidspunkt (før midnat). Ved fast natarbejde kan det dog være en fordel at tage melatonin om morgenen, når man kommer hjem i seng, med henblik på at få en bedre søvnkvalitet i de dagtimer, hvor man sover.

Melatonin påvirker alle funktioner i kroppen, fx brisselen, skjoldbruskkirtlen etc. Livets hemmelighed er at finde i pinealkirtlen, der er pakket med neuropeptider, der for det meste er ukendte, og med bl.a. zink.

Pierpaoli har byttet pinealkirtlerne hos to mus, bedstefar og nevø, og efter et år var der ikke forskel i udseende og vitalitet mellem de to mus. Før transplantationen var bedstefaderen tydeligt ældet. Gamle pinealkirtler, der bliver transplanteret til unge mus, fremskynder deres aldring. Melatonin beskytter også mus, der er inficeret med et dødeligt virus.

Den natlige produktion af melatonin genskaber ungdommelige niveauer af det overordnede kønshormon LH hos kvinder i overgangsalderen. Det genskaber også en ungdommelig funktion af skjoldbruskkirtlen hos kvinder i alderen 42-62 år, inden for seks måneder. Bedst er virkningen hos kvinder med lav natlig produktion af melatonin.

Der er god baggrund for at sammenkæde lav produktion af melatonin med autoimmune sygdomme som fx Hashimotos sygdom (skjoldbruskkirtlen), SLE (systemisk lupus erythematosus), colitis ulcerosa og dissemineret sclerose. Også med osteoporose, højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause). Pierpaoli har eksempler på, at colitis ulcerosa er blevet kureret med melatonin. Han sagde: ”Osteoporose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekonstrueret”. Melatonin er også vigtigt for nethinden (retina).

Det er derfor vigtigt at bevare pinealkirtlens integritet og funktion. Livsklokken løber ud, holder op med at fungere, efter 120-130 år, hvor dødsklokken så går i gang. Programmet ligger i pinealkirtlen. Der er selvfølgelig en filosofisk side af det. Der skal være et formål med livet. Hvis alle vidste, hvad pinealkirtlen og melatonin kan udvirke, ville det være en katastrofe for bl.a. pensionsselskaber, forsikringsselskaber m.fl. Der foregår en fælles samtale mellem psyke, nervesystem, immunsystem og hormonsystem, og det er vigtigt at holde samtalen i gang og god.

Hold ”uret” sundt

Pierpaoli omtalte bl.a. et tilfælde, hvor en dame med en metastaseret hjernesvulst blomstrede op, og hendes tumor svandt næsten ind. Hun fik dermed seks gode måneder. Kræft betegnede han som opdukken af en fjende i kroppen, og man kan dræbe denne fjende ved at holde sin indre klokke eller ur sundt. Han hævder, at begyndende kræfttilfælde er blevet kureret – masser af dem. Unge sclerosepatienter har haft megen glæde af at få melatonin.

Pierpaoli mener, at der nu er beviser for, at man kan komme sig af sygdom ved at genskabe ”klokken”, også neurodegenerative sygdomme som Parkinson og Alzheimer.

Aldring er for en stor del til at få til at hæmme udviklingen af (reverse). Man kan kæmpe mod aldringen. Det er muligt at genskabe vitalitet og et godt immunforsvar, også hos ældre.

Det er ikke sandt, at autoimmune sygdomme ikke kan kureres. Man kan se auto-antistoffer forsvinde langsomt ved hjælp af melatonin. Man genskaber selv-identiteten.

Tilskud eller melatoninrigtig levevis

Begynder man at tage melatonin som tilskud, må man vente på virkningen. Det tager tid at få ”uret” i orden og komme til at reagere rigtigt. Der er ikke registreret nogen bivirkninger af melatonin, selv i store doser. Studier har klart vist, at melatonin ikke er giftigt.

Der er imidlertid gode muligheder for at styrke sin egen dannelse af melatonin og skaffe sig et naturligt tilskud. Der er en hel del melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun og kylling, mandler og peanuts.

B6-vitamin kan stimulere produktionen af melatonin, da det omdanner tryptofan til serotonin, der er forstadiet til melatonin. Noni juice kan øge effekten af serotonin og dermed stimulere pinealkirtlen og indeholder også disse stoffer. Calcium og magnesium er meget vigtige for produktionen af melatonin, så det er en god idé at tage tilskud af disse to mineraler om aftenen. Meditation og andre ting, der kan nedsætte stress, kan klart øge produktionen. Dertil kommer ovennævnte lysbehandling.

Visse lægemidler nedsætter mængden af melatonin. Det drejer sig fx om acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler, blodtrykssænkende midler af typen betablokkere og calciumblokkere, sovepiller og beroligende midler. Det gør kaffe, tobak og alkohol også.

Dr. Walter Pierpaoli har skrevet bogen ”The Melatonin Miracle” i 1995 sammen med William Regelson. Desuden er han med i “Pineal gland and other pacemakers in the progression og aging and carcinogenesis”. New York Academy of Sciences. Vol 219. Han er blevet mobbet og forfulgt for sine synspunkter af lægestanden (der jo ville risikere at blive næsten arbejdsløs). Han omtalte det lægelige system som stivnet, krystalliseret og ældet, bundet til den kemiske industri. Det er svært at råbe lægerne op med naturlige behandlinger Han er træt af, at lægerne ikke vil høre og forstå. Som han sagde på Health Trends: “It is impossible to begin to learn for a person who believes in, what he already knows”. Det er umuligt for en person at lære nyt, når han tror på det, han allerede ved.

Lægen kan ordinere melatonin i form af lægemidlet Circadin. Man kan også købe melatonin lovligt til egeet brug på adressen www.biovea.com. Det er billigere.

Dosis er typisk 2 eller 3 mg en time før sengetid.

Det kan være overordentligt svært at komme ud af afhængighed af sovemedicin, typisk benzodiazepiner, men jeg kan tilråde følgende:

Melatonin 3mg (evt. 6 mg) en time før sengetid.

5-HTTP 100 mg ved sengetid, evt. stigende med en uges mellemrum til 300 mg.

Magnesium 500 eller 600 mg om aftenen sammen med B6-vitamin 50 mg

Bio-selen + zink. 2 tabl. om aftenen

Om morgenen et B-vitamin kompleks (stærke B-vitaminer)

Om morgenen mindst  100 mikrogram D3-vitamin (Matas eller helsekostforr.). Til fedtholdigt måltid.

Om morgenen er vitamin-mineraltablet af god kvalitet, fx Omnimin eller Spektro.

C-vitamin. 1 gram 3 gange dagligt. Gerne C-vitamin med hyben og bio-flavonoider.

Spis sundt og få mindst en times motion hver dag.

Engelske anbefalinger:

Skift fra det aktuelle benzodiazepin til den tilsvarende dosis af diazepam (se skema).

Trin 1: Diazepam har en relativt lang nedbrydningstid og findes i tabletter af forskellig størrelse.

Trin 2: Nedsæt dosis gradvist med tiden, med ændringer af dosis fx hver 2-4 uger. Det er bedre at ændre dosis langsomt i stedet for hurtigt, for at kroppen kan tilpasse sig ændringer i hjernens kemi (GABA niveauer).

Trin 3. Til sidst stop helt, men få fortsat
psykologisk støtte, som også er nødvendig i hele afvænningsperioden.

Følgende doser svarer
til Diazepam 5 mg:

Bihulerne sidder i ansigtsskelettet rundt om næsehulen og tømmer sig ud i den. De er beklædt med slimhinde, og åbningen til næsehulen er ofte lidt snæver, så afløbet kan blive besværligt. En af bihulernes funktioner er at være med til at opvarme og fugte indåndingsluften. Bihulernenes overflade er en slimhinde med fimrehår, der kan vifte virus og bakterier ud og hen til celler fra immunsystemet, der kan bekæmpe dem.

Hvor der ikke er ordentligt afløb, vil der før eller senere komme betændelse. Det gælder også bihulerne. Årsagen til snævre udløb fra bihulerne kan være arvelig tilbøjelighed, allergi eller hyppige infektioner med hævelse af slimhinderne i næsehulen og selve bihulen. Slimen, der dannes hele tiden i bihulerne, kan også blive så sej, at den ikke så let kan komme ud, fx hvis man drikker for lidt eller opholder sig i meget tør luft eller støvforurening. Slimhinderne kan også blive irriterede af tobaksrøg, der samtidig nedsætter modstandskraften mod betændelse.

Kæbehulebetændelse kan opstå i forbindelse med rodbetændelse i en af overmundens tænder.

De hævede slimhinder i næsehulen og bihulerne kan også skyldes allergi. Visse fødemidler, fx mælk, er slimdannende, og mange voksne tåler ikke mælkeproteiner, fordi de ikke nedbrydes ordentligt, og småstumper – små kæder af aminosyrer i form af peptider – kan smutte ind gennem tarmslimhinden, hvorefter kroppen danner antistoffer mod dem, og peptiderne kan også virke som exotoxiner – gifte for kroppen, især nervesystemet.

Dette sker især, hvis tarmslimhinden er utæt, så der er plads mellem cellerne til, at ikke helt nedbrudte stoffer fra føden kan smutte ind i blodet. Utæt tarmslimhinde kan fx skyldes en for stor mængde af candidasvampe i tarmkanalen, hvilket igen oftest skyldes en kost med for meget sukker, andre søde ting, gær og raffinerede fødevarer som fx brød der er bagt af fint, hvidt mel. Mange tåler heller ikke gluten, der især findes i hvedemel, men også i mange andre ting. Det kan resultere i sygdommen cøliaki. Mere oplysning om cøliaki kan fås hos Dansk Cøliakiforening, tlf. 7010 1003. Se oså under coeliaki på www.radiodoktoren.dk

Der er altså en klar sammenhæng mellem kosten og bihulebetændelse hos nogen mennesker, så det kan betale sig at lave sig en allergidagbog, hvor man noterer alt det, man har spist og drukket, før symptomerne forværres.

Symptomerne ved bihulebetændelse er trykken og ømhed over bihulerne, oftest kæbehulerne, der sidder mellem kindbenene og næsen. Men pandehulerne, der sidder over næseroden og lidt ud til siderne, kan også være angrebet. Der er dunkende smerter, tæthedsfornemmelse af næsen og ofte gult, tykt udflåd, som det er svært at komme af med. Mange har samtidig en mere diffus hovedpine. Er der samtidig en candidainfektion, vil toksinerne forgifte generelt, med træthed og dårlig tilpashed til følge samt evt. hovedpine, muskelsvaghed og muskelsmerter.

Diagnosen bihulebetændelse kan stilles på symptomerne, der er næseflåd med gul betændelse samt ømhed over bihulerne. Evt. undersøgelse hos øre-næse-halslæge samt CT-scanning eller røntgenundersøgelse, der vil vise sløring af bihulerne ved betændelse. Er der tvivl om, at der er betændelse, kan man påvise det ved hjælp af en blodprøve (CRP). Læs mere om inflammation på www.radiodoktoren.dk

Behandlingen går først og fremmest ud på at fjerne årsagen, skabe afløb og få slimen til at blive tyndere og lettere at komme af med. Det vil blandt andet sige at undgå tobaksrøg og drikke meget vand. Man kan også skylle sin næsehule med 0,9% saltvand, som man selv kan fremstille ved at blande en teskefuld salt med en trediedel liter vand. Blandingen må ikke give svie. Man kan prøve efter i øjet. Indsnusning af kamilledamp er også godt.

Ved at massere 8 x 8 gange på knoglefremspringene ved siden af næsen kan man få slimen til at flyde lettere og komme af med den. Disse punkter kaldes ”næse fri” punkter på kinesisk og er akupressurpunkter. Det er også godt at massere på et punkt opadtil i svømmerhuden mellem tommel- og pegefinger. Det rigtige punkt er let at finde, da det er

ømt ved tryk. Akupunktur er også værd at prøve.

Det er vigtigt at styrke sit immunforsvar med en sund og varieret kost med mindst 600 gram grønt og frugt dagligt. Ekstra C-vitamin, fx et gram 2-3 gange dagligt, kisel og zink er værd at tage som tilskud for at styrke slimhinderne og immunforsvaret. Echinacea er også godt at tage (rød solhat). Naturmidlet Membrasin (ekstrakt af Havtorn) er også rigtig godt for slimhinderne.

I svære tilfælde kan man skaffe afløb fra betændte bihuler ved at punktere dem (øre-næse-halslægen) og skylle dem. Ved tilbagevendende bihulebetændelse kan man udvide udløbet fra bihulen ved hjælp af en kikkertoperation. Det er kun i få tilfælde, at det er nødvendigt at operere. I sjældne tilfælde kan der opstå en byld, evt. med spredning til hjernehinderne og øjenhulen.

Der er lavet adskillige undersøgelser af behandling af bihulebetændelse med enten antibiotika eller snydemedicin, og de fleste undersøgelser viser ingen sikker forskel på virkningen. Der sker derfor ikke noget ved at se det an, men i svære tilfælde kan det være nødvendigt med antibiotika.

Flere naturlige midler har antibiotisk virkning. Det gælder fx hvidløg, prikbladet perikum (hyperikum), bukkehornsfrø, ekstrakt af olivenblade (fx OliVir). Det tibetanske urtepræparat Padma 28 modvirker også infektion og er et stærkt antioxidant. Læs mere om antibiotika alternativer på www.radiodoktoren,.dk

Ved mistanke om candidainfektion i tarmene og allergi kan det anbefales at tage et tilskud af probiotika, mælskesyrebakterier eller effektive mikroorganisme (EM) i form af Vita Biosa. Start med to spiseskefulde tre gange dagligt, og gå ned til en gang dagligt, når symptomerne er væk. Candidasvampe kan ikke leve i den gode tarmbakterieflora, som Vita Biosa skaber, og de effektive mikroorganismer producerer masser af antioxidanter. Desuden er det godt at tage tilskud af det svovlholdige, naturlige middel MSM (methylsulfonylmethane), som er totalt ugiftigt og både modvirker allergi og virker smertestillende. Desuden er det med til at gøre tarmene tætte. Læs mere om candida på www.radiodoktoren.dk

Grapefrugtkerneekstrakt, fx Citricidal, Aloe vera og olivenolie modvirker også candida.

Det er ikke nogen god idé at tage smertestillende tabletter, fx acetylsalicylsyre eller paracetamol. En undersøgelse har vist, at hvis man blot tager to af disse tabletter mod smerter ved bihulebetændelse, skal man regne med at være syg en hel dag ekstra. Så meget påvirkes de selvhelbredende kræfter. Samtidig sløves man evt. også (paracetamol).

I nogle tilfælde er der tale om svampeinfektion i bihulerne. Ørelægen vil kunne få dette undersøgt. En svampekur med medicin kan så være nødvendig.

Binswanger’s sygdom er sjælden. Det drejer sig om kronisk fremadskridende, sygelige forandringer i væever under hjernebarken, hvor der ret pludseligt opstår sammenfald i områder med hvidt væv (nerveisoleringen).

Man kan konstatere det ved hjælp af CT- eller MRI-scanning. Der er åreforkalkning i de små pulsårer i det dybe, hvide væv, som man ser det ved for højt blodtryk. Der kan også være sammenfald af væv andre steder, så sygdommen kan være udtryk for en række mindre blodpropper i den dybere del af hjernen og hjernebarken.

Man er ikke helt klar over den egentlige årsag til Binswanger’s sygdom, men den forekommer typisk hos ældre med svært og langvarigt forhøjet blodtryk.

Man skal forebygge blodpropper, fx ved at tage Pycnogenol 40 mg 2 gange dagligt. Det nedsætter man risikoen for nye blodpropper. Man kan også anvende en kombination af fiskeolie, hvidløgstabletter, E-vitamin (blandede, fx E-vitamin Ekstra eller Cardi-E, 2 kapsler dagligt) og ingefær, da alle disse ting modvirker dannelsen af blodpropper. Læs mere om blodfortynding på www.dsgnet.dk

Fiskeolien er også god for kredsløbet og for hjernens fedt.

Der kan komme tiltagende demens på baggrund af det dårlige kredsløb.

Tilførsel af ekstra antioxidanter kan nedsætte skaderne af hjernevævet. Først og fremmest gennem en kost med meget grønt og frugt samt krydderier. Foruden E-vitamin kan man fx give tilskud af Q10 og C-vitamin. Jeg kan anbefale bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper.

Det er også vigtigt at holde sig i gang legemligt, med rigelig daglig motion, der også nedsætter blodtrykket, og gerne kreativ brug af hænderne og benene, da enhver brug af kroppen stimulerer hjernefunktionen. Dans er fx en udmærket måde at stimulere hjernen på.

For at modvirke demens er det også vigtigt at træne sin hukommelse, fx ved kryds og tværs, ved at snakke om det, der sker i hverdagen, og ved at tage stilling til, hvad der sker. Og ved at deltage i sammenkomster og møder.

Læs mere om demens på www.dsgnet.dk

Binswanger’s sygdom er sjælden. Det drejer sig om kronisk fremadskridende, sygelige forandringer i væever under hjernebarken, hvor der ret pludseligt opstår sammenfald i områder med hvidt væv (nerveisoleringen).

Man kan konstatere det ved hjælp af CT- eller MRI-scanning. Der er åreforkalkning i de små pulsårer i det dybe, hvide væv, som man ser det ved for højt blodtryk. Der kan også være sammenfald af væv andre steder, så sygdommen kan være udtryk for en række mindre blodpropper i den dybere del af hjernen og hjernebarken.

Man er ikke helt klar over den egentlige årsag til Binswanger’s sygdom, men den forekommer typisk hos ældre med svært og langvarigt forhøjet blodtryk.

Man skal forebygge blodpropper, fx ved at tage Pycnogenol 40 mg 2 gange dagligt. Det nedsætter man risikoen for nye blodpropper. Man kan også anvende en kombination af fiskeolie, hvidløgstabletter, E-vitamin (blandede, fx E-vitamin Ekstra eller Cardi-E, 2 kapsler dagligt) og ingefær, da alle disse ting modvirker dannelsen af blodpropper. Læs mere om blodfortynding på www.radiodoktoren.dk

Fiskeolien er også god for kredsløbet og for hjernens fedt.

Der kan komme tiltagende demens på baggrund af det dårlige kredsløb.

Tilførsel af ekstra antioxidanter kan nedsætte skaderne af hjernevævet. Først og fremmest gennem en kost med meget grønt og frugt samt krydderier. Foruden E-vitamin kan man fx give tilskud af Q10 og C-vitamin. Jeg kan anbefale bogen ”Mirakelkost til din hjerne” af Jean Carper.

Det er også vigtigt at holde sig i gang legemligt, med rigelig daglig motion, der også nedsætter blodtrykket, og gerne kreativ brug af hænderne og benene, da enhver brug af kroppen stimulerer hjernefunktionen. Dans er fx en udmærket måde at stimulere hjernen på.

For at modvirke demens er det også vigtigt at træne sin hukommelse, fx ved kryds og tværs, ved at snakke om det, der sker i hverdagen, og ved at tage stilling til, hvad der sker. Og ved at deltage i sammenkomster og møder.

Læs mere om demens på www.radiodoktoren.dk

Binyrebarkhormon virker kraftigt undertrykkende på betændelsesagtige reaktioner i kroppen og bruges blandt andet ved visse gigtlidelser, især bindevævssygdomme, ved allergiske lidelser, visse blodsygdomme, nyrelidelser og mave-tarmsygdomme samt ved forskellige ondartede sygdomme og ved for højt tryk i hjernen.

Den vigtigste bivirkning er undertrykkelse af binyrebarkens egen funktion ved længere tids brug af binyrebarkhormon, fx prednison eller prednisolon. Der kan desuden komme afkalkning af knoglerne (osteoporose), med fx brud på ryghvirvler. Børn kan blive væksthæmmede. Der kan komme hudforandringer med akne, underhudssprængninger, øget hårvækst, blødninger, fedme af ansigt og kroppens centrale dele, mens arme og ben er påfaldende tynde i forhold til kroppen, tomat- eller måneansigt, psykiske symptomer i form af en opløftet stemning (eufori) eller regulære psykoser (sindssyge), mavesår, især ved samtidig behandling med gigttabletter af typen ibuprofen, nedsat modstandskraft mod betændelse, fx tuberkulose. Der kan komme muskelsvækkelse og grå stær.

Ved behandling i kort tid, det vil sige mindre end en uge, er der dog oftest ingen eller lette bivirkninger.

Ved behandling med større doser i længere tid er det vigtigt at forsøge at forebygge ovenstående bivirkninger, fx ved at give tilskud af kalk, magnesium og D-vitamin for at modvirke afkalkning af knoglerne og ved at lade være med at give gigttabletter, der kan skade maven. Under behandlingen vil man også altid søge at give en så lille dosis som muligt.

Alle, der er i længere varende behandling med binyrebarkhormon, skal bære et kort i deres pung eller taske, der oplyser om behandlingen. Det kan fx være livreddende i forbindelse med svære skader eller pludselig anden sygdom, der medfører indlæggelse. I disse tilfælde skal man nemlig have øget sin dosis, fordi ens egne binyrer ikke er i stand til at danne tilstrækkeligt meget binyrebarkhormon, som der er brug for ved akut sygdom og skader. Også længe efter, at man er ophørt med behandlingen med binyrebarkhormon.

Efter alle de negative oplysninger må det tilføjes, at binyrebarkhormon i nogle tilfælde, fx ved svær astma, kan være livreddende, og at behandlingen i mange tilfælde kan lindre forskellige lidelser.

Man er i hvert enkelt tilfælde nødt til at afveje fordele mod ulemper.

Man kan måle, hvor meget binyrebarkhormon, der findes i kroppen. Normalt måler man kortisol for at se, om binyrebarken danner for meget eller for lidt kortisol, der er et af de vigtige binyrebarkhormoner.

En enkeltprøve af kortisol i blodserum har ingen værdi, da kortisol i blodserum svinger betydeligt. Man måler bedst på frit kortisol i døgnurin eller i blodserum mellem kl 07 og 09 om morgenen, hvor man normalt finder de højeste værdier i blodet. Normalt ligger dette morgental mellem 10 og 45 nanomol/liter.

Forhøjet kortisol ses, hvis binyrebarken danner for meget hormon – Cushings syndrom. Morgenværdien kan dog være normal ved denne sygdom, og det er derfor godt at undersøge frit kortisol i urinen. Man kan også lave en dexamethason suppressionstest, hvor man ved at indgive et kunstigt binyrebarkhormon undertrykker binyrebarkens produktion af kortisol. Man kan også se forhøjet serum-kortisol ved stress, svangerskab, brug af p-piller samt ved sukkersyge og fedme.

Nedsat kortisol ser man ved for lille dannelse af binyrebarkhormon i binyrebarken, fx ved Addisons sygdom eller behandling med binyrebarkhormon udefra. I det sidste tilfælde er det stimulationen af binyrebarken fra hypofysen, der svigter.

Symptomerne ved Addisons sygdom, hvor det er binyrebarken, der ikke danner nok hormon, er langsomt tiltagende træthed, svaghed, appetitløshed, kvalme og opkastning, vægttab, overpigmentering af hud og slimhinder (fx i munden), lavt blodtryk og ind imellem lavt blodsukker. Deer kan være trang til at spise salt.

Svækkelsen og trætheden er det almindeligste. Overpigmentering kan være udtalt, men kan også mangle. Sidder oftest ved albuerne og i folderne på hænderne, men kan være udbredt. I munden er det i form af blå-blå pletter. Nogen får mørke fregner, og der kan være områder med hvide pletter (vitiligo).

Blodtrykket kan være meget lavt, især når man rejser sig eller står op, med tendens til besvimelser. Man kan se irritabilitet og rastløshed.

Diagnosen af Addisons sygdom kan kun ske ved en ACTH stimulationstest, hvor man måler, hvor meget binyrerne kan reagere (mindre end normal stigning af kortisol).

Der er ved mere udtalte tilfælde ofte en nedsat mængde natrium i blodet, og en forhhøjet mængde kalium. I 10-20% af tilfældene er der let til moderat forhøjet mængde calcium i blodet.

Behandlingen er tilførsel af binyrebarkhormon af to forskellige slags (kortisol og et mineralocorticoid (flurocortison). Ved belastninger af kroppen, fx skader, operationer eller infektioner skal dosis normalt øges.